JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - sende52europalider

ARTIKEL FRA JERNESALT - 28.9.12.

Europa lider

Euroen eksisterer stadig - og det samme gør EU-kommissionsformand Barrosos og EU-præsident van Rompuys store drømme om en stærk union med centraliseret styring af alle landenes økonomier. Og vist er den Europæiske Centralbanks øverste chef, italieneren Mario Draghi - 'Super-Mario' - og den tyske Forbundsbanks chef Jens Wiedmann, trods kansler Merkels betænkeligheder, enedes om en beskeden opjustering af centralbankens muligheder for hjælp til betrængte euro-lande via en lile portion euroobligationer for simpelthen at forhindre euroens øjeblikkelige kollaps. Men både Grækenland og Spanien er i den desperate situation at de skal skære ned på deres i forvejen stærkt beskårne budgetter for at undgå at skulle bede Centralbanken om en hjælp der vil blive endnu dyrere.

Grækerne har mistet håbet og går på gaden i store demonstrationer for at sige fra over for den konservative ministerpræsident Antonis Samaras ekstra besparelser på 11,5 mia euro over de næste to år, som er aftalt med de internationale långivere. Arbejdsløsheden er over 27 procent, og lønningerne i det offentlige er reduceret så kraftigt at flere og flere ikke længere kan forsørge deres familier.

Spanien har en arbejdsløshed på 25 procent. Befolkningen strejker i vidt omfang fordi der allerede er sket drastiske nedskæringer og besparelser, og den konservative ministerpræsident Mariano Rajoy kan kun bebude yderligere nedskæringer som følge af et større underskud på budgettet end forventet. Der er penge i statskassen endnu, lyder det trøstende fra økonomerne, men landet er ude af stand til at nedbringe underskuddet på finanloven til det niveau EU forlanger for at give hjælp. Og Rajoy vil ikke bede om yderligere hjælp på nuværende tidspunkt, fordi han frygter valgene i Baskerlandet og Asturien. Løsrivelsesbevægelserne styrkes i mange regioner.

Hovedproblemet begge steder er at landene - hvis man må udtrykke det på husholdningsøkonomisk sprog - sidder i gæld til op over skorstenen og er ude af stand til at klare nedbringelsen på normal vis ved at arbejde sig ud af den og betale af stille og roligt. For der er stor og stigende ledighed; privatøkonomierne lider - og staten mister indtægter og må skære ned, hvad der igen betyder lønnedgang for mange og endnu flere arbejdsløse i både den offentlige og den private sektor. Den sociale uro stiger foruroligende uden at der vel at mærke er nogen udsigt til en bedre økonomi på længere sigt. Mange unge flygter til andre lande. Hjælp udefra er nødvendig, og den bliver på hårde betingelser, måske så hårde at i hvert fald Grækenland må forlade euroen.

Den kedelige og ubarmhjertige kendsgerning for hele Euro-sammenslutningen og Europa er - som vi påpegede her på siderne den 25.5., jvf artikel - at der kun kan skabes vækst i EU ved at landene finder ud af på en eller anden måde at omgå de stramme regler for gældssætning der skal sikre stabiliteten i EU. Vi tilføjede dengang at EU's ledere og centralbankchefer endnu i nogen grad havde held med at opretholde stabiliteten, men også at de uløste problemer i Grækenland, Spanien og Italien satte dem under stigende pres. Men som bekendt er der også store økonomiske og beskæftigelsesmæssige problemer i Portugal og Frankrig (præsident Hollande har netop bebudet drastiske nedskæringer).

Man kan derfor dårligt komme til andet resultat end at Europa lider - ligesom USA og Mellemøsten, og så ses endda bort fra at Europa geografisk går til Ural, og at både Rusland, Hviderusland og Ukraine har store politiske problemer - og allerede af den grund holdes ude fra et stort europæisk fællesskab.

Der er derfor grund til at minde om den advarende analyse der for et par måneder siden kom fra den amerikanske økonom og nobelpristager Joseph Stiglitz, for han sammenlignede direkte euroen med en fange på et fængsels dødsgang der endnu en gang har fået sin henrettelse udsat! Også euroens kollaps er udsat, men hvor længe, spurgte han.

Stiglitz påpeger at EUs ledere ikke blot har været begejstret for det indre marked, men stolede så blindt på markederne at de lod en stor boligboble vokse frem uden at gribe ind. Det ramte som bekendt hele banksystemet, som altid på det jordnære, nationale plan er afhængig af regeringernes evne til at holde hånden over de enkelte banker. For hvis ikke regeringerne er i stand til dette, forsvinder tilliden til bankerne. Derfor er det afgørende at de enkelte lande fører en ansvarlig økonomisk politik - som først og fremmest Tyskland, men også Danmark har gjort.

Ideen om Euroen som fælles valuta for mange EU-lande havde gode intentioner, men havde også den indbyggede fejl, at de enkelte landes egne økonomier og konkurrenceevne ikke kom til at påvirke valutakursen som under normale forhold med nationale valutaer. De enkelte lande kunne føre uansvarlig politik og stifte større gæld end de havde muligheder for at betale og afdrage, hvis konjunkturerne vendte. Problematikken blev først helt og ubestrideligt tydelig da krisen kom og visse banker kom i knibe (først i USA). Systemerne blev ustabile. Men som Stiglitz påpeger, havde Spanien og andre kriseramte lande faktisk overskud på budgettet inden krisen kom. Det var krisen (bankkrisen) der skabte underskuddene, ikke omvendt!

Når det forsigtige Tyskland under kansler Merkel er nærmest panisk angst for at blive sorteper over for mindre tilbageholdende lande, skyldes det at kapitalen i vid udstrækning er søgt til Tyskland på grund af en gunstig kombination af gevinst og sikkerhed, men netop her ligger også dilemmaet: Foregangslandet Tyskland vil først og fremmest have budgetdisciplin i hele EU - og det ødelægger mulighederne for vækst. De økonomiske stramninger undergraver selve evnen til at indfri gæld. Investeringerne falder - og man kommer ind i en ond spiral (som det ses i Grækenland og Spanien). I Danmark har vi ikke uhåndterlig gæld, men regeringen holder af forsigtighedsgrunde netop på en så stram budgetdisciplin at al snakken om kickstart af økonomien ser ud til at blive ved de gyldne løfter - eller kommer til at afhænge af konjunkturerne (i værste fald hjælp fra Kina!).

Det er ubestrideligt at Europa lider - og vil blive ved med at lide flere år endnu. Om euroen bliver reddet, får stå hen. Men det er i og for sig ligegyldigt på længere sigt, for den er et misfoster, der i realiteten undergraver de enkelte nationers forpligtelse til at føre ansvarlig politik og sørge for opretholdelse af optimal konkurrencevne.

Det vigtigste turde være at EU ikke forfølger den dødssyge tanke, som ellers er de fungerende lederes hede drøm, at blive en fasttømret union med central styring af alle landenes økonomier. EU var fra starten en udmærket idé som et frit marked, men markedet forbliver ikke frit med en fælles valuta har erfaringen vist. Og EU bliver heller ikke et åbent samfund der efterhånden kan opbygge et godt og tæt samarbejde med de europæiske lande der i dag står uden for fællesskabet, men kulturelt hører med.

De øjeblikkelige problemer har ingen nem eller hurtig løsning. Europa vil lide mange år endnu. Men lidelsen vil kun blive større med mere unionsdannelse og centralstyring. Europa bør forblive et fædrelandenes Europa med størst muligt økonomisk og politisk ansvar for de enkelte lande.

Peer Sendemand

Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

USA lider  (26.9.12.)
Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)
Mellemøsten lider  (15.09.12.)