Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - tyskdeling2015

ARTIKEL FRA JERNESALT - 07.10.15.

Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015

Den 3. oktober fejrede Forbundsrepublikken 25-året for Genforeningen af Vesttyskland (BDR) og Østtyskland (DDR) med fest, musik og store taler, af bl.a. Bundespräsident Joachim Gauck, der stammer fra Østtyskland (født 1940 i Rostock). Genforeningen kom i stand efter forhandlinger mellem Østtyskland og Vesttyskland samt de fire besættelsesmagter fra 1945, Sovjetunionen (for DDR) og USA, Storbritannien og Frankrig (for Vesttyskland). Og disse forhandlinger var igen resultatet af 'Murens fald' i november 1989.

For tyskerne er det en af deres allerstørste historiske begivenheder, der også dengang blev fejret med manér, fordi det var første gang siden det diktatoriske regime i DDR rejste 'Muren' i 1961, at østtyskerne kunne rejse frit til friheden og familierne i den frie del af nationen. Styret med det totalt misvisende navn 'Deutsche Demokratische Republik' (DDR) cementerede bogstaveligt talt med den høje mur og den brede sikkerhedszone at det var blevet et uhyggeligt overvågningssamfund hvor Statssikkerhedstjenesten (STASI) holdt øje med hver eneste borgers adfærd, ytringer og holdninger og konsekvent undertrykte enhver spontan frihed ved at fængsle, forhøre, tortere, tvangsforflytte alle med kritiske holdninger og i vid udstrækning også tvangsfjerne deres børn - samt ved at indføre et kolossalt fint og effektivt net af skjult angiveri hvis omfang først gik op for folk da Stasi-arkiverne blev åbnet.

Der er lavet utallige film om denne undertrykkelse - bl.a. den fremragende 'De andres liv' fra 2006 - men også helt nye som har været bragt på tysk fjernsyn (ARD og ZDF) de seneste par år, fordi overvågningssystemet ramte stort set alle østtyskere direkte eller indirekte og voldte livslange lidelser og traumer.

Genforeningen blev kansler Helmuth Kohls redning i den forstand at han uden den ikke var blevet genvalgt ved forbundsdagsvalget i 1990, men han svigtede desværre sine mange store løfter om at sikre østtyskerne en hurtig økonomisk genrejsning. Og han solgte desværre også tysk suverænitet inden for EU ved som betingelse for Genforeningen at acceptere den franske præsident François Mitterands krav om indførelse af den fælles EU-valuta, Euroen, til erstatning for de nationale valutaenheder. Kohl var inderst inde imod, men lagde ikke desto mindre den tyske Mark i graven.

Kulturelt og eksistentiel var Genforeningen 1990 den store historiske begivenhed efter den katastrofale naziperiode 1933-45. Genforeningen gjorde alle tyskere til frie borgere i et frit land med fuld ret til at ytre sig frit og trække vejret frit. Tysk kultur blev genfødt - også i den gode og nødvendige forstand at hele nationen endeligt kunne lægge den ulykkelige flirten med den venstreorienterede dogmatik og terror samt begejstring for Rote Armé Fraktion (Baader Meinholf-gruppen) bag sig.



Præsident Gauck holdt i lørdags en fin tale i den gamle opera i Frankfurt am Main og hyldede bl.a. Borgerretsbevægelsen i DDR. Med deres protester i 1989 havde østtyskerne givet vesttyskerne en stor gave ved at vise at frihed kunne vindes med en fredelig revolution. Men omvendt havde vesttyskerne også givet østtyskerne en gave i form af en grundlov, et funktionsdueligt demokrati, et uafhængigt retsvæsen og et godt socialvæsen.

Præsidenten kunne naturligvis ikke forbigå den enorme tilstrømning af flygtninge fra Syrien og andre lande i Mellemøsten som på få uger har ændret den tyske forbundsrepublik dramatisk. Gauck lagde ikke skjul på at flygtninge var en større opgave end den tyske enhed. Til forskel fra 1990 skulle nu ske en sammenvoksen af noget der hidtil ikke havde hørt sammen. Der skulle nu overvindes større afstande end dem mellem østtyskere og vesttyskere, der havde haft ét sprog og én kultur og historie til fælles. Gauck betonede derfor at kun de i Tyskland gældende værdier kunne være basis for integrationen. Vore værdier står ikke til fri disposition. Der bliver ingen tolerance over for intolerancen. Og han fordømte udtrykkelig både antisemitismen og diskrimineringen af kvinder og homoseksuelle.

Og endelig understregede Gauck at "Vort hjerte er åbent, men vore muligheder er endelige" (Unser Herz ist weit. Aber unsere Möglichkeiten sind endlich). Og det ville igen sige, at der ikke findes nogen national løsning på flygtningekrisen. Vi vil ikke kunne mindske tilstrømningen, men må forstærke vore fælles anstrengelser for at støtte flygtningene i kriseregionerne samt bekæmpe årsagerne til flugten. Og alt dette lader sig kun gøre hvis de europæiske ydergrænser bliver sikret bedre.



Manende ord fra en nøgtern og velmenende tysk præsident der naturligvis ikke i festtale-situationen kunne tillade sig direkte at kritisere forbundskansler Angela Merkels egenhændige beslutning lørdag den 5. september om at åbne den tyske grænse for flygtningetogene fra Ungarn. Hun har til den dag i dag fastholdt at hun sammen med alle tyske borgere kunne klare den enorme udfordring: "Wir schaffen es", som hendes slogan lød. Det fik hendes ellers tro indenrigsminister Thomas Maizière der har måtte tage sig af alle de praktiske problemer til hurtigt at dreje ordene i retning af "Vi klarer det ikke uden videre, det er allerede blevet en krævende opgave" (Wir schaffen das nicht ohne weiteres - das ist schon eine große Anstrengung). Og faktisk har efterhånden så mange ansvarlige ministre og embedsmænd på lokalt plan gjort opmærksom på opgavens umulighed, når flygtningestrømmen bliver ved med omkring 10.000 nye flygtninge hver dag, at kansler Merkel har besluttet at samle hele koordineringsarbejdet centralt i sit Kanzleramt.

Men selv den mest centralistiske koordinering alene løser ikke alting, for de lokale myndigheder kan ganske enkelt ikke følge med. De kan fx ikke skaffe madrasser til alle. Slet ikke midlertidige boliger. De kan ikke forhindre sammenstød mellem de forskellige grupperinger af flygtninge - og de kan end ikke nå at registrere alle tilkomne dag for dag. Ved modtagelsescentrene må de ankomne nu stille sig i endeløse køer for at få et nummer, og så må de vente op til fem døgn på at få deres registreringer behandlet efter reglerne. Nogle kan så få opholdstilladelse som asylansøgere, men mange kan afvises på stedet. Det skaber altsammen uro - og de tyske myndigheder oplever også at flygtningene brokker sig over forholdene. De kan ikke forstå at et så rigt land som Tyskland ikke kan trylle alle fornødenheder op af poserne fra den ene dag til den anden.

I den tyske befolkning har der vist sig meget stor vilje til frivillig hjælp, men alligevel mærkes stigende skepsis på grund af det enorme antal, som nye progroser nu spår vil stige langt ud over de 800.000 flytningene man så som realistisk mulighed for hele året for fire uger siden. Nu regner man med et sted mellem 1,2 og 1,5 millioner alene for 2015. Og små lokale samfund på fx 40.000 indbygger protesterer åbenlyst mod at blive tvunget til at få placeret fx 4.000 flygtninge i en nedlagt fabriksbygning. Ser man tysk nyhedsudsendelser på ARD eller ZDF, forstå man problemets omfang. Og så kommer man uundgåeligt til det resultat at Angela Merkel ikke har vidst hvad hun gjorde den 5.9., da hun lod hjertet løbe af med sig - uden nøgternt og realistisk at se i øjnene at den tyske nation ikke har nogen mulighed for at tage mod så mange flygtninge fra fremmede, muslimske lande, hvis landet skal forblive intakt med de værdier præsident Gauck talte om.

Eller sagt på en anden måde. Tyskland er måske rigt nok til at kunne tage imod fx en million flygtninge over et tidsrum på fx otte til ti år. Men at tage imod 1,2 mio helt uforberedt på et enkelt år og måske yderligere 1 million næste år, er undergravende for landets sammenhæng, kultur og civile orden. Og det gør i sagens natur ikke problemet mindre at Tyskland nu også hænger på en gigantisk krise omkring Volkswagen-koncernens svindel med måling af bilernes udstødningsgas. Eller at Tyskland sammen med andre euro-lande stadig hænger på grækernes ubetalelige gæld. Og at hele EU i formentlig flere år stadig vil hænge på Syriens uløste problemer omkring Assad-styrets urokkelighed, ikke mindst efter Ruslands pludselige indgriben, USA's opgiven og Tyrkiets enestående trusler om at lade stå til hvis ikke man bliver betalt for andet. Menneskesmuglerne har frie hænder. Gummibåde og redningsudstyr kan købes alle steder i Tyrkiet.



Vi oplever et fantastisk sammenfald mellem den euforiske fejring af den tyske genforening og den langsomt vågnende skepticisme med hensyn til at kunne modtage og integrere hundredtusindvis af flygtninge med totalt anderledes og fjerntstående kulturelle normer på kort tid.

Vi oplever også at de store humanistiske visioner som visse europæiske filosoffer med tyske Jürgen Habermas og Ulrich Bech, polske Zygmunt Bauman og franske Jacques Delors i spidsen trak op i et manifest i marts 2014 nærmest er blevet en karikatur af den nye problematik: Vælg Europa! hed overskriften, og så blev det ellers påstået at det er nødvendigt for EU's genfødsel at borgernes skepsis tages alvorligt og at der gøres op med markedskræfternes og eliternes Europa. EU står ved en skillevej. - Sandheden er at det ikke er europæerne der får lov at vælge deres vej. Det gør eliten for dem og valget hedder åbne grænser for flygtninge fra Mellemøsten. Det er muslimske flygtninge der nu på opfordring vælger Europa og dermed europæsk frihed, orden og velstand frem for at blive i deres hjemlande og kæmpe for friheden og demokratiet hjemme.

Angela Markel bifalder dermed en ny deling af Tyskland og EU til fordel for ukontrollerbar muslimsk indvandring. Genforeningen endte med en ny uønsket deling, hvis uheldige konsekvenser ingen gør sig forestillinger om.

Ejvind Riisgård



Link til den tyske forbundspræsident Gauchs tale i Frankfurt 3.10.15.



Relevante artikler på Jernesalt:

Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne  (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)

Problemer med tysk regeringsdannelse  (4.11.05.)
Merkel bliver ny kansler  (11.10.05.)
Tyske koalitionsregering godkendt af partierne  (15.11.05.)
Frygt og usikkerhed vandt det tyske valg  (20.9.05.)
Stor spænding om det tyske valg  (18.9.05.)
Tyskernes valg  (24.5.05.)
Tysklands valg 2002  (27.9.02.)
Erfurt-tragedien - mordlyst og opdragelsesproblemer  (2.6.02.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal