Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - euafstemn15a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.11.15.


Sund fornuft at stemme nej til mere EU-union

Folkeafstemningen den 3.12.15. drejer sig formelt set om omdannelse af det danske retsforbehold til en ny 'tilvalgsordning' i forhold til EU. Svarer et flertal af vælgerne ja, får vi en tilvalgsordning, men svarer et flertal nej, bevarer vi det retsforbehold der blev vedtaget ved folkeafstemningen i december 1993 (om Edinburgh-afgørelsen), vel at mærke hvis flertallet udgør mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede.

Spørgsmålet er sendt til folkeafsteming, fordi det berører Danmarks suverænitet som selvstændig stat, idet grundlovens § 20 udtrykkeligt siger, at forslag om overdragelse af beføjelser fra dansk myndighed til mellemfolkelige myndigheder kun kan vedtages af folketinget, hvis fem sjettedel af dets medlemmer stemmer for. Og det har ikke været tilfældet her.

Problemet med forslaget er imidlertid at EU-samarbejdet helt har ændret karakter de sidste år, således at EU nu kan vedtage love for alle lande hvis EU-parlamentet og et flertal af de enkelte landes regeringer stemmer for, selvom den danske regering eventuelt har stemt imod, og folketinget slet ikke er blevet spurgt. Specielt gælder at politisamarbejdet Europol nu også ændres (med virkning fra 1. april 2017), så Danmark fremover i princippet vil kunne holdes udenfor, hvis vi vælger at opretholde retsforbeholdet.

Et ja anbefales af følgende partier: Socialdemokraterne, Venstre, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det konservative Folkeparti - der ialt fik 62,8 % af stemmerne ved folketingsvalget. Alle disse partier lægger vægt på politisamarbejdet. Også erhvervslivet anbefaler et ja, hvorimod fagbevægelsen med undtagelse af Dansk Metal ikke entydigt har valgt side.

Nej anbefales af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance (med ialt 36,4 %) samt Folkebevægelsen mod EU. - Alle fordi de vil bevare den fulde suverænitet over dansk retspolitik - og mener at Danmark m.h.t. Europol kan bevare samarbejdet - om nødvendigt gennem en 'parallelaftale' med de andre EU-lande.

Trods det brede ja fra syv af folketingets partier tyder meningsmålingerne på et tæt løb mellem ja og nej, fordi mistilliden til EU generelt er blevet større og større i befolkningen gennem lang tid, og i hvert fald ikke er blevet mindre de sidste par måneder hvor EU-toppen har åbnet sluserne for flygtningestrømmen og samtidigt har undervurderet terrortruslen. Ja, der tegner sig endda på det sidste en overvægt til nej-siden, som bl.a. skyldes at ja-siden har ført en skræmmekampagne af den art der virker mod hensigten.



Hvis folkeafstemningen ikke gjaldt Retsforbeholdet som helhed, men alene samarbejdet om Europol, ville den give et klart ja, da næsten alle kan se det fornuftige i et tæt og udbygget samarbejde i EU om alle politimæssige og efterretningsmæssige opgaver i forbindelse med bekæmpelse af såvel almindelig og økonomisk kriminalitet som terrortrusler og menneskesmugling.

Europol er som nævnt også under forandring - og der er netop i EU vedtaget en plan for disse ændringer, som ikke skulle volde de store problemer for dansk tilslutning. Ulykken er at man fra både regeringens og Europols side, påstår at det vil give problemer for dansk samarbejde med Europol at stemme nej til en ophævelse af retsforbeholdet, for det vil indebære at Danmark efterfølgende skal ind i en lang, måske årelang forhandling om en parallelaftale af den slags Norge og Schweiz har, og som ene og alene kommer af at disse to lande slet ikke er medlemmer af EU. - Men Danmark forbliver medlem af EU uanset hvad afstemingsresultatet bliver den 3.12., så det ville da være helt vanvittigt om Europol pludseligt skulle give sig til at kræve langvarige forhandlinger om en særaftale. Påstanden kan kun opfattes som visse EU-lederes forsøg på at tvinge Danmark til at underkaste sig EU's udlændingepolitik ved at droppe retsforbeholdet som helhed.

Men det er jo lige præcis dette en meget stor del af den danske befolkning - formentlig et solidt flertal - ikke ønsker og som de netop midt i EU-krisen om flygtningepolitikken er direkte imod, fordi de kan se at EU-eliten har fejlet stort. Fra regeringens side hævder man, at den danske regering fortsat vil kunne bestemme store dele af flygtningepolitikkken og hvad der ellers hører under det gamle retsforbehold, idet tilvalgsordningen ikke er en blank tilslutning til EU's politik, men som navnet siger et tilvalg til EU-love og -regler som Danmark måtte ønske at tilslutte sig og et fravalg af EU-love og -regler man ikke ønsker at tilslutte sig. Og sådan er det sikkert også formuleret på papiret (et tykt og indviklet dokument), og statsministeren har oven i købet garanteret at tilvalgsordningen vil blive fortolket sådan.

Problemet er at ingen tager en sådan 'garanti' alvorligt. Tilvalgsordningen er en gummiparagraf der naturligvis vil kunne fortolkes vilkårligt og situationsbestemt, når den udtrykkeligt bygger på den hovedforudsætning at EU-parlament og -råd fremover kan vedtage love og regler uden om de nationale parlamenter. Det er med andre ord mere union vi vil få, og det er dette mange af os er inderligt imod.



EU-toppen i både den gamle Barroso-kommission og den nye Juncker-kommission - begge i snævert samarbejde med den tyske kansler (som nu har siddet på posten i ti år) - har kuppet adskillige ting igennem (jf. henvisningerne, bl.a. Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU), men intet har været værre end Angela Merkels fatale åbning af flygtningesluserne den 5.9. i år, og det er dette vi må tage højde for nu. Mistilliden til EU-eliten er dyb og særdeles velbegrundet for alle der er imod mere union.

Mistilliden til statsminister Lars Løkke Rasmussen hører med i billedet, fordi tillid til de politiske ledere er en fundamental forudsætning for at et demokrati kan fungere efter hensigten. Og vi er mange her i landet der total mistede tilliden til Lars Løkke som følge af hans mange bilagssager. Han skulle aldrig have været statsminister igen - og Dansk Folkeparti, der faktisk blev større end Venstre ved valget, skulle aldrig have godkendt ham som statsminister. Nu hænger alle partier og hele befolkningen på ham - og det betyder så også, at et nej til EU-forslaget den 3. december er et tydeligt nej til Lars Løkke Rasmussen personligt.

I denne forbindelse må det fastlås at selve timiningen for folkeafstemningen er uhyre dårlig fra Lars Løkke Rasmussens side på grund af den nu meget store mistillid til hele EU i befolkningen. Løkke udskrev folkeafstemingen inden EU-krisen eskalerede som følge af flygtninge-invasionen fra og med 5.9. og den efterfølgende yderst alvorlige terrortrussel. Og han kan naturligvis ikke bebrejdes selve denne udvikling. Men han burde have taget konsekvensen af den og udskudt afstemingen straks det blev klart hvor alvorligt EU-krisen blev. Og da ydermere Storbritannien står over for en beslutning om forbliven eller ej i EU og dermed svære forhandlinger med EU-toppen om en traktatændring, burde også dette have givet anledning til udskydelsen af den danske afgørelse. Danmark bør klart støtte David Camerons kamp - og vente med eventuel ophævelse af dele af retsforbeholdet til efter afgørelsen om Storbritannien.



Det afgørende faktum netop nu i efteråret 2015 er at EU er i dyb krise som følge af Grækenlandsgælden, flygtningestrømmen, den interne uro i Tyskland langt ind i kanslerens eget parti, de voldsomt stigende udgifter til flygtninge, og de deraf afledte vanskeligheder med både budgetterne og valutaens stabilitet. EU er derfor også kommet ind i en dyb forandringsproces, hvis udfald ingen kan forudse. Det eneste positive resultat synes at være at det ligger klart for dagen at EU-parlamentet med socialdemokraten Martin Schulz som formand har fået en magt det aldrig burde have haft, og som er klart i strid med hele EU-samarbejdets oprindelige idé om et 'Fædrelandenes Europa'.

Der er følgeligt mange gode grunde til at stemme nej til til ophævelsen af retsforbeholdet den 3.12. Men hverken ja-siden eller nej-siden skal glæde sig for tidligt når valgresultatet foreligger, for uanset om det bliver et ja eller et nej, vil vanskelighederne nøgternt set kun tårne sig op de følgende måneder og år. Folk der påstår noget andet, er ikke pålidelige kommentatorer.

Først og fremmest bør det netop i en sådan situation understreges meget kraftigt, at det ikke er ja-siden der står for det rent fornuftige synspunkt, og nej-siden for det rent følelsesmæssige synspunkt. Tværtimod forholder det sig sådan, at folkeafstemningen trækker så mange store og langsigtede spørgsmål og problemer med sig, at det mest tåbelige er at bilde sig ind at den kun drejer sig om det formelle spørgsmål om retsforbeholdets bevarelse kontra en ny tilvalgsordning. Ingen kan sige med sikkerhed hvilke konsekvenser afstemningen får for Danmark, da ingen kan forudse med nogen grad af sikkerhed, hvordan EU ser ud om bare et halvt eller et helt år. Vælgerne bør altså bevare fatningen og træffe deres valg med fuld bevidsthed om både følelser og rent saglige argumenter. Følelser må aldrig undervurderes, for de dækker også det afgørende tillidsmæssige spørgsmål.



At stemme under pres i en oppisket stemning der er styret fuldstændigt af magthavere eller af oprørere ville være uansvarlig overgivelse til ren massesuggestion, men en sådan oppisket stemning foreligger ikke. Tværtimod har debatten været rolig og i vid udstrækning saglig, så det er allerede af den grund helt irrelevant at postulere at det skulle være mest fornuftigt at stemme ja eller mest fornuftigt at stemme nej den 3. december. Der er som nævnt fornuftige argumenter for begge dele, men usikkerheden om EU's fremtid er nu så stor, at folkeafstemningen forlængst skulle have været aflyst. Når det ikke er sket, må vælgerne jo stemme på ret så sofistikeret vis, altså ud fra en i virkeligheden ganske kompleks afvejning af om man mener udviklingen i øjeblikket går den rigtige vej og om EU's topledere overhovedet er i stand til at styre udviklingen eller om de bare lader stå til med det skjulte motiv at underminere de enkelte medlemslandes egen ret, vilje og kraft til at forsvare både deres egen suverænitet og hele Europas sjæl og kultur, den der har med progressiv sekularisering, kvindefrigørelse, refleksion, frihedsrettigheder og humor at gøre.

Intet valg og ingen folkeafstemning må forråde den sunde fornuft, for denne går ikke ind for bestemte dogmer om hverken det ene eller det andet, men ser udfordringerne og usikkerheden i øjnene - og prøver efter bedste evne at sørge for at der ved enhver afgørelse sker en afvejning af det to principper der synes at stride voldsomt mod hinanden, følelsen og fornuften. Men følelse og fornuft strider ikke mod hinanden, de arbejder tværtimod sammen med det fælles mål at sørge for overvægt af det gode i såvel individets som samfundets tilværelse. Kun den sunde fornuft kan gennem refleksionen sikre at der tages vare på såvel den praktiske verdens mange nyttebetonede og vigtige anliggender som den indre verdens mange meningsgivende og i sidste instans afgørende anliggender.

Ejvind Riisgård



Henvisninger:

Links til partierne:

Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance
Alternativet
Det Radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Det konservative Folkeparti

Link til Folkebevægelsen mod EU



Relevante artikler på Jernesalt:

Det klare nej til mere EU-union må og skal respekteres af ja-partierne  (7.12.15.)
Reaktionerne på den nye terror mod Europa skal ud over det militante og have fat i det eksistentielle  (19.11.15.)
Frygt ikke! - er det nødvendige svar på den nye terror mod Europa  (15.11.15.)

EU er mere splittet end nogensinde  (21.7.14.)
EU's statschefer valgte Juncker og lod hånt om folkets protester  (30.6.14.)
EP-valget en vælgerprotest der ikke kan fortrænges  (27.5.14.)
EU-førerskabet udskød endnu engang topstyring  (21.10.12.)
Europa lider  (28.9.12.)
EU-topmødet gav vækstpakke og særhjælp til Sydeuropa, men udskød euro-redning og centralisering  (30.6.12.)
EU-topmødet løste ikke modsætningen mellem stabilitetsprincip og vækstprincip  (25.5.12.)
Politisk bedrageri at trumfe tilslutning til Europagten igennem uden folkeafstemning  (19.12.11.)
EU splittes i to - uden at gældskrisen og vækstproblemet løses  (10.12.11.)
Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)



Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)

Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)



Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne  (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)
Problemer med tysk regeringsdannelse  (4.11.05.)
Merkel bliver ny kansler  (11.10.05.)
Tyske koalitionsregering godkendt af partierne  (15.11.05.)
Frygt og usikkerhed vandt det tyske valg  (20.9.05.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal