Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Helhedsreal

Komplementær helhedsrealisme

Kortfattet indledning til filosofien med Aksiomer    (Klik eller se nedenfor).



Helhedsrealismens manifest af 14.2.14.



Lidt udførligere introduktion til Jernesalt
Vejledning i at læse Jernesalt
Dynamisk komplementaritet  (23.8.12.)



Jernesalts 2009-filosofi

(komplet udgave af filosofien) med kapitler om
'Eksistensen', 'Verdensbilledet', 'Livet', 'Mennesket', 'Sjælen', 'Sproget' og 'Samfundet'
samt om 'Begreber', 'Krisen' og 'Udfordringen'
foruden deciderede 'Advarsler' og 'Anbefalinger'

Opdateret udgave af Den komplementære helhedsrealisme som e-bog 2013, se beskrivelse og indholdsfortegnelse samt indledning af E-bog 20.



Fem introduktionsartikler fra 2004:

Hvad er virkelighed?
Selvet - sjælen - ånden
Kristendommen passé?
Arbejde, forskning og religion
Politik, magt og afmagt



Syv artikler fra 2007 om virkeligheden:

Fysikken og virkeligheden
Tiden og virkeligheden
Rummet og virkeligheden
Livet og virkeligheden
Ånd og virkelighed
Sproget og virkeligheden
Humor og virkelighed



Et eksistentielt værdimanifest fra 2004 i forkortet version og med sagregister

Det eksistentielle værdimanifest fra 2004 i komplet udgave.



Indledning

Motto: Erkendelsen er en del af vort fælles eksistensprojekt.

Hvad der her forelægges er et forsøg på at ordne det moderne livs mangfoldige og omfattende erfaringer og muligheder i en bred filosofisk begrebsramme, der ikke lukker sig om sig selv, men tværtimod holdes åben mod en ukendt fremtid og det der med et fint ord hedder en emergent evolution, en udvikling henimod noget aldrig før set - samtidig med, at en indre logik sikrer dens konsistens og modsigelsesfrihed.

Begrebsrammen kaldes komplementær, fordi dens sigte er at overvinde de gængse dualistiske modsigelser gennem det synspunkt om komplementariteten, som Niels Bohr lancerede som et generelt erkendelsesteoretisk synspunkt, men aldrig selv fik behandlet i bredden.

Komplementaritetssynspunktet vil blive grundigere gennemgået i et særskilt afsnit, men det skal her nævnes, at det generelt indebærer en praktisk overvindelse af enhver tilsyneladende logisk modsigelse på et hvilket som helst område, hvor to modsatrettede synspunkter eller principper gør sig gældende uden at man kan afgøre, hvilket der er bedst, og uden at man kan finde en fælles overordnet syntese af dem. Den praktiske og dynamiske overvindelse består i at trodse den indgroede psykiske tilbøjelighed til at opløse modsætningerne eller at vælge den ene frem for den anden, og i stedet fastholde begge synspunkters ligeværdighed i en ikke-harmoniseret spænding og frugtbar udveksling.



Filosofien kaldes helhedsrealistisk, fordi den på den ene side er realistisk i den forstand, at den overalt har jordnær praksis som et afgørende kriterium for virkelighedsprøvelsen og derfor afviser enhver overnaturlig, metafysisk, spekulativ eller absolut tydning eller forankring af den menneskelige tilværelse. Men den spænder på den anden side over den hele, uafkortede og irreducerede virkelighed, dvs over såvel den materielle side af virkeligheden, som vi kun har tilgang til via sansningen, som den åndelige side af virkeligheden, som vi kun har tilgang til via bevidstheden.

Der ligger i udtrykket helhedsrealistisk desuden en forhåndsaccept af det forhold, at virkeligheden i eksistentiel henseende må betragtes som en helhed, skønt den ikke kan betragtes således i naturvidenskabelig henseende. Denne betragtning, der ikke må forveksles med holisme, hænger nøje sammen med det dybdepsykologiske forhold, at helheden, med Vilh. Grønbechs udtryk, "er vort inderste jeg". De såkaldte psykiske primærprocesser kommer i tid før sekundærprocesserne, og de er netop kendetegnet af helhedsbetragtning. Men også alt dette behandles naturligvis grundigere i det følgende.



Hele begrebsrammen bryder radikalt med den gængse europæiske filosofi således som denne er udviklet fra renæssancen og den moderne naturvidenskabs gennembrud i 1600-tallet til og med 1900-tallets naturvidenskabelige fuldbyrdelse gennem relativitetsteorien og kvantemekanikken.

Men bruddet sker ikke ved at fornægte naturvidenskabens landvindinger, men ved at tage konsekvenserne af dens fuldbyrdelse og overføre de vigtigste erkendelsesteoretiske erfaringer til filosofien som helhed. Herved opnås en gensidig relativering af naturvidenskaben og humanvidenskaben eller - som jeg vil foretrække at kalde den - eksistensvidenskaben i og med, at der åbnes mulighed for, at eksistensvidenskaben endelig efter 400 års stadig tydeligere udplacering kan genvinde sin fulde ligeberettigelse med naturvidenskaben som værende lige så rationel (logisk, systematisk, og metodisk), lige så empirisk (på erfaringer og kendsgerninger baseret), lige så konsistent (teoretisk sammenhængende og modsigelsesfri) og lige så åben, uafsluttet og selvkritisk som denne. Først ved at genvinde denne ligeberettigelse vil det være muligt at komme videre i kultur- og videnskabssudviklingen i bredere forstand.

Men et så grundlæggende brud med gamle tankevaner og gamle filosofiske fordomme er ikke noget nogen læser kan tilegne sig fra den ene dag til den anden - endsige tage fornuftigt og nøgternt stilling til efter en hurtig gennemlæsning. Tværtimod vil tilegnelsen kræve tid, ja megen tid. Og det er derfor selvsagt mit håb, at i hvert fald enkelte læsere - og gerne yngre sådanne - vil give sig den fornødne tid - og dermed give den forelagte filosofiske begrebsramme en chance for forståelse, påvirkning og inspiration. Derfor gives en vejledning i at læse Jernesalt.



Læsning er mange ting. Men givet er, at læsning med henblik på dybere forståelse og tilegnelse af en vanskelig tekst og en traditionsbrydende filosofi kræver både tid, metodisk arbejde, indfølingsvilje og åbent sind. Jo vanskeligere teksten er, jo nødvendigere bliver disse ofre. Gode bøger læser man ikke bare igennem; dem læser man grundigt, kritisk og åbent. De bedste bøger lever man med i passende tid; de allerbedste i årevis. Bl.a. derfor er der ingen fare for, at bogen som sådan nogensinde skulle blive udkonkurreret af computeren. Men computer og internet kan give glimrende adgang til væsentlige tekster.

Vi lever som bekendt i et informationssamfund, og dette betyder, at informationerne vælter ud af alle medier i et omfang som aldrig før set i historien. Det har den klare fordel, at information - i hvert fald i demokratiske og teknologisk udviklede lande - ikke er forbeholdt de få. Men det har til gengæld den store, proportionalt stigende ulempe, at orienteringen - det enkelte menneskes såvel som det enkelte samfunds retningsbestemmelse i tilværelsen - bliver vanskeligere. Langt den meste information er overflødig for den eksistentielle orientering. Men at skille den overflødige information fra den vigtige og nødvendige, den information der kan hjælpe den enkelte og samfundet imod forvirringens eller entropiens kræfter, kræver som ingensinde før i historien indsigt, overskud og overblik.

Nærværende filosofiske begrebsramme vil kunne bidrage til at give indsigten og overblikket til enhver, der gider tilegne sig stoffet. Men det vil selvsagt kun den læser opdage, der gør sig den ulejlighed at læse værket med dyb personlig tilegnelse for øje.



Det er en af historiens mangfoldige former for ironi - et emne, der tages op senere - at tilbud som dette let drukner i mængden og kun gribes tilfældigt af nogle enkelte til rette tid. Anmeldernes rolle i dette spil skal jeg ikke gå nærmere ind på; de er i mange tilfælde undskyldt, fordi de naturligvis ikke kan tillade sig at tage den fornødne tid til læsningen af omfattende værker inden deres deadline.

Mange trænede læsere tyr ofte til den nemme metode at falde over det de mener, de har forstand på, dvs pille enkeltheder ud af helheden og afsige dom over disse uden hensyn til placeringen og vægtningen i helheden. Men det er en selektiv metode, der ikke kan anbefales. Den begrebsramme, der her lidt efter lidt vil blive bygget op, er en konsistent og sammenhængende helhed, som ikke kan forstås ud fra enkelthederne. Det er tværtimod enkelthederne der skal forstås ud fra helheden. Derfor kan faglig ekspertise og snæversyn blive en blokering for åben tilegnelse. Kommer læseren undervejs slet ikke ud i områder af undren, hvor svimmelheden melder sig, er det er ret sikker tegn på uhensigtsmæssig læsning.



Det gælder om enhver form for udvidet begrebsramme, at den aldrig kan forstås alene på basis af den gamle snævre begrebsramme. Eksempelvis er det umuligt at forstå relativitetsteorien eller kvantemekanikken alene på basis af den newtonske fysik, ligesom det er umuligt at forstå Asger Jorns kunst, hvis man fastholder dansk guldalderkunst som absolut norm. Skal man forstå den udvidede begrebsramme er man nødt til foreløbigt at gå ind på de nye antagelser og synsvinkler som den bygger på - og vente med at fælde dom over dens sandhedsværdi og muligheder med hensyn til en mere omfattende forståelse og sammenhæng indtil denne sammenhæng og dens potentiale er gået op for en i fuldt omfang. Og det kræver nu engang indleven og medleven samt tid og eftertanke.

En begrebsramme er ikke resultatet af en simpel logisk deduktion, men tværtimod af en langt mere omfattende intuitiv induktion. Den skal derfor ikke bedømmes på den logiske følgerigtighed, men derimod på dens evne til at indordne så mange komplekse kendsgerninger, erfaringer og relationer som muligt i en åben, konsistent og modsigelsesfri helhed.

Værket holder sig principielt inden for dagligsprogets rammer, fordi det efter hele sin idé skal kunne forstås af enhver god og åben læser, der lægger vægt på eksistentiel orientering, og fordi alene dagligsproget har den indbyggede komplementaritet som en eksistentiel begrebsramme nødvendigvis må have for at opfylde sit behov.

Jan Jernewicz



For at understrege den komplementære helhedsrealisme principielle åbenhed, der betyder at filosofien ikke er et lukket ideologisk system, men led i et åbent, uafsluttet og fremadrettet eksistentielt projekt, skal hjemmesidens aksiomer her gengives for fuldstændighedens skyld:

Eksistens   empiri-synspunktet   realitets-synspunktet   værdi-synspunktet   verdensanskuelse   virkeligheds-synspunktet   emergens-synspunktet   dynamik   konsistens-synspunktet
sprogpsykologisk synspunkt   bevidstheds-synspunktet   komplementaritets-synspunktet
tros-synspunktet   sekulariserings-synspunktet   tragedie-synspunktet

Eksistens er en uafladelig realitetsprøvelse, der består i at få vores indre forestillinger om tilværelsen til at passe med de på vore sanseerfaringer beroende forestillinger om den ydre verden.
Vi eksisterer ikke, fordi vi alene tænker, fordi vi alene sanser, alene synger og danser eller fordi vi alene lever i fællesskab med andre, men vi eksisterer, fordi vi er jordiske individualiteter med sansende krop, fornemmende sjæl og tænkende bevidsthed, sat blandt ligedannede medmennesker der lever i samfund med sprog, som altsammen igen befinder sig i et univers, hvis subjektive centrum er os selv.

Empiri-synspunktet: Kun en erkendelse der er baseret på solid erfaring er holdbar i realitets-prøvelsen, men solid erfaring kan være resultat af såvel sanseerfaring af den ydre verden som bevidsthedserfaring af den indre verden. Selve soliditeten afhænger primært af erfaringernes stabilitet, dvs at de beror på de psykiske sekundærprocesser. Realitetsgraden derimod afhænger af erfaringernes overensstemmelse med den ydre verdens beskaffenhed. Her spiller objektiviteten i betydning subjektuafhængigheden en afgørende rolle.

Realitetssynspunktet: De faste ting er den psykiske forudsætning for menneskets genstandsbevidsthed og dermed også for menneskets jegbevidsthed. Men dette gør dem ikke til 'ærkerealiteter' der så at sige er mere virkelige end de værdimæssige realiteter, for vi kan overhovedet ikke erkende dem uden at involvere en subjektiv interesse. Al erkendelse har en subjektiv og en objektiv side. Et arkimedisk punkt, hvorfra verden eller dele af den kan betragtes fuldstændigt objektivt, dvs. uden ringeste subjektive interesse, gives ikke.

Værdisynspunktet: Værdier ligger i erfaringerne fra de psykiske primærprocesser, som er før sproget og karakteriseret af helhedsmæssig billedopfattelse. Metaforer er ikke erstatnings-forestillinger for real-forestillingerne, men fuldt ligeberettigede med disse som komplementer. Værdier erfarer ethvert menneske fra tidligste spædbarnsalder. Omverdenen kan slet ikke opfattes uden at den tillægges et værdiaspekt. Kærlighed, arbejde, kunst, kult og religion sørger for den stadige oplevelsesmæssige opretholdelse af de subjektive værdi-universer.

Verdensanskuelse: Verden som helhed eller universet som helhed kan ikke erkendes objektivt. Al vor objektive erkendelse angår dele af verden, nemlig de dele vi konkret og ud fra en subjektiv tilskyndelse fokuserer på i den givne iagttagelses- eller bedømmelsessituation.

Virkeligheds-synspunktet: Virkeligheden eller eksistensen som helhed betragtet er et psykologisk fænomen, der beror på psykens behov for at danne sig en ordnet, lovmæssig, sammenhængende og meningsfuld opfattelse af tilværelsen.

Emergenssynspunktet: Til en realistisk opfattelse af virkeligheden hører erkendelsen af, at udviklingen i vor del af universet går imod det ukendte, uforudsigelige og statistisk set mindst sandsynlige. Udviklingen går med andre ord imod entropien. Det betyder historisk set, at der med jævne mellemrum dukker nye muligheder og foreteelser op, som ikke har været set eller erkendt tidligere. Herpå beror fremskridt i forskning, teknologi, samfundsliv og bevidsthedsniveau.

Dynamik i verden og i tilværelsen ligger i energien i verden - hvad enten denne er af fysisk eller psykisk art. For menneskets og dermed historiens vedkommende er det legende, det eksperimenterende, provokerende og transcenderende af afgørende betydning og værdi.

Konsistenssynspunktet: Vi har indre, psykisk forpligtelse til at sørge for overvægt af det gode, positive og konstruktive i livet. Denne indre forpligtelse er basis for etikken. Det indebærer, at et rationalitetsbegreb der vil være tro mod hele virkeligheden nødvendigvis må omfatte andre 'nødvendige forbindelser' mellem tingene og forholdene i verden end de rent formal-logiske.

Sprogpsykologisk synspunkt: Sproget, der beror på udviklingen af de psykiske sekundærprocesser - og de hertil i hjernen hørende neurale netværk af dendritter - er forudsætningen for al fornuft og rationalitet og således vort fælles middel mod forvirringens kræfter. Det vigtigste skel i psykologien går ikke mellem følelse og fornuft, men mellem stabile og ustabile føletoner i tanke og følelse. Dagligsproget er i kraft af dets vaghed og mangetydighed mere stabilt end fagsprogene. Rationaliteten ligger i stabiliteten, men realitetsprincippet bevirker, at fornuften må indrømme det irrationelle afgørende eksistentiel betydning som værdigrundlag.

Bevidsthedssynspunktet: Subjektiviteten er afgørende for friheden, selvfølelsen og ansvarligheden. Bevidstheden gør mennesket frit, for så vidt den bryder al psykisk tvang, der betyder skadelige ubevidste impulsers indflydelse på den sunde dømmekraft. Men den kan også gøre mennesket ufrit, for så vidt den ved at forbinde sig med sådanne impulser havner i intellektualisme, rethaveriskhed, besættelse og bevis-rationalisme.

Komplementaritetssynspunktet er alternativet til såvel den absolutte dualisme som den absolutte determinisme. Det gør mennesket frit, for så vidt det bryder 'forstandens forhekselse' af dual-tænkning og årsagsloven, og dermed dualismens og determinismens tvangspræg, og således muliggør accept af tilværelsens usikkerhed, uberegnelighed og mangetydighed.

Trossynspunktet: Tro er åben og direkte adgang til og kontakt med den psykiske energis kilde. Troens modsætning er ikke overtro, men derimod fortvivlelse. Alle mennesker, der ikke er fortvivlede, deprimerede eller på anden vis selvmords-truede, er i besiddelse af den nævnte tro i positiv forstand - uanset om de er bevidste om det eller ej, og uanset om de regner sig for religiøse eller ej. Religion er derfor virkeligheds-troskab i højeste grad, for så vidt den er udtryk for ægte tro, men fører ellers let til dogmatisk eller ideologisk absolutisme, fundamentalisme og fanatisme.

Sekulariserings-synspunktet: De eksisterende religions-systemer med deres særlige kult, dogmer og præsteskaber er historisk bestemte og derfor af begrænset værdi og tidssvarenhed. I de store religioner gives der, navnlig i deres myter, universelle træk, som det er af værdi for moderne mennesker at forstå og være bevidste om, men religionernes dogmatiske synspunkter er i deres historiske betingethed som hovedregel så tidsbundne, at de ofte er mere til skade end til gavn for den bevidsthed, der inddrager psykologien, erkendelsesteorien og naturvidenskaben i fortolkningen af menneskets eksistentielle situation. En klar adskillelse mellem religionssystemer og statssamfund tillige med en klar adskillelse mellem teologi og psykologi og mellem mytologi og naturvidenskab er derfor en forudsætning for det moderne menneskes tros-, tanke- og ytrings-, forsknings- og kult-frihed samt for dets evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for egen eksistens. - Men det skal understreges, at sekularisering hverken betyder afmytologisering eller fjernelse af religion fra det offentlige rum.

Tragediesynspunktet: kun i tragedien og humorens område hører den tros-truende rethaveriskhed og bevis-rationalisme op. Humoren gør mennesket frit, for så vidt den placerer mennesket i det 'tragediens område', hvor det at have ret hører op, og hvor tilværelsens usikkerhed og mange-tydighed følgelig accepteres som simple realiteter - tillige med relativeringens, lidelsens, sygdommens og dødens realitet. Der gives ingen større humor end det forhold, at døden i sidste ende altid sejrer over det menneskelige engagement og den menneskelige kulturvilje.

Jan Jernewicz



Link til den udførlige gennemgang af:  
Erkendelses forudsætninger.

Med følgende 12 afsnit, afslutning og navneregister:

Det faste holdepunkt
Stabile virkningskvanter
Stabile følelseskvanter
Genstandsbevidsthed
Skellet mellem ting og følelser
Skellet mellem virkelighed, fantasi og mulighed
Sproget og dets dimensioner
Tidens dimensioner
Rummets dimensioner
Skellet mellem subjekt og objekt
Abstraktion og intuition
Eksistens og erkendelse
Afslutning
Navneregister



Øvrige henvisninger:

Hovedrubrikker:

Samfund
Eksistens
Sekularisering

Essays
Jens Vrængmoses rubrik: Skidt og kanel
Peer Sendemands rubrik: Enfoldig tale

Alfabetisk oversigt over artiklerne
Kronologisk oversigt over artiklerne
Emneindex
Personindex

Program
Inspiratorer
Redaktion
E-mail-adresse



Til toppen    Til forside    Printversion   


utils postfix clean
utils postfix normal