|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.5.10.EU's nye redningspakkeAktiekurserne dykkede overalt på børserne torsdag-fredag. Først i USA (en overgang med 10 %) og siden fredag i Europa - med 4 % for Danmarks vedkommende. Det skulle svare til at danske aktionærer på et døgn blev 20 mia kroner fattigere, og det forsøgte man på tv at anskueliggøre med optælling af endeløse nytrykte pengesedler. Den slags siger ellers ingenting. For det første handles aktier ikke i kontanter, men ved indtastninger på computere, og for det andet er tallene så store at de er og bliver abstrakte størrelser for de fleste mennesker. Skal der endelig sammenlignes, må man ty til andre temmelig abstrakte størrelser som de forskellige landes bruttonationalprodukter. Det er jo netop et af problemerne med finanskriser, at de fremkommer ved kæmpestore fald på kursværdier der er fiktive i den forstand at de ikke repræsenterer realværdier som fx jord og bygninger som alle kan forholde sig til, men i langt højere grad anonyme investorers forventninger til markedsudviklingen, altså en decideret psykisk faktor der unddrager sig anskueliggørelse og forudsigelighed. Det påstås endda i det aktuelle tilfælde at den udløsende årsag til panikken i Wall Street skulle have været en tastefejl på en computer, nemlig et 'M' for millioner i stedet for 'B' for billioner (dansk milliarder) der på et sekund gjorde en bestemt aktie nærmest værdiløs. Om historien har noget på sig eller ej, kan være ligegyldigt. Den illustrerer ganske godt det faktum at det indimellem er rene tilfældigheder der udløser de store svingninger, hvorfor det er forståeligt at præsident Barrack Obama gerne ser en ændring af reglerne for kontrol så i det mindste den slags panik kan undgåes i fremtiden.Den reelle grund til panikken var dog Grækenlands finanskrise der indebar et akut behov for et kæmpemæssigt lån til undgåelse af statsbankerot. For nylig er det kommet frem at Grækenland har holdt sin enorme, over flere år oparbejdede statsgæld skjult. Men da det ikke længere gik, trak investorerne sig ud af investeringerne i landet - som det altid sker når de bliver nervøse og ikke kan overskue udviklingen. Deres reaktioner gjorde kun gældsproblemet endnu værre. Staten havde ikke råd til at afdrage gælden, og en statsbankerot ville blive følgen, hvis ikke der kom hjælp fra EU og IMF (Den Internationale Valuta Fond) i form af lånegarantier. Da hjælpen lod vente på sig, blev investorerne også nervøse for andre forgældede lande med svage økonomier som Spanien, Portugal og Irland. Der sker i den slags tilfælde kædereaktioner, som ikke kan standses med mindre nogen griber ind hurtigt og effektivt. Det skete så sent søndag, hvor EU's finansministre var samlede i Bruxelles i fuld erkendelse af at en beslutning skulle tages inden børserne åbnede mandag, da ellers selve euroen ville komme i farezonen med helt uoverskuelige følger for alle europæiske lande og USA. Den samlede lånepulje til Grækenland kom til at lyde på 750 mia euro eller næsten 6000 mia kroner), hvoraf de 250 mia euro er garanti fra IMF mens 500 mia kommer fra Den Europæiske Finansielle Stabiliseringsmekanisme, der igen er fordelt på 440 mia på en nyoprettet pulje som kun euro-landene hæfter for, og 60 mias udvidelse af den eksisterende pulje, som er fælles for alle 27 EU-lande, inkl. Danmark. I den sidste pulje hæfter hvert enkelt land med 2 % af deres samlede EU-bidrag, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige med et relativt lille beløb som ca. 9 mia kr. Børserne reagerede mandag omgående positivt. Kurserne steg - herhjemme endda rekordagtigt med over 6 %. De faldt de fleste steder lidt igen tirsdag (dog ikke i Danmark). Og det vil sige at den helt kortsigtede finanskrise er drevet over, idet Grækenlands økonomi er sikret nogle måneder frem, forudsat at landet gennemfører en voldsom nedskæring i alle offentlige udgifter. Udsigten til sådanne har allerede medført strejker og uroligheder i landet. For der er tale om et voldsomt indgreb i den daglige økonomi for det store flertal af befolkningen der har levet over evne i mange år og som vel at mærke ikke i tide har fået at vide, at ændringer var nødvendige. Det er ikke den siddende socialdemokratiske regering der har hovedansvaret for ulykkerne, men det er naturligvis den uroen umiddelbart går ud over. Og som sædvanligt i den slags tilfælde af desillusionering (som er set både i USA og på Island), retter mange almindelige mennesker naivt kritikken mod storkapitalen, som om det ville hjælpe at flå den. Det er netop den anden side af finanskrisers problemkompleks at den 'storkapital' vi taler om ikke er ansvarlige enkeltpersoner der kan hænges op af 'samfundet' på deres fejl og vovede spekulationer, men er et 'system' af fiktive værdier og relationer som er uden for enkeltmenneskers, regeringschefers, storbankers og internationale instansers kontrol. Og alt dette hænger igen sammen med at vi lever inden for den frie markedsøkonomis rammer - og ønsker at blive ved med det, fordi denne form for økonomi er den eneste der trods sine indbyggede risici sikrer den bevægelighed og konkurrence som er forudsætningen for økonomisk fremgang. Og den vil man under ingen omstændigheder skippe. Man kan diskutere om denne 'besættelse' af økonomisk fremgang ikke er gået alt for vidt, men skulle politikerne overhovedet så meget som drømme om at kurere folk for denne besættelse, ville man få endnu værre problemer med dem, for at indskrænke sig systematisk i økonomisk eller på anden måde ligger ikke til den menneskelige natur som grænseoverskridende væsen! Hvad EU angår kan det kun fastslås, at fællesskabet trods intern uenighed om hjælpens betimelighed - især med modstand fra tysk side - trods alt har vist fornøden og resolut handlekraft og foreløbigt undgået en generel storkrise. Problemerne er langt fra overstået, for dels er Spanien, Portugal og Irland i vanskeligheder, dels har Grækenland i realiteten kun fået respit sommeren over. Gældskrisen som sådan er ikke løst. Gælden er vokset og vokset i mange lande - og det er i grunden kun Danmark der har både en overkommelig gæld - og en overkommelig arbejdsløshed. Danmark er ikke med i Euro-samarbejdet - og selvom mange benytter den aktuelle EU-redning til at fremhæve Euroens velsignelser, så skal de danske politikere nok vare sig for at sætte en optagelse i Euro-samarbejdet på dagsordenen foreløbig. Det er noget pjat at brokke sig over at Danmark påtager sig sin lille del af hjælpen til Grækenland, selvom vi ikke er med i Euroen, for Grækenlands problem er indirekte hele EU's problem. Men det er langt fra sikkert at Danmark hører hjemme i euroen. Her står vi nok stadig nærmest den britiske skepsis, som ikke vil blive mindre hvis den konservative Cameron kommer til at danne regering. EU er fortsat et fællesskab af mange uens lande - og vil vedblive at være det. Landene er nødt til at hjælpe hinanden, men det ville være ønskeligt med lidt større ansvarlighed i mange af landene. Jan Jernewicz Henvisninger: Links til: EU-rådet EU-kommissionen Folketingets EU-oplysning Relevante artikler på Jernesalt: EU's storhedsdrømme definitivt bristet (20.11.09.) EU-topmødet oktober 2009 (2.11.09.) Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet (29.10.08.) Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet (8.10.08.) Artikler om EU Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Religion Artikler om Sekularisering At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen De psykiske grundprocesser Konsistens-etikken Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |