ARTIKEL FRA JERNESALT - 24.5.05.

Tyskernes valg

Som ventet led socialdemokraterne i søndags et sviende nederlag ved delstatsvalget i Nordrhein Westfalen. De gik tilbage fra 42,8 % til 37,1 %, mens Krist-Demokraterne (CDU) fik 44,8 %, en fremgang på 8 %. Både De Grønne og De Frie Demokrater fik 6,2 % - og slutresultatet er altså et komfortabelt flertal til de 'sort-gule' på 51 % mod de 'rød-grønne's 43,3 %. Det er det dårligste valgresultat for SPD i 39 år - og det vel at mærke i et industriområde hvor de har stået stærkt.

Grunden til nederlaget ligger ikke hos det lokale SPD eller en specielt dårlig valgkamp fra den hidtidge ministerpræsident Steinbrücks side, men derimod i den udbredte utilfredshed med kansler Schröders politik for landet som helhed. Han gik i 2002 til valg på at få arbejdsløsheden bragt ned under 4 millioner, men den er steget de sidste tre år- og har en overgang været oppe på over 5 millioner - og der er ingen udsigt til snarlig forbedring. For tysk økonomi - engang hele EU-områdets lokomotiv - er inde i en stagnation som regeringen ikke formår at overvinde. Som Frankrig og visse andre lande har man endda i årevis overtrådt Euro-samarbejdets regler for budgetoverskridelser.

Når det samtidigt gælder at regeringen med omfattende og absolut tiltrængte arbejdsmarkedsreformer kun har skabt yderligere problemer for de svagest stillede - uden at det endnu har fået mærkbar effekt på det private erhvervslivs udvikling, så var resultatet næsten givet på forhånd. Og det har næppe gjort udsigterne for partiet bedre, at formand Müntefering midt i valgkampen lancerede en decideret 'kapitalismekritik'. Det var såmænd ikke uden fornuft hvad han sagde, men tidspunktet var ikke velvalgt i betragtning af at delstatens udvikling netop afhænger af gode vilkår for det private initiativ. Det er selv traditionelle socialdemokrater klar over.

Flertallet af vælgere har måske ikke den store tiltro til at en borgerlig regering vil kunne gøre det meget bedre, men man er inderligt træt af den siddende regering og af de evindelige EU-problemer. Og det skal da huskes, at Schröder ene og alene - og med meget lille margen - vandt sidste forbundsdagsvalg, fordi han, modsat oppositionen, kunne og ville love at holde Tyskland uden for Irak-krigen.

Det spiller også ind at De Grønne og specielt udenrigsminister Joschka Fischer har fået skrammer i lakken ved den såkaldte visum-affære, som har betydet alt for stor tilstrømning af arbejdskraft fra Ukraine. Fischer har i årevis haft held til at holde stillingen som landets populæreste minister, men han faldt brat i målingerne for et halvt år siden - og er forlængst overhalet af såvel Schröder som Angela Merkel.

Og efter det nye valgnederlag - som ikke lader sig bortforklare - kunne han omgående som den gode cirkusartist han er trække kaninen op af hatten: Han tager konsekvensen og søger nyvalg til september. Han kan ikke selv udskrive valg, men må gå gennem en procedure, hvor han fældes ved en tillidsafstemning i forbundsdagen - dvs ved at nogle af hans egne partimedlemmer stemmer imod ham. Den slags lyder ikke umiddelbart særligt tillidvækkende, men begrundelsen er selvfølgelig god nok: Det er ikke holdbart at regere videre i halvandet år, når alle går og venter på et regeringsskifte.

Kommentatorerne har naturligt nok været spydige og bl.a. talt om at Schröder åbenbart foretrækker selvmordet af ren og skær dødsangst. Selvmord er der mange - også i hans eget parti - der mener et nyvalg vil blive. Men hans og partiets stilling er uholdbar - og en stor koalition er åbenbart ikke ønskværdig for ham. Det var måske det Tyskland havde mest brug for - selv om der vitterligt er stor forskel på partiernes idéer om den rigtige økonomiske politik. Men reformer af arbejdsmarkedet er alle i princippet enige om. De er en forudsætning for økonomisk genopretning. De skulle have været gennemført for mange år siden. Og de er af en sådan art - at det er bedst at både socialdemokraterne og krist-demokraterne stiller sig bag dem.

Vi må altså vente at se. Følge en valgkamp der sikkert blive meget hård - og ellers afvente valgresultatet. Men i mellemtiden er Tyskland stillet på stand-by. Det kan påvirke afstemningen om EU-traktaten i Frankrig og Holland negativt. Det kan besværliggøre budgetforhandlingerne i EU. Det kan indvirke på forhandlinger om Tysklands muligheder for at få sæde i Sikkerhedsrådet som permanent medlem. Og det kan endelig indirekte påvirke Tyrkiets forhandlingsituation negativt.

På søndag er der folkeafstemning i Frankrig om EU-traktaten - og her bliver der formentlig tæt løb. Men fast står, at franskmændene ikke primært stemmer om selve traktatens indhold, men om alt muligt andet, herunder modstanden mod den siddende præsident og den siddende regering - samt mod Tyrkiets optagelse i EU.

Altsammen bekræfter, at politik ikke er et rationelt fænomen, men må forstås som et i høj grad irrationelt spil, hvis udfald hverken behøver være gavnligt for befolkningerne eller retfærdigt over for politikerne,

Tysklands valg 2002