JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - tyskl2021kanslerskifte

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.11.21.

Ny tysk koalition afløser endeligt Angela Merkels alt for lange periode

Angela Merkel og søsterpartierne CDU og CSU tabte valget til Forbundsdagen den 26. september 2021. De fik kun 24,1 procent,og det var det dårligste resultat siden 2. Verdenskrig, mens Socialdemokraterne (SPD) vandt 5 procent og blev det største parti med 25,7 procent. Men længe var det uklart hvem der ville få overdraget at danne regering, da CDU's nye svage, men ambitiøse spidskandidat Armin Laschet - ministerpræsident i den største delstat Rheinland-Westphalen - ikke ville slippe sit store håb om at blive kansler og stædigt, men forgæves forsøgte at skaffe sig villige koalitionspartnere. Og håbet blev faktisk også længe holdt oppe ved at lederen af det liberale parti FDP Christian Lindner af rent taktiske grunde vedblev at spille på begge kort, indtil Laschet efter pres i sit eget parti gav op. Dermed blev regeringsdannelsen definitivt overladt til SPD's kandidat, Olaf Scholz, der havde gode forudsætninger som vicekansler og finansmister i Merkels regering og som tidligere overborgmester i Hamburg. Men i offentligheden stod han ikke som nogen stærk mand. Han havde tværtimod hele tiden stået i skyggen af Merkel. Nu skulle han så vise hvad han duede til.

Med Scholz i spidsen lykkedes det da også efter flere ugers intense forhandlinger at nå til enighed om en såkaldt trafiklys-ampel bedstående at de røde( SPD), de gule (FDP) og de grønne (partiet Die Grüne), og det blev langvarige forhandlinger som det kun med skjulte adresser lykkedes at holde hemmelige for den nysgerrige og påtrængende presse. TV 2’s korrespondent Ulla Terkelsen anså opgaven for så vanskelig for navnlig FDP og Die Grüne at blive enige om ret meget, at hun mente de var tvunget ned i spagat og at bukserne måske ikke kunne holde. FDP er nemlig det liberale parti for big business og minimalstat, mens De Grønne ønsker stor offentlig indflydelse på samfundsudviklingen.

Men bukserne holdt altså, fordi de begge kunne se mulighederne i en fælles klimapolitik, men også fordi den ellers hårdt forhandlende Lindner trods alt ikke havde klaret sig helt så godt ved valget, som han havde stilet efter, og nu åbenbart også havde indset at den alvorlige pandemi-situation i Tyskland krævede en enig og handlekraftig regering. Så en detaljeret aftale blev indgået uden hans ønske om skattelettelser, og den skal nu godkendes af de tre partier, så den endelige regeringsdannelse kan ske i løbet af godt en uge. - SPD holder først Parteitag den 4.12., og før kan den komplette ministerliste ikke præsenteres. Det svækker i høj grad den presserende kamp mod pandemien.

Kansler Merkel vil derefter være ude af billedet, og hun har endda meddelt at hun går på pension og altså ikke - som visse andre afgående regeringsledere - vil sidde i parlamentet og genere hverken den nye regering eller sit gamle og svækkede parti. Hendes 16 år lange kanslerperiode er dermed slut, og det samme er heldigvis også hendes fatale åbning af EU's ydre grænser tilbage til den 15. september 2015, den åbning der gav Tyskland omkring 100.000 flygtninge, men også andre EU-lande problematisk mange. Merkel var stolt over at tyskerne klarede opgaven, og det gjorde myndighederne unægteligt i logistisk henseende med typisk tysk effektivitet, men ingen i Tyskland eller resten af Europa har kunnet bestride at alle disse flygtninge - hovedsageligt fra Syrien - gav både alvorlige integrationsproblemer og politisk splittelse.

Angela Merkel må siges gennem mange år at have været en betydelig kansler med specielle erfaringer fra livet under det gamle udemokratiske DDR, men hun har navnlig i sin sidste periode mistet international indflydelse, trods sin gode forbindelse til Frankrigs præsident Macron. Selvsagt kom hun ikke godt ud af det med Donald Trump, men værre var at hun trods sit gode kendskab til russisk sprog (der var obligatorisk skolefag i DDR-tiden) aldrig fik et så godt forhold til præsident Putin som kansler Schröder havde. Her mener jeg at hun svigtede - ikke mindst fordi USA trak sig helt ud af Syrien og lod Putin om på sin måde at hjælpe Assad med at slå oppositionen i Syrien ned. Og det var dette forhold der forårsagede den flygtningestrøm EU har måttet trækkes med siden.

Under alle omnstændigheder er det heller ikke godt for noget demokratisk land at et enkelt parti eller en enkelt fast koalition beholder magten fire valgperioder i træk. I et moderne demokrati med komplekse strukturer og ofte tilkomne vanskeligheder af krævende art bør regeringsmagten efter min mening gå på omgang mindst hver tredje periode. Så jeg finder det i sig selv godt at der nu kommer et skifte i Tyskland. Og desuden godt at både Olaf Scholz og de to andre partiledere synes at være vokset med opgaven under de to måneders intense forhandlinger om regeringsgrundlaget.

Da aftalen blev præsenteret for pressen blev overskriften ikke overraskende: "At vove mere fremskridt" ('Mehr Fortschritt wagen' hvor Willy Brandt i sin tid sagde 'Mehr Demokratie wagen'). For fremskridt er jo fortsat den fikse idé som alle socialdemokratier i Europa hylder og tror de fortsat kan vinde vælgerne på. - Koalitionen som sådan står for "Frihed, Retfærdighed og Holdbarhed" (Bündnis für Freiheit, Gerechtigkeit und Nachhaltigkeit - og det er heller ikke så mærkeligt: Retfærdighed erstatter det gamle slogans Lighed og skal vel sagtens neddæmpe visse socialdemokraters forhåbninger om at frihed fører til lighed; og broderskab er erstattet af 'holdbarhed', for det er mere relevant under en stigende klimakrise.

Hovedpunkterne i aftalen er:

Kulkraft skal udfases inden 2030 - mod hidtil 2038.
Havvindkraft skal udbygges med 30 gigawatt inden 2030 - i stedet for kun 20.
80 procent af strømforbruget skal i 2030 komme fra vedvarende energi - i stedet for kun 65 %
Der skal i 2030 være mindst 15 millioner elektriske personbiler.
Alle disse punkter er mere ideel snak end realiserbar handlingsmulighed.

Der indføres et centralt digitalbudget.
Forvaltningen skal gøres mere digital.
Nye investeringer skal sikre et "omfattende digitialt opbrud". - Og dette er nok et punkt Lindner har være særlig stærk fortaler for, men turde efterhånden være en selvfølge.

Den såkaldt 'gældsgrænse', der fastsætter hvor meget Tyskland kan låne, skal overholdes fra 2023 - det er et punkt der er kommet med i forventning om at coronapandemien overstås i løbet af 2022.
Og dette må anses for yderst tvivlsomt. Men igen kan man se Lindners aftryk på aftalen.

Den lovbestemte mindsteløn skal hæves fra 9,6 euro til 12 euro (fra ca. 71 til ca. 90 kroner). En meget stor stigning.

En ny indvandringslov skal "reflektere Tysklands status som moderne indvandringsland".
Konkret vil det sige 1) at de internationale konventioner skal overholdes,
2) at der skal være hurtigere tilbagesendelse af asylansøgere der får afslag,
og 3) at villigheden i EU til at tage imod flygtninge skal styrkes. [Og dette bliver ikke let at få igennem!]
Regulær migration, dvs migration af ønsket arbejdskraft, skal være muligt.
Men irregulær migration skal mindskes.

Med hensyn til EU skal Tyskland arbejde for en demokratisk mere solid, mere handlekraftig og strategisk mere suveræn europæisk union med en 'ægte' fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. - Og dette punkt er typisk for tyske politikere der ikke ligefrem er principielt modstandere af EU. Men det er bestemt ikke noget der vækker genklang her i landet eller i de østeuropæiske lande, der er skeptiske over for alt for vidtgående EU-centralisering.

Aftalen har lørdag været drøftet i den socialdempokratiske Ungdomsorganisationen 'Juso' der blev enig om at acceptere koalitionsamplen, men ikke undlod at understrege at man havde foretrukket en koalition mellemd SPD, Die grüne og Die Linke. Man finder ikke den faktisk indgåede aftale tilstrækkeligt social eller venstreorienteret. Men i sin tale til Juso-landmødet undlod Scholz ikke at fremhæve at det ville være bedre om Juso kritiserede Unionen.

Fordelingen af ressort:

SPD får naturligvis kanslerposten (med Olaf Scholz), men derudover indenrigsministeriet, forsvarsministeriet, sundhedsministeriet, arbejds- og socialministeriet, ministeriet for økonomisk samarbejde samt et nyt ministerium for byggeri og bolig - samt under kanslerposten et ministerium for migration, flygtninge og integration.

FDP får det vigtige finansministerium (Christian Linder), og det er naturligvis den bedste platform for kampen om markedsøkonomi kontra offentlig sektor. Desuden får de Uddannelse og forskning, Justitsministeriet, Trafik og digitalisering.

De Grønne får vicekanslerposten til Robert Habeck der også får et nyt ministerium for Økonomi og klimabeskyttelse, et regulært superministerium, hvad der betyder at der skal flyttes et stort antal medarbejdere over fra andre ministerier, men tvinge sin klimapolitik igennem ad den vej kan De grønne næppe. - Habeck er interessant for Danmark, fordi han har boet her i landet i flere perioder og taler dansk. Men han er meget skeptisk over for dansk Udlændinge- og flygtningpolitik, jf. at koalitionen anser Tyskland som moderne indvandringsland.

Partileder Annalena Baerbock bliver udenrigsminister, hvad der naturligvis er en ganske fin placering, men hun vil sikkert hurtigt opdage, at der vil være grænser for hvor langt hun kan komme i forsøget på at omsætte en stærk klimapolitik til en aktiv europæisk og tysk international udenrigspolitik.

De grønne får landbrugsministeriet, men dette bliver ikke besat med den kontroversielle Anton Hofreiter, der tidligere tabte formandsvalget til Baerbock, men med Cem Özdemir - og det betegnes som udslag af en decideret magtkamp mellem to fløje.

Partiet får endelig også Miljø og forbrugerbeskyttelse, Familieministeriet, en minister for Kultur og Medier, samt 'forslagsretten til en EU-kommissær'!

Min vurdering er at det bliver De Grønne der får sværest ved at sætte deres målsætninger igennem i den fremtidige politik i Tyskland. Men hovedidéen med amplen synes til syvende og sidst at være at netop disse tre partier på baggrund af deres principielle holdninger og modsætningsforhold bliver tvunget til at holde sammen en eller to perioder, hvis de overhovedet vil rette op på tingene for alvor og så at sige vise CDU/CSU vintervejen.

Det kræver stor politisk vilje og forhandlingsevne, men det forudsætter desuden at de tre partier ikke forsøger at tvinge en harmoni igennem der ikke kan findes. Tværtimod bør de tre - eller reelt fire - partiledere være åbne om modsætningerne og i stedet for at betragte dem som irriterende eller skadelige, se dem som konstruktive og som fremmende for både innovationen og dynamikken.

Men kan hos de tre partier som i hele den vestlige verdens spektrum af meningsforskelle savne en klar forståelse for at der gives en modsætning mellem frihedsprincippet og ligheds- eller tryghedsprincippet der er uovervindelig og derfor aldrig skal overses endsige fortrænges, men tværtimod bør erkendes og lægges åbent frem for at pege på at vore dages yderst komplekse samfundsstrukturer og yderst alvorlige grundproblemer omkring overbefolkning, klimaforurening og flygtningestrømme ikke løses med idealistiske hensigtserklæringer, men kræver accept af såvel situationens enestående alvor som den indbyggede tragedie: at vi mennesker hverken er herrer over naturen eller udviklingen.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt:

Det syge Tyskland (2) - Hanau  (25.2.20.)
Det syge Tyskland (1)  (16.2.20.)
Kansler Merkel afgiver sin formandspost til en loyal tilhænger  (10.12.18.)
Valget i Hessen sender den store koalition i Berlin til tælling  (30.10.18.)
Valget i Bayern gav nederlag til CSU og SPD og udstiller problemet for den store koalition i Berlin  (16.10.18.)
Seehofer sendte Merkels koalition til tælling, men vandt asylstriden  (3.7.18.)
Alvorlig regeringskrise i Tyskland om asylpolitikken  (24.6.18.)