Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
forlag - 2009jparametre

KAPITEL AF 'JERNESALTS 2009-FILOSOFI'


Overordnede politiske parametre

Naturen, livet, samfundet og sproget er helligt, men ikke mennesket. Mennesket som frit kulturvæsen eksisterer ikke uden sprog og samfund. Mennesket i samfundet har eksistentiel værdi i sig selv og har derfor menneskerettigheder i ethvert civiliseret samfund, men samfundet er den bærende værdi.



De enkelte menneskers interesser går aldrig op i samfundets interesser på en sådan måde at der kan skabes en samfundsmodel der ophæver den grundlæggende logiske uforenelighed mellem individet og samfundet, men til gengæld kan komplementaritetssynspunktet opløse uforeneligheden uden at den dynamiske spænding fjernes.

Konsistensetikken med dens krav om overvægt af det gode i livet, gælder for både individet og samfundet. Men heller ikke konsistensetikken for individet fungerer uden hensyn til samfundet. Noget overordnet gør sig gældende.

Konsistensetikken henviser både til den instans i psyken der er større end jeget og til en instans i psyken der er dybere end bevidstheden. Begge dele må henføres til det kollektivt ubevidste som et psykens 'elektromagnetiske' felt. Det er - som det elektromagnetiske felt i fysikken - umådeligt omfattende.

Det dybeste lag i psyken er det ubevidste, som er uafladeligt skabende med impulser, ideer og forestillinger, herunder drømme, fantasier, sammenhænge, problemløsninger, heureka-oplevelser, visioner og åbenbaringer - og det er dermed forudsætningen for såvel hele den menneskelige kreativitet som for hele den menneskelige grundopfattelse af mening i tilværelsen og ansvar for den gave som tilværelsen er.

Meningen og ansvaret vil for det bevidste menneske være ensbetydende med at stå over for noget overordnet, ophøjet og dybest set helligt, urørligt og ukrænkeligt. Menneskets højeste ansvar er ikke et ansvar over for en ydre jordisk instans som kan lokaliseres til bestemte mennesker eller institutioner, men er et ansvar over for den instans der både har givet meningen og tilværelsen.

Den konsistensetik som har afgørende indflydelse på ethvert menneskes og ethvert samfunds indre sammenhæng, fordi den er forpligtende over for kravet om overvægt af det gode i livet, må altså i sidste instans henføres til det 'guddommelige' eller 'evige' eller hvad man nu måtte foretrække at kalde det. Den kan i en vis forstand og i tråd med ældgammel bibelsk tradition udspecificeres i nogle få 'kardinalbud', men da der må skelnes mellem regler der hører hjemme under straffeloven, regler der er af personpsykologisk art og regler der direkte gælder den overordnede helhed, bliver der kun to helt centrale overordnede bud tilbage, nemlig:

Du må ikke misbruge Guds navn. Og: Du må ikke gøre ideer, principper, systemer, personer eller nationer til guder.



Disse to bud betyder for det første, at du ikke må dyrke afguder, for det andet at du ikke på nogensomhelst måde må bruge Guds navn til at fremme dine egne, din families, dit lands, din kulturs, din religions interesser ved at postulere at disse interesser er identiske med Guds interesser.

Du må altså ikke gøre din Gud (Jahve, Kristus, Allah eller nogensomhelst anden) til en absolut sand Gud, eller din religion (jødedom, kristendom, islam eller en anden) eller din kultur (den vestlige, orientalske eller anden) til en absolut sand religion eller kultur, eller din nation (Danmark, Israel, Saudiarabien eller anden) til en absolut sand og retfærdig nation.

Det er i orden, at du betragter din Gud som den for dig, din religion og din nation eneste sande, og at du betragter dit folk eller din nation som Guds udvalgte folk, men altså ikke at du fortolker dette som absolutte sandheder.

Budene understreger, at heller ikke ateistiske, politiske eller andre ideer, principper og systemer, som man normalt opfatter som ikke-religiøse, må gøres til afguder og betragtes som absolutte. Det samme gælder 'det rationelle' og 'det irrationelle', 'det bestående', traditionen, vanerne og immanensen såvel som fremskridtet eller transcendensen. Og det gælder selvsagt materialismen og idealismen, såvel som socialismen og liberalismen.

Skal et folk og dets politiske og religiøse ledere leve op til disse to kardinalbud i en dybtgående økonomisk og eksistentiel krisetid som den nuværende hvor noget emergent nyt skal bryde igennem, da bliver deres forpligtelse klar:



De skal sørge for at hæve det generelle oplysningsmæssige, ledelsesmæssige og politiske niveau et kvantespring opad til et helt nyt emergent udviklingsstadium der kan samle hele folket og placere Danmark i front som forkæmper for fred, forsoning og integration.



Den sidste Danmarkshistorie er ikke skrevet.

Det nye og foreløbigt mest spændende kapitel er først lige begyndt. Og heraf følger udfordringen.



Henvisninger    
Til toppen

Link til Indholdsfortegnelsen
Link til Forord
Link til Begreber og aksiomer
Link til Krisen ved årsskiftet 2008/09
Link til Eksistensen
Link til Verdensbilledet
Link til Livet
Link til Mennesket
Link til Sjælen
Link til Sproget
Link til Samfundet
Link til Udfordringen
Link til Helhedsrealismens advarsler
Link til Helhedsrealismens anbefalinger
Link til Efterskrift



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 10.4.2009