|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.3.16.Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EUEU giver Tyrkiet en hovedrolleMerkel efter tyske delstatsvalg Våbenhvile i Syrien redder Assad Ny præsident i USA vil intet ændre EU er splittet og afmægtigt som aldrig før Henvisninger EU giver Tyrkiet en hovedrolle Til toppen Næste EU-toppen med Donald Tusk, Jean-Claude Juncker, Mark Rutte og Angela Merkel fik endelig fredag den 18.3. en aftale i stand med Tyrkiets premierminister Ahmet Davutoglu som man håber vil kunne standse den i dag helt ukontrollerede strøm af flygtninge fra Mellemøsten. Det skal ske ved at give Grækenland lov til at sende alle flygtninge og migranter som kommer ulovligt til landet fra Tyrkiet tilbage mod at Tyrkiet får 45 mia kroner til husly, mad og husly til flygtninge i Tyrkiet - samt lov til at sende en syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet til Europa for hver gang Grækenland sender en syrisk flygtning til Tyrkiet. Aftalen træder i princippet i kraft allerede ved midnat søndag 20. marts, men kræver en individuel registrering af hver flygtning - som Grækenland ikke er i stand til at klare alene. På papiret synes en løsning altså hjemme. Men om den bliver effektueret er et helt andet spørgsmål. For aftalen har mange usikre punkter. Og tv-kanalen ZDF valgte da også at vise EU-flagene i en rynket udgave i stedet for i den sædvanlige glatte. Men EU-toppen var som ventet tilfreds med det opnåeliges kunst i forhold til Tyrkiet som EU har gjort til Europas redning - og får dermed en slags frist til afgøre om aftalen senere skal udbygges med nye. Aftalen er sammenfattet på følgende måde i sluterklæringen fra mødet (her efter Ritzau): •1) Tyrkiet skal tilbagetage alle "nye irregulære migranter", som sejler til græske øer efter 20. marts. For at leve op til internationale regler understreges det i aftalen, at "alle former for masseudsendelser af udelukket". Alle vil individuelt få registreret og behandlet deres asylansøgning i Grækenland. EU betaler derefter for, at de bliver fragtet tilbage til Tyrkiet, som forpligter sig på, at de vil blive "beskyttet i overensstemmelse med internationale standarder for flygtninge" og ikke blive sendt tilbage til deres oprindelseslande. •2) EU-landene forpligter sig på at modtage én syrer fra flygtningelejrene i Tyrkiet for hver syrer, der bliver sendt tilbage til Tyrkiet. Særligt udsatte flygtninge vil blive prioriteret. For at ødelægge motivationen til at rejse illegalt til EU, vil der samtidig blive givet fortrinsret til migranter, som ikke tidligere har "rejst ind eller forsøgt at rejse ind i EU". •3) Tyrkiet forpligter sig på at tage "alle nødvendige skridt for at forhindre nye illegale ruter over hav eller land" fra Tyrkiet til EU i at opstå. Der er ifølge EU-kilder især bekymring for, at migranter i stedet for de græske øer vil forsøge at nå Ungarn og Rumænien. •4) I første omgang skal syrerne fordeles inden for tidligere løfter fra EU-landene om at omfordele samlet 72.000 flygtninge. Er det ikke nok, så vil "mekanismen blive revideret". På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke del af den aftalte omfordeling. •5) Tyrkiske borgere skal "senest ved udgangen af juni 2016" have ret til visum-fri indrejse i alle 28 EU-lande. Det kræver, at Tyrkiet ligesom andre lande opfylder i alt 72 kriterier. Det skal ske inden udgangen af april, for at en beslutning kan træffes i juni •6) EU vil sammen med Tyrkiet øge tempoet i udbetalingen af de tre milliarder euro, man stillede til rådighed 29. november. I løbet af påskeugen skal EU og Tyrkiet identificere konkrete flygtningeprojekter. Når midlerne "er tæt på at være brugt", så vil EU "mobilisere yderligere finansiering på yderligere tre milliarder euro frem til udgangen af 2018". •7) EU og Tyrkiet hilser velkommen, at arbejdet med at udbygge den fælles toldunion fortsætter. Dette punkt er nyt i forhold til det udkast til aftale, som cirkulerede før topmødet. •8) I forhold til forhandlingerne om EU-medlemskab udtrykker EU og Tyrkiet tilfredshed med, at man i december åbnede kapitel 17 i de langstrakte forhandlinger. Samtidig forpligter partnerne sig nu på at åbne kapitel 33 inden udgangen af juni. Andre kapitler kan åbnes senere. Et land skal i alt opfylde 35 kapitler for at blive medlem. Det ses at betalingen til Tyrkiet er meget høj - både pengemæssigt og politisk - og at specielt tilbuddet om visumfri indrejse, toldunion og optagelse i EU er yderst kontroversielle tilsagn, som mange EU-lande mildest talt ikke er begejstrede for. Men man valgte altså kompromisset, fordi EU er kommet helt derud hvor en hurtig aftale med et udemokratisk og upålideligt Tyrkiet anses for være absolut nødvendig, koste hvad den vil. For Danmarks vedkommende gælder at aftalen om fordeling af de mange tusinde syriske flygtninge som vil få krav på asyl i EU ikke bliver relevant på grund af Danmarks retsforbehold, men statsministeren har lovet hjælp med personale til den omfattende registrering af flygtninge i Grækenland. Politisk bliver der næppe den store modstand i Danmark, hvis aftalen faktisk fører til en mindre flygtningestrøm til Europa, men det er der ingen der kan vide med sikkerhed. Dansk Folkeparti angriber dog regeringen for at svigte opgøret med de internationale konventioner som er en hindring for effektivitet i dag, men er fra en anden tid - og ikke har forudset en flygtningestrøm af de dimensioner vi ser i dag. Den yderst EU-venlige ekspert Marlene Wind bedømmer ifølge Ritzau aftalen således: »Det kan hurtigt vise sig at blive en pæn fiasko. Der er mange spørgsmål, som mangler at blive besvaret, og det gør, at implementeringen kan blive meget vanskelig«, siger hun. Efter søndag vil alle flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer, blive sendt tilbage til Tyrkiet. For hver syrisk flygtning, der sendes tilbage, skal EU tage en anden syrisk flygtning fra en lejr i Tyrkiet og genhuse vedkommende i EU. Men i aftalen mellem EU og Tyrkiet understreges det at der ikke bliver tale om massetilbagesendelser. Returrejser vil ske efter individuel bedømmelse af hver enkelt sag og med ankemulighed, alt sammen ifølge parterne i fuld overensstemmelse med internationale love og EU-lovgivning. »Hvor skal de 4000 embedsmænd, jurister og dommere, som der skal til for at håndtere asylansøgerne, komme fra?«, spørger Marlene Wind. »Hvad har man tænkt sig at gøre, hvis der er nogen, som nægter at blive sendt tilbage? Hvad skal man gøre med alternative smuglerruter? Og hvordan sikrer man sig, at Tyrkiet lever op til menneskerettighederne?«, spørger hun. Hidtil har EU ikke betragtet Tyrkiet som et land, man kan sende flygtninge til. I aftalen står blot, at EU forventer, at Tyrkiet lever op til sine internationale forpligtelser. Endnu skarpere lyder kritikken fra International Amnesty Danmarks generalsekretær Trine Christensen: For det første ser aftalen stort på princippet om at beskytte sårbare mennesker på flugt fra krig og overgreb. EU lægger nu op til at massedeportere flygtninge og migranter til Tyrkiet uden først at vurdere deres individuelle beskyttelsesbehov For det andet er der ingen hold i EU-ledernes påstand om, at Tyrkiet er et sikkert land. Tyrkiets modtagelse af mere end 2 millioner syriske flygtninge fortjener stor ros. Men sideløbende med forhandlinger med EU om håndteringen af flygtningesituationen har Tyrkiet pågrebet, isolationsfængslet og tvangsdeporteret flygtninge og asylansøgere på vej mod Europa. For det tredje er det tvivlsomt, om aftalen vil ødelægge menneskesmuglernes forretning og være den gamechanger, som statsministeren har kaldt den. Per november 2015 havde EU’s medlemsstater tilsammen brugt mere end 1,3 milliarder kroner på at bygge mere end 235 kilometer hegn ved EU’s ydre grænser. Den investering har tvunget flygtninge i hænderne på menneskesmuglerne, som har sendt dem ud på stadig farligere ruter. For det fjerde sender EU et forfærdeligt signal, når man er parat til at belønne et stadig mere autoritært Tyrkiet på et tidspunkt, hvor respekten for menneskerettighederne synes i frit fald. I forrige uge tog regeringen kontrollen med landets største avis, Zaman, og siden parlamentsvalget i juni 2015 er menneskerettighedssituationen i landet kraftigt forværret. Angrebene mod den frie presse er taget til, ytrings- og forsamlingsfriheden krænkes rutinemæssigt, overgreb begået af politiet og i landets detentioner er steget, straffrihed for menneskerettighedskrænkelser fortsætter, og retsvæsenets uafhængighed er truet. Ved sin ankomst til mødet i Bruxelles understregede den tyrkiske regeringschef Ahmet Davutoglu, at Tyrkiet har en kæmpe udfordring med flygtninge, og at denne udfordring løses uden "betydelig hjælp" fra udlandet. - Tyrkiet har modtaget 2,7 millioner flygtninge uden nogen betydelig hjælp fra andre. - Men han tilføjede at EU og Tyrkiet har samme målsætning: At hjælpe i særdeleshed syriske flygtninge, og i dag vil vi fortsætte vores samtaler om dette. Heroverfor står præsidenten Recep Tayyip Erdogan der i en tv-tale sagde at Europa "danser i et minefelt" ved direkte eller indirekte at støtte terrorgrupper. Han beskyldte de europæiske ledere for at være "uærlige og hykleriske". Erdogan mente, at EU's ledere skal se sig selv i øjnene, før de begynder at udtale sig om situationen i Tyrkiet. - Når Tyrkiet huser tre millioner flygtninge, skal de europæiske ledere, der ikke kan finde plads til blot en håndfuld flygtninge, og som holder disse uskyldige sjæle under skændige forhold i Europa, se sig selv i øjnene først. - Præsidenten klagede også over, at Belgien har tilladt kurdere med tilknytning til den tyrkiske regerings ærkefjende, Kurdistans Arbejderparti (PKK), at opstille et telt foran topmødet i Bruxelles. Den tyske Bundeskanzlerin Angela Merkel betegnede sent fredag forhandlingerne med Tyrkiet som meget konstruktive. Den luxemborgske premierminister Xavier Bettel erklærede sig tilfreds med at stats- og regeringscheferne var blevet enige om en fælles linie. Det var ham der i en besked på twitter kort efter midnat kort og godt skrev: "Den er hjemme". Men Merkel lagde dog ikke skjul på at der stadig var hurdler ("Eckpunkten"). Hun var dog så fast fokuseret på at nå et resultat, at det fik en kommentator ved Der Spiegel til at sammenligne hende med Martin Luther da denne reformator på rigsdagen i Worms i 1521 nægtede at tilbagekalde sine oprørske påstande mod paven. "Hier stehe ich, ich kann nicht anders". Men det er en rigtig dårlig sammenligning: for Luther rejste sig modigt imod pavevældet og fik en historiske sejr hjem for Nordeuropa. Merkel lod EUs' parader falde den 5. september ved at åbne sluserne for den illegale strøm af flygtninge og migranter med katastrofale følger for sit eget land og for hele EU. Hun har nægtet at indse at den impulsive handling var en fatal fejl. Og nu - et halv år efter - kan hun ikke se anden udvej end at give efter for Tyrkiets meget bevidste og velovervejede pres for at blive accepteret som forhandlingspartner og redningsmand. Merkel har med andre ord abolut ikke sejret, men tværtimod solgt EU og Europa som unik kultur. Hun tror simpelthen ikke på Nord-Europas grundlæggende værdier om frihed og suverænitet. Derfor må hendes aktuelle position i Tyskland tages med i betragtningerne. Merkel efter tyske delstatsvalg Til toppen Næste Ved delstatsvalgene i søndags tabte CDU i alle delstater. I Sachsen-Anhalt (i det gamle Øst-Tyskland) gik det tilbage fra 32,5 til 29,8 %, men partiets ministerpræsident kan blive siddende ved at samarbejde med mindst to andre partier. I Rheinland-Pfalz gik partiet tilbage fra 35,2 til 31,8 %, mens Socialdemokraterne undtagelsesvist gik en smule frem og sikrede den siddende ministerpræsident et genvalg. Det lykkedes ikke CDU's topkandidat Julia Klöckner at slå socialdemokraten Malu Dreyer, skønt hun fik Merkels hjælp og betragtes som mulig efterfølger for Merkel. I Baden-Württemberg gik CDU markant tilbage fra 39,0 til 27,0 og kom ikke i nærheden af at vælte De Grønnes populære ministerpræsident Kretschmann, der kom helt op på 30,3 %. Men det skal understreges at resultaterne ikke er fuldt dækkende for hele landet, fordi de var prægede af at én meget stærk og to relativt stærke ministerpræsidenter klarede skærene. Desuden gjaldt at socialdemokraterne blev halveret i både Sachsen-Anhalt og Baden-Württemberg - til stor skuffelse for formanden, vicekansler Sigmar Gabriel. Merkel kan alene siges at have vundet en slags sejr for så vidt oppositionen imod hende ikke kunne samles om andre partier eller ledere. To-parti-løsninger er ikke tilstrækkelige. Og tre-parti-regeringer er umulige fordi der er for stor afstand mellem de relevante partier. Der må fremover regeres pragmatisk og på stor usikkerhed. Det forbløffende i alle tre delstater var at det nye parti Alternativ für Deutschland (AfD) (der blev stiftet sidste år som et yderst indvandrerfjendsk parti) fik 12,6 % i Rheinland-Pfalz, 15,1 % i Baden-Württemberg og ikke mindre end 24,2 % i Sachsen-Anhalt - og vælgerundersøgelser har vist at partiet har hugget vælgere fra både CDU og SPD, og at næppe mere end en trediedel af deres vælgere kan betragtes som højreekstremistiske i gammeldags forstand. Sådan ser de gamle partier og deres kernevælgere imidlertid på sagen - som de gjorde i Danmmark over for Dansk Folkeparti og har gjort i både Norge og Sverige over for henholdsvis Fremskrittspartiet og Sverigesdemokraterna. I Tyskland vil de gamle partier ikke have noget med AfD og deres meget dygtige leder Frauke Petry at gøre, men sagen er jo at partiet er blevet selve sikkerhedsventilen i samfundsmaskineriet ligesom tilsvarende partier i mange andre lande. Sandheden om Tyskland er at befolkningen på grund af flygtningekrisen er lige så splittet som partierne, og at Angela Merkel - uanset hvor fast hun står på sine gale standpunkter - ud fra denne gale politik har skabt sig et land der reelt er mere splittet end nogensinde tidligere siden Weimarrepublikken 1919-33 og risikerer lige så mange år i stigende usikkerhed. Hun har kritikere i egne rækker, herunder formanden for søsterpartiet i Bayern, Horst Seehofer, der stadig står stærkt og stadig kritiserer Merkel systematisk, men trods vedvarende advarsler og trusler mod hende véd at han ikke kan true hendes position for alvor. En frisk meningsmåling fra Politbarometer på ZDF viser oven i købet af Merkel har fået lidt flere tilhængere af sin flygtningepolitik end hun havde for to måneder siden, men stadig at tilhængere og modstandere svinger omkring 50 %. Tyskland er virkeligt splittet. Og intet tyder på at flygtningekrisen bliver overstået foreløbig. Våbenhvile i Syrien redder Assad Til toppen Næste Krisen har sin rod i den nu fem-årige borgerkrig i Syrien, der nærmest startede ved noget så tilfældigt og for alle andre end diktatorer bagatelagtigt som graffiti, og derfor har det internationale samfund med FN og USA i spidsen forsøgt at få gang i en fredsproces der som første mål har en simpel våbenhvile. Og mod forventning er den faktisk kommet i stand, så egentlige fredsforhandlinger kan begynde - med oprørsgrupperne på sidelinjen. Dem vil Assad-styret ikke forhandle med, da de efter hans definition er terrorister. USA's udenrigsminister John Kerry er stadig optimist. USA's præsident Obama har i realiteten tabt spillet om Mellemøsten, fordi han ikke har været i stand til at fjerne Syriens præsident Assad eller overtale Saudi-Arabien til indre fornyelse (men vil have amerikanske tropper ud af området). Han har været ovenud tilfreds med en atomaftale med Iran. Så Kerry må jo holde ud for at vise at USA stadig spiller en eller anden diplomatisk rolle, som det er svært overhovedet at gøre op i værdi, men i hvert fald symbolsk endnu betyder noget for USA. USA's formindskede rolle har givet Ruslands præsident Putin en enestående chance for at gøre sig gældende i området og sikre sine vitale interesser i de dele af Syrien som Assad kontrollerer med russisk hjælp. Putin har bombet oprørsstyrkerne massivt i et par måneder og har nu uden betænkning kunnet tilslutte sig våbenhvilen fordi han allerede har nået at føre sin strategi effektivt igennem. Han kan indtil videre holde Assad ved magten i Damaskus og dermed sikre sig selv baser i Syrien. Og det er for ham en stor geopolitisk tilfredsstillelse. Fred i Syrien bliver der ikke, for kurderne slås for selvstyre mod nord og oprørsgrupperne er ikke meget værd, da de er indbyrdes uenige - og iøvrigt ikke er ægte repræsentanter for de kæmpende grupper i Syrien, sålænge de lever i eksil - og teer sig som grever og baroner. Flygtningestrømmen ud af Syrien og mod Tyrkiet vil fortsætte; menneskesmuglerne har stadig gode indtjeningsmuligheder (og vil sagtens kunne finde nye smuglerruter); Syrien er stadig truet af Islamisk Stat, og en genopbygning af landet har meget lange udsigter. Ny præsident i USA vil intet ændre Til toppen Næste Barack Obama kom til magten for otte år siden gennem sin eminente retoriske begavelse. Men han har skuffet, fordi handlingerne ikke har svaret til ordene, men nærmest isoleret ham i forhold til omverdenen. Han lader oftere og oftere sin udenrigsminister eller sin vicepræsident klare problemerne, og har fx oparbejdet et historiske elendigt forhold til Israels premierminister. Han har ikke været direkte aktiv i forhandlingerne med Iran eller Cuba, men skal dog besøge Cuba. Og dermed er Carters ydmygelse i 1979 og Kennedys resolutte optræden over for Krustjof i 1961 blevet nulstillet inden Obama fratræder sit job. Hvem efterfølgeren bliver er endnu uafklaret. Demokraternes præsidentkandidat bliver efter alt at dømme Hillary Clinton, der ud over at være Bill Clintons ægtefælle og have været First Lady i 1990'erne, også har været Obamas udenrigsminister fra 2009 til 2013. I anden del af sin embedsperiode måtte hun håndtere de politiske kriser i Egypten og Libyen - og hun var en flittig minister. Men man kan ikke påstå at hun fik stor indflydelse på udviklingen i Mellemøsten. Og man skal næppe gøre sig forhåbninger om at hun som præsident vil få mere held med sig, uanset eventuelle anstrengelser. Det spiller her ind at hun er kvinde, og at kvinder dybest set ikke respekteres i Mellemøsten som ledere og forhandlere. Det er faktisk et af de muslimske landes største problemer - og det skal man ikke abstrahere fra. Mellemøsten er gået i hårdknude - og USA kan hverken lave om på russernes nyvundne rolle eller muslimernes gamle kvindesyn. Nomineringen af republikanernes præsidentkandidat trækker ud, men alt peger stadig på outsideren Donald Trump, fordi han har bedst tag på menigmand og hele den vrede mod det etablerede system i Washington som mange amerikanere nærer. Men partiorganisationen frygter ham, fordi ingen kan regne ud hvordan han vil være som præsident eller om han overhovedet vil være i stand til at slå Hillary Clinton. Der er gisninger om partifolkenes kup mod Trump hvis han eventuelt kommer til at mangle de sidste mandater til at blive automatisk nomineret på konventet, så man skal ud i flere afstemninger. Men et sådant kup vil risikere at splitte partiet for stedse. Så indtil videre forbliver Trump en mulig præsident. Indenrigspolitisk synes hans valg at blive afgørende for om Republikanerne bliver i stand til at bryde opfattelsen af partiet som Den Hvide Mands parti mod de fattige og farvede. Og hvad udenrigspolitik angår er Trump mest kendt for nogle temmelige rabiate synspunkter som Pentagon i hvert fald ikke bryder sig om. Det er muligt alle undervurderer ham, men omvendt er det umuligt at se for sig hvilken rolle han i givet fald vil få i storpolitikken, hvis han bliver valgt. Og det er komplet umuligt at se Trump som en præsident der vil gøre en forskel i Mellemøsten. EU er splittet og afmægtigt som aldrig før Til toppen Næste Tilbage står at EU må klare ærterne selv - og det ser unægteligt vanskeligt ud. Udvandede og kontroversielle kompromisser af den slags EU lige har vedtaget med Tyrkiet, løser ikke problemerne i dybden, men udskyder dem kun. Og studehandler gør det aldrig ud for egentlig politik. EU synes at have fået en størrelse og en påtvungen ensretning og bureaukratiseringsgrad der forhindrer fælles, effektive og bæredygtige beslutninger. EU som helhed og mange af de enkelte EU-medlemslande har - som USA - fået et oprør af vrede borgere. Og det er i virkeligheden et sundhedstegn, selvom lederne ikke kan se det. Der Spiegel har igen 19.3. været ude med en forside der i mine øjne siger EU-lederne den ubehagelige sandhed de har brug for at høre: Aufstand der Wutbürger: "Ihr da oben belügt uns doch alle" på baggrund af kansler Merkel med en stor gul farveklat. (Oprør fra de vrede borgere: "I deroppe lyver dog for os alle".) - Man kan mildne det en smule ved at sige at EU-toppen jo også lyver for sig selv, har store livsløgne og bliver ved med at tro at udvandede kompromisser løser noget i længden. Og når det er tilfældet kan man ikke forlange at de kan undgå at lyve for os andre. Til gengæld kan man så for alvor slå fast, at de er uegnede til at være topledere. EU kan ikke længere ledes af politikere der ikke har en gennemtænkt filosofi der tager hensyn til den folkelige tankegang og de folkelige interesser. Og EU kan ikke længere ledes af politikere der ikke forbinder europæisk kultur med andet end penge, vækst, bureaukratisering og systematisk juristeri. Derfor er det på tide at der lyde nogle klare advarsler: Ve et Europa der tvivler på sig selv. Ve et Europa der ikke tror på sine kulturs unikke bæredygtighed. Ve et Europa der allierer sig med en islamisk stat som Tyrkiet. Ve et Europa der svigter det arabiske forår ved aftaler med Assad og andre. Ve EU-eliten der tænker i penge vækst og bureaukratisering. Ve Merkel og Co. der tænker i barmhjertige gerninger og glemmer folkets bæreevne. Ve Europas jurister der tænker i regelsæt. Ve Europas moralister der tænker i moralske regler. Ve Europas humanister der tænker i individuelle rettigheder, men glemmer fællesskabet og folket. Ve Europas intellektuelle der tænker i rationelle baner og glemmer eller tilsidesætter det skabende irrationelle. Ve Europas falske profeter der prædiker multikulturalisme og globalisme og forråder den sunde lokale forankring. Ve Europas løgnere der ikke ser den islamiske fare, men åbner grænserne for ugræs. Ve Europas agnostikere og ateister der ikke kan se at kun helhedsrealismen kan bære en kultur og et tidssvarende kulturoprør. Merkel og Co's politik er højforræderi mod europæisk kultur, sekularisering og kvindefrigørelse. Europæisk kultur reddes kun af folkeviljen fra nord, den folkevilje der kan trække på dybe kollektive arketypiske forestillinger i stedet for på elitens overfladiske begreber fra jura og økonomi. Ejvind Riisgård Henvisninger Til toppen Links: EU-kommissionen Folketingets EU-oplysning Relevante artikler på Jernesalt: Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister (8.3.16.) EU ændres uundgåeligt, uanset Storbritanniens exit eller forbliven (21.2.16.) Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln" (13.1.16) Status over året 2015 (31.12.15.) Det klare nej til mere EU-union må og skal respekteres af ja-partierne (7.12.15.) Sund fornuft at stemme nej til mere EU-union (28.11.15.) EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin (22.11.15.) Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab (6.11.15.) Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab (20.10.15.) EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union (14.10.15.) Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer? (24.9.15.) Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder (13.9.15.) Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa (9.9.15.) Tusk blev EU-præsident, Mogherini udenrigschef - og Margrethe Vestager bliver kommissær på tung post (31.8.14.) EU er mere splittet end nogensinde (21.7.14.) EU's statschefer valgte Juncker og lod hånt om folkets protester (30.6.14.) EP-valget en vælgerprotest der ikke kan fortrænges (27.5.14.) Det klare nej til mere EU-union må og skal respekteres af ja-partierne (7.12.15.) Sund fornuft at stemme nej til mere EU-union (28.11.15.) EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin (22.11.15.) Politisk bedrageri at trumfe tilslutning til Europagten igennem uden folkeafstemning (19.12.11.) EU splittes i to - uden at gældskrisen og vækstproblemet løses (10.12.11.) Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk (17.11.11.) Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU (28.10.11.) Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer (27.10.11.) Tyrkisk ungdomsoprør ikke en del af det arabiske forår (12.6.13.) Fogh Rasmussen dæmper den tyrkiske larm i Istanbul (7.4.09.) Tyrkiet: valget, religionen og fremtiden (24.7.07.) Tyrkiet og EU-traktaten lagt på hylden (29.9.05.) EU, Østudvidelsen og Tyrkiet (18.12.04.) Tyrkisk storoffensiv (16.12.02.) Artikler om EU og Europa Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |