JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - terrorfrygt15a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.11.15.

Frygt ikke! - er det nødvendige svar på den nye terror mod Europa

Så skete et nyt og yderst grufuldt terroranslag igen mod et demokratisk og sekulariseret europæisk land. Terrrorister gennemførte inden for en halv times tid sent fredag aften den 13.11. seks terroraktioner mod udvalgte steder i det østlige Paris, hvor ganske almindelige borgere var samlet. Aktionerne kostede mindst 129 af dem livet, men omkring 300 blev såret, heraf mange livsfarligt. På en enkelte adresse, spillestedet Bataclan, hvor det amerikanske band Eagles af Death Metal gav koncert for 1300 mennesker, lykkedes det fire terrorister koldt og kynisk at fyre 'dødens metal' af med automatvåben i flere minutter. Det betød 86 dræbte og det dobbelte antal sårede, en ren massakre som - i modsætning til terrorangrebet mod satiremagasinet Charlie Hebdo i januar - intet andet formår havde end at dræbe flest muligt tilfældige og sagesløse personer. Da politiets specialstyrker gik til modangreb, blev en af gerningsmændene dræbt, mens de tre andre udløste deres selvmordsbomber.

På fire andre barer blev 35 tilfældige mennesker dræbt af forbikørende terrorister, der forsvandt.

En større aktion fandt sted på Stade de France, Paris' store fodboldstadion, hvor der blev spillet venskabskamp mellem Frankrig og Tyskland for ca. 80.000 tilskuere med den franske præsident Hollande i spidsen. Her udløste tre terrorister deres selvmordbomber uden for hovedindgangen, hvad der kostede fire tilfældige mennesker livet. Men det kunne have gået meget værre, hvis den ene af terroristerne havde haft held til at slippe ind på stadion, med sin billet i hånden.

Alt i alt blev 8 gerningsmænd dræbt, men 8-10 slap væk og blev jagtet uden held. Den franske præsident blev hurtigt evakueret fra Stadion efter bombesprængningerne udenfor, som mange inde på indenfor blot opfattede som fyrværkeri, og han gik ved midnatstid på TV hvor han erklærede landet i øjeblikkelig undtagelsestilstand og også erklærede krig mod terrorismen.

Senere blev Islamisk Stat udpeget som skyldig i det velorganiserede og velkoordinerede terroraktion, og terrororganisationen tog vel at mærke også selv ansvaret for massakrerne. Der synes at være forbindelse til en syrer der en uge forinden forsøgte at krydse grænsen fra Balkan mod Østrig i en bil fyldt med sprængstof og Kalasjikov-geværer - og også til en fransk statsborger i Belgien. Faderen og broderen til den dræbte og identificerede gerningsmand ved Bataclan er blevet anholdt i Paris - og yderligere gives en del andre spor.

Men en fuld opklaring er usandsynlig, da den franske efterretningstjeneste ikke synes at have opsnappet nogen kommunikation mellem gerningsmændene. En sådan finder nu sted med krypterede meddelelser der er yderst vanskelige at spore eftersom terrorister bruger den nyeste og mest avancerede teknik. De er generelt foran efterretningstjenesterne, hvad dette angår. Og det er et af de store problemer i bekæmpelsen af dem.

Der synes blandt kommentatorerne at være bred enighed om at terroren mod Europas frie og sekulariserede lande nu har ændret karakter og i højere og højere grad fremover vil rette sig mod tilfældige og civile mål og allerede derfor vil blive sværere at forudse og forebygge.

Ændringen skyldes flere forhold, men det mest aktuelle synes at være at Islamisk Stat for øjeblikket er blevet trængt tilbage på fronterne i Syrien og Irak sopm følge af intensive bombardementer fra vestlig side og vellykkede aktioner på landjorden fra kurdere, irakere og forskellige syriske oprørsgrupper. IS's strategi har ellers været ar erobre landområder for at kunne opretholde og udvide deres selvudråbte og yderst diktatoriske og kvindeundertrykkende kalifat. Men IS går også efter vestlige mål i Europa for at animere deres sympatisører til radikalisering og tilslutning til kampene i Syrien. Og dette lykkes i vid udstrækning, fordi overordentligt mange unge muslimer i Europa er dybt frustrerede: de føler sig i så høj grad marginaliserede at de hader Vesten og vestlige værdier omkring personlig frihed, sekularisering og kvindefrigørelse.

Gennem sin terror i Vesteuropa har Islamisk Stat opnået det mål at skabe frygt i befolkningen - og efter de første reaktioner fra almindelige parisere at dømme så lykkes dette over al forventning - netop fordi IS går efter civile og helt tilfældige mål. For dette betyder at ingen almindelige borgere kan føle sig sikre, når de går på café eller til koncert og sportskampe.

Men det værste der kan ske efter den hensynsløse og modbydelige terroraktion som den der skete i Paris fredag aften er just at befolkningen lader sig intimidere. For det vil betyde af folks "psykiske immunforsvar" bliver undergravet samtidigt med evnen og viljen til at forebygge unge muslimers radikalisering.

Vi er her inde på dybdepsykologiske og helhedsrealistiske mekanismer som er fatalt undervurderet i den vestlige refleksion, ikke bare hos almindelige mennesker, men i høj grad også hos politikere, eksperter og medier. Ingen af dem er i tilstrækkelig grad klar over at hovedmodsætningen mellem muslimer og vesterlændinge ikke kan reduceres til en forskel mellem islam og kristendom, men helt og holdent ligger i forskellen mellem synet på sekulariseringen og kvindefrigørelsen - jf. artiklen Kvindekamp i Mellemøsten (28.5.12.).

Og hvis vesterlændige ikke virkeligt fatter denne forskel dybt nede i sjælen, kan de hverken bevare deres egen evne til at værne og til stadighed forny den europæiske kulturs egenart og fortrin eller deres evne og vilje til at overbevise fremmede mennesker - og først og fremmest muslimer - om at kun sekularisering og kvindefrigørelse kan redde dem fra selvødelæggelsen.

Al selvødelæggelse kommer i sidste ende af at mennesket fokuserer fuldstændigt ensidigt på absolutte dogmer og sandheder og ud fra disse forsøger at tvinge både tilhængere og modstandere ind i fanatismen og fundamentalismen. Befrielsen fra en sådan selvødelæggende tvang ligger kun et eneste sted, og det er i den umiddelbare erfaring alle mennesker fødes med og som giver en totaloplevelse af helhed, sammenhæng, mening og overvægt af det gode, det skønne og det sande - og som er uafhængig af køn, race, etnicitet, politisk og kulturelt miljø. Og denne erfaring vil igen sige den dybe irrationelle intuition der går forud for begreber, sondringer, sprog, arbejde, næring, formering, social tilpasning og politisk tilpasning samt videnskab.

Hvis ikke mennesket - individerne såvel som samfundet - forstår betydningen af denne grundliggende spædbarnsoplevelse af totalitet og sørger for livet igennem at genoplade denne fundamentale livsindstilling eller tro, så går det galt, for så søger det tilflugt i alle mulige, tilfældige og indbyrdes konkurrerende og modstridende holdninger og sandheder. Det bliver forvirret og vil uundgåeligt blive etisk inkonsistens og altså modarbejde sine egne overordnede interesser - jf. artiklerne om Konsistens-etikken og Etik og eksistens.

Uanset alle onde anslag mod vores europæiske kultur så skal vi holde fast i denne kulturs grundlæggende fortrin og progressivitet: at bevare vores livstro uanfægtet. Derfor skal vi aldrig frygte ondskabens kræfter, men naturligvis kæmpe imod dem på alle felter og med alle nødvendige midler.

Konkret betyder dette i den aktuelle situation:

- At vi europæere skal leve livet videre.
- At vi danskere skal forstå vores store danske landvindinger på eksistensplanet.
- At vi skal bekæmpe EU-ledernes manglende vilje til at forsvare Europa mod islamismen.
- At vi skal sige nej til mere EU-union.
- At vi skal sige nej til al politisk uansvarlighed og uforstand.

Men først og fremmest at vi aldrig må bukke under for frygten.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt: