|
|
OVERSIGT OVER ARTIKELSERIE OMRetorik og politikFem artikler om retorikken i forhold til den politiske debat i Danmark i det nye årtusinde. De fem artikler har fællestitlen 'Fordummelse og naivitet i politik'. Artiklerne er foranlediget og inspireret af retorikeren Christian Kocks bog 'De svarer ikke - Fordummende uskikke i den politiske debat' (Gyldendal. 2011), men har væsentlige kritiske bemærkninger til dennes grundsynspunkter og smalle opfattelse af retorikken.Artiklerne i kronologisk rækkefølge uden angivelse af afsnit: I - Grundproblematik (4.3.11.) II - Politikernes uskikke (8.3.11.) III - Vælgernes naivitet (10.3.11.) IV - Indvandrerdebatten (14.3.11.) V - Den smalle retorik fejler (17.3.11.) Artiklerne i kronologisk rækkefølge med angivelse af afsnit: I - Grundproblematik (4.3.11.) Udlændingeloven - Ledelsesniveauet - Mediedækning - Politik er ikke videnskab Debatniveauet - Argumentationsdemokrati - Det folkelige II - Politikernes uskikke (8.3.11.) Spin og spindoktorer - Talfnidder og talfusk - Nysprog - To ruter til menneskesjælen Motivpådutning - 'Stråmænd' og meningspådutning - Udenomssnak Den aktuelle regeringsrokade - Det irrationelle III - Vælgernes naivitet (10.3.11.) Regeringsrokaden - Ringeagten - Beskyldninger om løgn Sproglig forarmelse - Debatniveau - Værdikamp - Naivitet IV - Indvandrerdebatten (14.3.11.) Tonen - Ringeagten - Generalisering - Dikotomi - Meningspådutning - Sindelagsetik Bjælken i dit eget øje - 'Ikke-svar' - Kocks konklusion - Jernesalts konklusion - V - Den smalle retorik fejler (17.3.11.) Retorisk appel - Politisk humor - Satire - Framing - Påvirkningsruter - Politisk psykologi - Det ubevidste - Demokrati - Partiernes svigt - Helhedsrealismen Den endelige vurdering af Christian Kocks analyser blev, at alle hans kritikpunkter er relevante og ofte meget rammende, men de er helt utilstrækkelige, fordi de ensidigt fokuserer på argumentsproblematikken. De ser nemlig bort fra alt det overordnede i de problemstillinger der behandles. Kock koncentrerer sig om det forstandsmæssige, og det vil sige det der i den teoretiske retorik med rod i græsk filosofi kommer ind under begrebet 'logos', mens han stort set abstraherer fra alt det der kommer ind under begreberne 'etos' og 'patos' som Aristoteles sideordnede med 'logos', og som er helt centrale for den komplementære helhedsrealisme. Retorik eller talekunst appellerer ret beset ikke alene til forstanden (logos), men også til moralen (etos) og lidenskaben (patos), og sådan har det været fra tidernes morgen, altså fra før teorier som sådanne dukkede op. Det er først nutidige teoretikere som Christian Kock der kan finde på at indsnævre den til en gang ret typisk rationalisme, der nok accepterer det vi kalder det irrationelle som noget faktisk eksisterende, men prøver at skyde det ud som noget underordnet, uforståeligt og ofte skræmmende. Men som det allerede ses i analyserne af indvandrerdebatten (artikel IV), så kan retorikken ikke adskilles fra substansen i debatten sådan som Kock ihærdigt og systematisk prøver. Derfor kan det siges ligeud, at retorikeren Christian Kocks afsnit om indvandrerdebatten i hans udmærkede bog om den politiske debats form ikke blot kan tages som et lærestykke i politikernes uskikke og begrænsning, men også som et lærestykke i Kocks egen begrænsning. Ganske særligt må det pointeres at politik som sådan aldrig - som Kock tror - bliver videnskab. En politologi og en retorik der ser bort fra det irrationnelle bliver heller aldrig dækkende eller tidssvarende videnskab. Oplysning er en god og nødvendig ting, men alle borgere er ikke oplyste, og de stiler ikke i lige grad efter at blive det. Og dog er der en sammenhængskraft i ethvert fællesskab, ethvert folk og enhver kultur, og den beror i allehøjeste grad på en slags oplysning, men vel at mærke en art kollektiv oplysning, en genuin folkeoplysning af irrationel karakter. Og den er det livsvigtigt at forstå, men også at have direkte føling med. Ud fra denne betragtning kan demokratiet hverken ses som et argumentationsdemokrati eller et konsensusdemokrati. Men til en vis grad kan det opfattes som et samtaledemokrati i betydning et demokrati hvis processer på samtaleniveau og oplysningsniveau i vid udstrækning er ubevidste og derfor aldrig kan analyseres til ende eller fuld åbenhed og belysning. Her indgår i allerhøjeste grad såvel humor som overordnede religiøse eller helhedsrealistiske forestillinger. Som det gerne skulle være fremgået af ovenstående og de fire første artikler om naiviteten og fordummelsen i politik er undertegnede principielt enig med retorikeren Christian Kock i at debatniveauet efterhånden er blevet for lavt, alt for lavt, men jeg er langt fra enig i at det kun skyldes at politikerne er blevet for dårlige til at argumentere. Hvad både politikere, kommentatorer, vælgere og videnskabelige eksperter savner er forståelsen for at den danske model for demokrati - af nogle kaldt 'samtaledemokratiet' - ybgger på et irrationelt fænomen som en kender engang bestemte som "troen på det ubevidste i mennesket som noget godt". Det er rammende bestemmelse, fordi den forudsætter selve det ubevidste som en væsentlig faktor i samfunds- og kulturlivet. Og netop dette ubevidste går retorikeren Christian Kock lige som så mange andre af tidens rationelle forskere og kommentatorer konsekvent udenom. Det ses også i at de i realiteten går uden om psykologien, humoren og religionen. Den smalle retorik af den art som Christian Kock leverer må siges at fejle, fordi den er overfladisk, formel og æstetisk. Den får aldrig føling med virkeligheden og dennes dynamiske fundamentalkræfter der bestemmer udviklingen gennem et yderst komplekst og vanskeligt gennemskueligt spil hvoraf debat kun er ét element. Man kan udmærket tale om et lavt debatniveau i den løbende politiske debat både her i landet og ude omkring i verden, men debatniveauet kan ikke højnes til et tidssvarende niveau alene ved undervisning i retorik og argumentationskunst, det er derimod selve den herskende naivitet med hensyn til den grundlæggende erkendelsesteori og dybdepsykologi der skal afsløres og om muligt ophæves. Alt dette og mere endnu belyses i de fem artikler med henvisninger til mange relevante artikler på Jernsalt, herunder ikke mindst grundfilosofien der først og fremmest kan læses i Jernesalts 2009-filosofi med tilhørende essay om Religion som emergent fænomen i biologien. Opmærksomheden henledes også i denne forbindelse på, at Jernesalt ikke skrives af akademisk interesse, men af eksistentiel. Dette betyder bl.a. at der tilstræbes almindelig redelighed i brug af kilder og referat af andres meninger, men kun sjældent gives noter med eksakte referencer. Hjemmesiden skal først og fremmest læses eksistentielt, dvs med henblik på at udfordre egne subjektive meninger. Nærmere herom kan læses i artiklen At læse Jernesalt. Blandt hedder det, at formålet med at tage emnerne op til behandling på Jernesalt ud fra den grundliggende filosofi ikke primært er polemisk, men derimod - som det fremgår af Programerklæringen af 2.6.02. - at belyse dem på en sådan både sagligt forsvarlig og personligt engageret måde at det giver stof til eftertanke, endda helst stilfærdig eftertanke. Dette betyder for det første at JERNESALT ikke lægger op til debat om emnerne og derfor heller ikke optager debatindlæg på siderne, men naturligvis gerne besvarer seriøse spørgsmål og gerne modtager specifikke oplysninger om deciderede fejl i givne data, hvis sådanne måtte forekomme. De vil da uden videre blive rettet. - Se e-mail-adressen under Kontakt. For det andet indebærer formålet at der stilles den forventning til læseren at denne ikke bare umiddelbart reagerer på de fremsatte meninger ved at fare i blækhuset eller i tastaturet med sin indsigelse, men derimod giver sig tid til at tænke over det fremsatte og gerne til også at læse lidt videre på siderne - enten i den pågældende artikel eller i de henvisninger til andre artikler der gives i selve teksten eller efter tekstens afslutning. Meningen er ikke at læseren skal overbevises om noget, men lade sine egne meninger konfrontere med et andet menneskes gennemreflekterede filosofi og holdninger. Jan Jernewicz Henvisninger: Christian Kock: De svarer ikke. Fordummende uskikke i den politiske debat. (Gyldendal. 2011) Relevante artikler på Jernesalt: 'Jernesalts 2009-filosofi' Artikelserie om ontologi (læren om at være) Menneskets virkelighedsopfattelse I-VII med afsnittet: Sproget og virkeligheden: - Sproget bryder situationsafhængigheden - Tungemål og skriftsprog - Sprogets dimensioner - Sprogets barrierer - Dagligsprog og modersmål - Jargon og slang - Dagligsprogets stabilitet - Sprogets musik Kan moral begrundes? (Erling Jacobsens moralfilosofi) Etik og eksistens (om etikkens placering i den menneskelige eksistens) Konsistens-etikkens Ti Bud Ansvarlighed (10.1.07.) Menneskesyn og politik (13.8.10.) Politik Irakkrigens begrundelse - en strid om kejserens skæg Bush-doktrinen Muhammed-sagen (oversigt over Jernesalt-artikler) Oversigt over artikler om Danmark og de politiske partier Komplementaritet mellem tryghedsprincippet og frihedsprincippet Sohn-syndromet som del af det generelle APESE-syndrom Humor Er humor den 6. våbenart? Storm P. Bo Bojesen Klaus Albrectsen Tegning af profeten med en lille bombe i turbanen Humor og tragedie Medier Wikileaks kontra magthaverne (26.10.10.) Skal man bare svine sine modstandere til på Facebook? (27.4.10.) Blogs som narresutte (21.10.09.) Politiken mod Politiken - 125 års slag for oplysning og modernitet eller hvad? (14.10.09.) Mediedækning af krig og konflikt - kontra oplysning (2.2.09.) Dagbladene under pres (19.4.07.) At læse Jernesalt (6.12.06.) Politiken og det ydre skin (11.10.06.) Weblogs og eksistenslogs (7.8.06.) Dannelsens hemmelighed og udfordring (20.9.04.) om bl.a. mediernes rolle i dannelsen Medieskabt tortur-hysteri (5.8.04.) Er samfundet blevet selskabeligt? > Eller er dette bare en medieforskers postmodernistiske tese? Politik og medier Er politikerne i det gennem-medialiserede samfund dømt til populisme? Eksperterne, pressen og folkestyret Psykologi De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.) De psykiske grundprocesser Jeget og selvet Selvet - sjælen - ånden Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi Er der en særlig psykisk energi? (15.7.07.) Sjæl og hjerne Hjerne og sjæl Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt Hvad er egentlig bevidsthedsforskning? (31.7.10.) Sproget Myte, ord og billede (herunder 'syndefaldet' Kan alle vore forestillinger dekonstrueres? (25.04.08.) Sprogpsykologisk aksiom Sprog og forførelse - Forførelsens kunst III Skadelig sprogblomstring? (i rapper-sproget) Sproget og virkeligheden Erkendelse David Favrholdts filosofiske codex Modstanden mod komplementaritetssynspunktet (13.1.11) Bohrs banebrydende filosofi ifølge Favrholdt (23.12.10.) Platon - europæisk filosofis problemskabende grundlægger (6.12.10.) Jørn Lund, sproget og virkeligheden (24.9.10.) Favrholdts fejlbehæftede filosofiske forordninger - kritik af David Favrholdts 'Filosofisk codex' Manifest 2010 om tidssvarende eksistentiel dannelse (2.6.10.) Religion som emergent fænomen i biologien (24.12.09.) Erkendelsens forudsætninger(12 afsnitom 'Den komplementære helhedsrealisme') Erkendelsen (5. afsnit af Værdimanifestet - 13.8.04.) Artikler om Danmark Artikler om Medier Artikler om Samfund Artikler om Etik Artikler om Psykologi Artikler om Erkendelse Artikler om Eksistens Artikler om Religion Artikler om Humor Artikler om Sekularisering At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen De psykiske grundprocesser Konsistens-etikken Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |