JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eukrise15cTyrkiet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.10.15.

Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab

Som påpeget adskillige gange de sidste seks uger her på siderne har flygtningskrisen totalt ændret EU og Europa fra den dag den tyske kansler Angela Merkel i begyndelsen af september besluttede at lade overfyldte tog med syriske flygtninge køre fra den ungarnske grænse til München uden kontrol eller registrering af nogen art. Beslutningen var udtryk for ren panik. Den blev givet administrativt - uden om Bundestag og uden om søsterpartiet i Bayern (men med støtte fra den socialdemokratiske vicekansler og den socialdemokratiske EU-parlamentsformand). Og den tillod de mange flygtninge at rejse videre gennem Tyskland og derfor også i fx Hamburg at kunne stige på togene mod Danmark og Sverige - vel at mærke fortsat uden registrering eller kontrol, eller så meget som optræk til en gennemtænkt langsigtet plan.

Følgerne for EU og Europa er helt uoverskuelige og uforudsigelige. Men de er katastrofale fordi de ikke kan tackles fornuftigt og bæredygtigt af de lokale myndigheder, men må klares på bedste improvisatoriske vis i de ramte områder. Og det vel at mærke på et tidspunkt af året hvor vinteren nærmer sig med kulde, frost og sne, som gør ophold i hurtigt opstillede teltlejre til et stigende problem dag for dag. Modstanden mod kansleren og hendes regering vokser derfor tilsvarende, både i befolkningen og i CDU- og CSU-partierne. Der er voldsomme demonstrationer i flere byer, ikke mindst i Dresden hvor det relativt nye Pegida-parti (Patriotische Europäer Gegen Islamiseriung des Abendlandes) aktionerer hver mandag og får øget tilslutning i meningsmålingerne. Noget lignende ses også i Sverige og Frankrig - samt ved valget i Schweiz (der står uden for EU, men har problemet tæt inde på livet).

Totalændringen af EU på få uger sætter ikke blot spørgsmålstegn ved kansler Merkels lederevner, men skaber forundring over hendes inderste tankegang. Hvad er der gået af den eller så besindige og lidenskabsløse politiker der kom lidt mærkeligt til magten i 2005, da den arrogante socialdemokratiske leder Gerhard Schrøder måtte opgive ævred til fordel for en chanceløs partifælle. Den 51-årige østtyske præstedatter Angela Merkel led faktisk nederlag ved valget i september 2005 og kom ikke i nærheden af de procenttal meningsmålingerne havde givet hende på forhånd og som svarede til resultatet ved sidste valg. Som opvokset under østtysk diktatur lærte hun tidligt at holde sine meninger og følelser for sig selv for ikke at lægge hindringer i vejen for sin uddannelse og frihed. Men hun vidste hvad hun ville og havde både ambitioner og intelligens. - Jeg skrev den gang at hun er på det rene med at hun ikke kommer igennem med sine ideer uden at lytte til andre og få andre med - og altså ikke - som Schröder i højere og højere grad tillod sig - blæse på hvad koalitionspartneren eller hendes egne partifæller mener og ønsker. "Hun kan meget vel - mod alle fordomme - blive det nødvendige friske pust i tysk politik, dvs vise at den tredie vej også er mulig i Tyskland."

I september 2013 var der - takket være finanskrise og Grækenlandskrise - ikke meget frisk pust tilbage. Men vælgerne var mere trygge ved den pæne og ikke-provokerende kansler Merkel. Og hun fulgte befolkningsflertallets ønske om en stor koalitionsregering, selvom SPD længe var betænkelige på grund af hendes åbenlyse evne til at "ruinere alle sine samarbejdspartnere". Angela Merkel vinder tydeligvis på at hun bevarer sin naturlige jævnhed; man skal bare ikke tro at hun er blidheden selv, hun er tværtimod ret beslutsom og konsekvent i sin ledelsesstil. Til gengæld er hun også ret visionsløs. Hendes bærende idé er faktisk noget så konservativt som at bevare euroen, uanset at de fleste eksperter i dag kan se at den fra starten var en fejlkonstruktion - og aldrig skulle have været udvidet med lande som Grækenland og Portugal. Den sociale ulighed i Tyskland der er markant geografisk præget, nemlig værst i det gamle Østtyskland, har Merkel gjort lige så lidt ved som i sin tid Helmuth Kohl. Infrastrukturen i Tyskland kræver også reformer, og derfor har Bayerns CSU fx foreslået en afgift for udenlandske personbiler der vil køre ind i Tyskland, men CDU er ikke begejstret. For Merkel skeler altid til EU - og vil nødig genere Bruxelles. Alt skal helst forblive ved det gamle - og det er åbenbart det et flertal af tyskere har ønsket. 'Mutti' har omsorg for os alle, har de hidtil været sikre på. Immanensen er den egentlige sejrherre - som jeg skrev i 2013.

Det nyeste træk i kanslerens flygtningestrategi er forhandlingerne i Istanbul med Tyrkiets islamiske præsident Erdogan. Forhandlingerne startede i Bruxelles 15.10., og her enedes EU og Tyrkiet om en 'handlingsplan' der i realiteten også var en skitse til et mere langsigtet samarbejde. Ifølge planen skulle Tyrkiet arbejde for en forbedring af flygtningenes forhold i lejrene i Tyrkiet med henblik på at mindske deres videre flugt til Europa, herunder skulle grænsekontrollen forbedres. Til gengæld skulle EU betale endnu flere penge til Tyrkiet end de syv milliarder euro der allerede var givet. Tyrkiet forlangte tre mia euro mere. - Merkels begrundelse lød: "Wir brauchen Steuerung, wir brauchen Ordnung, wir brauchen Planbarkeit, und das bedeutet auch Lastenteilung und das bedeutet vor allen Dingen, dass man den Schleppern (menneskesmuglerne) nicht mehr die Hoheit über irgendwelche Hoheitsgewässer überlässt."

17. oktober taler Der Spiegel om et vanskeligt eller prekært besøg i Istanbul: Kanzlerin Merkel vil bede Recep Tayyip Erdogan om hjælp i flygtningekrisen - og den tyrkiske præsident forlanger en høj pris. Gør Europa en "dreckigen Deal" (en beskidt handel)? - Allerede tidspunktet er i hvert fald højsensibelt, for den 1. november skal Tyrkiet vælge nyt parlament - og det kræver politisk tilbageholdenhed udefra. Alt kan tydes som upassende hjælp til præsidentens valgkamp.

Angela Merkel rejser derfor ikke til Istanbul fordi hun føler trang til at støtte Erdogan og hans islamisk-konservative AKP, men fordi det haster for Europa og fordi flygtningene ikke tager hensyn til valget. Erdogan spiller en hovedrolle i Europas bestræbelser på at reducere indvandrertilstrømningen, idet Tyrkiet er 'modtagelsesbækkenet' for flygtningestrømmen fra Syrien, Irak og Iran. Uden Tyrkiets 'pufferzone' vil Europa ikke få greb om problemet.

Men Merkel vil naturligvis undgå at give indtryk af at Erdogan er i stand til at presse hende til bestemte ydelser. Ud over de nævnte tre milliarder Euro i øjeblikkelig hjælp, forlanger han at Tyrkiet officielt bliver erklæret som et 'sikkert oprindelsesland', dvs et land der ikke forfølger politiske kritikere og modstandere. Han vil have lettet visumreglerne for tyrkiske statsborgere - og vil i sidste ende have medlemsskab af EU. Merkel på sin side erklærer højt og tydeligt at Europa ikke er i stand til at sikre sine ydre grænser uden Tyrkiets hjælp, og Erdogans klare og umisforståeligt drilske svar lyder: Hvis EU virkeligt har brug for Tyrkiet, hvorfor så ikke gøre det til medlem.

Der Spiegel lægger ikke skjul på det prekære i situationen ved ligeud at spørge om Merkel ikke optræder som en 'Bittstellerin' (en supplikant). Og det er egentlig meget rammende, for hun har med beslutningen lørdag den 5. september om ensidigt at åbne Tysklands grænser for flygtningene fra Syrien bragt sig selv i den situation at hun bliver nødt til at bøje sig for islamisten Erdogans åbenlyse og kærkomne pres. Og dermed er hun som den første tyske kansler nogensinde blevet en decideret undergraver af europæisk integration og suverænitet. Hun er ligeglad med om Europa bliver islamiseret indefra gennem milliontilstrømning af muslimske flygtninge.

Kansler Merkel har naturligvis i de sidste uger gentagne gange forsøgt at retfærdiggøre sin eftergivenhed over for tilstrømningen af muslimske flygtninge, bl.a. ved sin optræden i EU-parlamentet sammen med den franske præsident Hollande og ved sin regeringserklæring forrige mandag forud for topmødet i Bruxelles. Ved fejringen af den tyske genforeningen erklærede hun at flygtningekrisen er en skelsættende prøve for EU, men når det kommer til en konkretiseringen af hvori prøven består, henviser hun - som alle andre flygtningehjælpere - udelukkende til "europæiske værdier". Disse burde i dag - på baggrund af to verdenskrige og en lang kold krig mellem et frit Vesteuropa og et kommunistisk diktatur i Østeuropa - primært kunne bestemmes gansk præcist som værdier der sætter demokratiet, den nationale suverænitet, markedsøkonomien, frihedsrettighederne, ligestillingen mellem mænd og kvinder og sekulariseringen over alt andet, herunder over den relativisering, pluralisme eller kulturrelativisme der sætter individets lyster, fordomme og dogmer over fællesskabets normer og dermed tillader en islamisering der objektivt set er flere hundrede år bagefter den vestlige kulturudvikling og vestlig emancipering fra forældede autoritære trossystemer. Men sådan opfatter Angela Merkel ikke sagen Når hun taler om europæiske værdier taler hun om en snævee kristelig næstekærlighed, der kan være et udmærket forbillede for forholdet mellem mennesker der har med hinanden at gøre i hverdagen, men er en komplet misforståelse som samfundsnorm.

Præstedatteren fra DDR Angela Merkel kommer dermed i det Herrens år 2015 til at stå som ærkerepræsentanten for en total moralsk forvirring der sammenblander forholdet mellem mennesker i hverdagen og hensynet til det store fællesskab vi kaldet samfundet på en sådan måde at dette fællesskab bliver undergravet så det til sidst bliver ude af stand til at værne individernes soleklare integritet, rettigheder og sikkerhed.

Hele denne moralske forvirring har taget langsomt til gennem mange år på grund af både globalisering, internet, indvandring m.m. og ikke mindst den tankemæssige relativisering der er sket som følge af skredet fra etisk forpligtelse til æstetisk nydelse og underholdning. Den har forstærket individets forvirring med hensyn til livets mening, men først og fremmest samfundenes vilje og evne til at lede den kulturelle og politiske udvikling.

For at sige det kortest muligt: Europa tror i dag ikke på sig selv og anser det derfor ikke længere for et mål i sig selv at fastholde europæisk identitet og sammenhæng ved at holde stand mod islamiseringens primitivisme. Og det kan vi takke både politikerne og kultureliten for, herunder EU og den tyske kansler Merkel.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)