JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - eu08indblanding

ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.8.08.

EU-domstolen blander sig i dansk udlændingepolitik

Den stramme udlændingepolitik er basis for VK-regeringens parlamentariske flertal, fordi den støttes og forlanges af Dansk Folkeparti, og den er desuden grunden til at en alternativ regering fortsat er meget svær at få øje på fordi den stramme linje støttes af socialdemokraterne (samt Ny Alliance).

Stramningen indebærer den såkaldte 24-års-regel for familiesammenføringen: En dansk statsborger kan ikke få opholdstilladelse til sin ægtefælle fra et andet land, medmindre denne er fyldt 24 år og iøvrigt opfylder tilknytningskravet. Reglen er primært etableret for at forhindre tvangsægteskaber, men rammer desværre også helt almindelige unge parforhold der er indgået af ren og skær kærlighed. Disse har derfor hidtil måtte affinde sig med at bosætte sig uden for Danmarks grænser, fx i Malmø, indtil ægtefællen uden EU-borgerskab fyldte 24 år.

Men den 10. juli påviste Berlingske Tidende at reglen kan omgås, hvis den ægtefælle der ikke er EU-borger har haft nogle få ugers arbejdsophold i et andet EU-land. Dette siger et EU-direktiv fra 2003, men det har Udlændingeservice blot ikke informeret de berørte par om. Derfor har Ombudsmanden nu bedt Udlændingeservice om en redegørelse og også inddraget Integrationsministeriets hidtidige vejledning i sin undersøgelse. Ministeriet beskyldes bl.a. for at have undladt at svare på stillede spørgsmål.

Den 25. juli afsagde EU-domstolen eller rettere 'EF-domstolen', som den i 1952 etablerede domstol stadigt hedder, en særdeles klar kendelse der giver EU-borgere ret til at flytte tilbage til deres hjemland med en udenlandsk ægtefælle selvom denne ikke har opholdstilladelse i det EU-land parret kommer fra.

Der er mange aspekter i sagen, herunder naturligvis de menneskelige ulemper for adskillige par. De kan måske ende som erstatningssager. Mere principielt er det et problem hvis Udlændingeservice og Integrationsministeriet har givet forkert eller mangelfuld vejledning. Specielt er det påfaldende at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har været så fåmælt om sagen lige indtil dommen kom den 25. juli. Hun har været en alt andet end heldig minister. Hun har faktisk været en overraskende dårlig minister, fordi hun gang på gang har været afvisende over for pressen og offentligheden. Hun, der ellers ikke har holdt sig tilbage når det gjaldt en kommentar til aktuelle begivenheder, har fra samme dag hun blev minister pludseligt pukket på arbejdsro til at sætte sig ind i stoffet, forhandle med andre og træffe en afgørelse. Hun har simpelthen været en elendig kommunikator, hvad der har udløst stigende kritik, så hun på et tidspunkt har overvejet at træde tilbage.

I den aktuelle sag er hun også blevet angrebet af Dansk Folkeparti, men skaffede sig da fred en stakket frist ved ret overraskende at lade sig interviewe til TV2 og her komme med et direkte angreb på EU-domstolen: "Det er et demokratisk dilemma, at man har en dansk folkeafstemning om det indre marked, man har et ministerråd og et parlament og så videre. Og så har vi en EF-domstol, som går langt videre end vi efter min mening kender det fra menneskerettighedsdomstolen og de danske domstole. En domstol der går længere ud af en tangent med en slags selvskabt ret."

Sagen kan under alle omstændigheder blive ubehagelig for både ministeren og regeringen, hvis det viser sig at embedsmændene i Udlændingeservice faktisk skulle have fremført deres advarsler. Det vil undersøgelserne vise. Hans Engell har ligefrem antydet en mulig parallelitet til Tamilsagen, men det turde været vildt overdrevet, for i den sag var der fra justitsminister Ninn-Hansens side tale om en bevidst vildledning. Langt snarere er der i den nye sag tale om en gordisk knude: en måske uløselig konflikt mellem EU-reglerne og dansk politik.

Derfor er det bemærkelsesværdigt at 10 EU-lande ud over Danmark er imod EF-domstolens afgørelse, herunder Storbritannien, Tyskland, Holland, Finland og Tjekkiet. Alle lande har i princippet godkendt opholdsretsdirektivet fra 2003, og daværende integrationsminister Bertel Haarder skal have gjort Folketingets Europaudvalg udtrykkeligt opmærksom på de mulige konsekvenser af direktivet. Dansk Institut for Internationale Studier har i en rapport påpeget kollisionen mellem EU og de danske regler. Men regeringen har med henvisning til en konkret dom i 2003 alligevel hidtil ment at have EF-domstolen på sin side. Problemet er at domstolen reelt har ændret sin fortolkningspraksis - og efter nogens mening simpelthen er blevet politiserende.

Den socialdemokratiske formand for Europaudvalget Svend Auken har netop i et indlæg i Politiken påpeget at domstolens fortolkningspraksis har været 'udvidende' eller 'aktivistisk' og dermed står i kontrast til en traditionel dansk opfattelse af en domstols rolle. EF-domstolen ser det "som en vigtig opgave at fremme integrationen i Europa og give de grundlæggende principper om fri bevægelighed så vid en konsekvens som muligt", skriver han. Og han nævner at udvalget har anbefalet at EU-reglerne bliver skrevet så præcist at der ikke er spillerum for en udvidende fortolkning.

Problemet med hensyn til det sidste er - som understreget af professor i EU-ret Jens Hartig Danielsen - at brugen af vage formuleringer ofte er den eneste måde for landene at blive enige om en tekst på! Måske skulle man stramme denne erkendelse en kende: Problemet er at EF-domstolen (og andre EU-instanser) udnytter de vage formuleringer fra politikernes side til at føre aktivistisk eller ekspanderende EU-politik på.

Dette har EU-eksperten, professor i EU-ret Hjalte Rasmussen påpeget. Han har i mere end tyve år netop kritiseret EF-domstolen for at være politiserende. Og han gør i forbindelse med den aktuelle sag opmærksom på at domstolen siden sin oprettelse i 1952 har afsagt cirka 20.000 domme, hvoraf de 18.000 er problemløse. Men "i de sidste 2000 er der blandet politiske lodder i Fru Justitias kurv, og det har gjort meget ondt i medlemslandenes suverænitet".

Hjalte Rasmussen mener at regeringerne er lunkne, mens EF-domstolen bare maser på. Hans fornemmelse er at hollænderne og irerne stemte nej til traktaten, fordi de følte at deres suverænitet blev spist op af alle disse domme der er kommet snigende som en tyv om natten. Og han mener derfor at det nu er på tide at regeringerne sætter domstolen på plads.

"Nu må der civil ulydighed til. I 40 år har medlemslandene jamret og pebet over domme fra EF-domstolen, men de har aldrig taget opgøret. Nu må vi have en bred, europæisk diskussion om, hvad det er for en union vi vil have, og hvem der skal gennemføre den."

Da en frisk meningsmåling har vist at et stort flertal af den danske befolkning mener at dansk lovgivning bør stå over EF-domstolen, er det ikke så underligt at Dansk Folkeparti forlanger klarhed fra regeringens og navnlig statsministerens side. Venstres politiske ordfører Inger Støjberg kan nok så meget hævde, at Dansk Folkeparti ikke får indflydelse på regeringens EU-politik, fordi partiet siger nej til EU, for dette tæller ikke i praksis eftersom partiet accepterer medlemsskabet og er garant for regeringens beståen.

Tøger Seidenfaden giver naturligvis sin leder i Politiken 2.8. overskriften 'Nationalhysteri'. "At politikere fra V og K nu taler om at Danmark skal gå til angreb på domstolen og lade hånt om gældende ret, er det hidtil mest ekstreme udtryk for, hvilket værdipolitisk galehus VKO-regimentet har udviklet sig til", skriver han, selvom ingen lader hånt om gældende ret, men ser et problem i en glidende ret.

Berlingske Tidende har ikke destomindre fuldstændigt ret i, hvad det slår fast i lederen 4.8., at debatten om Udlændingeservices vejledning eller snarere vildledning om danske statsborgeres mulighed for at bruge EU-regler om arbejdskraftens frie bevægelighed om noget "har cementeret opfattelsen hos mange vælgere af EU som et sted hvorfra bureaukrater - her i form af dommere med venstresnoede motiver - påtvinger danske vælgere regler der går lige lukt imod alt, hvad vælgerne og Folketingets flertal ønsker". Folket opfatter EF-domstolen som Den store Satan. Alle de værste fordomme om EU er således ført til protokols, og Dansk Folkeparti kan næppe få armene ned i begejstring..... Og lederen slutter med følgende salut: "EF-domstolen skal ikke drive lovgivningsarbejdet i EU. Det skal politikerne gøre. Men politikerne har selv et hovedansvar for at justere vægtfordelingen mellem EUs institutioner. Mens de tygger på den opgave, kan vi opfordre til, at regeringen frigør sig af sommerlammelsen og vier sig til at forklare vælgerne, hvad de vil med EU-samarbejde, inden endnu flere borgerlige vælgere lader sig overbevise om - af deres egne politikere - at EU fører til Danmarks undergang."

Tøger Seidenfaden sætter sin lid til at statsministeren når han kommer hjem fra sommerferien i Frankrig sætter en stopper for de national-populistiske udfald, men han er klog nok til at tilføje, at substansen straks er sværere at løse. Berlingske Tidende nøjes med at fastslå at tiden er inde til at regeringen afslører sin EU-vision, hvis den har en!

Substansen er jo ikke om man er for eller imod EU eller om man er borgerlig eller 'venstresnoet', nøgternt national eller utopisk idealistisk, den er og bliver modsætningen mellem de enkelte EU-landes ret til at føre selvstændig politik og EU-fællesskabets muligheder for at blive enige om en politik alle kan tilslutte sig, fordi den er til gavn for de enkelte lande. Krisen i EU skyldes ikke blot EF-domstolens aktivistiske linje, men i høj grad også en Lissabon-traktat irerne har stemt nej til og næppe tilbyder en løsning på det første års tid.

Derfor er det berettiget at spørge hvad regeringens EU-vision egentlig er, hvilket konkret vil sige hvad statsministeren Anders Fogh Rasmussen har at byde på når han nu vender tilbage til regeringens førelse og holder sin første pressekonference. Der er i hvert fald ikke brug for at han som den lille mand hos Storm P. udbryder: Noget må gøres for at bevare forvirringen. For der er brug for det modsatte.

Det er faktisk muligheden for folkeafstemning om de danske forbehold der står på spil. For hvis statsministeren ikke formår at skære igennem vrøvlet, vildledningen og forvirringen på en måde der aftvinger respekt, så kan han godt glemme alt om en folkeafstemning i nær fremtid. Hans opgave må være i samarbejde med bl.a. Storbritannien og Tyskland at få sat en effektiv stopper for EF-domstolens 'aktivisme' og politiseren, så det kan blive fastslået at det er politikerne der står for lovgivningen, og at det er folketinget der ligesom andre EU-landes parlamenter selv fastsætter reglerne for udlændingepolitikken.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links:

Internetportalen 'Ny i Danmark' (officiel portal for Integrationsministeriet og Udlændingeservice

EU-domstolens afgørelse af 25.7.08.

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Statsministeriet - med links til øvrige ministerier
Udenrigsministeriet

EU-kommissionen
EU-kommissionens Generaldirektorat for Udvidelsen
Folketingets EU-oplysning

Relevante artikler på Jernesalt: