JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - terrordanm05

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.6.08.

Danmark er blevet en central fjende for islamistiske terrorister

En politisk analytiker skal til den arabiske Al-Jazeera-station i går have udtalt at tidspunktet for selvmordsbomben mod den danske ambassade i Islamabad i Pakistan var mærkeligt valgt, "fordi genoptrykningen af karikaturtegningerne af Muhammed ikke i øjeblikket er et diskussionsemne i Pakistan".

Men dette ræsonnement er forkert, da der slet ikke er nogen simpel tidsmæssig sammenhæng mellem konkrete udslag af terrorisme og handlinger der af terroristerne opfattes som provokerende - og heller ikke blandt terrorister nogensinde findes en nuanceret vurdering af 'provokationen' der jo i dette tilfælde var alle danske avisers genoptrykning af tegningerne som direkte følge af afsløringen af mordplaner mod tegneren Kurt Westergaard.

Terrorister handler på det lange sigt eller rettere på det tidsuafhængige sigt. De er altid parate til at slå til - har midler og folk til det overalt - men reagerer normalt ikke så 'spontant' som 'masserne' eller gadens pøbel, mere eller mindre styret af demagoger. Terrorister slår til når der kommer en passende lejlighed til det. Den var der i går morges i Islamabad - af grunde efterretningsfolk endnu ikke har afklaret. Bl.a. er det ikke blevet opklaret, hvordan en bil med sprængstof har kunnet passere kontrolposterne og komme så tæt på den beskyttede danske ambassade som tilfældet var.

Terroristernes vilje og evne til at slå til når lejligheden byder sig, er ikke det fjerneste overraskende. Allerede i marts måned advarede Osama bin Laden om straffeaktion mod Danmark, og i april kom al-Quedas næstkommanderende, Ayman al-Zahawi, med en særdeles utvetydig udmelding: "Jeg opfordrer og tilskynder enhver muslim som kan skade Danmark til at gøre det for at støtte profeten, Guds fred og bønner over ham, og i forsvar for hans store betydning".

Den danske islamforsker Jørgen Bæk Simonsen påpeger da også nu, at det længe har været indlysende at der før eller senere ville komme et forsøg på et terrorangreb mod danske interesser. For "vi er gået fra at være et lille ligegyldigt og neutralt land uden nogen militær betydning til at blive betragtet som en overordentlig aktiv deltager i et stadigt mere militant Vesten". Men Simonsen understreger også at attentatet mod den danske ambassade i Pakistan er et resultat af det forvrængede billede af Danmark, der er skabt i den globale medieverden. Det billede lever sit eget liv - uafhængigt af, hvad der aktuelt sker."

Politiets Efterretningstjeneste øgede sikkerhedsberedskabet allerede i februar, fordi man vurderede risikoen for terror større, så der er strengt taget ingen grund til at undre sig - og hvad angår fordømmelser fra såvel statsministerens og udenrigsministerens side som de forskellige politiske partiers og de forskellige mediers side, så må de siges at være lige så nytteløse som de er ærligt mente og fuldt i overensstemmelse med demokratiske grundprincipper. Ja, egentlig gør de kun ondt værre, efterom de bekræfter terroristerne i deres egen opfattelse af succes. Sagen er imidlertid - som Bæk Simonsen påpeger - at Danmark er rykket frem i de aktive islamisters fjendebillede, og at dette ikke bare hænger sammen med Danmarks overordentligt aktive rolle i kampen mod terrorismen, men også er bestemt af mediernes forvrængning og selve det psykiske fænomen at fjendebilleder af denne art lever deres eget liv i terroristernes sind.

Forvrængningen af billedet af Danmark er en såre simpel og selvfølgelig del af terroristernes kamp mod ytringsfrihed og sekularisering. Terroristerne lever så at sige af at opretholde unuancerede forestillinger om demokratiske lande, fordi de mener at deres religion er uforenelig med demokrati. Dette ligger allerede i deres fortolkning af religion. De spørger jo aldrig om islam eventult kunne blive forenelig med demokrati ved hjælp af tidssvarende, liberale fortolkninger der ville muliggøre udvikling og fremskridt på alle områder - uden at undergrave religionen totalt. Nej, de fastholder religionens forrang over politikken - shariaens forrang over den politiske lovgivning - principielt og absolut, og har dermed på forhånd udelukket liberalisering, demokratisering og sekularisering. Alle der mener noget andet er vantro mennesker og dermed dødsfjender. Simplere kan det ikke være. Fundamentalister elsker denne forenkling. Fanatikere får sikkerhed og oplevelse af intensitet i troen på deres absolutte dogmer netop ved at afvise nøgterne og nuancerede forestillinger. Og det er dette der gør dem umedgørlige. De er uden for såvel pædagogisk som diplomatisk rækkevidde. Og uden for udviklingens muligheder.

Psykologien er her slet ikke til at komme udenom, for der er tale om en primitivitet i tænkning og følelse som blokerer for læring og erfaring. Fanatikere og fundamentalister er blottet for lyst til at sætte sig ind i andres synspunkter og leve sig ind i andres forestillingsverden. De kender kun absolutte sandheder - og afskyr relative sandheder som pesten. Naturligvis hænder det at fundamentalister med årene så at sige af vanvare går hen og opdager nye sider af tilværelsen og derefter begynder at justere deres fordomme, og det er naturligvis til fordel for udviklingen af et fornuftigt, fredeligt og demokratisk samfund. Men ulykken er at de fleste fundamentalister bliver hængende i deres primitive tanke- og følesæt i og med at dette lever sit eget liv i deres sind. Dette beror i høj grad på de psykiske primærprocesser, der jo er medfødte og lever videre i alle mennesker med deres kolossale evne og tendens til 'frie associationer' og 'frie kortslutninger' på grundlag af allerede indvundne unuancerede indtryk og oplevelser. Systemet fungerer på den måde at alt hvad der bekræfter egne fordomme betragtes som absolutte sandheder, mens alt hvad der rejser tvivl om fordommene betragtes som løgn. Moderne medier spiller ofte negativt ind, fordi de i højere grad betjener sig af stærkt virkende billeder end af nuancerede synspunkter og argumenter der kræver omtanke.

Danmarks aktive rolle i kampen mod terrorisme og for demokrati og udvikling er i dag langt større end den tidligere har været. VK-regeringen under statsminister Anders Fogh Rasmussen og støttet af Dansk Folkeparti har ikke lagt skjul på at den har set sig forpligtet til at spille en mere aktiv rolle i udenrigspolitikken efter terrorangrebet på World Trade Center i New York hin 11. september 2001. Og Fogh Rasmussen har heller ikke undladt at understrege at ændringen i udenrigspolitikken fra hans side var et bevidst opgør med den eftergivenhedspolitik som kendetegnede Danmark før og under 2. verdenskrig. Nationen må i dag se i øjnene at vi står over for en antidemokratisk fanatisme som har lighedspunkter med den vi stod over for i 1940, men som dog adskiller sig fra denne ved at være mere global og samtidigt en uhyre farlig kombination af religiøs og ideologisk fanatisme - og dermed i realiteten værre.

Den nye udenrigspolitiske linje var der stort set opbakning til fra alle andre partier end Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, men da krigen i Irak på grund af fatale fejl fra USA's side ikke er gået som håbet, og da krigen i Afghanistan på grund af Natos uvilje mod at sætte det nødvendige antal tropper ind heller ikke går som det kunne ønskes, men tærer på både kræfter og vilje, så sættes der nu spørgsmålstegn ved den udenrigspolitiske linje.

Selvom både sikkerheds- og udenrigspolitikken løbende må underkastes analyse og justering, så er det glædeligt at regeringen fastholder linjen. Statsministeren siger kort og godt, at Danmark ikke ændrer politik som følge af terror. "Vi giver ikke op over for terrorister". Så må andre mene noget andet. For terroraktionen i Islamabad viser nu engang at kampen mod terror er nødvendig lige så længe der er terrorister i verden som er stærke nok og fanatiske nok til at prøve at intimidere den fredelige og demokratiske verden alt det de kan.

Kampen mod terror vil vare ved i årtier, men den kan ikke vindes alene på fronterne i Irak og Afghanistan. Den kan ikke vindes alene ved efterretningstjeneste. Den kan heller ikke vindes ved diplomati - det såkaldte 'danske' eller 'arabiske' initiativ er velment, men har intet afgørende ændret. Det er det lange seje træk for udvikling, demokrati og sekularisering der skal gøre udslaget sammen med de nævnte og stadigt nødvendige midler. Og her skal der både tid og tålmodighed til. Men uden kamp direkte mod terroristerne, deres netværk, deres rekruttering, deres trænings- og skolingslejre vindes kampen ikke.

Kampen mod terrorismen er imidlertid ikke en kamp mod muslimerne i almindelighed, men den berører stort set alle muslimer, fordi den uundgåeligt må være en kamp mod fundamentalisme og had til vestlige værdier, vestlig ytringsfrihed og vestlig sekularisme. Den tvinger dermed alle muslimske indvandrere til en stillingtagen for og imod demokrati og sekularisering, og her er problemet for mange af dem, at de følelsesmæssigt står med et ben i hver af de to lejre. Ønsker de integration, vil de være for demokrati og sekularisering. Men nærer de fortsat varme følelser for deres oprindelseslande, vil de ofte være betænkelige ved for hårdhændet vestlig kamp mod fundamentalister og terrorister i disse lande.

Derfor er det nødvendigt at fastholde demokratiserings- og sekulariseringssynspunktet ubetinget. Kun dette vil føre til en udvikling hvor fundamentalismen kan mindskes tillige med hadet til de vestlige værdier. Psykologisk vil det kræve en betydelig omstilling hos de mest fanatiske islamister. De skal nemlig skrinlægge destruktiviteten og vælge konstruktiviteten. Og dette er desværre for de fleste af dem næsten det samme som at miste identiteten. Men dette betyder til gengæld også at det ville være katastrofalt at give efter for deres krav.

Nogen nem vej ud af denne terrorismens store misere findes ikke. Derfor er det givet at kampen mod terrorismen vil blive langvarig og kræve mange ofre. Og givet er også at terroristerne vil slå til igen mod danske interesser, hvis der byder sig en passende lejlighed. Det bør blot ikke få danske politikere til at tvivle på den valgte strategi. Tværtimod er det naivt at tro på eftergivenhed over for destruktive kræfter som de islamistiske terrorister. Danmark er blevet en central fjende for islamistiske terrorister - og det skal vi på en måde være stolte af, for det betyder at vi har valgt side for alvor.

Jan Jernewicz

Henvisninger: