Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - e-bog12konsistensetik

PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 13.5.13.

Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen



Kort beskrivelse af bogen:

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' behandler etikken på baggrund af den moderne eksistenspsykologi. Konsistensetikken kobler al menneskelig etik og ansvarlighed direkte på indsigten i at mennesket psykologisk set er indrettet således at det vil være bundet af et indre krav om at sørge for overvægt af det gode i livet for overhovedet at kunne opretholde og bevare sin indre konsistens. Der skal så vidt muligt være indre sammenhæng i tanker, normer og livssyn og en rimelig overensstemmelse mellem tanker og adfærd der forebygger at det enkelte menneske modarbejder sine behov for varme og kærlighed samt intensitet i tilværelsen.

Da overvægten af det gode i livet aldrig vil kunne bestemmes eksakt eller angives på forhånd, kommer der uvægerligt et skøn ind i denne etik, som er fremmed for den gængse pligtetik. Der er så at sige en margen for fejltagelser i det almindelige dagligliv. Men der findes dog alligevel fejl der har alvorligere konsekvenser end andre og som den enkelte derfor bør undgå. Det gælder bl.a. det forhold at man ikke må lyve for sig selv. Denne reglen peger på det helt centrale i konsistensetikken, at det er de psykolologiske forhold i dybeste forstand der er afgørende for moralen. - Mennesket må lære sig selv at kende og arbejde med sig selv med henblik på at fjerne eller bearbejde negative følelser (som jalousi eller had), fortrængninger, traumer og andre uheldige påvirkninger. Det enkelte menneske kan ikke blot leve på rutinen og overtagne normer. Omvendt gælder også at det enkelte menneske heller ikke kan lade stå til under henvisning til nihilismens illusion om at alt er tilladt. Tværtimod stiller psyken indefra krav om at sørge for overvægt af det gode i livet.

Bogen gennemgår konsistensetikkens grundsætninger og problematik med særligt henblik på den dybdepsykologi og eksistensfilosofi der er mest relevant for emnet og som stammer fra de to personer der har haft størst indflydelse på forfatterens egen moralfilosofi, nemlig psykiateren Erling Jacobsen og idéhistorikeren og bevidsthedsforskeren Jes Bertelsen.

Bertelsens synspunkter behandles særligt udførligt, da de på væsentlige punkter afviger fra forfatterens egne. Dette gælder ikke mindst spørgsmålene om determinisme kontra emergens og tilfældighed, holisme kontra komplementaritet, og utopien om harmoniske samfund kontra nøgternhed med hensyn til menneskesamfundets indbyggede disharmoni.



Indholdsfortegnelse:

Indledning

Etik og eksistens

Indledning - Verdensordenen - Den europæiske orden - Arbejde og arbejdsløshed - Moralske problemer - Vækstfilosofiens skævhed - Overordnet etisk strategi nødvendig - Etikkens basis i menneskets natur - Menneskets grådighed - Krig og borgerkrig - Selvindsigtens nødvendighed - Selvudvikling og indre praksis - Meningen med tilværelsen - Religionens rolle - Musikkens rolle - Meditationens rolle - Den indre konsistens - Ånd eller materie?

Konsistensetikken ifølge Erling Jacobsen

Kan moral begrundes? - Det etiske ræsonnement - Psykologien - Fire hovedkilder til samvittigheden - Forpligtelsen over for noget større - Den orale lyst - Den bundne opgave - Fire grundregler for menneskelig moral - Den indre konsistens - Den ophøjede instans i det indre - Henvisninger

Erling Jacobsen - kort biografi

Jes Bertelsens etik

Indledning - Indre praksis - Moraliseren og samfundskritik - Er det ondes eksistens fundamental? - Den spirituelle dimensions nødvendighed - Forløser mennesket sig selv? - Er den spirituelle pædagogik elitær? - Er Jes Bertelsen psykisk inflateret? - Afslutning

Jes Bertelsens biografi i korte træk

Fra fødsel til disputats - Studieophold på Jung-instituttet i Zürich - Universitetslektor i Århus - Vækstcentret i Nørre Snede

Jes Bertelsens verdensbillede

Indledning - Bevidsthedsudviklingens trin - Verdensbilledes problematik - Personlighedens spirituelle kimpunkt - Karmiske erfaringer - Blandede spirituelle traditioner - Sygdomsopfattelsen - Er der tale om metafysik? - Bevidsthedsforskning - Foreløbigt afsluttende bemærkninger

Jes Bertelsens specielle bevidsthedsforskning

Generelt om bevidsthed og bevidsthedsforskning - Jes Bertelsens vej og valg af speciale - Bevidsthedens flydende lys - De sproglige problemer - De erkendelsesfilosofiske problemer - Den komplementære helhedsrealismes kritik

Jes Bertelsen på afveje angåede vores globale kulturkrise

Den store krise - Forslag til en løsning af krisen - Den indre frihed som forudsætning for en løsning - Læren fra mystikken - Menneskets essens - Menneskets kompetencer - Kontakt til essensen - Pædagogikkens fornyelse - Utopien om en verdensstat - Den definitive helhedsrealistiske vurdering - Henvisninger



Indledning til bogen:

Konsistensetikken adskiller sig fra pligtetikken og formålsetikken ved ikke at være bundet til hverken ydre forpligtelser og autoriteter, der kan konkretiseres i bestemte påbud og forbud, eller til formål og fremtidige mål, der må vurderes på resultaternes nytteværdi (og derfor også i engelsk filosofi kaldes nytteetik).

Konsistensetikken beror derimod på indsigten i at mennesket psykologisk set er indrettet således at det vil være bundet af et indre krav om at sørge for overvægt af det gode i livet for overhovedet at kunne opretholde og bevare sin indre konsistens, dvs sin indre sammenhæng i tanker, normer og livssyn og en rimelig overensstemmelse mellem tanker og adfærd.

Da overvægten af det gode i livet aldrig vil kunne bestemmes eksakt eller angives på forhånd, kommer der uvægerligt et skøn ind i denne etik, som er fremmed for pligtetikken (der som system navnlig kendes fra Kants filosofi, men i høj grad også fra Moseloven og De Ti Bud). Der er så at sige en margen for fejltagelser i det almindelige dagligliv, idet kravet taler om overvægt af det gode i livet og derfor indfører både et afvejningsprincip og et langsigtet perspektiv der ikke gør fejltrin til absolutte fejl (eller dødssynder). Men der findes dog alligevel, som det vil fremgå af det følgende, fejl der har alvorligere konsekvenser end andre og som den enkelte derfor bør undgå. Det gælder bl.a. raseri eller grådighed der ødelægger selve dømmekraften, og det gælder - nok mere bemærkelsesværdigt - det forhold at man ikke må lyve for sig selv. Noget sådant vil jo netop forhindre indre konsistens - og reglen peger derfor på det helt centrale i konsistensetikken, at det er de psykolologiske forhold i dybeste forstand - modsat eksempelvis sindelaget - der er afgørende.

Dette betyder igen at konsistensetikken helt og holdent bygger på dybdepsykologi og uvægerligt fører til at det enkelte menneske ikke i eksistensen kan nøjes med henvisninger til ydre normer, påbud og forbud af autoritativ art eller til en påstået nytteværdi af sine handlingerne. Det må nødvendigvis lære sig selv at kende og arbejde med sig selv med henblik på at fjerne eller bearbejde negative følelser (som jalousi eller had), fortrængninger, traumer og andre uheldige påvirkninger. En eller anden form for terapeutisk selvudvikling eller 'individuation' bliver med andre ord påkrævet. Det enkelte menneske kan ikke blot leve på rutinen og overtagne normer - slet ikke i vort moderne samfund med dets yderst komplekse valgsituationer i både hverdag og særdag.

Omvendt gælder også at det enkelte menneske heller ikke kan lade stå til under henvisning til nihilismens illusion om at alt er tilladt. Denne påstand blev for alvor aktuel da de officielle religioner - i Europa først og fremmest kristendommen - blev udsat for ateismens billige angreb. Ateisterne bestred Guds eksistens med det argument at den ikke kunne bevises og mente dermed også - som navnlig Nietzsche blev kendt for - at være kommet hinsides den gamle etiks begreber om godt og ondt. De der fastholdt gudstroen gjorde det ofte ud fra netop den overbevisning, at hvis først Gud blev afsat fra sit dommersæde, så var al moralsk rettesnor borte. Og dette er der såmænd stadig folk der tror.

Her kan dybdepsykologien komme til hjælp med påpegningen af at psyken er sådan indrettet at den indefra stiller krav om at sørge for overvægt af det gode i livet. I og for sig kunne man også sige, at alt andet ville være mærkeligt. Sondringen mellem godt og ondt er først kommet ind i verden med selve menneskets bevidsthed og handlefrihed - som biologisk set er et emergent fænomen. Og det ville være højst besynderligt om dette skulle have medført en forringet evne til at overleve. Det mest sandsynlige ville være, at evnen til at overleve ville blive forbedret, og at evnen til at sondre mellem godt og ondt altså slet ikke ville sætte alting på hovedet, men tværtimod fortsat prioritere det gode over det onde, nu blot med menneskets frihed og væsentligt øgede handlemuligheder stående over for mere og mere komplicerede udfordringer.

Under alle omstændigheder slipper mennesket ikke som dyrene for at overveje sine valg og handlinger. Ansvaret er tværtimod netop kommet ind i tilværelsen med menneskets bevidsthed. Selve den menneskelige ansvarlighed er en biologisk kendsgerning - og heldigvis forholder det sig også sådan at langt de fleste børn påtager sig deres ansvar for deres liv i løbet af puberteten, selvom det i nutidens komplicerede samfunds- og menneskeliv tager længere tid at lære at håndtere denne ansvarlighed end det gjorde tidligere.

Der kræves - udover en selvfølgelig vejledning fra forældre og lærere - også personlige overvejelser hos den enkelte, og det er her eksistenspsykologien og eksistensfilosofien kommer ind i billedet som nødvendige redskaber, foruden data og oplysninger om verdens og samfundets komplicerede indretning. Men naturligvis er ikke alle lige motiverede for en sådan refleksion.

I det følgende gennemgås konsistensetikkens grundsætninger og problematik, idet jeg særligt gennemgår den dybdepsykologi og eksistensfilosofi der er mest relevant for emnet og som stammer fra de to personer der har haft størst indflydelse på min egen moralfilosofi, nemlig psykiateren Erling Jacobsen og idéhistorikeren og bevidsthedsforskeren Jes Bertelsen.

Jeg har fundet det nødvendigt at behandle Bertelsens synspunkter særligt udførligt, da de på væsentlige punkter afviger fra mine egne. Dette gælder ikke mindst spørgsmålene om determinisme kontra emergens og tilfældighed, holisme kontra komplementaritet, og utopien om harmoniske samfund kontra nøgternhed med hensyn til menneskesamfundets indbyggede disharmoni. Her mener jeg at den komplementære helhedsrealisme er et bedre svar på tidens udfordringer, idet den også sørger for et skarpt opgør med den fatale dualisme som har præget europæiske kulturudvikling i flere hundrede år.



Link til den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger.

Formålet med disse udgivelser er at samle de vigtigste ting i 12-24 bøger i løbet af 2013, således at læserne får mulighed for at sætte sig grundigt ind i alle sider af Jernesalts komplementære eksistensfilosofi - uden at skulle finde de afgørende tekster på hjemmesiden. De er i e-bøgerne samlet efter hovedtema.

Til sidst vil også Jernesalts 2009-filosofi blive udgivet i opdateret udgave, og der vil sluttes af med et helt nyt værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede, et værk der først og fremmest vil præsentere det Jernesalt forstår ved den mytiske side af sagen - og som er den for helheden, meningen og livskvaliteten samt etikken afgørende dimension.

Det skal en gang for alle bemærkes, at hvor der i den enkelte e-bog er tale om udgivelse af flere selvstændige essays eller artikler, vil der forekomme gentagelser. Og når de ikke uden videre fjernes, skyldes det at essayene helst skal kunne læses uafhængigt af hinanden.



Selve den her nævnte bog findes på linket: klik.     Pris pr. 2.1.15. kr. 25.

NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse.



Henvisninger:

Links:

Saxo.com.dk



Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal