JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - polen06

ARTIKEL FRA JERNESALT - 25.10.05.

Polske præsidentvalg (II)

Valget i Polen i søndags endte med sikker sejr på 54 % af stemmerne til Lech Kaczynski fra det højrekonservative parti 'Ret og Retfærdighed' (PiS: Prawa i Sprawiedliwosci), mens modkandidaten Donald Tusk fra det liberale Borgerplatformen (PO: Platforma Obywatelska) fik 46 %. Valgdeltagelsen var 51 % eller stort set det samme som i første runde.

Resultatet lå klart allerede umiddelbart efter at valglokalerne var lukket, for exit-polls sagde knap 53 % til Kaczynski og godt 47 til Tusk, og forspringet var derfor signifikant over den statistiske usikkerhed.

Tusk vandt første runde med næsten 36 % mod Kaczynkis 33 %, og valgresultatet blev anderledes end forudsagt i meningsmålingerne, ja faktisk var det lige præcist det omvendte af hvad den sidste måling sagde tre dage før valget. Usikkerheden lå i hvem der ville stemme. Valget var jo ikke et valg mellem to fløje der ville bekæmpe hinanden, men tværtimod mellem to partier der var udsprunget fra samme antikommunistiske Solidaritetsbevægelse og som vandt parlamentsvalget den 25. september og var indstillet på at danne en koalitionsregering. Forskellen ligger i modernitetsgraden og -viljen - og i den personlige udstråling. Tusk stod for reformer og liberalisering, men er for akademisk af væsen.

Den gamle venstrefløj med det afgående regeringsparti SLD i spidsen var blevet decimeret ved parlamentsvalget og deres præsidentkandidat, udenrigsminister Cimoszewicz havde trukket sig i fornærmelse over personangreb. Det var en udbryder fra dette parti, Marek Borowski, der med et nydannet socialdemokratisk parti i ryggen halede 10 % hjem. Og han anbefalede i anden runde vælgerne at stemme på Tusk. Men tredjemanden i første runde, Andzrej Lepper fra protestbøndernes parti Samoobrona (Selvforsvar), fik godt 15 % af stemmerne, og han anbefalede i anden runde Kaczynski. Det blev så at sige de utilfredse vælgere der vandt valget. Og de er ofte udslaggivende i Polen. Det er der ikke noget nyt i.

Af dem der i første runde stemte på Kaczynski mistede han i anden omgang kun 3 %, mens Tusk måtte afgive 7 % af sine. Af Leppers vælgere gik i anden omgang 82 % til Kaczynski; og af Kalinowskis (fra det gamle bondeparti) 75 %, men af Borowskis vælgere kun 26 %.

Af interview i Politiken fremgår at to fremtrædende venstrefløjspolitikere, provokatøren og Nie-redaktøren Jerzy Urban (der erindres som den overordentlig frække og flabede talsmand for general Jaruzelski) og den besindige, tidligere ministerpræsident i overgangsregeringen 1988-89 Mieczyslaw Rakowski begge stemte på Tusk. Det gjorde også Lech Walesa, hvorimod Solidaritet anbefalede Kaczynski der ligesom sin tvillingebroder hørte til kredsen omkring Walesa i Gdansk i deres yngre dage.

Forskellen på de vælgere der stemte på de to kandidater er ifølge dagbladet Gazeta Wyborza yderst markant:

Hvad den uddannelsesmæssige baggrund angår stemte 68 % af folk med grundskoleuddannelse på Kaczynski, 64 % af folk med faguddannelse, 52 % med studentereksamen og mellemuddannelser, men kun 38 % af dem med licentiatgrad og højere uddannelse.

Hvad bopælskriteriet angår stemte 67 % af landsbybeboerne på Kaczynski, 49 % af folk fra byer op til 50.000 indbyggere, 49 % fra byer mellem 50 og 200 tusinde, 44 % fra byer mellem 200 og 500 tusinde, men kun 40 % fra byer med mere end 500 tusinde indbyggere.

Aldersfordelingen var som følger: Kaczynski fik 60 % af vælgerne på 60 år og derover, 56 % af dem fra 40 til 59 år, 47 % af de 25-39 årige, og 45 % af de 18-24 årige.

Altså markant tilslutning til Lech Kaczynski fra folk fra de stillestående landsbyer, folk over 50 år og folk med kun grundskole og kort faguddannelse bag sig. De yngre og veluddannede fra de større byer der deltager i den økonomiske udvikling og i stigende grad har løsrevet sig fra den katolske kirkes formynderi stemte på Donald Tusk. Derimod var der ingen nævneværdig forskel mellem de kvindelige og de mandlige vælgeres totale stemmeafgivning.

Hvad betyder valget af Lech Kaczynski nu for Polen og Europa - ud over at den nye præsident ligesom i sin tid Lech Walesa ikke taler fremmedsprog og altså må benytte sig af tolk i alle forhandlinger med fremmede statsoverhoveder? - Ja, hvis tvillingebrødrene Kaczynski skal bestemme kan det i punktform komme til at se således ud:

1) PiS vil stå stærkere i koalitionsforhandlingerne med PO.
2) De økonomiske reformer vil blive sat i lavere gear.
3) Privatiseringen af statsvirksomhederne vil blive bremset.
4) Overgangen til 'flad skat' bliver udskudt.
5) Nationalbanken der i dag ledes af chok-reformatoren fra den første
ikke-kommunistiske regering, Leszek Balcerowicz, kan miste sin uafhængighed.
6) Der bliver ikke rørt ved den stramme abortlovgivning.
7) Den katolske kirke får indirekte større indflydelse.
8) De moralske værdier vil blive understreget.
9) Korruptionen vil blive bekæmpet.
10) Straffeloven kan blive strammet.

11) Udadtil vil Polen hævde sig stærkere.
12) Kritikken af Tyskland og Rusland vil fortsætte.
13) Tilslutning til Euro-samarbejdet tidligst efter folkeafstemning i 2010.
14) Ingen tilslutning til eventuel ny EU-traktat som ligner den gamle.
15) Hård linje i forhandlinger om nyt EU-budget.

Men det skal understreges at koalitionsforhandlingerne mellem PiS og Po også bliver hårde, fordi PO formentlig vil tage sig højt betalt for at indgå i og siden forblive i regeringen. Tusk selv indtræder ikke i regeringen, men er tilbudt posten som formand for Sejmen. Det bliver partiets formand, den lidt blege og meget distingverede Jan Rokita der vil tegne partiet i forhandlingerne, og han blev svækket ved et personligt dårligt valg i Krakow.

Desuden gælder den almindelige regel, at oppositionspolitikere der er store i munden før de kommer til magten, bliver klogere når de overtager regeringen og som regel justerer deres politik efter de praktiske muligheder og realiteter. Lech Kaczynski modererede sig allerede på valgaftenen og understregede - iøvrigt som forgængeren - at han vil være præsident for alle polakker. Han forventes dog at ville blande sig mere i indenrigspolitiken end Alexander Kwasniewski. Men det kan i værste fald give samme uro som i Lech Walesas tid. Dog er der nu den forskel at det er tvillingebroderen der trækker i snorene i koalitionsregeringen. Nogen decideret obstruktion af præsidenten mod regeringen bliver der ikke.

Polen er fortsat et stærkt delt land, men delingen går nu tydeligere mellem den fattige og ringest uddannede del af befolkningen i yderområderne og fattigkvarterne og så den yngre og mere veluddannede del der er integreret i reformprocessen og moderniseringen.

Moderniseringen vil ikke blive standset, for den kan naturligvis ikke standses, eftersom de unge generationer er for den, men den kan en tid komme til at gå langsommere. Det skyldes måske i sidste ende at den under Balcerowicz i 1990erne gik for hurtigt. Sjælen skal kunne følge med - og den er for Polens vedkommende fortsat overvejende bestemt af de katolske værdier og den almindelige træghed. Det må i denne sammenhæng siges at være til det nye regimes fordel, at EU ikke har fået en ny forfatningstraktat.