JERNESALT - eurokrise11c
ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.10.11.
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU
Først efter at have skrevet og offentliggjort gårsdagens kommentar til det overståede Euro-topmøde i Bruxelles er der fremkommet vigtige detaljer om beslutningerne. De rykker ikke ved selve den store usikkerhed om krisepakkens muligheder for at redde euroen på lidt længere sigt. Men detajerne gør det til gengæld helt klart, at der nu er ved at blive skabt et A-hold og et B-hold i EU, og at dette vil blive sanktioneret definitivt på topmøder i november og december. Hensigten fra kansler Merkels, præsident Sarkozys og kommissionsformand Barosos side er traktatændringer der kan træde i kraft til nytår og som ikke alene betyder at eurolandene får en superkommissær for eurozonen der skal overvåge de lande der ikke selv magter at overholde eurozonens regler og principper (posten overtages af den nuværende økonomikommissær for hele EU Olli Dehn), men også i praksis får en særdeles skarp adskillelse mellem de 17 euro-lande og de resterende 10 eu-lande uden for euroen.
Reelt blev adskillelsen praktisk gennemført på topmødet søndag aften og nat, idet euro-landene ikke blot, som de plejer, holdt møde for sig selv for at afgøre deres egne sager, men også udelukkede ikke-euro-landenes regeringschefer, embedsmænd og pressefolk fra overhovedet at opholde sig i den bygning mødet blev afholdt i så de kunne holde sig rimeligt orienterede om hvad der foregik. Dette kunne bl.a. DR's Bruxelles-korrespondent Ole Ryborg berette om i aftenens Deadline. Det er noget han aldrig har oplevet før, og det kan ikke betegnes som andet end et decideret statskup fra Barrosos, Merkels og Sarkozys side. Bliver denne praksis godkendt på de kommende eu-topmøder, er statskuppet fuldbyrdet. EU er i realiteten blevet delt i to. EU er ikke bare det man længe har talt om, nemlig et "EU i to hastigheder" (hvad en fysisk enhed som bekendt ikke kan præstere efter fysikkens love, men en formel politisk union åbenbart godt kan efter realpolitikkens love). Det er blevet et EU der består af en elite med skarp styring og en bred masse der består af dem der ikke har noget at skulle have sagt, men allernådigst kan få lov at hænge på så længe de vil og iøvrigt lever op til de krav som den snævre kreds af euro-lande juridisk har forpligtet sig til.
Kommentarerne her i landet har indtil dette øjeblik være sparsomme. Statsminister Helle Thorning-Schmidt, der i går var i Warszawa for at drøfte tingene med sin polske kollega der i indeværende halvår er formel formand for eu-rådet, dvs lejlighedsvis kransekagefigur, holdt sig til sine almindelige floskler som inkarneret eu-politiker. Men tyske Der Spiegel taler direkte om at der er skabt en ny hakkeorden i EU. I bladet påpeges også at den franske præsident nu ser sig som sin nations overlærer der føler sin position op til præsidentvalget betydeligt styrket, mens de tyske skatteydere må indstille sig på at skulle betale gildet, hvis det går galt med de svageste euro-lande og krisepakken viser sig at være helt utilstrækkelig. Man forstår på denne baggrund Barosos store begejstring over mødets udfald. Det er lige vand på hans og kommissionens mølle der kun kan male drømme om mere magt. Men også Angela Merkel kan glæde sig. Den tidligere ungdomsoprører, men nu realistiske og 'satte' eu-parlamentariker Daniel Cohn-Bendit beklager sig over, at det eneste parlament der nu har har noget at skulle have sagt i Europa er den tyske Bundestag!
Om grækerne vil affinde sig med at blive sat fuldstændigt under administration af bureakraterne i Bruxelles får stå hen - og det samme gælder italienerne hvis ministerpræsident Berlusconi blev sat eftertrykkeligt på plads af Merkel og Sarkozy i den forløbne uge, men formentlig har lovet langt mere end han kan holde. For briternes, svenskernes og danskernes vedkommende er spørgsmålet nu i hvilket omfang man vil acceptere den relle Neu-Ordnung i Europa. Det skal der nok blive debat om.
For Helle Thorning-Schmidts vedkommende kan kun siges, at hun får kam til sit hår, når hun til nytår overtager formandsskabet for eu-rådet. Alt tyder på at hun har pli nok til at spille spillet efter alle kunstens regler og vil blåstemple det hun får forelagt fra euro-landene uden alvorlige indvendinger, men at hun til gengæld på hjemmefronten kommer til at stå i et lidet flatterende lys som en socialdemokratisk partileder der har færre og færre af partiets traditionelle vælgere med sig.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Links til:
EU's officielle website
EU-kommissionen
EU-parlamentet
Bundestag
Der Spiegel online
Relevante artikler på Jernesalt:
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer (27.10.11.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse? (16.10.11.)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne (30.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige (11.8.11.)
Status over året 2010 (31.12.10.)
Status over året 2009 (31.12.09.)
EU's nye redningspakke (11.5.10.)
EU's storhedsdrømme definitivt bristet (20.11.09.)
EU-topmødet oktober 2009 (2.11.09.)
Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise (30.12.08.)
Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet (8.10.08.)
EU, Østudvidelsen og Tyrkiet (18.12.04.)
EU's store dag (2.5.04.)
Sammenbruddet i Bruxelles (17.12.03.)
Ny EU-traktat? (EU - 30.6.03.)
Polen stemte ja (Polen - 9.6.03.)
16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa
Den historiske EU-udvidelse (15.12.02.)
Irsk nej giver EU kvaler (15.6.08.)
Ingen folkeafstemning om EU-traktaten (12.12.07.)
EU's reformtraktat kom i hus (21.10.07)
Fransk og hollandsk nej (2.6.05.)
EU-forfatningen vedtaget af ministerrådet (21.6.04.)
Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|