Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - e-bog09romantik

PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 4.4.13.

Tysk romantik, Nietzsche og andre strømninger



Kort beskrivelse af bogen:

'Tysk romantik - Nietzsche og andre strømninger i 1800-tallet' handler om den tyske romantiks epoke i første del af 1800-tallet og dens grundlæggende oprør mod såvel oplysningstidens snævre rationalisme som den officielle kristendoms urokkelige dogmatik - samt dens følgevirkninger i resten af århundret, herunder dens møde med evolutionslæren.

Romantikken danner optakt til den moderne verden efter den franske re-volution, men udtrykte både splittelse og længsel efter harmoni. Og den er alt i alt et yderst sammensat fænomen der alt for ofte behandles under specielle temaer inden for litteratur, kunst og musik, men kun sjældent i sin helhed.

Filosoffen Rüdinger Safranski er er en af de få filosoffer der har forsket bredt og dybt i fænomenet og på det grundlag skrevet et fortræffeligt værk om epoken og fænomenet som kort og godt hedder 'Romantik' med undertitlen 'Eine deutsche Affäre'. Romantikken ses som opdagelsen af det ubevidste sjæleliv 100 år før Freud, og det er uhyre givende. For ad den vej får man fat på hvorfor indstillingen åbnede for en utroligt kraftig og frodig kreativitet, men samtidig skabte et utroligt mylder af vildveje i eksistensen.

Safranski koncentrerer sig om romantikken som tysk fænomen, fordi det var tyske digtere, malere og filosoffer der blev toneangivende og kom længst ud i ekstremerne. Dér hvor han kommer til kort er i dybdepsykologien, fordi han standser ved Freud. Han har ikke øje for at romantikken i hele sin reaktion på oplysningstidens snævre rationalisme og nyttemoral i realiteten åbnede for selve følingen med det kollektivt ubevidste. Og det er faktisk dette der forklarer såvel den frodige kreativitet som fristelserne til at havne i alle mulige ekstreme æstetiske eller eksistentielle teorier, lege og besættelser. Det sås tydeligt hos nihilisten Friedrich Nietzsche.

Den danske religionshistoriker Vilh. Grønbech satte tendenserne ind i det perspektiv der hedder udviklingen fra renæssancen til evolutionslæren og som indebar at det enkelte menneske blev det faste punkt i verden, og at hele sjælslivet organiseredes omkring viljen som den mægtige enehersker. Verdensordenen lå fast - og gennem evolutionslæren blev den ophøjet til en ideologi der kunne erstatte den kirkelige teologi, men selv gik hen og blev religion med sin myte om udviklingen til noget stadigt højere. Hele den fatale dualisme mellem det åndelige og det materielle blev kun forstærket - og det gør et moderne opgør nødvendigt.

I det store eksistentielle spil er vi alle romantikere i den forstand at vi ikke kan undvære gentagne erfaringer af den helhedsrealitet som vi har umiddelbar tilgang til gennem de psykiske primærprocesser. Men vi må også alle holde fornuften fangen, så vi ikke havner i de excesser mod det fantastiske og nihilistiske som i værste fald kan få mennesker til at slippe taget i den prosaiske virkelighed eller ansvaret for den dobbelte virkelighed.



Indholdsfortegnelse:

Indledning

Romantikken ifølge Rüdiger Safranski

Safranskis bog - Herder, det ubevidste og det historiske - Schillers æstetiske revolution - Friedrich Schlegel og den store, farlige ironi - Fichte og den enorme jeg-bevidsthed - Ludwig Tieck og gammeltysk religiøsitet - Novalis' romantiske længsel - Schleiermachers romantiske følelsereligion - Hölderlin og mytologien - Romantisk nationalitetsfølelse og had - Det romantiske ubehag ved normaliteten - Eichendorff og den guddommelige dovenskab E.T.A. Hoffmann og den radikale tvespaltning - Sammenfatning og kritik - Den komplementære helhedsrealismes korrektiv - Henvisninger

Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste

Den begyndende kritik af romantikken i det 19. årh. - Richard Wagner som romantisk revolutionær og myteskaber - Nietzsche og den dionysiske romantik - Mystikkens fortsatte frembrud i tiden op til krigen 1914 - Venten på det store øjeblik (Spengler, Hesse, Heidegger) - Rigsromantik og nationalsocialisme (Hitler, Heidegger) - Katastrofen og dens romantiske tydning (Thomas Mann) - Hvor romantisk var 68-oprøret? - Safranskis konklusion - Den komplementære helhedsrealismes konklusion

Nietzsches sjæl

Indledning - Filosofi som lidenskab - Schopenhauer-oplevelsen - Vær jorden tro - Det dionysiske - Musikkens dragning og trussel - Afstanden til historismen - Forskellen mellem eksistens og erkendelse - Hvad er da sandhed og virkelighed? - Subjektiviteten - Einverleibung - Nietzsches sprog slår ikke til - Er tilværelsen en helhed? - Æsteticeringen af livet - Eksistensens alvor - Er musikken forbi med ungdommen?

Åndelige strømninger i det 19. årh. - ifølge Vilh. Grønbech



Indledning til bogen:

Ordet 'romantik' henviser ifølge ordbogen først og fremmest til en litteratur- og kulturretning omkring år 1800 der dyrkede geniet, fantasien, det mystiske og naturen som en reaktion mod den forudgående rationalisme, og ordet 'romantisk' står som synonymt med ord som fantasifuld, sværmerisk og overspændt samt malerisk, fantastisk og forskruet.

Encyklopædien forklarer mere præcist at romantikken er en epoke i europæisk kulturhistorie som har højdepunkt i årene omkring 1800, men strækker sig fra ca. 1740 helt op i 1900-tallet. Ordet er afledt af romantisk i betydningen noget der var "som i romanerne", og altså ikke som i virkeligheden. Men romantikken har vist sig at være mere end blot en historisk epoke. Den står for en begrebsverden som blev grundlaget for både de moderne bevægelser omkring 1900 og store del af 1900-tallets kunst- og værkforståelse.

Romantikken danner optakt til den moderne verden efter den franske revolution og reagerer på dynamikken i verden og utilstrækkeligheden af såvel den overleverede religions verdensforklaring som oplysningstidens rationalistiske filosofi. Den udtrykte både splittelse og længsel efter harmoni. Og den er alt i alt et yderst sammensat fænomen der som regel behandles i adskilte specialer inden for litteratur, kunst og musik. Og det er synd og skam.

Filosoffen Rüdinger Safranski er er en af de få filosoffer der har forsket bredt og dybt i fænomenet, og som ikke alene har skrevet specialer om centrale skikkelser som Schopenhauer, E.T. A. Hofmann, Nietzsche og Heidegger, men også skrevet et værk om epoken og fænomener som kort og godt hedder 'Romantik' med undertitlen 'Eine deutsche Affäre'. Dermed er angivet en kulturgeografisk begrænsning, men den opvejes til fulde af at bogen er delt i to dele: Dels 'Romantikken', der handler om den store romantiske periode, dels 'Det romantiske' der går videre til eftertiden og behandler Wagner og Nietzsche m.fl. helt frem til den nazistiske katastrofe og det efterfølgende ungdomsoprør i 1968. Safranski ser romantikken som opdagelsen af det ubevidste sjæleliv 100 år før Freud, og det er uhyre givende. For ad den vej får man indblik i hvorfor indstillingen åbnede for en kraftig og frodig kreativitet, men samtidig skabte et utroligt mylder af vildveje i form af dyrkelse af 'den blå blomst', ekstrem jeg-dyrkelse, følelses-religioner, falske frelsesreligioner, øjebliksdyrkelse, nostalgisk længsel efter tabte paradiser, overmennesketeorier, førerdyrkelse, længsel efter forankring i autoritære systemer samt ideologisk terrorisme - ved siden af ironi, selvironi og lattertro.

Safranski koncentrerer sig om romantikken som tysk fænomen, fordi det var tyske digtere, malere og filosoffer der blev toneangivende og kom længst ud i ekstremerne. Vi får en glimrende gennemgang af folk som Herder, Schiller, Schlegel, Fichte, Tieck, Novalis, Schleiermacher, Hölderlin, Eichendorff og E.T.A. Hoffmann (første del) og D.F. Strauss, Heine, Karl Marx, Wagner, Nietzsche, Hitler, Spengler, Heidegger og Thomas Mann (anden del).

Safranski så hvor meget det kom til at betyde at romantikerne opdagede det ubevidste, og at den første af dem alle, J.G. Herder, opdagede historien som en dynamisk udviklingsproces - og endda her trak naturhistorien med ind. Herder så at den historiske udvikling ikke er lineær, men fuld af brud og ombrydninger - og alligevel meningsfuld. Og han så at en nation er et folk.

Dér hvor Safranski kommer til kort er i dybdepsykologien, fordi han tilsyneladende standser ved Freud - selvom han faktisk kommer ind på Jung i forholdet til nazismen. Han har ikke øje for at romantikken i hele sin reaktion på oplysningstidens snævre rationalisme og nyttemoral ikke blot opdagede det ubevidste (uden at sætte moderne betegnelser på), men i realiteten genåbnede selve følingen med det kollektivt ubevidste. Og det er faktisk dette der forklarer såvel den frodige kreativitet som fristelserne til at havne i alle mulige ekstreme æstetiske eller eksistentielle teorier, lege og besættelser - og det som gør os alle til romantikere! Farerne sås tydeligst hos Friedrich Nietzsche.

Den danske religionshistoriker Vilh. Grønbech satte århundredets åndelige strømninger ind i det større perspektiv der hedder udviklingen fra renæssancen til evolutionslæren. Udviklingen indebar at det enkelte menneske blev det faste punkt i verden, og at hele sjælslivet organiseredes omkring viljen som den mægtige enehersker. Verdensordenen lå fast - og blev spændt yderligere fast med den moderne naturvidenskab. Og gennem evolutionslæren blev den ophøjet til en ideologi der kunne erstatte den kirkelige teologi, men selv gik hen og blev religion med sin myte om udviklingen til noget stadigt højere.

Romantikken forsøgte et oprør mod den alt for snævre rationalisme, men udviklingen i det 19. årh. endte med en fremskridtstro der fremmede både den teknologiske udvikling og troen på at lykken hedder øget velstand. Kristendommens gamle længsel efter en verden af fuldkommen lykke i det hinsidige, blev nok kasseret, men afløstes af en længsel efter stadig mere rigdom her på jorden. I begge tilfælde blev ulykken en fatal dualisme mellem ånd og materie.

Denne europæiske dualisme er ikke uløselig, for den skyldes den fortvivlede og nærsynede enten-eller-tænkning og kan derfor faktisk løses med et komplementaritetssynspunktet der ser det åndelige (irrationelle) og materielle (og rationelle) som modsætninger der aldrig kan forenes i et konsistent logisk system, men til gengæld kan betragtes som sideordnede, berettigede og værdifulde på hver sin vis. Det er det irrationelle der sikrer helhed, mening og kvalitet, men det rationelle der sikrer nøgtern tilpasning til de hårde materielle og kvantitative vilkår. Og derfor er begge vinkler nødvendige i eksistensfilosofien.

I dette store spil er vi alle romantikere i den forstand at vi ikke kan undvære gentagne erfaringer af den helhedsrealitet som vi har umiddelbar tilgang til gennem de psykiske primærprocesser. Men vi må også alle holde fornuften fangen, så vi ikke havner i de excesser hen mod det fantastiske og nihilistiske som i værste fald kan få mennesker til at slippe taget i den prosaiske virkelighed og ansvaret for den dobbelte virkelighed.



Selve bogen findes på linket: klik.     Pris pr. 2.1.15. kr. 25.

NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse.



Henvisninger:

Links:

Saxo.com.dk



Relevante artikler på Jernesalt:



Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
Artikler om Samfund



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal