Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - eukrise15b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.10.15.

EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union

Det er såre karakteristisk for den store og afgørende krise i EU i forbindelse med den enorme flygtningestrøm fra Syrien og andre muslimske lande, at EU's topleder med Angela Merkel, François Hollande, Claude Juncker og Donald Tusk i deres store afmagt hverken ser kendsgerningerne i øjnene - som de lokale myndigheder og regionsledere tvinges til - eller for alvor sætter bremserne i for tilstrømningen af muslimer gennem effektiv grænsekontrol, herunder ikke mindst tvangsforanstaltninger over for Nato-landet Tyrkiet der åbenlyst lukrerer på at flygtningestrømmen tager til og truer EU's sammenhæng.

Bølgen af flygtninge og såkaldte 'migranter' er forlængst gået fra at vække simpel opsigt og undren samt naive menneskers kortsynede og spontane hjælpsomhed hen til at rejse stigende frygt og protest i alle de direkte berørte syd- og mellemeuropæiske lande, fordi ingen kan se enden på tilstrømningen (der alene for Tysklands vedkommende løber op i 600.000) eller mulighederne for at håndtere den på en måde der ikke ødelægger social orden, struktur, økonomi og velfærd i Europa.

I Frankrig vokser tilslutningen til det fremmedfjendske Front National, og i Tyskland ses både demonstrationer mod flygtningene og stigende bekymring hos de enkelte forbundslandes ledere, myndigheder og befolkninger. Men Merkel og Hollande benytter en velberegnet invitation fra EU-parlamentets formand, den socialdemokratiske og moralistiske Martin Schulz, til for første gang siden Berlin-murens fald at levere en fælles optræden af de to landes chefer - og ligesom i sin tid Kohl og Mitterand - slå til lyd for at kun mere union (læs topstyring) kan sikre freden og velstanden i Europa og fredelige løsninger i Syrien, Libyen og Ukraine. Den aktuelle situation betegnes af Merkel som en "ildprøve af historiske dimensioner", men begge understreger med store og fine ord at kun forenede kræfter og massive investeringer kan løse problemerne. Hollande går så vidt som til at sige at vi ikke skal lade os styre af angsten, men have et offensivt Europa. Og uden at blinke med øjnene postulerer han at genindførelse af nationale grænser mellem EU's lande vil blive enden på Europa, nøjagtigt den slags tomme og meningsløse ord som franske retorikere er mestre i. Alle der har fulgt med i EU's udvikling vil vide at meningen med de åbne grænser mellem EU-landene var at skabe en fri bevægelighed mellem EU's egne borgere (for beskæftigelsens og markedsøkonomiens skyld) og aldeles ikke at sikre fri indrejse for flygtninge og asylansøgere fra fremmede og krigshærgede mellemøstlige nationer. En bevarelse af de åbne grænser internt i EU kræver faktisk en streng og ubetinget grænsekontrol ved alle EU's ydre grænser.

For Tysklands vedkommende gælder nu at myndighederne i næsten alle forbundslande står over uoverkommelige og i hvert fald umådeligt kostbare udfordringer med at sikre de mange flygtninge i teltlejre mod nattefrosten og vinterkulden. Den midlertidige løsning hedder varmluftsanlæg, men den er helt utilstrækkelig når den hårde frost sætter ind, for den varme luft forsvinder gennem teltdugene. Hertil kommer at myndigheder må slås med stigende vold i lejrene mellem sekteriske grupper.

Ingen lægger skjul på at årsagen til den enorme flygtningestrøm ligger i de fortvivlede forhold for muslimer i alle de krigshærgede lande i Mellemøsten og Afrika, men navnlig i de katastrofale forhold der hersker for syriske borgere der har fået deres hjem og byer bombet sønder og sammen af landets diktator eller oprørsgrupper. Ingen lægger skjul på at den eneste holdbare løsning er en standsning af borgerkrigen i Syrien og derfor også en fjernelse af den syriske præsident Assad. Men hverken EU, USA eller FN kan blive enige om at fjerne Assad, da det kræver at man kan finde et alternativ - og dette er ikke muligt, når alle de oprørsgrupper man øjnede et potentiale i under det arabiske forår for fire år siden har fejlet totalt ved at gå efter deres egen absolutte magt. Fjerne Assad med magt vil hverken USA eller EU (eller FN), fordi det vil kræve alt for store militære og menneskelige ofre, og dette bruger Ruslands præsident Putin kynisk til et spil om at blive en uomgængelig faktor i området ved at støtte den fuldstændigt hensynsløse syriske diktator, uanset hvad andre mener om ham.

Assad kan godte sig i sin rene overbevisning om at det er hans fjender i Vesten der har skabt alle problemer, og Tyrkiets lige så kyniske præsident Erdogan kan godte sig over at han bare ved at lede den massive flygtningestrøm fra Syrien mod øst videre til de vestlige grænser af Tyrkiet (Grækenland og Makedonien) bliver i stand til at presse EU til både økonomiske og politiske indrømmelser og gevinster.



Sverige har allerede modtaget over 100.000 flygtninge der uundgåeligt giver store lokale problemer for myndighederne, og det har betydet at Sverigesdemokraterna i alle meningsmålinger står stærkere og stærkere og nu ligger oppe omkring 21-22 procent. Ved valget sidste efterår fik de 'kun' 13 %, men det gav allerede dengang alle de gamle partier på begge fløje så store bekymringer at de valgte i december at indgå en aftale om i ikke mindre end otte år at holde Sverigesdemokraterna uden for ethvert samarbejde. Man lukkede med andre ord øjnene for realiteterne i illusionen om at problemerne dermed forsvinder. Men blot ti måneder senere er de blevet klogere og er enedes om at ophæve aftalen, idet de dog alle understreger at de fortsat lægger vægt på et samarbejde, også om finansloven. - Det er det rene vanvid, men svenske politikere med undtagelse af Sverigesdemokraterna er som Angela Merkel i Tyskland blevet blåøjede idealister der ikke kan indse at flygtningestrømmen uundgåeligt vil belaste det svensk velfærdssamfund, Folkhemmet, over evne. Især det borgerlige parti Moderaterna har dummet sig ved hidtil at fastholde den afgåede leder Frederik Rejnfeldts afvisning af ethvert samarbejde med Sverigesdemokraterna. For fastholdelsen betyder at de udelukker sig selv fra at kunne danne en borgerlig regering igen. En sådan kræver Sverigesdemokraternas medvirken - nøjagtigt som de borgerlige i Danmark ikke kan klare sig uden om Dansk Folkeparti. Først den voldsomme flygtningetilstrømning i disse måneder i 2015 har fået svenskerne til så småt at begynde at overveje situationen på en realistisk måde der omfatter accept af landets næststørste parti.

Danmark er kommet forholdsvis helskindet gennem flygtningekrisen, fordi antallet af muslimske grænseoverskridere der ikke ville videre til Sverige trods alt har været beskedent. De er ganske vist blevet tvangsfordelt på et stort antal kommuner og byer, hvoraf mange føler sig alvorligt belastet både økonomisk og praktisk. Det vil i sidste ende belaste regeringen og kun gøre dens manglende popularitet endnu større. Men den egentlige prøve finder sted i december, hvor der skal være folkeafstemning om de danske retsforbehold. Regeringen satser på at formulere stemmesedlen så snedigt at vælgerne ledes til at tro at afstemningen ikke drejer sig om asylpolitikken. Regeringen og dens rådgivere er uvidende om psykologien bag EU-folkeafstemninger: flertallet af vælgere stemmer ikke efter hvad der formelt står på stemmesedlen, men efter om den regering der udskriver folkeafstemning har rent mel i posen i EU-spørgsmålet, og dette mener de af gode grunde ikke Venstre-regeringen har for tiden, når den tillader flygtninge at komme ind i landet uden registrering, når den tvangsfordeler dem på kommunerne, og når den ikke siger Merkel, Hollande og Juncker klart imod i Berlin, Paris og Bruxelles. Da Venstre-regeringen også har fået problemer med sin udflytningsplan for statsinstitutioner og med køb af nye jagere til forsvaret, skal Lars Løkke være glad for hver eneste dag han dagligt kan nyde udsigten fra statsministeriet.

De øvrige EU-lande har hårde tider foran sig med hensyn til flygtningetilstrømningen og dens mange uhåndterlige konsekvenser, herunder en kvotefordeling som navnlig de østeuropæiske lande er imod. De mærker for alvor at de ikke regnes for noget af eliten i Bruxelles, og at denne elite specielt ikke forstår at de nye lande for 15 år siden valgte EU for at kunne sikre deres nationale suverænitet i kraft af det europæiske fællesskab og ikke i stadig kamp mod det. Men Merkel og Hollande forstår ikke østeuropæerne og har i deres humanistiske blåøjethed i realiteten valgt en ny europæiske deling.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Humanioras og humanismens dybe aktuelle krise  (6.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)

Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne  (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)

Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)
EU er mere splittet end nogensinde  (21.7.14.)
EU's statschefer valgte Juncker og lod hånt om folkets protester  (30.6.14.)
EP-valget en vælgerprotest der ikke kan fortrænges  (27.5.14.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal