JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - Eksperterne

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.9.02.

Eksperterne, pressen og folkestyret

Berlingske Tidende kunne på forsiden af avisen torsdag den 5.9. udbasunere for hele folket:

Fogh: Eksperter var for røde

I den efterfølgende ‘manchet' til artiklen med indfaldsvinklen ‘Smagsdommere' stod der ordret:

"Statsminister Anders Fogh Rasmussen indrømmer nu for første gang, at regeringen forud for sit opgør med det såkaldte ekspertvælde havde noteret sig, at de nu nedlagte råd og nævn 'altid støttede venstrefløjen'. Oppositionen er rasende."

Bladet bragte udtalelser fra denne ‘rasende opposition'. Socialdemokraten Pernille Blach Hansen, der nu ikke lød særligt ophidset, fik det til, at statsministeren havde indrømmet, at Venstres opgør med smagsdommerne i virkeligheden handlede om, at eksperterne ikke sagde det Venstre ville høre. Den radikale Marianne Jelved fandt statsministerens holdning meget uliberal: "Det ligner det vi kritiserer andre lande for. Nemlig en regering der lukker munden på sine kritikere, og det er dybt kritisabelt." Og for SF's formand Holger K. Nielsen mindede statsministerens udtalelser mere om stalinisme end om liberal politik - og han har efterfølgende forlangt en forklaring i folketinget.

Stor ståhej for delvise misforståelser, må man sige, for det hele ser mest af alt ud til at bygge på unøjagtigheder, som Berlingske Tidende viderebragte i modstrid med det interview der stod at læse i selvsamme nummer af avisen. Det fremgår tydeligt, at de tre nævnte oppositionspolitikere ikke har haft lejlighed til at læse interviewet i fuld ordlyd, men kun har taget stilling til journalisternes vilkårligt valgte uddrag og udlægninger af det.

Kort fortalt har Anders Fogh Rasmussen aldrig sagt noget om, at eksperterne var ‘for røde'. Og med hensyn til bemærkningen om at de nu nedlagte råd og nævn ‘altid støttede venstrefløjen' gælder, at den ikke gjaldt de nedlagte råd og nævn over én bank.

Hvad statsministeren i den mere nuancerede formulering sagde var - ordret gengivet - at "I den forrige regerings tid voksede der et mellemlag frem af råd og nævn og institutioner, som jeg klart så som den tidligere regerings forsøg på at styre præmisserne for den offentlige debat i en ganske bestemt retning." Intervieweren Bent Blüdnikov, der selv nævner at det ikke er nogen hemmelighed at 68-ånden stadig hersker i dele af universitetsverdenen, spørger til allersidst om der er et politisk sigte med statsministerens kritik, og svaret lyder: "Jeg vil da være meget direkte i mit svar og sige, at vi som borgerlige politikere kunne konstatere en påfaldende tendens til, at udsagn fra eksperter i råd, nævn og institutioner var udtryk for 68-tænkning og systematisk var kritisk over for os. Det er en konstatering, men man skal selvfølgelig være kritisk over for et mellemlag af eksperter under alle forhold - også selv om de måtte have andre synspunkter." Først derefter kommer bemærkningen om eksperter der altid støttede venstrefløjen, men vel at mærke taler statsministeren ikke her - som Berlingske Tidendes manchet giver det udseende af - om alle de nu nedlagte råd og nævn.

Anders Fogh Rasmussen udtaler sig på ingen måde så primitivt som salig Erhard Jacobsen i sin tid gjorde. Ordet ‘røde' forekommer slet ikke i interviewet - og selvom statsministeren meddeler, at det i oprydningen af råd og nævn har spillet ind, at de borgerlige kunne konstatere, at 68-tænkningen spillede en for stor rolle i ekspert-udtalelserne, så fremgår det klart, at oprydningen var en meget mere generel og principiel sanering i det 'vildnis af statslige råd og nævn og institutioner' der var opstået og som han omtalte i nytårstalen.

At kalde den slags fuldstændig legale sanering for udtryk for stalinisme er totalt malplaceret, al den stund ingen kritikere er blevet hverken deporteret eller skudt, således som Stalin havde for vane, hvis nogen kritiserede ham. Der er end ikke tale om at lukke munden på nogen, eftersom ytringsfriheden fortsat gælder ubetinget her i landet. Enhver ekspert eller ikke-ekspert har lov til at udtale sig lige så kritisk om regeringen som han har lyst til. Det er der ikke ændret nogetsomhelst i, men det antal eksperter der har fået offentlige midler til at udtale sig - kritisk eller mere rådgivende - om politiske spørgsmål er blevet reduceret. Nogle af dem har vitterligt aldrig udtalt sig i 68-ånd. Men man skal være ualmindelig venstreorienteret for ikke at kunne se, at reduktionen primært tjener det formål statsministeren og regeringen har haft med reduktionen: at gøre den offentlige debat mere åben.

Statsministeren påpegede i sin nytårstale faktisk den knopskydning der var sket mht råd, nævn og institutioner her i landet. Og han påpegede tendensen til eksperttyranni og til statsautorisation af smagsdommere. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden, sagde han i talen, men "når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter". Dette uddyber han i Berlingske Tidendes interview med en bemærkning om, at vi i et kompliceret samfund ikke kan undvære eksperter til at rede trådene ud. "Men vi skal hele tiden have et kritisk lys på dem, for ellers får vi et ekspertstyre."

Idéhistorikeren Dorthe Jørgensen, der ligefrem har skrevet en hel bog med kritik af statsministerens udtalelser, hvor hun skal være gået ud fra, at statministeren skulle have den opfattelse, at eksperter er dem der formidler faktisk (objektiv) viden, medens alle de der indlader sig på (subjektive) vurderinger kommer ind under begrebet ‘smagsdommere'. Men statsministeren kan afvise det. Det er slet ikke den måde han sondrer på - og man må undre sig over, at det skulle være nødvendigt at sige det.

Man kan måske ikke forvente, at oppositionspolitikere af Marianne Jelveds og Holger K. Nielsens karat skulle kunne læse en ellers velovervejet og klar formulering fra statsministerens side, således som den er ment, men en idéhistoriker burde kunne det, for det er faktisk ikke svært for den har sin nøgterne læsefærdighed intakt. Er man i tvivl om den faktisk meget store flertydighed af ordene ‘ekspert' og ‘smagsdommer' kan man jo bare slå op i Den Store Danske Ordbog.

I positiv forstand er en ekspert en person der udtaler sig på basis af en særlig fagkundskab som ikke alle er i besiddelse af. Tilsvarende kan en smagsdommer i positiv forstand være en person der udtaler sig på grundlag af særlig viden om ‘smag', stil og kunst. Men i negativ forstand - og det er den der er relevant her - er der tale om personer der går over stregen og ikke holder sig til formidling af deres fagkundskab, men begynder at udtale sig om godt og rigtigt, altså moralisere, løfte pegefinger, ideologisere, ja styre debatten og derfor ender med at lukke debatten og blive meningstyranner.

Vi kender alle typen. Men nogle af os har specielt siden 1970'erne haft rig anledning til at undre os over, hvor mange de er, hvor mange af dem der er offentligt ansatte, og hvor sammenrottede de er (man taler ikke helt grundløst om en klike omkring DR, Politiken og Gyldendal).

Derfor er det kun godt, at statsministeren gør noget ved problemet.

Mindre heldigt er det, at et ellers respektabelt dagblad som Berlingske Tidende med sensationsoverskrift, fordrejet referat og indhentning af udtalelser fra oppositionspolitikere på løst grundlag bidrager til at afspore en fornuftig og nødvendig debat om emnet.

Selv Berlingske Tidendes leder 6.9. om ‘Fogh og eksperterne' fremturer i misinformation. Det hævdes fortfarende, at statsministeren i bladets eget interview skulle have påstået, at gruppen af eksperter altid støttede venstrefløjen og var i opposition til de borgerlige. Men der er tale om en vis gruppe, nemlig 68'erne, og ikke om alle eksperter. Videre påstås det helt marianne-jelvedsk, at det ikke er særligt liberalt at kappe hovedet af folk, der mener noget andet end én selv. Men ikke ét eneste menneske i dette land har fået ‘hovedet kappet af', fordi de mener noget andet end regeringen.

Der er tyndet ud i rækken af råd og nævn og institutioner på fuldstændig legal vis med det overordnede mål at fjerne det alt for store mellemlag af offentlig ansatte eksperter der vitterligt har dannet sig over flere år. Disse eksperter har fortsat deres fulde ret til at udtale sig, men fremover som almindelige og ikke som statsautoriserede fagfolk.

Berlingske Tidendes lederskribent gør gældende, at "det er ikke særligt befordrende for debatten, at mennesker der indsættes i offentlige organer, bl.a. med den opgave at vise sig i det offentlige rum, fjernes eller udskiftes, fordi regeringen skifter." Men det er igen en forvridning af sagforholdet. For når statsministeren mener - og har gode grunde til det - at der efterhånden var kommet så mange eksperter til, at det lukkede for debatten, så kan man ikke fortænke ham i at rydde op.

Og hvis ikke en ny regering må have lov til at rydde op i, hvad tidligere regeringer har lavet, så er vi langt ude. Så langt ude, at et tiltrængt systemskifte på forhånd er udelukket. Vi taler jo ikke her om embedsmænd i centraladministrationen, der er bundet af loyalitet over for den til en hver tid siddende regering, og derfor bliver siddende, når ministrene skifter (modsat andre landes embedsmænd), men om mellemlaget af uafhængige offentlige organer. De har intet krav på at være permanent ansatte og urørlige. De kan vise sig alt det de vil i det offentlige rum, ja, slå på tromme for deres meninger i den offentlige debat - uden nødvendigvis at være livsvarigt offentligt ansatte.

Det opgør med 68-ånden som saneringen af de offentlige råd og nævn og institutioner også er - og fuldt berettiget og legalt er - er et langt sejt træk, som kræver ikke blot kritisk og selvkritisk sans fra eksperterne og politikerne selv, men også - som direkte nævnt af statsministeren i interviewet - fra pressens side.

Pressen, inklusive radio og tv-stationer, har været med til at fremme eksperttyranniet og smagsdommer-moralismen ved at rende efter den første, den bedste ‘ekspert' lige så snart et emne dukkede op og helst skulle belyses eller kommenteres i en fart. Dette fortjener faktisk en løbende påpegning, så den håber vi her på hjemmesiden at kunne lancere inden så længe.

Men desværre modsvares tendensen af den misforståede demokratisering af debatten der sker ved at lade manden fra gaden få lov til at komme med sin uforbeholdne mening om alt muligt. Hver gang der sker et eller andet, så går journalister og pressefotografer på gaden og spørger tre til fem tilfældige forbipasserende om deres uforbeholdne mening. Det er muligvis underholdende for nogle, men det har intet med hverken oplysning eller debat at gøre. Det fremmer ikke folkestyrets udvikling, men hæmmer den tværtimod.

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale gav udtryk for den opfattelse, at "når vi skal træffe personlige valg, så er vi alle eksperter", så var det måske lige lovlig flot sagt. Meningen er god nok, for det personlige valg kan vi ikke overlade til andre uden at frasige os det ansvar der tilkommer os selv. Ansvarlighed er at tage ansvar for det personlige valg, og til det formål kan vi rådføre os med andre, herunder fagfolk, men i sidste ende må vi selv træffe valget. Det burde vi også som oplyste mennesker kunne leve op til, men eksperter på det felt bliver vi nu ikke. For så er vi havnet dér, hvor Fogh Ramussen ganske sikkert ikke ønsker os hen, nemlig i det helt vilkårlige smagsdommeri, hvor enhver smag er lige god og derfor egentlig ikke kan diskuteres. Dette kan gælde, når vi taler om ‘smag' i snæver forstand, dvs om vi foretrækker det ene vinmærke, tøjmærke eller bilmærke for det andet, men ikke i de større politiske, kulturelle, etiske og religiøse spørgsmål.

‘Ekspert' på disse områder fødes vi ikke som og bliver vi heller aldrig, medmindre vi gør os den ulejlighed at se kritisk på vore egne fordomme og præferencer, være åbne over for andres meninger og synspunkter, sætte os ind i de sager vi skal tage stilling til, så godt vi kan (og gerne med fagfolks hjælp), og endelig lære at tænke tingene igennem så der bliver indre sammenhæng i vores personlig filosofi og stillingtagen.

Det er i al beskedenhed det JERNESALT prøver at leve op til og inspirere til.

Det er under alle omstændigheder en yderst vigtig tematik, som pressen - selv den mest seriøse - stort set forsømmer, vel sagtens fordi den ikke ‘sælger' særligt godt. Men den burde i det mindste være opmærksom på problematikken.

Berlingske Tidendes leder om ‘Fogh og eksperterne' end ikke nævner denne side af sagen, skønt Fogh selv var inde på pressens rolle. Det er dybt beskæmmende.

Til toppen Til forsiden PrintVersion

utils postfix clean