JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eukrise15e

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.11.15.

EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin

Europa og navnlig EU har fået en rådden slægt af ledere uden rygrad. De magter ikke politik, forskning, kunst, kirke, sport eller folkeoplysning, og de tror simpelthen ikke på den europæiske kulturs dybeste mening og retfærdighed. Eliten er korrumperet i begær efter vækst, status og magt. Den synes at stræbe efter høje stillinger for prestigens skyld - uden hensyn til indhold og betydning. Karrierens mål er et eller andet definitivt slutpunkt der reelt oftest er lig med det absolutte uduelighedsniveau.

Samfundet sovses ind i naive illusioner om evig fred og velfærd uden slid og konflikt. Der gives statsstøtte til alle der vil tage imod den, statsunderholdning til alle der render rundt og keder sig, og - som sidste skud på opfindsomheden - statsbarmhjertighed til alle muslimske invadenter der gennem menneskesmuglernes gode business klarer skærene i det græske øhav.

De politiske ledere synes langsomt at erkende deres magtesløshed på dette område og fremtræder som lamslåede forhandlere omkring de ovale borde i deres elskede mødelokaler. Passivt ser de på at invadenterne løber grænsevagterne over ende. Og specielt i Merkels Kanzleramt bruges mange kræfter på at strides om hvad man skal kalde transitområderne for ikke at støde socialdemokaterne.

EU slås videre med Grækenlands enorme og håbløse gæld. Og Tyskland har oven i alt andet også fået gigantiske VolksWagen- og Fodboldforbunds-skandaler, som alt i alt gør landet mere splittet end det var før 1990.

I Danmark overgiver man sig til illusioner om stordrift og overstatslig union. Regeringen under en helt igennem utroværdig og uduelig leder har udskrevet en folkeafstemning ingen synes at kunne finde hoved eller hale i, men reelt drejer sig om afgivelse af suverænitet til EU. I forvejen kan regeringen ikke forhindre den uønskede og overraskende store indvandring. Den tør heller ikke tilpasse sygehusvæsenets økonomi til realiteterne gennem explicite prioriteringer eller skattevæsenets ledelsesstruktur til effektiv opkrævning af pålagte skatter. Ja, den kan end ikke tage sig sammen til at skære en mere og mere overflødig folkekirke ud af de stramme budgetter, så eksistensproblemerne på anden vis kunne sikres en ny og tidssvarende begrebsramme.

Kernepunktet er og bliver at de europæiske ledere ikke længere tror på Europas eller de europæiske nationers virkelige hjertesag - at slås for det der for for alvor har ført Europa frem til sin unikke kultur gennem de sidste sekler: 1) adskillelsen mellem magt og ånd og 2) følingen med de skabende kræfter i folkedybet.

De fleste af os kan forstå at man prioriterer værdigheden højt for gamle, syge og døende mennesker, men nu har Frau Merkel pludseligt gjort værdigheden til hovedbegrundelsen for at tage imod en endeløs strøm af flygtninge der vil væk fra lidelserne i Syrien, skønt ægte værdighed altid er et spørgsmål om at hævde suveræniteten hvor man er og derfor er uforenelig med barmhjertighedsgerninger der leder folk til opgivelse af deres suverænitet og kamp mod egne undertrykkere.

Barmhjertighed og næstekærlighed er essentielle udslag af menneskelighed, men må som sådanne også altid ses som spontane livsytringer der primært gælder personlige forhold og nærmiljøer, sekundært retsvæsen og socialvæsen. Men de gælder absolut ikke i storpolitik hvor nationernes suverænitet er den afgørende forudsætning for at kunne sikre borgernes liv, velfærd og rettigheder.

Værdighed har ingen mening som kriterium i praktisk politik over for flygtninge der med fuldt overlæg og formuer på lommen betaler smuglere i dyre domme for at komme fra Mellemøstens helvede til Europas slaraffenlande, når værdighed hos raske og viljestærke mennesker er uforenelig med at give afkald på personlig myndighed.

At slippe strømmen af flygtninge fra Mellemøsten ind i vore velordnede velfærdssamfund og deres møjsommeligt opbyggede socialordninger i stedet for at lede den ind i særlige lejre i nærområderne, er at tillade undergravning af vore egne samfund og samtidig gøre flygtningene en decideret bjørnetjeneste. For disse skal i sidste ende vende tilbage og bygge deres egne lande op igen - og altså aldrig sættes tilbage på barnestadiet påny ved at blive frataget det fulde ansvar for egen skæbne.

Dette lyder sikkert kynisk i mange velmenende menneskers øren, men det er en ganske nøgtern konstatering af den fundamentale forskel mellem den muslimske og den europæiske grundindstilling til eksistensen. Den fulde ansvarlighed som vi kender den i Europa er en direkte følge af at pubertetsudviklingen uundgåeligt indebærer en opdagelse af den vidunderlige, men også udfordrende kønsforskel, en opdagelse af den afgørende forskel på godt og ondt - og ikke mindst opdagelsen af at forældreinstanserne og autoriteterne slet ikke er så almægtige eller fejlfri som de giver det udseende af. De begår tværtimod den fejl at ville bevare deres magt og autoritet længst muligt - og har derfor uvilje mod at deres afkom går deres egne veje og bliver frie og selvstændige.

Disse tre erkendelser er de eneste der over et passende antal år, generation efter generation, kan gøre unge mænd og kvinder til ansvarlige og myndige borgere. Og de er ensbetydende med selve den kulturskabelse og kulturfornyelse der sker løbende - men ganske særligt er det dem der har ført det moderne sekulariserede Europa frem til den unikke kulturform der for første gang i historien også har frigjort kvinderne.

Modstanden mod EU-elitens ansvarsløse åbning af strømmen af muslimske flygtninge bunder ikke, som det rask væk postuleres, i primitiv fremmedfrygt, men tværtimod i den sundeste sunde uvilje mod at få undergravet vores unikke samfundsorden og dens enestående sekularisering og kvindefrigørelse.

Forsvaret for vores ytringsfrihed er en selvfølge i kampen mod islamismen, og den har af gode grunde været dominerende her i landet siden 2005, men det livsvigtige i dag er kampen for sekularisering og kvindefrigørelse, og den kamp kan ikke vindes uden at vi for alvor tror på disse fænomener som vitale for vores hele fremtid.

En af vort lands store humanister, Franz Blatt, påpegede en gang i en bog om Oldtidskulturernes Undergang at det ofte er om symboler at kampen står hårdest. Og historikeren Poul Nørlund skrev engang at det afgørende for protestanternes sejr over pavemagten var at de havde en fast og urokkelig tro på deres sags retfærdighed.

Men hvorfor betyder symboler og troen så meget i historiens forløb? - Fordi symboler og tro ikke er formelle, endsige juridiske begreber, men reelle psykiske fænomener der i kraft af deres energiladning kan få afgørende betydning. Og en tilstrækkelig energi får de aldrig uden at erkendelsen går dybt ned i sjælelivet og folkeligheden.

Når Merkel og den øvrige EU-elite på få uger har trukket Europa ned i sølet, er der naturligvis ingen vej uden om at folket vågner op til oprør. Det kan ske allerede den 3. december ved at stemme nej til mere union, men Europas håb ligger i det lange løb i et konsekvent og uophørligt opgør fra neden mod eliten og dens livsløgne og autoriserede løgne om at vi ikke kan lave EU om. Det kan vi, hvis vi vil og skaffer os den fornødne indsigt dertil.

Det står skrevet, at hver den der tvivler altid, altid skal ende med at lade den sag falde der er genstand for hans tvivl.

I dag står det også skrevet at den der tvivler på Europas unikke sekularisering og kvindefrigørelse vil gøre sig skyldig i at ofre Europas frihed på Merkels af lutter barmhjertighed ormstukne alter.

Ejvind Riisgård

PS! Artiklen er skrevet før terroraktionerne i Paris 13.11.

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Reaktionerne på den nye terror mod Europa skal ud over det militante og have fat i det eksistentielle (19.11.15.)
Frygt ikke! - er det nødvendige svar på den nye terror mod Europa (15.11.15.)

Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer? (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder (13.9.15.)

Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)