|
|
PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 13.3.13.Blicher - Grundtvig - H.C. Andersen - Carl Nielsen
Kort beskrivelse af bogen: 'Blicher - Grundtvig - H.C. Andersen - Carl Nielsen' er den samlede udgave af Jernesalts essays om digterne Steen Steensen Blicher (1782-1848), N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og H.C. Andersen (1805-75) samt komponisten Carl Nielsen (1865-1931) som alle kom til at præge den danske romantik i og med at de fik den direkte føling med det kollektivt ubevidste som er særkendet for romantikken i dennes store reaktion mod den snævre rationalisme. Bogen ligger i forlængelse af e-bogen om 'Tysk romantik - Nietzsche - og andre strømninger i 1900-tallet'. Blicher var i modsætning til den akademiske verden i København engelsk-orienteret og frastødt af såvel den tyske, spekulative idealisme som den kristendomsfjendske franske revolution. Han bekendte sig til det folkelige, blev en stor besynger af sit fødeland, men var også tilhænger af enevælden. Han var et udpræget erotisk menneske, der skrev på sin drift, men lod det skrevne forme af refleksion og humor. Han betragtede sig som en trækfugl på jorden der havde andetsteds hjemme, nemlig i himlen. Skæbnen var ond ved ham - han blev drikfældig og forsømte sit embede, men han nød at gå på jagt - og han fandt i novellerne sin specielle tone og underfundighed. - Grundtvig følte sig tidligt kaldet til at reformere hele den danske folkekirke, men kom i religiøs krise. Han satte sig så dybt og grundigt ind i nordisk mytologi at han for alvor begyndte at tænke og digte i mytiske baner; han fik føling med selve de skabende energier i det kollektivt ubevidste, og resultatet blev en enorm og original produktion af digtning og fortælling. Grundtvig blandede mytologi, historie og kristendomsforståelse sammen i et gigantisk personligt digterværk, der blev en ny myte. Verden blev ny, og han skabte en ny religion, der dog i sidste ende forblev digterisk. - H.C. Andersen holdt sig til det digteriske uden at blande teologisk eller kirkelig religion ind i foretagendet - og det førte først og fremmest til en lang række geniale eventyr. Mange tror de er for børn, men i virkeligheden kan de kun forstås fuldt ud af voksne, for eventyret mistede hos denne digter sin uskyld ved at blive en litterær tekst. Alvoren, humoren og sprogets utrolige facetter kom til fuld udfoldelse. Han var en genial digter men fik en trist alderdom som følge af at han erstattede jordisk kærlighed med en spirituel længsel som aldrig kunne tilfredsstilles. - Komponisten Carl Nielsen hører med i hele dette fornemme selskab af skabende kunstnere fra 1900-tallet, fordi han trak på samme grunderfaring, havde samme ubesværede føling med det kollektivt ubevidste og formåede at genskabe verden gang på gang i musikalsk form. Han gik med fuld musik ind i moderniteten og dennes ejendommelige komplementaritet mellem forankringen i dybe nationale og kollektive lag på den ene side og viljen til eksperimenteren og emergens på den anden side. Indholdsfortegnelse: Indledning Steen Steensen Blicher mellem drøm og virkelighed Indledning - Anti-rationalisten - Nationalisten - Erotikeren - Den ydmyge landsbydegn - Tiden og døden - Humoren - Trækfuglen - Drøm, sandhed, virkelighed - Mol-musikanten Grundtvig som mytisk kristen og profet Indledning - Grundtvigs liv og værk - Mytologien, historien og kristendommen - Aukens konklusion og problemer - Grønbechs syn på Grundtvig - Helhedsrealistisk konklusion H.C. Andersens angst for det kvindelige - og hans dybe spirituelle længsel efter uskylden Indledning - Ejgil Nyborgs analyser - Johan de Mylius's analyser - Afslutning - Henvisninger Carl Nielsen mellem dyb enfoldig forankring og modernitet Eksistensvinklen på komponisten - Carl Nielsens liv i korte træk - Ægteskab og krise - Værker: Tidlige værker, Saul og David (1898-1901), Maskarade (1905-06), 4. symfoni - Det Uudslukkelige (1914-16), 5. symfoni - Trommen og tertsen (1921-22), Seneste værker, Commotio for orgel (1930-31) Barndomsdyb og syndefald - Danskhed og symbolisme - Enfold og splittelse - Personlig vej til Carl Nielsen - Henvisninger Indledning til bogen: I fortsættelse af e-bogen om 'Tysk romantik - Nietzsche - og andre strømninger i 1900-tallet' ligger det ligefor at udgive Jernesalts essays om Steen Steensen Blicher (1782-1848), N.F.S. Grundtvig (1783-1872), H.C. Andersen (1805-75) og Carl Nielsen (1865-1931) samlet, for disse fire skabende kunstnere satte i høj grad præg på den dansk romantik, idet den yngste af dem - komponisten - dog også var med til at skabe moderniteten. Men fælles for alle var at de med vidt forskellige miljømæssigt udgangspunkt fik den direkte føling med det kollektivt ubevidste som er særkendet for romantikken i dennes store reaktion mod den snævre rationalisme - og derfor vigtigt for kulturopgøret. Blicher og Grundtvig var opvokset i præstehjem og blev selv digtende præster; den ene var jyde, den anden sjællænder, men begge trak på deres oplevelser af dansk sprog, dansk natur og dansk historie. H.C. Andersen og Carl Nielsen voksede begge op i fattige hjem på Fyn - og trak også i fuld udstrækning på deres barndom og danskheden, men alle fire gik deres egne veje. Blicher var i modsætning til den akademiske verden i København engelsk-orienteret og frastødt af såvel den tyske, spekulative idealisme som den kristendomsfjendske franske revolution. Han bekendte sig til det folkelige, blev en stor besynger af sit fødeland, men var også tilhænger af enevælden. Han elskede maskeballerne i København og var i det hele taget et udpræget erotisk menneske, der skrev på sin drift, men lod det skrevne forme af sin refleksion og sin dybe humor. I sine noveller spillede tiden og døden en stor rolle, fordi de var gudgivne fordærvsmagter, som gør mennesket til en fremmed på jorden. Han betragtede sig som en trækfugl på jorden der havde andetsteds hjemme, nemlig i himmelen. Tiden var destruktiv fordi den var determinerende. Skæbnen var ond ved ham - han blev drikfældig og forsømte sit embede, men han nød at gå på jagt - og han fandt i novellerne sin specielle tone og underfundighed der satte jordelivet i evighedens perspektiv. Blicher var meget musikalsk og han bør som forfatter ses som en ægte mol-musikant, der netop i sprogets musik formåede at genskabe den virkelighed der er et spil mellem den konkrete, jordiske og folkelige erfaring og den mere subtile åndelige erfaring der peger ud over det konkrete og praktiske. Grundtvig følte sig tidligt kaldet til at reformere hele den danske folkekirke, men dels kom han tidligt i en decideret religiøs krise, dels og navnlig satte han sig så dybt og grundigt ind i nordisk mytologi at han for alvor begyndte at tænke og digte i mytiske baner, altså fik føling med selve de skabende energier i det kollektivt ubevidste som gav sig udslag i en enorm produktion af digtning og fortælling. Dette var i realiteten en trussel mod hans dogmatiske kristendomsforståelse, men han fik dog også den bibelske mytologi med ind i sin digteriske genskabelse af verden. Og det var ved en 'mageløs opdagelse' som var komplet uvidenskabelig, nemlig overbevisningen om at kirkens trosbekendelse var 'et ord af Herrens egen mund' - og dermed absolut autoritativ, selvom alle historikere vidste at den stammede fra det 4. årh. Grundtvig blandede mytologi, historie og kristendomsforståelse sammen i et gigantisk personligt digterværk. Vilh. Grønbech skriver rammende om Grundtvig at han tog et dogme og gjorde det til en myte, dvs et levende ord som kan gro. Og det blev dette skabelsens liv som gjorde forskellen mellem ham og skjaldene af lavet. Hans ord er myter, thi han er dybest og sandest, når han digter. Han kalder livet frem fra afgrunde, hvor hans spekulation aldrig kunne nå ned. Verden bliver ny, og den bliver dyb, og deri ligger også forklaringen på hans magt som religiøs reformator. Han skabte en ny religion. - Den forblev imidlertid i sidste ende digterisk - og det var og er problemet. Grundtvig fik som de øvrige danske og tyske romantikere skabt føling med det kollektivt ubevidste, men ingen af dem forstod psykologien eller erkendelsen heri - og udnyttede derfor ikke potentialet. H.C. Andersen holdt sig modsat Blicher og Grundtvig til det digteriske uden at blande teologisk eller kirkelig religion ind i foretagendet - og det førte først og fremmest til en lang række geniale eventyr, som mange desværre tror er for børn, men i virkeligheden kun kan forstås fuldtud af voksne. Andersen overtog godt nok børneeventyret og folkeeventyret som form, men eventyret mistede sin uskyld ved at blive en litterær tekst. Naiviteten i Andersens eventyr er en naivitet efter syndefaldet, som en forsker har sagt, og det gør forskellen. For her kommer både alvoren, humoren og sprogets utrolige facetter til fuld udfoldelse. Lidelsen og døden - det uomgængelige i livet - er til stede i alt hvad eventyrdigteren skrev. Men der var også en drift mod fornyelse og genfødsel - og det var forfatterskabets inderste kerne. Trods hele Andersens utrolige sproglige og formmæssige rigdom bliver billedet dog tilbage af en genial digter der fik en trist alderdom; den var følgen af at han erstattede jordisk kærlighed med en spirituel længsel som aldrig kunne tilfredsstilles. Fiktionen fik karakteren af et skønt, men tomt postulat. Det gør enhver læsers eksistentielle spejling i Andersens digtning en del problematisk. Det må derfor fastholdes, at H.C. Andersens digtning var stor og genial, men ikke giver nutidsmennesker helt tilfredsstillende svar på eksistensens gåder. Komponisten Carl Nielsen hører med i hele dette fornemme selskab af skabende kunstnere fra 1900-tallet, fordi han trak på samme grunderfaring, havde samme ubesværede føling med det kollektivt ubevidste og formåede at genskabe verden gang på gang i musikalsk form. Men han gik ind i moderniteten og dennes ejendommelige dobbelthed eller komplementaritet mellem forankringen i dybe nationale og kollektive lag på den ene side og viljen til eksperimenteren og emergens på den anden side. Nielsen blev noget så enestående som folkelig og elitær på en og samme gang og i bedste forstand. Det specielle ved Carl Nielsen var at han altid forblev i fri og ubesværet føling med det ubevidste og kunne trække på det overalt i sin kunstneriske skaben. Link til den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger. Formålet med disse udgivelser er at samle de vigtigste ting i 12-24 bøger i løbet af 2013, således at læserne får mulighed for at sætte sig grundigt ind i alle sider af Jernesalts komplementære eksistensfilosofi - uden at skulle finde de afgørende tekster på hjemmesiden. De er i e-bøgerne samlet efter hovedtema. Til sidst vil også Jernesalts 2009-filosofi blive udgivet i opdateret udgave, og der vil sluttes af med et helt nyt værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede, et værk der først og fremmest vil præsentere det Jernesalt forstår ved den mytiske side af sagen - og som er den for helheden, meningen og livskvaliteten samt etikken afgørende dimension. Det skal en gang for alle bemærkes, at hvor der i den enkelte e-bog er tale om udgivelse af flere selvstændige essays eller artikler, vil der forekomme gentagelser. Og når de ikke uden videre fjernes, skyldes det at essayene helst skal kunne læses uafhængigt af hinanden. NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse. Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil. Henvisninger: Relevante artikler på Jernesalt: Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Artikler om Samfund Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |