ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.8.05.

Terrorstatus august 2005

Målet hersker der ikke tvivl om. Det er at ramme flest mulige uskyldige mennesker for at få størst mulig medieomtale og samtidigt få bekræftet ødelæggelsesvirkningen af egne handlinger.

Mønsteret har ændret sig i løbet af få år, fordi Al-Qaeda netværket er blevet hårdt ramt af de internationale styrker i Afghanistan - med delvis hjælp af regeringen i Pakistan. Der er bred enighed om at Al-Qaeda ikke længere kan betragtes som en egentlig organisation, der uddanner og udsender terrorister til bestemte aktioner rundt omkring i verden, men snarere som en ideologisk bevægelse der via videobånd på Al-Jazeera samt udstrakt brug af internettet gør hvad det kan for at inspirere og opildne til aktioner mod de vantro, dvs. ikke-muslimerne i Europa samt i de muslimske lande hvor muslimer samarbejder med eller blot omgås ikke-muslimer.

Ændringen er muliggjort af det forhold, at der i de vestlige lande er vokset en generation af muslimer op der nok er assimilerede i de vestlige samfund, er blevet statsborgere i deres nye lande og nyder disses mange sociale, retlige og uddannelsesmæssige goder - og i vid udstrækning lever som tilsyneladende almindelige borgere i disse lande, men reelt er desintegrerede, fremmedgjorte og frustrerede. De kan ikke finde sig til rette blandt unge frigjorte vesterlændinge og søger derfor identitet gennem deres religiøse vejledere og er følgelig lette ofre for indoktrinering af netop de religiøse vejledere der betragter de vestlige værdier med had og foragt.

Som noget nyt gælder også, at mange konverterede unge vesterlændinge sympatiserer med terroristerne, fordi de foragter de vestlige værdier og umuligt har kunnet finde deres identitet her.

Det er fremhævet, at visse koranskoler i Pakistan er særlige udklækningsanstalter for terrorister. Den pakistanske regering har længe bebudet et opgør med de islamistiske ekstremister, men har ikke gjort alvor af det. Som påpeget af Muhammad Athar Javed i en kronik i Politiken 8.8. så er selve spørgsmålet om reformering af de pakistanske koranskoler et ømtåleligt politisk emne, fordi hovedparten af skolernes elever er imod såvel regeringens moderate linje som de vestlige værdier. Især to typer koranskoler, nemlig Deoband-madrasaerne og Ahl-e-Hadith-madrasaerne går ind for den rene islam eller retsfilosofi og afviser uislamiske fortolkninger af deres religion.

Muhammad Athar Javed mener at mellem 10 og 15 procent af madrasaerne har forbindelse til ekstremistiske religiøse og politiske grupper, og at undervisningen på disse skoler er præget af en forskruet opfattelse af islam, der indebærer at muslimer har ret til at hade mennesker af anden opfattelse og dræbe uskyldige civile mennesker for troens skyld. Der undervises tillige i våbenbrug og fysisk træning samt i at skrive taler med antivestlig og antiamerikansk retorik.

De kyniske angreb på vestlige værdier og demokrati har mange steder ført til krav om skærpede sikkerhedsforanstaltninger, naturligivs først og fremmest i Storbritannien, hvor premierminister Tony Blair uden tvivl får grønt lys for en betydelig, men rimelig stramning. Men også statsminister Anders Fogh Rasmussen har bebudet eftersyn af de danske foranstaltninger.

Intet under at muslimer føler sig mistænkeliggjort. For alle ansvarlige politikere og kommentatorer kan nok så meget understrege, at det ikke er den islamiske religion i sig selv der skaber terrorisme, men derimod den ekstremistiske udlægning af religionen som man kalder islamisme. Men når den aktuelle systematiske terror i Vesteuropa har muslimer som ophavsmænd og aktører, så vil tingene uheldigvis blive blandet sammen alligevel - i kraft af reglerne for de psykiske primærprocesser (herunder navnlig reglen om identifikation af to forskellige ting der har bare ét træk tilfælles.) Der skal meget stort oplysningsarbejde til at modvirke denne forenkling - og det er naturligvis hvad ekstremisterne véd og bevidst spiller på.

Derfor er og bliver opgaven med at bekæmpe den internationale terrorisme dobbelt i sit væsen: Den må både ske ved at bekæmpe terroristerne, deres netværk og arnesteder overalt hvor de konstateres og ved at forstærke bestræbelsene på at integrere de muslimer der har fået statsborgerskab i de vestlige lande.

Bekæmpelsen af terroristerne må ske på alle planer - militært, efterretningsmæssigt, økonomisk og politisk - i det omfang det er muligt. Dette indebærer naturligvis også målrettede forsøg på at hjælpe demokratiseringen på vej i de muslimske lande og løse konflikten mellem palæstinenserne og israelerne. Det er en sej og langvarig proces, der - som tidligere påpeget - først og fremmest vanskeliggøres af selve den muslimske stolthed der ikke anerkender universaliteten af de menneskelige frihedsrettigheder, men på forhånd afviser dem som dekadente vestlige påfund.

Bekæmpelsen af desintegrationen i de vestlige samfund støder i grunden på nøjagtigt det samme problem, fordi reel og fuldstændig integration forudsætter såvel demokratiske frihedsrettigheder som den sekularisering som adskiller den politiske magt fra den teologiske. Sålænge muslimer betragter sekulariseringen med største skepsis og afsky, vil de ikke blive integrerede i demokratiet, fordi den for demokratiet afgørende tolerance og religionsfrihed lige præcis indebærer den respekt for andres tro (eller mangel på tro) som er uforenelig med troen på at ens egen tro har absolut sandhedsværdi. Med andre ord forudsætter fuld integration at det enkelte menneske lærer at skelne mellem absolutte og relative sandheder og vel at mærke samtidigt indser at den subjektive sandhed absolut ikke behøver føre til moralsk eller religiøs opløsning.

Det er humoren der gør forskellen, og humor er ikke troens modsætning, men tværtimod troens fosterbroder som en vís mand har formuleret det.

Bestræbelserne på at bløde op i denne absolutisme har været en krævende proces i Vesten og vækker stadig modstand i fundamentalistiske kredse, men modstanden er for intet at regne mod modstanden mod relativiseringen inden for Islam. Heldigvis gøres forsøgene alligevel, bl.a. gennem de former for sund humor som findes hos muslimske stand-up-komikere som britiske Shazia Mirza eller dansk-egyptiske Omar Marzouk. Men sådanne komikere er desværre ildesete blandt flertallet af muslimer, netop fordi de sætter spørgsmålstegn ved de absolutte trossætninger og følgelig betragtes som vantro på linje med ikke-muslimer.

Mikkel Kaagaard kan have megen ret, når han i sin kronik i Politiken 25.7. fastslår at Al-Qaedas selvmordsterrorister ikke er repræsentative for Vestens muslimer, men dog er indikatorer på forskellen mellem integration og assimilitation. Vi må fra vestligt side derfor forsøge at forstå denne forskel og forstå at de unge muslimers rodløshed skal tages alvorligt. Men hvad hjælper forståelsen, hvis dialogen med de unge rodløse muslimer mangler allerede fordi kontakten mangler. Mange af de unge muslimer er jo netop blevet rodløse, fordi de er blevet forhindret i at få kontakten og komme i givende dialog med vesterlændingene.

Bekæmpelsen af den internationale terrorisme er derfor fortsat en del af den politiske og kulturelle hverdag og vil være det mange år frem. Trusler om ny terror som den der kom fra Osama bin Ladens formodede næstkommanderende Ayman Al-Zawahri den 4. august har vi hængende over hovedet - som psykisk terror af den art der er er mest effektiv ved at være uspecificeret. Det må vi lære at leve med - uden at opgive de vestlige værdier og uden at opgive troen på at også muslimer i den sidste ende vil være bedst tjent med demokrati og sekularisering.

Terroren og dens mangel på fornuft breder sig  (25.7.05.)

London ramt af det islamistiske had  (8.7.05.)

Bush, Irak - hadet og historiens dimension   (5.7.05.)

Kampen mod terrorismen kan ikke afhænge af FN alene  (21.5.05.)

Demokratiet og den muslimske verden  (16.2.04.)

Terrortid  ( om nyeste terrorudvikling i Rusland og Irak - 4.9.04.)

Spaniens 11. marts 2004 - Rykker terroren nærmere?

Had og demokrati  (Eksjugoslavien/Mellemøsten - 30.4.03.)

Terror på Bali og i Moskva  (oktober 2002)

Islam - en trussel?
Artikel om den vigtige forskel mellem islam og islamismen
og om truslen fra den politiske islam.

11. september 2001

Mordet på Theo van Gogh  (14.11.04.)

Kan moral begrundes?
(kravet om indre konsistens)

Sekulariseringen må opdateres  (29.11.04.)
så den kun verdsliggør selve den politiske magt

Sekularisering og religiøs krise  (Verdsliggørelse - 2.6.02.)