|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.7.10.Det splittede Polen valgte fornuften og VestenPolen skulle under alle omstændigheder have haft præsidentvalg i år, da det afholdes hvert femte år og sidst blev holdt i oktober 2005 - jf. Polske præsidentvalg (II) (25.10.05.). Men det blev i år fremskyndet af den fly-tragedie der fandt sted ved Katyn i april måned og som kostede næsten 100 polakker på vej til mindehøjtideligheden for Katyn-massakren i 1940 livet, herunder den polske præsident Lech Kaczynski fra 'Retfærdighedspartiet - jf. Polens nye Katyn-tragedie (12.4.10.). Formanden for Sejmen, Bronislav Komorowski fra 'Borgerplatformen' (PO), blev efter forfatningens bestemmelser konstitueret som præsident og nyt valg udskrevet til 20. juni. Dette førte imidlertid ikke til en vinder mellem de mange kandidater, selvom de to topkandidater - Komorowski og den afdøde præsidents tvillingebroder Jaroslaw Kaczynski - lå klart foran alle andre. Anden runde med kun disse to kandidater gav Komorowski 53 % af stemmerne mod Jaroslaw Kaczynskis 47 %, svarende til de første exit-polls, men svingende valgaftenen igennem, alt efter om det var stemmetallene fra de østlige eller de vestlige regioner der løb ind. Sagen er nemlig at Polen fortsat er dybt splittet mellem de østlige og relativt fattige regioner, der hader både russerne og tyskerne samt EU, og de vestlige og relativt mere velstående og fremgangsrige regioner der er tilhængere af EU og ønsker forsoning med både russerne og tyskerne. Præsidentvalgets første runde den 20.6. var tæt på at blive udskudt på grund af de massive oversvømmelser som ramte store dele af Polen. Det gjaldt først og fremmest landområderne, men også Warszawa var en overgang truet af vandmængderne i floden Wisla. Regeringen kunne have erklæret undtagelsestilstand, men undlod det, fordi en sådan automatisk ville have medført udskydelse af valget.Både Katyn-tragedien og oversvømmelseskatastrofen har givetvis påvirket valgresultatet, fordi store dele af den polske befolkning ser ulykker af denne art som udslag af skæbnen og derfor er tilbøjelige til at bakke op om de partier som 'Ret- og Retfærdighedspartiet' der føler stærkest tilknytning til de gamle, mere eller mindre irrationelle forestillinger. Jaroslaw Kaczynski, der aldrig har været lige så populær som sin afdøde tvillingebroder, havde dog klogeligt valgt at nedtone sin normalt meget aggressive retorik over for politiske modstandere og primært bygge på sympatien for broderen, der før han blev præsident var en populær overborgmester i Warszawa. Og Jaroslwa Kaczynski var derfor blevet en reel trussel mod Bronislaw Komorowski der ellers længe førte klart i meningsmålingerne, men efterhånden tabte terræn, også fordi han virker ret kedelig og korrekt. Begge har hele livet været antikommunister og gled derfor helt naturligt ind i Solidaritetsbevægelsen. Men mens brødrene Kaczynski dannede deres 'Ret og Retfærdighedsparti' i protest mod den forsoning med de gamle kommunister som ministerpræsident Tadeusz Mazowiecki indledte og ministerpræsident Buzek (den nuværende formand for EU-parlamentet) fortsatte, så tilhørte Komorowski netop forsoningsfløjen og var bl.a. rådgiver for Mazowiecki. Han gik ind i 'Borgerplatformen', da dette parti samlede de moderate kræfter efter Solidaritetsbevægelsens splittelse i 2005. Begge kan betragtes som konservative katolikker, der lægger vægt på traditionelle familieværdier, og pudsigt nok er det Komorowski der er den bedste repræsentant for disse værdier, eftersom han er gift og har fem børn, mens Jaroslaw Kaczynski er ugift. Valget af Komorowski til Polens nye præsident må i enhver henseende betegnes som det bedste for Polen. Landet trænger for det første til den stabilitet som kun et samarbejde mellem regering og præsident kan medføre, men som kan forhindres af enhver præsident der som Lech Kaczynsky - eller før ham Lech Walesa - udnytter præsidentens veto-ret til systematisk obstruktion af regeringens politik. Polen trænger dernæst til den stabilitet der muliggør en nærmere tilknytning til EU, som er forudsætningen for fortsat modernisering af landet. Polen har også brug for en konsekvent forsoningspolitik både over for russerne og tyskerne, der begge i dag er helt indstillede på forsoning og samarbejde, og overfor de tidligere kommunister der efter sovjetkommunismens fald og Polens nye selvstændighed samledes i det nye socialdemokrati 'Venstredemokraterne' (SDL) og som vitterligt under ministerpræsident Leszek Miller (2001-04) og præsident Kwasniewsky (1995-2005) førte Polen frem og ind i EU, men som ikke mindst på grund af den store arbejdsløshed bogstaveligt blev decimeret i 2005. Men modsætningsforholdene i befolkningen stikker dybt i mange. Endelig gælder at Polen nu er bedst tjent med en præsident der ikke vil splitte landet yderligere, men tværtimod prøve at samle det. Dette vil indebære at der bliver gjort mere fra centralt hold for at forbedre levevilkårene for den del af befolkningen der lever i den østlige halvdel og som på mange måde har følt sig ladt i stikken. Når forfatningen giver præsidenten ret vide beføjelser, er det ret afgørende for en fornuftig regeringsledelse af han kan samarbejde med den til enhver tid siddende ministerpræsident, og dette kan Komorowski. Jan Jernewicz Henvisninger: Relevante artikler på Jernesalt: Polens nye Katyn-tragedie (12.4.10.) Polske præsidentvalg (II) (25.10.05.) Polske præsidentvalg (I) (10.10.05.) To breve til præsidenten okt. 2000 Polen valgte regeringsskifte og modernisering (23.10.07.) Mindretalsregering i Polen (3.11.05.) Polsk vælgeropgør (26.9.05.) Splittet og svækket Polen i EU Polen stemte ja den 8.6.03. 16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa Den 13. december 2002 Drømmen gik i opfyldelse Mon Polen kommer med? Artikler om Polen Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Religion Artikler om Sekularisering At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen De psykiske grundprocesser Konsistens-etikken Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |