JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - tyrkiet16erdogan

ARTIKEL FRA JERNESALT - 16.4.16.

Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire

Diktatorer er yderst følsomme væsener som ikke tåler kritik af nogen art. De sørger altid for at lukke munden på deres kritikere og opponenter der er så uheldige at være undersåtter i de lande diktatorerne hersker over - det sker gennem forbud, fængslinger og henrettelser. Og diktatorerne forsøger også ofte at ramme de demokratiske og civiliserede lande uden for deres eget domæne som tillader en sådan kritik og satire. Det har eksempelvis Rusland gjort mod Danmark vedrørende Tjetjenien eller Kina over for Danmark vedrørende Tibet (Dalai Lama). Og ikke mindst har Danmark oplevet det i Muhammedsagen - hvor visse herboende og meget følsomme imamer og diplomater gennem ihærdige kampagner i arabiske lande fik rejst en bølge af primitiv protest og hærværk mod Danmark på grund af Kurt Westergaards fine humoristiske skildring af profeten Muhammed med en bombe i turbanen. Den skulle såmænd blot påpege den dybt beklagelige, men alment kendte kendsgerning at muslimske ekstremister udtrykkeligt begår deres terror i profetens navn. De følsomme muslimers logik var åbenbart at når terror begås i profetens ukrænkelige navn, så må også terrorens udøvere være ukrænkelige.

Men nu har Tyrkiets præsident Reccip Tayyip Erdogan alligevel slået rekorden i personlig følsomhed ved at forlange den tyske satiriker Jan Böhmermann retsforfulgt på grund af sine smædedigte mod Erdogan i et tv-program som ZDF har bragt den 31. marts og som Tyrkiets præsident regner for intet mindre end en fornærmelse mod menneskeheden fordi den fornærmer ham selv. Man kan altid diskutere om diktatorer hører til menneskeheden eller umenneskeligheden, men den følsomme Erdogan, der forlængst har afskaffet Atatürks sekularisering og sunde fornuft i sit land er naturligvis hævet over en sådan verdslig og lavsindet diskussion. Han har altid retten på sin majestætiske side, og han er for tiden også så heldig at have en gevaldig klemme på den tyske kansler Merkel i og med at hun ikke kan undvære hans hjælp i flygtningekrisen, uanset hvad den koster af penge og eftergivenhed. Og så har han med sine juristers bistand endda fundet ud af at der findes en paragraf i den tyske forfatning som gør tyskeres fornærmelser mod fremmede statsoverhoveder ulovlige. Sagen er dermed soleklar: over for et sådant opbud af tyrkisk følsomhed må det svage og stadig fra 1933-45-årene traumatiserede Tyskland kapitulere og tillade retsforfølgelse af Jan Böhmermann, selvom kansleren bedyrer at man ikke dermed fælder nogen dom over satirikeren, men alene - efter god retsstatsprincip - overlader det til domstolene at fælde en sådan.

Dette har der ikke været enighed om i koalitionsregeringen, for faktisk står der i forfatningen at domstolene kun kan indlede en retsforfølgelse i sådanne sager, hvis regeringen tillader det, hvormed naturligvis menes i tilfælde hvor regeringen finder fornærmelsen grov nok og skadelig nok. Paragraffen er fuldstændig tåbelig i et moderne, frit og demokratisk land, og stammer da også fra kejsertidens udemokratiske enevælde, og man har længe haft i sinde at fjerne den. Europaparlamentet er imod Erdogan, og friske meningsmålinger viser at 82 % af befolkningen er imod at Merkel bøjer sig for Erdogan. Men det hjertensgode menneske har ikke det mod der skal til for at tale den følsomme overislamist i Ankara midt imod.

Det skal naturligvis ikke skjules at komikeren Jan Böhmermann helt bevidst gik efter at provokere, da han læste sit digt op i sit sædvanlige satireprogram. Han vidste skam godt, at han dermed puffede temmelig kraftigt til grænserne for ytringsfrihed i Tyskland netop fordi landet har et forbud mod fornærmelser af fremmede statsoverhoveder. Men alligevel må man undre sig over at Merkel ikke træder klart og tydeligt op over for Erdogan i forsvaret for ytringsfrihed.

Spørgsmålet kan stilles hvordan en satire kan føre til mordtrusler, fængselsstraf og krydsede klinger mellem Tyskland og Tyrkiet. Svaret er let. Det startede med en sang af det vesttyske 80’er-popikon Nena. Hittet 'Irgendwie, irgendwo, irgendwann' (på en eller anden måde, et eller andet sted og en eller anden tid) blev ændret til til "Erdowie, erdowo, Erdogan" (Erdogan udtales erdovan). Musikvideoen kritiserede den tyrkiske præsident for brud på menneskerettighederne. Den følsomme mand farer i flint, som følsomme sjæle kan gøre for bagateller. Den tyske ambassadør i Tyrkiet må troppe op i udenrigsministeriet i Ankara og tage mod en besked om at få slettet videoen. Det kan og vil han naturligvis ikke, for i modsætning til Tyrkiet kan den tyske regering og tyske diplomater ikke blande sig i deres eget lands tv-programmer.

Tyskerne ser af gode grunde Erdogans fremfærd som et fuldstændig uacceptabelt forsøg på at gribe ind i tyskernes grundlovssikrede ytringsfrihed. Men Merkel og hendes regering er tavse, og det får kritikken til at hagle ned. Og her, først her er det at Jan Böhmermann kommer på banen. Den 35-årige journalist er p.t. en af Tysklands skarpeste tv-komikere. Han boltrer sig i showet 'Neo Magazin Royale'. Han kritiserer udenlandske statsledere, provokerer tyske rappere, gør grin med politiet, og lancerer selveste Adolf Hitler som ny realitystjerne. Det har givet ham et stort og trofast publikum samt utallige priser. Men så læser han den 31. marts et langt og temmelig vulgært smædedigt op og det retter sig direkte mod præsidenten og personen Reccip Tayyip Erdogan. I oversættelse lyder det:

Dum som snot, fej og hæmmet, sådan er præsident Erdogan
Hans pik stinker slemt af döner [tyrkisk ret med grillede flæskestykker],
selv en svineprut lugter bedre
Han er manden, der tager gummimaske på og slår piger
Han kan bedst lide at kneppe geder og undertrykke mindretal
træde på kurdere og tæske kristne, mens han ser børneporno
Og selv om aftenen går han ikke i seng, men sutter den af på 100 får
Ja, Erdogan er fuldt og helt en præsident med en lille pik
Og alle tyrkere går og fløjter, at det dumme svin har skrumpenosser
Fra Ankara til Istanbul ved enhver, at manden er bøsse
Pervers, fuld af lus og zoofil, Recep Fritzl Priklopil
Hans hoved er lige så tomt som hans testikler,
han er stjernen til alle gruppesex-fester
Indtil hans pik gør ondt når han pisser,
han er Recep Erdogan den tyrkiske præsident.

[Fritzl og Priklopil er som nogle vil huske et par østrigske børnebortførere i værste klasse]

På tysk lyder smædedigtet endnu flottere:

Sackdoof, feige und verklemmt,ist Erdogan, der Präsident.
Sein Gelöt stinkt schlimm nach Döner,selbst ein Schweinefurz riecht schöner.
Er ist der Mann, der Mädchen schlägt und dabei Gummimasken trägt.
Am liebsten mag er Ziegen ficken und Minderheiten unterdrücken,
Kurden treten, Christen hauen und dabei Kinderpornos schauen.
Und selbst abends heißts statt schlafen, Fellatio mit hundert Schafen.
Ja, Erdogan ist voll und ganz, ein Präsident mit kleinem Schwanz.
Jeden Türken hört man flöten, die dumme Sau hat Schrumpelklöten.
Von Ankara bis Istanbul weiß jeder, dieser Mann ist schwul,
pervers, verlaust und zoophil - Recep Fritzl Priklopil.
Sein Kopf so leer wie seine Eier, der Star auf jeder Gangbang-Feier.
Bis der Schwanz beim Pinkeln brennt, das ist Recep Erdogan, der türkische Präsident.

Og det er unægteligt grove sager. Men lige så unægteligt noget der må være tilladt i et demokratisk land med fuld ytringsfrihed, for ytringsfrihed i et demokratisk land har lige præcis det store, ædle og helt nødvendige formål at øve hårdest mulig kritik mod magtudøverne.

Derfor hed det ifølge Ritzau i den aktuelle debat i Europaparlamentet bl.a. fra den liberale politiker Guy Verhofstadt: Det, han [Böhmermann] har foretaget sig, er ikke i min smag, men i et frit samfund skal det være muligt at skrive satiriske digte.

Fra den tyske leder af den borgerlige EPP-gruppe, Manfred Weber: Præsident Erdogan må garantere ytringsfriheden, pressefriheden og minoriteters rettigheder, ellers har han ikke forstået, hvad Europa handler om.

Og fra formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der næsten er lige så meget i klemme som kansler Merkel, lød det: En ting er meget klart: Lige så meget som vi værdsætter samarbejdet om flygtningene, lige så uændret er vores holdning i andre sager, når det gælder grundlæggende værdier som pressefrihed. - Jeg kan overhovedet ikke forstå, at en tysk ambassadør er indkaldt på grund af en - godt nok latterlig - satirisk sang. Det bringer ikke Tyrkiet nærmere, men væk fra os.

Om sangen er latterlig kan naturligvis diskuteres. Den er ikke i alles smag, men den vækker skam latter. Og derfor må man faktisk påpege den kendsgerning der i virkeligheden kaster Erdogan fuldstændigt til jorden: Smædedigtet er så bevidst overdrevent i sit læs af påstande, at den der føler sig ramt simpelthen beviser at han ikke fatter en brik af hvad smæderi er eller at det i århundreder har været en selvfølgelig del af den folkelige humor mod eliten i Europa. Man kan efter Erdogans fremfærd mod den tyske satiriker ikke længere tage præsidenten alvorlig. Han er ikke blot en undertrykker af ytringsfrihed, men også en nar i særklasse.

Fra dansk side foreligger af gode grunde politiske fordømmelser af både Erdogan og Merkel, men mest af sidstnævte:

Fra Dansk Folkeparti er meldingen skarp: - Det var dog fuldstændig vanvittigt! Merkel føjer Erdogan - tysk komiker skal retsforfølges for at gøre grin med Tyrkiets leder. Nu må det da snart stå klart, hvor meget format hun mangler

På Facebook var der ifølge avisreferat skarpe vendinger fra socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen: - Det her er jo decideret sindssygt. Europa giver efter for Erdogan. Manden der har verdensrekord i antallet af fængslede journalister, nægter basale rettigheder til etniske og religiøse mindretal, og som er gode venner med Islamisk stat, får nu også lov til at true Tyskland! Skam dig, Merkel.

Enhedslistens Søren Søndergård skriver - også på Facebook (som jeg ikke selv betjener mig af): - EU på knæ for Erdogan. Merkel på knæ for Erdogan. Den alvorligste trussel mod ytringsfrihed og demokrati i Europa kommer ikke fra nogle gale islamister, men fra vores egne højresnoede politikere.

Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V) er lidt mere forsigtigt i sine formuleringer, men også klar: Jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, at Merkel giver op under presset fra Erdogan. Der troede jeg ærlig talt, at hun var stærkere. Han finder det uklogt at Merkel nu føjer Erdogan. "Tyrkiet er en allieret, ja, men det betyder ikke, at vi ikke skal kunne stå imod, når der kommer et pres fra Tyrkiet. Og det betyder heller ikke, at vi ikke skal kunne påtale det, når der er noget at påtale - og det er der desværre meget ofte i Tyrkiet. Merkel bliver set som en uofficiel førstedame i Europa, fordi hun kommer fra så stort og stærkt et land som Tyskland, og derfor er det selvfølgelig af stor betydning, hvad hun gør. Jeg synes, hverken, at det her er klogt eller gavnligt for EU".

I politiske kredse i Tyskland frygtede man, at Tyrkiet kunne finde på at droppe ud af flygtningeaftalen med EU. Nu har Merkel og hendes forbeholdne koalitionspartner SPD så valgt at åbne for retsforfølgelse af satirikeren ud fra en dybt forældet og tåbelig paragraf 103. Dermed fortsætter "trekantsdramaet". En retssag vil formentlig trække ud - og det er svært at forestille sig at den skulle ende med at dømme Böhmermann. Men det store flertals indtryk er at kansleren er kommet i Erdogans hule hånd, i og med at hun sætter flygtningeaftalen og forholdet til den tyrkiske præsident højere end ytringsfriheden og de enkelte EU-lande suverænitet, og det kan kun skade hendes i forvejen ramponerede ry - med kun et års tid til næste parlamentsvalg.

Man må indrømme at kansler Merkel og hendes medsammensvornes frejdige slogan "Wir schaffen es" nu betyder at det er lykkedes dem at undergrave ytringsfriheden i Tyskland og hele EU's vilje og evne til at forsvare de ydre grænser mod islamistisk ugræs. Og dette sker vel at mærke på samme tidspunkt som en lang række andre kriser forstærkes:

Tyrkiet sløser med at opbygge modtagelseslejre for de fra Grækenland tilbagesendte flygtninge. Og Tyrkiet forhindrer med våbenmagt modtagelse af tusinder af syriske flygtninge der må flygte fra flygtningelejrene i det nordlige Syrien som Islamisk Stat har invaderet.

Grækenland magter fortsat ikke at registrere de syriske flygtninge der skal sendes tilbage til Tyrkiet i et passende tempo. Og må endda forsvare sig mod flygtninge der prøver at komme over grænsen fra Tyrkiet. Og afrikanske bådflygtninge der forsøger at komme til Europa over Middelhavet er et voksende problem for Italien.

Syriens præsident Assad gennemfører i de delområder af Syrien han kontrollerer et valg der på papiret giver ham nyt mandat som præsident og dermed reelt forhindrer ethvert håb om en fredsaftale i Geneve. Og disse fredsforhandlinger, der skal fortsættes i næste uge med den amerikanske udenrigsminister John Kerry som optimistisk primus motor, er i forvejen udsigtsløse på grund af fortsat uenighed mellem deltagerlandene indbyrdes og mellem de syriske oprørere og Assads regime. De oprørere der er inviteret med har dog efter de sidste forlydender accepteret at mødes med 'teknokrater' fra Assads regering, dvs med embedsmænd der ikke har nogetsomhelst at skulle afgøre, men alene kan forklare Assads officielle hensigter og eventuelt videregive hvad modparten fremfører (og det bliver for døve øren).

Iøvrigt er EU præget af intern splid og usikkerhed som følge af det groteske hollandske nej til en Ukraine-aftale, der alene afspejler Hollands modstand mod EU, og den ligeledes groteske britiske debat for og imod EU (og eventuelle 'brexit'), der ligeledes er domineret af den folkelige modstand mod EU-eliten plus den velhavende premierminister Camerons placering af aktiver i Panama. Og i Frankrig er præsident Hollande i stigende problemer over for den folkelige gadeprotest.

USA er helt og holdent præget af det forestående præsidentvalg. Der træffes ingen store beslutninger på denne side af årsskiftet. Barack Obama har nu fortrudt at han ikke førte operationen i Libyen til ende. Men er endnu ikke begyndt at fortryde at han heller ikke førte sit forehavende om fjernelse af Syriens Assad til ende. USA har ikke længere nogen afgørende rolle at spille i Mellemøsten, den er overladt til Rusland - og det gør ikke noget lettere for EU. Men man har da altid lov at håbe at Nato bliver nedlagt (eller Tyrkiet i det mindste smidt ud), og at EU begynder at bringe sit forhold til Rusland i orden igen.

Og så er der lige De Forenede Nationer, der står over for at finde ny generalsekretær. Det er på papiret en af de største internationale poster, men ikke destomindre reelt blevet af mindre og mindre betydning af samme grund som EU: Selve vokseværket og bureaukratiseringen ødelægger enhver handlekraft, så det er blevet ligeyldigt hvem der sidder i toppen.

Netop i dag lørdag den 16. april bringer Politiken en lang og uhyre afslørende anayse af FN-systemet fra en diplomat der indtil marts i år har været assisterende generalsekrtær i FN's afdeling for 'Field Support', nemlig amerikaneren Anthony Banbury som har arbejdet for FN i næsten tre årtier og nu åbent kalder FN for et perverst bureaukrati. FN-systemet er i dag et sort hul som utallige skattekroner, drømme og forventninger forsvinder ned i. FN står over for en række frygtindgydende kriser, men har forfejlet sin ledelse i forhold til sit overordnede formål. Da Bunbury for seks år siden fik en lederstilling i hovedkvarteret i New York var han helt uforberedt på "det tågelandskab af orwellske formaninger og surrelle logikker der herskede". Det er efter hans mening et tydeligt tegn på hvor perverst snørklet bureaukratiet er, at beslutninger om personale anses for at være farlige og vigtigere end ansvaret for at lede en mission [i felten] som et helt lands skæbne afhænger af. Og et andet alvorligt problem er at for mange beslutninger træffes af rent politiske hensyn i stedet for at være tilskyndet af FN's værdigrundlag eller de faktiske forhold i felten.

Banbury drømmer selv om en ny effektiv FN-generalsekretær der kan ruske op i foretagendet, og især at de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet tænker grundigt over hvad de ønsker at få ud af FN. Men det er jo lige præcis utopiske drømme. For bureaukratiet kan ikke fjernes, det bliver større og større og mere og mere dræbende for kreativiten og handlekraften fordi medlemstallet og verdenskriserne vokser. Og Sikkerhedsrådet afspejler ene og alene at de store magter er dybt uenige om hvad der skal gøres ved de store kriser. De kan vedtage hvad de vil - og navnlig nedlægge veto mod hvad de vil. FN er mere og mere magtesløs - nøjagtigt som bureaukratiet og beslutningsprocessen i EU.

Så alt i alt klarer vi det på bedste merkelske måde. Kun ét kan hjælpe, og det er mere satire.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)

Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)

Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)

Tyrkisk ungdomsoprør ikke en del af det arabiske forår  (12.6.13.)
Fogh Rasmussen dæmper den tyrkiske larm i Istanbul  (7.4.09.)
Tyrkiet: valget, religionen og fremtiden  (24.7.07.)
Tyrkiet og EU-traktaten lagt på hylden  (29.9.05.)
EU, Østudvidelsen og Tyrkiet  (18.12.04.)
Tyrkisk storoffensiv  (16.12.02.)

Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Humormennesket Storm P.  Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.)

Latterkultur  (om Mikhail Bakhtins 'Karneval og latterkultur')
Latter, morskab og humor vigtige begreber i voksnes og børns eksistens i lys af Hans Vejleskov
Livskvalitet, religion og humor - 5. artikel i ny serie om livskvalitet  (12.2.12.)

Th. Kittelsen - norsk skovtrold på Storm P. museet  (5.4.16.)
Den britiske satiretegning mod Danmark viser EU's dybe splittelse  (29.1.16.)
Tænk dig om før du tænker!  (aforismer af Stanislaw Lec - 12.8.12.)
Storm P-museet genåbnet i First Class-stand  (15.5.12.)
Bladtegnere i minefelterne  (12.4.12.)
Brandbombe mod vestlig ytringsfrihed  (9.11.11.)
Hvad skal vi med humor og tragedie?  (14.4.11.)