Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - polen04

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.9.05. + 28.9.


Polsk vælgeropgør

Det polske parlamentsvalg endte med det resultat alle meningsmålinger havde spået: en decimering af det hidtidige regeringsparti, SLD, og en sejr for de to store borgerlige oppositionspartier det højrepopulistiske PiS (Lov og Retfærdighed) og det liberale PO (Borgerlisten). Dermed går valget ind i 'traditionen': den del af befolkningen der overhovedet gider stemme (det var dennegang med 39 % endnu færre end tidligere ) vælter den siddende regering så eftertrykkeligt at den intet får at skulle have sagt i den kommende valgperiode - og måske heller ikke kommer sig igen.

Valgresultatet i procenter blev ifølge det førende polske dagblad Gazeta (mandag kl. 13): PiS 26,8 %, PO 24,2 %, Samoobrona (det oprørske bondeparti Selvforsvarspartiet) 11,7 %, SLD (socialdemokraterne, tidligere kommunisterne) 11,4 %, LPR (den ærkekatolske og EU-fjendtlige Liga for Polske Familier) 7,9 %, PSL (Det gamle bondeparti) 7,0, og endelige SDPL (Socialdemokratisk parti) 3,8 % og PD (Det Demokratiske Parti udgået fra Frihedsunionen) 2,4 % der ikke klarede spærregrænsen på 5 %. (Endelige tal: se tilføjelse).

Til sammenligning gælder at SLD-UP i 2001 fik ca. 41 %, PO 12 %, Samoobrona 10 %, PiS 9 %, PSL 9 % og LPR 7 %.

Mandatmæssigt betyder det hhv. 151 og 123 sæder til PiS og PO, altså et komfortabelt flertal på 274 af de ialt 460 sæder i Sejmen. Samoobrona fik 67, SLD 51, LPR 36 og PSL 30. Hertil kommer det tyske mindretals to pladser.



Det hjalp ikke regeringspartiet at økonomien går forholdsvist godt efter at premierminister Marek Belka overtog ledelsen i en mere teknokratisk ånd efter den Leszek Miller der i sin tid forhandlede EU-medlemsskabet på plads i København, men siden blev mere og mere upopulær. Det hjalp heller ikke meget at den siddende præsident fra samme parti, den respekterede Aleksander Kwasniewski, der afgår om nogle uger efter ti år på posten, støttede sit parti. Folk er trætte af - for ikke at sige lede ved - det politiske system der er præget af omtrent lige så megen korruption og uigennemskuelighed som det gamle kommuniststyre. De relativt nye partier, der vandt valget og begge i sidste ende udspringer af den Solidaritets-bevægelse der tabte både parlamentsvalget og præsidentvalget for fire år siden og gik i opløsning som politisk faktor, har vundet ved at stå for borgerlige, til dels katolsk-moralske værdier og love oprydning i bureaukratiet og korruptionen. Men de er ikke helt enige om den økonomiske politik, så der kan sagtens opstå alvorlige gnidninger henad vejen.

Valgkampen har også været hård - med mange gensidige beskyldninger af mere eller mindre udokumenterbar og ufin art. Den siddende udenrigsminister trak sig for nylig som kandidat til præsidentvalget den 11. oktober, fordi han følte sig udsat for en decideret smædekampagne. Og på den sidste tv-debat i fredags - der foregik på en tribune i fri luft uden for Sejmen - gik bølgerne så højt, at ordstyrerne ikke kunne sikre ørenlyd. Partilederne snakkede trods flere henstillinger i munden på hinanden - og blev iøvrigt gang på gang også afbrudt af folkemængdens højtråbende heppekor.



Premierminister i den nye koalitionsregering bliver sandsynligvis Jaroslaw Kaczinsky der er tvillingebror til den Leck Kaczinsky der stiller op til præsidentvalget. Leck har i nogle år været præsident (overborgmester) for bystyret i Warszawa og har gode chancer for at slå PO's yngre kandidat Donald Tusk. Men det er dog denne der fører i meningsmålingerne. Måske er folk ikke så glade ved udsigten til at få så tæt et familiebånd mellem premierminister og præsident. Tvillingerne, der er relativt små af vækst og i det ydre ikke er til at kende fra hinanden, omtales ironisk som 'De Små Brødre' i sammenligning med 'The Big Brother' som var den store fælles ledelse under det kommunistiske regime.

PO med Jan Rokita i spidsen er mere pro-europæisk end PiS, men ikke ukritisk over for EU. De to partier vil utvivlsomt gøre hvad de kan for at få Polen stærkere placeret i EU. De vil specielt prøve at bryde med den tysk-russiske forståelse som kansler Schröder og præsident Putin har etableret og som polakkerne generelt føler meget ubehagelig. Man håber naturligvis på at Schröder taber magtkampen i Tyskland, men vil under alle omstændigheder føre en mere aggressiv linje over for Moskva end den gamle regering og præsident Kwasniewski har gjort. Det vindende parti vil endda gerne have et opgør med de gamle kommunister, ja, en regulær udrensning af dem fra det offentlige liv, skønt det nu er 16 år siden systemskiftet fandt sted. Man lider i disse kredse fortsat i nogen grad af den uforsonlighedens ånd der prægede Lech Walesa, selvom denne selv ved pavebegravelsen i år langt om længe forsonede sig med sin gamle fjende Kwasniewski.



Polens økonomiske situation er ikke ugunstig, og det kan synes uretfærdigt, at Belkas regering har fået så hård en medfart. Men politik er hverken retfærdig eller rationel. En frustreret vælgerbefolkning kan reagere både med ligegyldighed ved at blive hjemme på sofaen eller med oprør ved at vælge nye kræfter bare for at genere de gamle. Problemerne består naturligvis, og det samme gør også generationsskiftet.

Polen har nu i 15-16 år gennemgået en omfattende, til tider barsk modernisering, der har ramt bønder og arbejdere hårdt, fordi de traditionelle arbejdspladser er blevet færre og færre. Arbejdsløsheden er høj, men omvendt har moderniseringen givet de unge nye chancer. Der er ingen tvivl om at den nye regering vil fortsætte reformkursen og dermed sikre fortsatte udenlandske investeringer. Men om den magter et dybtgående opgør med al den korruption og nepotisme og det kammerateri som har udfoldet sig, er ikke til at vide. Intentionerne er gode nok. Det samme er de grundlæggende moralværdier. Men gamle mønstre er svære at bryde. Systemskiftet efter kommunismens fald blev tiltalende pragmatisk, fredeligt og hensynsfuldt, men det betød også at man via den gamle gardes personindflydelse bibeholdt forbindelser og strukturer i administrationen der var gunstige for korruption. Igen her bliver det afgørende at yngre folk kommer til som ikke har været involveret i gammelt rænkespil.

Polakkerne hæger om pessimismen som Politikens korrespondent Vibeke Sperling berettede fra valgkampen, men med den forskel at pessimismen dominerer i provinsen, hvorimod de unge 'i det boomende Warszawa' fnyser ad den. De unge skændes med deres bedsteforældre, der som altid mener at alting går ad helvede til, som en vælger fortalte hende.



Religionen spiller fortsat en stor rolle i Polen, ja det er vel det europæiske land hvor religionen spiller den største rolle overhovedet i såvel politikken som i kulturlivet, naturligvis ikke mindst fordi pave Johannes Paul II var polsk og blev en sjældent set samlende åndsfaktor for sit folk. Men han er - ligesom den gamle fjende - død og borte, og situationen derfor gradvist ved at ændre sig. Præsident Kwasniewski, der er ateist, sørgede omhyggeligt for at pleje gode forbindelser med kirken og Vatikanet, og det var med til at sikre ham respekten også under Solidaritetsregeringen (AWS+UV) fra 1997 til 2001. Denne var iøvrigt ledet af protestanten Buzek og havde jøden Geremek som udenrigsminister, så de første tre personer paven hilste på når han besøgte sit katolske hjemland var af anden tro end han selv!

Men i dag er det hverken den katolske kirke i Polen eller paven i Rom der har det store ord at sige i polsk politik og kultur. De grundlæggende kristne værdier går ind i de grundlæggende borgerlige værdier, og der slås på dem i valgampen så ingen er i tvivl, men kun ét parti er katolsk af næsten fundamentalistisk tilsnit - og det er LPR - Ligaen for Den Polske Familie, der fik 7,8 % af stemmerne ligesom ved valget i 2001. Det tordner mod vestlig dekadence. Men den almindeligt fremadskridende sekularisering er også i Polen en realitet der indebærer at man dels på officielt plan holder den kirkelige magt adskilt fra den verdslige, dels på individuelt plan løsriver sig mere og mere fra præsternes indflydelse. Folk forbliver katolske, men skal for flertallets vedkommende nok selv fortolke de moralske forskrifter uden dogmatiske briller. Abortspørgsmålet og præventionen er ikke længere de stridsemner som kirken kunne ønske sig. Der er dog ingen tvivl om at især PiS-partiet vil lægge større vægt på katolicismen end det hidtidige regeringsparti. Men hvilken indflydelse det får i praksis må stå hen i det uvisse. Partiets ledere er pragmatikere og populister.

Polen har valgt - og vælger præsident i samme ånd i oktober med første valgombæring den 9. og eventuel anden den 23. Begge valg vil give en nødvendig rensning af luften og få nye spillere på banen. Ikke alene Walesas og Kwasnievskys dage er forbi, også Leszek Millers, Kalinowskis, Geremeks og Mazowieckis.

Som sædvanlig formår den gamle dissident, chefredaktør for Gazeta Wyborcza Adam Michnik at give den mest rammende karakteristik af de aktuelle forhold: "Polen er et land af både fantastiske og overraskende tildragelser. Djævel og engel rører på skift rundt i den polske gryde". (Politiken 19.9.)



Tilføjelse 28.9.:

Ifølge Gazeta Wyborza er valgkommissionens endelige procenter og mandattal for valget opgjort til:

PiS 26,99 % og 155 mandater
PO 24,44 % og 133
Samoobrona 11,41 % og 56
SLD 11,31 % og 55
LPR 7,97 % og 34
PSL 6,96 % og 25
SDPL 3,89 % (under spærregrænsen)
DP 2,45 % (under spærregrænsen)
Det tyske mindretal: 2 mandater

Dette giver 288 mandater af 460 mulige til kommende regeringspartier.

Det er iøvrigt fra det vindende PiS-parti tilkendegivet, at posten som landets nye premierminister ikke ønskes besat med partiets formand Jaroslaw Kaczinsky, men derimod med partiets økonomiske guru Kazimierz Marcinkiewicz. Det sker uden tvivl for at forstærke Leck Kaczinskys chancer for at vinde præsidentvalget den 9.10.



Henvisninger:

Pave Johannes Paul II er død  (3.4.05.)
Splittet og svækket Polen i EU
Polen stemte ja den 8.6.03.
16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa

Den 13. december 2002
Drømmen gik i opfyldelse
Mon Polen kommer med?

Paven og Polen
Jyllands-Posten og Polen
Polens systemændring og fremtid

To breve til præsidenten okt. 2000
Warszawa - en messe værd?
Indtryk fra Polen efteråret 2000



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal