JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - terrormodsatire15d

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.2.15.

Den nye islamistiske terror mod ytringsfrihed og jøder nu for alvor i Danmark

Kun en månedstid efter terroraktionen i Paris mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked blev København i går lørdag og natten til søndag ramt af en lignende terroraktion vendt mod ytringsfrihed og jøders soleklare ret til at være og leve i vort demokrati. Det adskilte sig fra Paris-aktionen ved - så vidt det foreløbig ser ud - kun at have en gerningsmand og to mordofre og ingen gidsler. Det lykkedes nemlig ikke gerningsmanden at trænge ind i det bevogtede debatmøde i 'Krudttønden' ved Idrætshuset hvor den svenske Muhammedtegner Lars Wilks var til stede tillige med den franske ambassadør og 25 tilhørere som formentlig var det egentlige mål for hans geværsalver. De blev i stedet affyret ca. 15.30 udenfor mod bygningens glasfacade og mod en tilfældigt forbipasserende filminstruktør. Men tre vagthavende betjente blev såret inden den høje og adrætte, hætteklædte mand tog flugten i en bil han røvede på stedet og kort tid senere efterlod ved Kildevældsskolen midtvejs mellem Svanemøllen og Ryparkens S-stationer.

Herfra stammer overvågningsbilleder af manden som politiet kunne offentliggøre og benytte sig af, og herfra ringede han på sin mobil efter en taxi som kørte ham til en adresse i Mjølnerparken ved Nørrebros station, som politiet hurtigt fandt frem til via taxichaufføren. Her skal manden have opholdt sig i tyve minutter inden han - ad foreløbigt ukendte veje - tog videre til Krystalgade i Indre by, hvor Synagogen ligger. Her dræbte manden en 37-årig jøde der var vagtmand ved indgangen til det jødiske kulturhus hvor der var konfirmationsfest, mens to bevæbnede politivagter blev såret. Da gerningsmanden endelig om morgenen ved 5-timen vendte tilbage til adressen på Nørrebro, blev han skygget til Svanevej og her anråbt af politiet, men han svarede igen med skud, så politiet uskadeliggjorde ham med dræbende skud.

Hele forløbet er tidsmæssigt nøje klarlagt, ligesom gerningsmandens identitet er fastslået, men af efterforskningsmæssige grunde først offentliggjort søndag aften. Han er en 22-årig muslim af mellemøstlig herskomst, men født og opvokset i Danmark. Han er kendt af politiet for bandekriminalitet og overtrædelse af våbenloven, men menes ikke at have været i Syrien for at slås. Hverken hans motiv eller mulige medgerningsmænd er opklaret, og politiet har hele dagen igennem været i gang med yderligere efterforskning af steder og lejligheder plus en net-café. Men alle betragter det selvsagt som en decideret terrorhandling rettet direkte mod såvel kunstneres og alle andres ytringsfrihed som danske jøders forsamlingsfrihed og kulturliv, og handlingen har så mange paralleller til terroren i Paris at det næppe er en tilfældighed, men må formodes at være direkte inspireret heraf. Der er med andre ord ikke tale om en galning, men om overlagt og planlagt terror fra en antidemokratisk islamists side, der efter alt at dømme kun kan føres tilbage til det radikaliserede miljø som ikke længere er et lille isoleret fænomen i de vestlige lande med stor indvandring af muslimer, men desværre er en udbredt, konstant og yderst farlig trussel mod hele det vestlige samfunds bærende idé om demokrati, sekularisering og åbenhed.

Politiet og Politiets Efterretnings Tjeneste har præsteret et fornemt stykke effektivt og hurtigt opklaringsarbejde, godt hjulpet af vidneudsagn, overvågningskameraer og mobiltelefonovervågning samt koordinering og udvidede sikkerhedsforanstaltninger. Hele forløbet er et glimrende eksempel på at bred overvågning af borgerne på offentlige steder ikke alene tjener et godt formål, men er nødvendig i tider med så stærke terrortrusler. Og endelig gælder også at terrorister og andre farlige forbrydere næsten altid begår fejl der kan føre til deres pågribelse, herunder brug af mobiltelefon og taxier. Politiet er heldigvis på pletten, når det virkelig gælder landets og borgernes sikkerhed. Og risikovurderingen er fortsat tilsvarende høj, når der i landet findes terrorister der fører skånselsløs hellig krig.

Politikere og kommentatorer andre velmenende mennesker kan lige så meget de orker det blive ved med at gentage at vi skal lade være med at generalisere og gøre alle muslimer i Europa ansvarlige for sådanne kriminelle handlinger. Ingen kommer uden om en sammenhæng mellem radikaliserede muslimers store hang til hellig krig og den vestlige kampånd mod islamismen som terrorangrebene fra og med 11. september 2001 har vakt i Europa. Og ingen kommer heller uden om en sammenhæng mellem selve radikaliseringsmuligheden blandt unge muslimer i Europa og selve islam som specifik religion med markant forskellighed fra den demokratiske og sekulariserede kulturform der præger hele Europa og som har tydelige rødder i kristendommen, men heldigvis i vid udstrækning er frigjort fra religiøs absolutisme. Det er forståeligt at fredelige muslimer i landet gentager at islam betyder fred og at drab og terrorisme ikke er i overensstemmelse med islams religion, men det er et faktum at islamister benytter islam som begrundelse for deres hellige krig. De hader de vantro. Og det er også et faktum at overordentligt mange muslimer nærer antisemitiske følelser på grund af konflikten mellem israelere og palæstinensere.

Naiviteten i de vestlige lande kan derfor ikke længere opretholdes over for det massive had til jøder og vesterlændinge fra islamistisk side. Og de skikkelige muslimske indvandrere som lever fredeligt i vore vestlige lande, og som passer deres arbejde og ønsker integration, kommer uvægerligt i klemme. De kan naturligvis ikke gøres moralsk eller juridisk ansvarlige for deres sønners og brødres blodige misgerninger, men de har et betydeligt medansvar for at radikaliseringen blandt unge muslimer - inklusive hadet til jøderne - mindskes mest muligt, og derfor burde de holde op med at slå det hele hen med at islamisme ikke har noget med islam at gøre.

Forargelse og fordømmelse vælter naturligvis også temmeligt bevidstløst ud af munden på langt de fleste politikere og kommentatorer, inklusive flere ministre, men den er malplaceret, fordi den er udslag af simpel moralisme, det vil sige udslag af meget forenklede og primitive moralske normer som folk bare hylder fordi de er fredelige mennesker der ønsker fred og fordragelighed, men som aldrig dykker ned i dybere psykologiske bevæggrunde for ekstremismen. Meget ofte lufter disse kommentatorer bemærkninger om at de slet ikke forstår at mennesker overhovedet kan begå så slette handlinger.

Dette er nu slet ikke så uforståeligt; man skal blot som første led i forståelseskæden gøre sig klart at mennesker sagtens kan begå handlinger der i andres øjne er umiddelbart slette eller onde, men i deres egne er gode og i fuld overensstemmelse med de højere moralske, religiøse eller ideologiske mål de måtte have. Det betyder helt konkret at mennesker sagtens kan begå terrorhandlinger, inklusive mord på sagesløse mennesker, når handlingerne indgår i 'hellig krig' og derfor ikke blot er forsvarlige, men er deciderede heltegerninger de udøvende kan være stolte af og føle sig sikre på at få belønnet med paradisisk lykke efter døden, uanset hvor afskyelige handlingerne er for de mennesker de går ud over og som har stik modsatte idealer.

Og man skal som næste led i forståelseskæden gøre sig klart, at den moral, religion eller ideologi der ligger bag sådanne terroristers vurdering ikke er tilfældig eller pludseligt opstået, men skyldes en langvarig, systematisk udviklingsproces der har store ligheder med hjernevask: den består i yderst ensidig information og påvirkning gennem meningsfæller, venner, helte, vejledere og medier som peger i en og samme retning og som disse mennesker hele vejen igennem bliver belønnet for at efterfølge. Den eneste forskel fra den politiske eller ideologiske hjernevask som magthavere bruger over for deres fanger (eksempelvis af den uhyggelige art den kinesiske hær brugte over for tilfangetagne amerikanere under Vietnamkrigen) er naturligvis at den er frivillig og ikke tvangsmæssig. Man kan endog tale om at den virker som en selvudviklingsproces for de ekstremistiske unge mennesker der bevidst søger ind i hellig krig, og endda i visse tilfælde først har gjort det efter at være konverteret til islam (konvertitter er ofte de mest fanatiske!).

Der er dybest set tale om at søge fanatismen, heltegerningen og martyrdøden for en højere sags skyld. Og det er jo præcis dette der gør 'ondskaben' så farlig for mennesker, samfund og kulturer der har diametralt modsatte normer. Dette er der intet nyt i, det er tværtimod et gammelt fænomen, der fx findes ypperligt beskrevet af de russiske terrorister i slutningen af 1800-tallet. Jf. Bakunins 'Revolutionære Katekismus' fra 1871, hvor "den frygtelige, totale, universale og skånselsløse ødelæggelse" åbenlyst idealiseres.

Det må derfor understreges at det er helt nødvendig for en blot nogenlunde virkningsfuld og effektiv bekæmpelse af den terroristiske ondskab at se den som en stærk form for idealisme der blot har helt andre idealer end dem vi hylder i de vestlige demokratier og anser for at være en forudsætning for frihed og demokrati. Det fanatiske had der gennemsyrer terrorister har rod i en ensidig tankegang og skoling som udelukker sund eftertanke, sund respekt for andres synspunkter og ikke mindst sund humor. Dette had og denne ensidighed skal ingen demokrat eller frihedselsker nogensinde bøje sig for, men tværtimod møde med såvel nødvendig ordensmagt og forsvar for menneskerettigheder som oplysning, debat og humor. Moraliseren er det sidste man skal ty til, for den er totalt nytteløs.

Der er aldrig nogen hundred procents garanti for magtmæssig kamp mod terroranslag eller nogen hundred procents garanti for åndsbetonet kamp mod had, fanatisme og moralsk inkonsistens. Men begge midler skal bruges sideordnet. Politi og efterretningstjeneste skal som demokratisk ordensmagt tage sig af den magtmæssige side af opgaven. Politikere, kommentatorer, filosofer, psykologer, sociologer og almindelige mennesker skal tage sig af den åndelige opgave. Men fremfor alt skal det ikke glemmes at bladtegnere og humormennesker har den vigtige opgave at holde den frie tanke og den sunde fornuft i live ved uafvendelig brug af den bløde og stilfærdige humor der kalder på smilet og eftertanken og som får folk til at reflektere over tilværelsens gåder og tænkningens mange faldgruber.

Det er såre karakteristisk for forskellen mellem ekstremisme og terrorisme på den ene side og forsvaret for friheden og demokratiet på den anden side at den aktuelle terrorhandling i København som direkte mål havde to positive, konstruktive og fredelige begivenheder: et debatmøde om "Kunst, blasfemi og ytringsfrihed" og en jødisk konfirmationsfest. Sådanne begivenheder er sande værdier for demokratisk sindede mennesker der anser det for deres selvfølgelige opgave at sikre overvægt af det gode i livet.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt: