|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.6.11.Kontroversielle grænsedragningerKontroversiel grænsekontrol over for EU-landeKontroversiel afgrænsning af eksperters udsagn Henvisninger Kontroversiel grænsekontrol over for EU-lande Til toppen Næste Som anført i artiklen her på siderne den 12.5.11. blev øget grænsekontrol led i det politiske forlig om tilbagetrækningsreformen, idet Dansk Folkeparti for at sige ja til ændringer i efterlønsordningen krævede og fik visse modydelser så som forhøjede strafferammer for hjemmerøverier og altså en ændring af grænsekontrollen. Denne skulle primært dæmme op for en fri og ukontrolleret indrejse til Danmark af personer som var absolut uønskede, hvilket fx ville sige kriminelle bander fra Østeuropa. Der var tale om en regulær studehandel, idet de to nævnte modydelser ikke har noget med tilbagetrækningsreformen som sådan at gøre. Men sådan er politik - og for Dansk Folkeparti var det væsentligt at få indrømmelser der virkeligt vægtede i partiets og partivælgernes vurderinger. DF ønsker at der skal træffes modforanstaltninger mod de former for kriminalitet som også et meget stort flertal af befolkningen og folketinget er inderligt imod. Det man kan spørge om er selvfølgelig om forslagene vil hjælpe synderligt, men i hvert fald hvad angår grænsekontrollen var der fra starten bred enighed i folketinget. Når forslaget hurtigt blev kontroversielt - og til sidst kun blev vedtaget med kristendemokraten Per Ørum Jørgensens 90. mandat - så skyldtes det en række EU-landes protester under henvisning til at forslaget skulle stride mod Schengen Aftalen af 1985, som Danmark ratificerede i 1997. Denne aftale skulle netop sikre borgernes frie bevægelighed inden for EU ved at afskaffe tidligere tiders grænse- og paskontrol, idet dog Irland og Storbritannien holdt sig udenfor, mens nordiske lande som Norge og Island tilsluttede sig selvom de ikke er medlemmer af EU. Græsenkontroller ved EU's ydre grænser blev samtidigt skærpet. Per Ørum fik ændret formuleringen af forslaget således at det udtrykkeligt kommer til at fremgå at den skærpede danske grænsekontrol skal holde sig inden for Schengen Aftalen. Dette har for så vidt hele tiden været VK-regeringens hensigt, men protesterne fra navnlig Tyskland har rejst tvivl om hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre. Tvivlerne tør ikke hævde at lovforslaget er i direkte uoverensstemmelse med Schengen Aftalens jura, men til gengæld at det er i strid med aftalens ånd. Men under alle omstændigheder er der blevet truet med indbringelse af sagen for EU's domstol, ligesom forskellige eksperter har undsagt lovforslagets holdbarhed. Dette har straks ført til en særskilt strid mellem politikere og enkelte eksperter, og den kørte hurtigt op i en retorik der afslørede meget subjektive udsagn fra de såkaldte eksperter og til gengæld meget hårde bemærkninger fra politikernes side om eksperter i almindelighed. Striden om grænsekontrollen blev altså også en strid om eksperterne eller rettere om forsøg på en tvivlsom afgrænsning af disses ytringsfrihed. Dette må vi derfor se på i et særskilt afsnit nedenfor, ikke mindst fordi den er helt i tråd med den salut som fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen kom med mod 'smagsdommerne'. Jf. artiklen Eksperterne, pressen og folkestyret (9.9.02.) Men først om selve den påtænkte grænsekontrol ved grænserne til Tyskland og Sverige. Det bærende i forslaget synes at være en hurtig forøgelse af antallet af toldere med 50 mand, som skal placeres i Padborg, Rødby Havn, Gedser Havn og Helsingør Havn. Dette er også oppositionspartierne S og SF med på, så dette er ikke i sig selv kontroversielt. Derimod er der strid om grænsebommene, idet der i hvert fald ved Frøslev er påtænkt 2 bomme på hhv. 4 m og 3½ m længde som dækker hele vejbanen, indklusiv nødspor, ligesom 2 tilhørende lysmaster skal sørge for stopblinket. Det sjove er at disse nye grænsebomme er blevet aftalt tilbage i 2008 som led i en finanslovsaftale netop for at styrke kontrollen ved grænseovergangen og specielt bekæmpe menneskesmugling og narkotikasmugling. Bommene skal simpelthen gøre det lettere for tolderne at udføre deres arbejde, og de synes ikke i strid med den gældende Schengen Aftale. Men i den nye forligsaftale med DF bliver der givet grønt lys for større kontrolanlæg ved grænsen - og selv om sådanne ikke er det samme som grænsebomme, bl.a. fordi de omfatter helt moderne scanningsanlæg - så er det her striden står, her S og SF siger fra, her især tyskerne (EU) siger fra, og her også visse eksperter siger fra. Men det bør straks tilføjes at regeringsforslaget ikke - som hævdet af kritikerne - generelt indfører permanent paskontrol og ikke generelt vil forsinke den glidende trafik, men alene prøve at fange mistænkelige køretøjer, dvs køretøjer med narko eller illegale flygtninge samt banderelation. Om det vil være effektivt, og om det vil kunne retfærdiggøres over for EU-kommissionen og nabolandende får stå hen. Udenrigsminister Lene Espersen har haft travlt med at forklare forslaget og dets formål for såvel de fremmede ambassadører i landet som udenrigsministerierne i Tyskland, Polen og Bruxelles. Det bør i denne forbindelse huskes at allerede Schengen Aftalen var kontroversiel i 1985, fordi man nok dengang kunne se den store symbolske betydning for EF/EU-integrationen, men samtidigt måtte konstatere at opgivelsen af personkontrollen ved grænsen var et så følsomt spørgsmål, at det var vanskeligt at forene medlemsstaternes forskellige synspunkter "Enkelte lande mente imidlertid, at den fri grænsepassage for personer var så vigtig en målsætning, at de valgte at iværksætte et tættere samarbejde herom ved siden af EF-samarbejdet. Den daværende tyske forbundskansler, Helmuth Kohl, og den daværende franske præsident, Francois Mitterand, indgik således i juli 1984 en bilateral aftale om at lette grænsekontrollen mellem de to lande (Saarbrücken-aftalen). Initiativet fik hurtigt tilslutning fra Benelux-landene, hvilket førte til Schengen-aftalen fra 1985." (Kilde: Folketingets EU-oplysning) Og det er fortsat sagen i en nøddeskal: Medlemslandene var og er delte i spørgsmålet om hvor meget kommissionen skal bestemme og hvor meget der skal være overladt til medlemslandene selv. Nogle af de store lande som Tyskland er meget ivrige for fælles regler, hvad der i den aktuelle strid giver sig udslag i at såvel kansler Merkel som udenrigsminister Westerwelle har advaret Danmark. Westerwelle har på et møde med den danske udenrigsminister i mandags kaldt nyopførelsen af toldanlæg ved grænsen for et 'menetekel' mod friheden i Europa, dvs et varsel om dens undergang. Intet mindre! Det synes i mange hovedstæder glemt at de Gaulle i sin tid altid talte om EF (EU) som et 'fædrelandenes Europa', dvs som et Europa der bestod af selvstændige, suveræne stater. Kommissærernes drøm har altid været det modsatte, nemlig et fuldt forenet Europa, en ægte 'union' med egen præsident og udenrigsminister - ligesom det også var det for fhv. præsident Giscard d'Estaing, der lavede udkastet til den nyeste traktat. Men det er ikke lykkedes at skabe denne mastodont, selvom bureaukratiet i Bruxelles unægteligt har fået stadig mere magt. Det kontroversielle ved det nye danske forslag om øget grænsekontrol må derfor ses som et led i kampen mod at lade al for megen suverænitet overgå til bureaukraterne i Bruxelles - og det har Dansk Folkeparti naturligvis helt bevidst spillet på, og det ser også ud til at partiet ifølge meningsmålingerne vil blive belønnet for det. Ulykken er jo at Danmark vitterligt siden Østlandenes indtræden i Schengen Aftalen er blevet udsat for en stigende kriminalitet gennem øget indrejse af kriminelle personer og deres gods, og at skarp og teknisk helt moderniseret grænsekontrol ved de danske grænser synes det mest effektive middel. Det kan de fleste almindelige mennesker se, og nogle kan endog se Schengen Aftalens brist i et udvidet EU, men ikke bureaukraterne i Bruxelles og ikke kommissærerne eller eksperterne. Eksemplerne på at Bruxelles-juristerne ikke kan skelne mellem EU's interesser og de enkelte medlemslandes interesser er legio - og ofte helt ude på absurditetens niveau. Man behøver blot at nævne ideerne om at forbyde karklude eller skæve agurker. Det allersidste eksempel er kommissionens indblanding i svenskernes jagt på ulve. Den vil man prøve at standse under henvisning til fredningen af disse dyr, skønt ulvene i Sverige efterhånden er blevet så mange i tal at de er en stigende trussel mod mennesker og kvæg. Og euroens store svaghed er et andet betændt område i EU. Landene vil jo i realiteten ikke opgive forsvaret af deres egne penge - og derfor er den fælles valuta under stigende pres fra nationale ubalancer i finanserne og kan specielt ikke holde til virkeligt alvorlige kriser som den aktuelle i Grækenland og Portugal. Socialdemokraterne har netop bebudet at de vil holde folkeafstemning om de danske EU-forbehold hvis/når de vinder valget, men klogeligt har de udtrykkeligt undtaget Euroen. Flertallet af danskerne vil ikke opgive dette forbehold. Og det har de såmænd gode grunde til ikke at ville. Kontroversiel afgrænsning af eksperters udsagn Til toppen Næste Alle disse stridspunkter har så nu med 'grænsekontrollen' ført til en opblussen af den ældgamle krig mellem politikere og eksperter om eksperternes ret til at komme med yderst subjektive vurderinger. Især en enkelt ekspert er kommet i skudlinjen, nemlig den 47-årige cand.scient.pol. Marlene Wind der er professor og centerleder på 'Center for Europæisk Politik' ved Københanvs Universitet. Hun er EU-forsker og -formidler - og har været meget benyttet af medierne som kommentator. Men hun har aldrig lagt skjul på at hun går helhjertet ind for, ja, brænder for EU som overordnet instans - og hun er tilmed både bramfri og stridslysten. Og hvad værre er: hun synes komplet ude af stand til at forstå at nogen kan være modstander af EU og EU's overformynderi og have gode grunde til det. Marlene Wind har i den aktuelle debat stemplet regeringens unægteligt ikke alt for heldige håndtering af sagen som uprofessionel, men hun har derudover ikke holdt sig tilbage fra at kalde selve aftalen for valgflæsk som "appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund". Dette sidste udtryk har hun dog fortrudt, fordi det er 'nedladende' (som om det var det eneste det er). Men ellers fortryder hun intet, for som hun siger til Politiken: "Jeg er en ligefrem person. Jeg giver altid kontant afregning, råt for usødet. Sådan er jeg bare, og indimellem kan jeg skræmme selv min mand fra vid og sans." Hun siger også at hun ikke vil leve op til rollen som 'kedelig professortype'. Hun finder det tværtimod grotesk at hun kritiseres så hårdt for sin kommunikation, når nu kommunikationspriserne regner ned over hende! Hun får også opbakning fra den danske leder af den uafhængige tænketank European Policy Centre, Hans Martens, der erklærer at Wind er en af de absolut førende eksperter når det gælder EU. Hendes faglighed er i top, hun er en virkelig dygtig forsker, påstår han (og man er øjeblikkeligt klar over hvor han selv står!). Der er bare det ved det, at EU allerede på grund af sin størrelse og historiske udviklingsproces er så kompleks en organisation at ingen kan vide alt om den. En af Winds argeste kritikere i den aktuelle sag, Venstre-ministeren Søren Pind, understreger derfor bl.a. at hun ikke er jurist (og ikke kan vurdere sagen bedre end regeringens jurister), men at hun politiserer. Hendes svar er det billige argument at angrebene fra politikerne er spin som skal fjerne opmærksomheden fra regeringens problemer med at overbevise EU-partnerne om lovligheden af Dansk Folkepartis krav. Man kan dårligt fortænke Pind i at falde for fristelsen til at kalde Wind for 'Halv-vind', og ej heller Wind i at svare igen med et Vissen-Pind. Primitiv polemik på gymnasiast-niveau, Så Christian Kock må græmme sig. Marlene Wind er - ikke overraskende - blevet bakket op af sin øverste chef, Københavns Universitets rektor Ralf Henningsen, der jo selv har erfaret hvad det vil sige at få ørerne i medie-maskinen, men som understreger forskernes principielle ret til at udtale sig. Og det skal heller ikke glemmes i denne sag, at grundlovens sikrer enhver borger ret til at udtale sig om alt muligt, endda på en måde der svarer til den enkeltes åndelige niveau. Hvad der er problemet er og bliver imidlertid at Marlene Wind har udtalt sig på en sådan bramfri og polemisk måde at allerede dette gør hende politiserende. Det har hun naturligvis også sin fulde ret til at være, men det diskvalificerer hende omgående som uvildig ekspert, og så kan det iøvrigt godt være at hun helt bevidst undlader at udtale sig professor-kedeligt - og derfor også kan indkassere kommunikationspriser. Tingene hænger sammen. Og vil et menneske i medierne og skaffe sig kommunikationsfolkenes anerkendelse, så skal hun selvfølgelig ikke udtale sig tørt, sagligt og kedeligt, men smøre tykt på og være bramfri og gerne fremture med deciderede skældsord. En mere tilbageholdende og fornuftig professor ved et af vore førende universiteter har til Politiken (16.6.) sagt at han normalt aldrig udtaler sig til medierne. Nu gør han det, men vel at mærke anonymnt, for han skal åbenbart ikke nyde noget af at få ørerne i mediemaskinen. Han påpeger derimod stilfærdigt, at "Det drejer sig alene om at jeg ikke ønsker at blive medieslidt og kommentere sager i tide og utide. Ofte ender man med at skulle være forhåndsdommer på et tyndt grundlag. Hvis man går i medierne hele tiden, får man til sidst ry for at være lidt af en halvjournalist, som der står mindre respekt om i faglige kredse". Og se dette ræsonnement turde være yderst relevant for den aktuelle sag. Kommmunikationschef Jens Holbech forklarer da også til Politiken, at "Problemet er at forskerne er så meget i medierne, at borgerne til sidst ikke opfatter dem som forskere længere, men som en del af mediebilledet. Det skal forskere være bevidste om, og på universiteterne prøver vi at skabe nogle kanaler for journalister, så det bliver lettere at finde frem til andre end dem der står i lommebogen....." Måske har disse argumenter påvirket Marlene Wind, for hun har efter aftale med sin chef for Statskundskabs-instituttet ved KU Lars Bo Kaspersen fredag meddelt at hun holder en pause som kommentator i medierne. Onde tunger vil vide at chefen har tvunget hende til pausen, men det er den slags man hverken kan bevise eller modbevise. Hovedsagen er at hun holder pause - og at dette under alle omstændigheder er et umisforståeligt vink til andre om ikke at gå over stregen. Da nogle af politikerne har udtalt sig på en sådan afstandtagende måde over for Marlene Wind at det nærmest har lydt som om de mener at hun slet ikke har nogen ret til at ytre sig i den offentlige debat, er det vigtigt at blive ved med at slå fast, at enhver borger her i landet - uanset sin stilling og kompetence - har ret til at blande sig i debatten og sige hvad han eller hun mener. Problemet med såkaldte eksperter er at de ofte udtaler sig om noget de ikke har mere forstand på end almindelige dødelige, men i kraft af mediernes brug af dem som eksperter, forskere og videnskabsmænd fremtræder som om det de siger er den uvildige, objektive sandhed, endog på punkter hvor en sådan slet ikke findes. Vi har mange særdeles kloge og kompetente forskere der udtaler sig til medierne som eksperter på upåklagelig saglig vis. Man behøver blot nævne en terrorist-ekspert som Lars Erslev Andersen eller USA-eksperter som Niels Bjerre Poulsen og Mads Fuglede. Også de økonomiske vismænd hører til gruppen. Disse folk kan meget vel røbe deres egne, helt personlige synspunkter, hvis de bliver spurgt, men i så fald understreger de at synspunkterne er personlige. Det utilladelige er at fremsætte subjektive meninger som om de var objektive, uvildige eller 'videnskabelige'. Det er jo ikke bedre end når skuespillere tager en hvid kittel på og i reklamer på tv med autoritativ stemmeføring anbefaler et bestemt produkt med henvisning til hvad "videnskaben siger". Det er jo bluff. Faktisk er det en væsentlig del af kunsten af være videnskabsmand at gøre det modsatte, nemlig at sondre meget skarpt mellem objektiv og subjektiv sandhed. Ja, det er en vigtig del af selve det oplysningsprojekt som videnskaben bidrager til. Og her er der absolut ingen afgrænsning af deres ytringsfrihed eller oplysningsforpligtelse. Derfor er Marlene Wind i den aktuelle sag selv ude om den hårde medfart. Hun bidrager ikke til oplysningen i almindelighed eller EU-oplysningen i særdeleshed. Hun er i sin gode ret til at politisere alt det hun vil som privat borger og EU-tilhænger, men ikke som forsker eller ekspert. Tværtimod undergraver hun med sin åbenlyse politiseren forskeres muligheder for at komme med kompetente ekspertråd der bliver taget alvorligt. Og når hun oven i købet kun kan beklage udsagnene om 'den indre svinehund' hos tilhængere af øget grænsekontrol, så afslører hun det mest beklagelige overhovedet hos en forsker, nemlig at hun ikke er i stand til at forstå fornuften i synspunkter hun ikke deler, men automatisk tillægger dem alle mulige dårlige psykiske tilbøjeligheder. Jan Jernewicz Henvisninger: Til toppen Links til: Schengen-aftalen Danmarks tiltrædelse af aftalen Relevante artikler på Jernesalt: Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform (14.5.11.) Øget grænsekontrol som led i politisk forlig (12.5.11.) Hvad skal vi med værdikamp? (31.3.11.) At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål (4.2.11.) Pia Kjærsgaard truet på livet af fremmedelementer (19.2.10.) Kultureliten og folket (5.8.09.) DF og ytringsfriheden (9.10.06.) Dansk Folkeparti og den nationalistiske ekstremisme (22.8.06) Er Lars Løkkes realisme en ideologi? (30.4.10.) Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma (11.4.10.) Lars Løkke bliver ved det gamle - men Pia Kjærsgaard spøger stadig (9.8.09.) Status over året 2009 (31.12.09.) EU's storhedsdrømme definitivt bristet (20.11.09.) Udlændingeforliget mellem regeringen og DF (25.9.08.) EU-domstolen blander sig i dansk udlændingepolitik (5.8.08.) Ingen folkeafstemning om EU-traktaten (12.12.07.) Eksperterne, pressen og folkestyret (9.9.02.) Den smalle retorik fejler - Naivitet og fordummelse i politik V (17.3.11.) Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV (14.3.11.) Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III (10.3.11.) Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II (8.3.11.) Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik) (4.3.11.) Artikler om Danmark Artikler om EU Artikler om Medier Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler: Oversigter over artikler om Samfund (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Oversigter over artikler om Eksistens (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Oversigter over artikler om Sekularisering (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |