JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eu14topposter

ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.8.14.

Tusk blev EU-præsident, Mogherini udenrigschef
- og Margrethe Vestager bliver kommissær på tung post

Efter måneders usikkerhed om hvilke to personer der skulle være EU's nye præsident og udenrigschef lykkedes det endeligt den afgående præsident van Rompuy gennem grundigt forarbejde at sikre sig de 28 regeringschefers konsensus for den 57-årige polske premierminister Donald Tusk som ny præsident og den 41-årige italienske udenrigsminister Federicia Mogherini som ny udenrigschef. Resultatet krævede intet nattemøde, men forelå allerede lørdag aften ved 22-tiden, og det må alt i alt siges at være et godt valg for EU og Europa.

Valget af Tusk og Mogherini råder i nogen grad bod på valget af den forudsigelige systemets mand Jean-Claude Juncker til kommissionsformand efter Barroso. Dette valg var langt fra at imødekomme de mange proteststemmer som parlamentsvalget i juni fik. Juncker har lovet en tiltrængt fornyelse i systemet, og han har uden tvivl en god vilje, men det er stadig Tyskland, kansler Merkel og økonomiminister Schäuble der sidder tungt på beslutningerne, så det ser ud til at være en fordel at nye folk kommer til i toppen af EU. Italienske Mogherini er ikke den store overraskelse og vækker ikke store forventninger. Hun er relativt ung og uerfaren, og er derfor i EU-sammenhæng en decideret letvægter ligesom den afgående Catherine Ashton, men til forskel fra modkandidater som udenrigsministrene Carl Bildt og Radoslaw Sikorski. Og hun valgtes netop fordi de store lande ikke ønskede en stærk EU-udenrigschef der kunne genere deres egne udenrigsministre. Hendes største umiddelbare aktiv i tiderne med problemer omkring Ukraine synes at være en ikke-fjendtlig indstilling til Ruslands præsident Putin.

Valget af en polak til EU-præsident er derimod historisk for så vidt det er første gang en østeuropæer bliver valgt til en toppost i EU, selvom det er tolv år siden Polen blev optaget i EU. Det var på tide, hvis der skulle skabes balance i magtfordelingen i EU - og det synes at have været regeringsledernes vigtigste hensyn, nu en luxemborger var blevet kommissionsformand, en italiener udenrigschef og en tysker parlamentsformand.

Donald Tusk er en dygtig og erfaren politisk håndværker, der med rod i Solidaritetsbevægelsen har været sit lands statsminister i syv år og skabt en sund økonomi. Han er kendt for en forhandlingsvenlig, kompromissøgende indstilling, men også for at være en mand med en mening. Hans handicap er begrænsede sprogkundskaber; han taler tysk og russisk, men ikke fransk og har meget tilbage at lære med hensyn til engelsk, men har lovet her at indhente det forsømte på tre måneder. Han er en skarp kritiker af Putin, men er i modsætning til sin forgænger som polsk premierminister (Kazcinsky) realist og vil uden tvivl nu sammen med Mogherini arbejde for en rimelig diplomatisk løsning af det ømtålelige Ukraine-problem.

Det er uhyre vigtigt at østeuropæiske interesser nu bliver markeret, og at Polen kommer stærkt ind i EU som det land den britiske historiker Norman Davies med rette har kaldt 'Europas hjerte'. For det var den helt store fejl ved den af statsminister Anders Fogh Rasmussen færdigforhandlede aftale om Polens optagelse i EU, at Polen blev tvunget ind på EU's betingelser uden at EU fandt anledning til at løsne det mindste op for sin stramme struktur.

Om der bliver en ny magtfordeling i EU er det for tidligt at spå om, men Tusk har i hvert fald ved sin første pressekonference i nat specifikt peget på at det er en af hans vigtigste opgaver at få det EU-skeptiske Storbritannien til at blive i EU.

For Danmark betød konsensusafgørelsen i Bruxellles at statsminister Helle Thorning-Schmidt ikke fik nogen international toppost, men bliver i Danmark som regeringsleder til næste valg, der skal finde sted senest i efteråret 2015. Hun var i spil som kandidat til præsidentposten, men støttede i sidste omgang Donald Tusk. Det er en skuffelse for venstrefløjen, der havde håbet på en ny formand for socialdemokratiet, men til gengæld en lettelse for blå blok, da ingen for øjeblikket kan forestille sig at Helle Thorning skulle have nogen chance for at vinde næste valg - og uden tvivl vil være nødsaget til at gå af som socialdemokratiets formand efter et valgnederlag. Men et par timer efter afgørelsen om præsidentposten smed Thorning dog en 'bombe' ind i det hjemlige politiske spil ved at meddele at den radikale partileder Margrethe Vestager ville blive ny dansk kommissær i Bruxelles og vel at mærke vil få en af de tunge poster, måske budget- eller økonomikommissariatet. Det havde ingen af socialdemokratiets kandidatemner kunnet håbe på, så det er flot af Helle Thorning at give afkald på en kommissærpost til sit parti. Men den betyder jo regeringsrokade og lederskifte i Det radikale Venstre.

Ny leder for de radikale bliver sandsynligvis skatteminister Morten Østergaard der har været Vestagers højre hånd og har både passende alder og erfaring. Men af gode grunde har han ikke Vestagers pondus. Og da partiets tilslutning ifølge meningsmålingerne har været vigende, er det langt fra sikkert at et lederskifte vil have gavnlig effekt.

Den kommende regeringsrokade forventes at blive lille. Og den bliver desuden kendetegnet af at de radikale ikke får en ny minister ind i regeringen. Hvis Østergaard overtager økonomiministeriet, vil det sige at skatteministeriet tilfalder en socialdemokrat. Ministerrokaden vil i sig selv næppe betyde noget for regerings chancer til næste valg. Alt ser ud til at de vil afhænge af eventuelle fejl og brølere i blå blok. Og af hvad der kommer til at stå i den bog der om nogle måneder kommer om Lars Løkke Rasmussen og hans omgang med magt og penge.

Det er - som flere gange tidligere understreget her på siderne - dybt beklageligt at folketingsvalget næste gang står mellem to dygtige politiske håndværkere der er middelmådige tænkere. Den ene har mere pli end den anden - og kan begå sig langt sikrere blandt europæiske toppolitikere end den anden. Men ingen appellerer for alvor til de mange danske vælgere der lider af stigende politikerlede ved at have noget nyt og originalt at sige. De tænker tilsynelande kun på politik som levebrød og karrieremulighed - og ikke på noget som helst i retning af ideer om hvordan vi skal løse de store kulturelle og eksistentielle problemer.

Alle politikere på tinge synes kun at tænke på økonomi. De abstraherer fra helheden - ja, kan ikke regnes for helhedsrealister overhovedet - og slet ikke for komplementære helhedsrealister.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

EU er mere splittet end nogensinde  (21.7.14.)
EU's statschefer valgte Juncker og lod hånt om folkets protester  (30.6.14.)
EP-valget en vælgerprotest der ikke kan fortrænges  (27.5.14.)
Politisk status I - Europa  (7.3.14.)
artikler om EU og Europa

Det splittede Polen valgte fornuften og Vesten (6.7.10.)
Polen valgte regeringsskifte og modernisering (23.10.07.)
Artikler om Polen

Helhedsrealismens manifest (14.2.14.)
Politisk status II - Danmarks unikke situation (18.3.14.)
Fædrestyringens fallit og alternativ - foranlediget af debatten om Yahya Hassans digte (3.2.14.).
Værdikampen må op på et højere niveau - foranlediget af den uroen i dansk politik (4.2.14.).
'Den komplementære helhedsrealisme' >

Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)