JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - finanskrise 12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.1.12.

EU's nye finanspagt er en stor narresut

Sent mandag aften den 30.1. blev EU's ministerråd enig om det af kommissionsformand Barroso, Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy samt EU-præsident Rompuy udarbejdede forslag til ny finanspagt. 25 EU-lande stemte for, mens kun Tjekkiet af indenrigspolitiske og Storbritannien af principielle grunde holdt sig udenfor. De lande der går ind for pagten skal have den godkendt i de nationale parlamenter, hvad der næsten alle steder regnes for en formalitet, men den kan ikke formelt underskrives i Bruxelles før dette er på plads.

Vækst- og stabilitetspagten forpligter såvel de 17 eurolande som de 8 accepterende ikke-eurolande på følgende vis:

- Landene forpligtes til at holde eventuelle budgetunderskud inden for højst tre procent af BNP og statsgælden inden for højst 60 procent.
- Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
- I særlige tilfælde kan dog accepteres underskud på op til en procent.
- Budgetreglerne skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning.
- Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP.
- Eurolande betaler bøder til EU's nye krisefond, ESM.
- Ikke-eurolande skal i stedet betale eventuelle bøder til EU's generelle budget.
- Eurolandene vil holde mindst to topmøder om året.
- De otte ikke-eurolande bliver inviteret med til mindst et af dem.
- Pagten skal formelt underskrives på EU-topmødet den 1.-2. marts.

DR's EU-korrespondent Ole Ryborg forklarede i aften hvad det i praksis betyder at Finanspagten skal fungere som en garanti mod fremtidigt økonomisk kaos:
- Det betyder, at man laver nogle yderligere og ekstra skrappe krav både til landenes underskud og til landenes gæld. Men det helt nye her er, at man lover at man nationalt vedtager en budgetlov, som gør store underskud og voksende gæld ulovlig. Det er inspireret af Tyskland, hvor man har indført en 'Schuldenbremse', og sådan en skal vi altså nu også have. Det betyder, at Folketinget skal vedtage en lov som forbyder for store underskud og som tvinger Folketinget til at afhjælpe gælden hvis den kommer over 60 procent af bruttonationalproduktet.

Hvad sker der, hvis Folketinget bryder reglerne i finanspagten?
- Der er det en lidt underlig konstruktion man har fået lavet. Danmark skal indføre denne her budgetlov, og så er det sådan, at hvis vi ikke laver loven ordentligt, hvis vi prøver at snyde og lave smuthuller, så kan vi faktisk få den afprøvet ved EU-domstolen og få idømt en bøde. Men når vi så har gennemført budgetloven og gjort det ordentligt, så kan vi faktisk ikke straffes af EU, fordi vi ikke er euro-land. Men til gengæld, så er det jo altså en lov som er vedtaget i Danmark af Folketinget, så hvis et senere Folketing måtte bryde denne her nationale budgetlov, så ville det jo være et brud mod dansk lov og så kan det i princippet ende med en sag mod Folketinget ved en dansk domstol. Hvis Danmark var et euroland, ville vi også kunne idømmes bøder hvis vi ikke overholder budgetloven, men fordi vi ikke som eurolandene er forpligtet af mønten, så står vi kun til ansvar over for den danske lov.

Er det her vejen ud af den budgetkrise, EU og eurolandene befinder sig i lige nu?
- Nej, det er det ikke. Den krise man befinder sig i her og nu med store underskud og gæld der skal afvikles, den kan ikke løses med finanspagten. Finanspagten skal fungere som en garanti, som noget der skal berolige omverdenen og garantere dem, at de lande der er med i denne her finanspagt, de har lavet nogle regler der garanterer, at man ikke får rod i økonomien i fremtiden.

På trods af de kryptiske bestemmelser om hvad et land som Danmark gør, hvis de bryder den lov folketinget selv skal vedtage om budgettet, så kan det ikke overraske at statsminister Helle Thorning-Schmidt er tilfreds med aftalen. Hun hævder nemlig at den giver Danmark en central rolle. Det har været en god dag, sagde hun på pressemødet sent i aftes. "Vi er lykkedes med at komme i hus med de udfordringer, vi har kæmpet med siden december," lød det flot med henvisning til at ikke-eurolande slipper for at betale bøder til den europæiske redningsfond, ESM, hvis de ikke implementerer den krævede budgetlov. I stedet skal en eventuel bøde gå til EU's generelle budget. Men Danmark skulle gerne undgå overhovedet at komme dertil, understregede hun.

Mest bemærkelsesværdigt er imidlertid at statsministeren gjorde gældende at "Danmarks tilslutning bringer Danmark ind i kernen i den europæiske diskussion." Hun mener vejen nu er banet for, at Danmark kan deltage i så stor en del som mulig af pagten. Der er jo dele, som kun er for eurolandene. Men der er andre elementer af den her finanspagt, som vi kan være med i, og det vi har sikret i aften er, at vi har fået de ting af vejen, som kunne gøre det svært for Danmark at være med". - Thorning er sandelig blevet nøjsom!

Om muligheden for en dansk folkeafstemning - således som Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten kræver - sagde Thorning at jurister nu skal nærlæse aftalen for at se, om der er behov for en folkeafstemning. Under alle omstændigheder skal pagten på dagsordenen i folketinget. Og - ja, det sagde hun naturligvis ikke - da det næsten er givet at en folkeafstemning vil give stort nej til EU/Euro-pagten og give stor genlyd i resten af Europa, må det betragtes som givet at hverken regeringen eller Venstre vil finde den nødvendig. Jurister kan sagtens give gode begrundelserr for at tilslutning til pagten ikke er ensbetydende med suverænitetsafgivelse. Og det vil igen sige, at EU-eliten med Barroso, Merkel og Sarkozy i spidsen er kommet igennem med deres store forkromede kup i oktober. Det er nu dem der styrer euro-landene, og derigennem hele det i realiteten tvedelte EU, hvor kun Storbritannien ved at holde sig uden for pagten bevarer mulighederne for reel opposition mod den endelige unionsdannelse. Hvilken triumf for Barroso og Frankfurtergruppen, og hvilken føjelighed fra dansk side. Ja, hvilken ny 'samarbejdspolitik' er der ikke her tale om?

Godbidderne til de lande der tilslutter sig stabilitetspagten uden at få reel indflydelse på noget som helst er så billige som næsten tænkes kan. Disse lande kan allernådigst få lov til at høre på én gang om året! Eliten kan være yderst tilfreds med den formelle succes. Reelt er der ingen nævneværdig succes kommet ud af topmødet, eftersom hverken de akutte kriser med Grækenland og visse andre lande eller de nødvendige tiltag for at skabe ny vækst i EU er løst. Det sørgelige i den forbindelse er kun at alle med undtagelse af David Cameron har ladet sig besnære, og at den regeringschef der som fungerende EU-formand siger ja og amen til det hele med det allerstørste smil og det allerringeste forbehold er den socialdemokratiske formand Helle Thorning-Schmidt, der lige fra starten har higet efter at blive en del af aftalen. EU-skepsissen i hendes eget bagland og Socialistisk Folkeparti rører ikke den elegante EU-dame. Thorning har ageret præcist lige så kompromisvilligt og medgørligt som man kunne frygte. Dansk suverænitet betyder intet for hende, bare hun kan spise kirsebær med de store.

Det værste er naturligvis at finanspagten ikke ændrer det mindste ved de hårde realiteter omkring den helt akutte finanskrise. Denne krise bliver dag for dag værre og værre, væksten kommer ikke i gang, arbejdsløsheden stiger kraftigt i nogle lande, gælden i næsten alle lande. Renten kan næsten ikke blive lavere. Men EU-s topledere får ikke løst Grækenlands problemer og dermed ikke undgået de uheldige følgevirkninger. Spanien er i store vanskeligheder. Frankrig er blevet nedgraderet i ratingsvurderingerne - og det forlyder at Sarkozy allerede er ved at opgive håbet om genvalg som præsident. Det seneste skøn er at EU's redningsfond får behov for 1,5 billioner euro for at redde de gældsramte lande.

Europas stærke kvinde Angela Merkel såede forleden for første gang tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt at redde den græske økonomi fra kollaps. Den engelske avis The Guardian skrev at Merkel erkender, at det trods hjælpepakker i milliardklassen og økonomiske stramninger fra grækernes side ikke er lykkedes at bringe landet på ret kurs og samtidigt afværge truslen mod euro-samarbejdet. Kansleren er derfor kommet i tvivl om, hvorvidt hun har valgt den rette strategi. "Vi har ikke overvundet krisen endnu. Grækenland er et særtilfælde, hvor det trods vores bestræbelser ikke er lykkedes for grækerne selv eller det internationale samfund at stabilisere situationen", siger hun til avisen og fortsætter: "Gode politikere er altid i tvivl. Det er en måde hele tiden at holde øje med, om man er på rette kurs". - Merkel slog dog fast, at euroen skal reddes.

I sin tale til det årlige økonomiske forum i Davos advarede Merkel om, at Tyskland ikke er parat til at tabe mere troværdighed på markedet for at redde eurozonen. "Vi har sagt det lige fra begyndelsen, at vi vil kæmpe for euroen, men vi ønsker ikke en situation, hvor vi kan blive tvunget til at love noget, som vi ikke kan holde". Hun erkendte, at Tyskland er det økonomiske kraftcenter i Europa, men hun gjorde det også klart, at dette ikke betyder, at det kan handle frit. "Hvis Tyskland for eksempel på vegne af de andre medlemslande lovede noget, som markedet vidste, at vi ikke kunne holde, så ville vi virkelig have åbnet en flanke", understregede hun. "Überfordert uns bitte nicht", lød derfor hendes venlige henstilling til eliten i Davos.

Til sidst kom Merkel ind på at der var andre lande end EU's der havde problemer. Og med vanlig humor tilføjede hun "Das beruhigt mich. Dann sind wir auch alle miteinander gut beschäftigt". - Men som der ironisk stod i Der Spiegels ledsagende kommentar: "Diese Art von Beruhigung dürfte Merkel in Davos allerdings ziemlich exklusiv verspüren".

Ingen økonom med respekt for sit fag og sig selv ser nogen løsning på den helt akutte krise. Finanspagten kan tænkes at hjælpe på forebyggelse af fremtidige kriser, men det forudsætter at man kommer igennem den nuværende krise med skindet på næsen. Og foreløbigt ser det ud til at der end ikke kan findes en blot nogenlunde fremkommelig løsning på Grækenlands problem. Og hvordan der generelt skal komme gang i væksten i de førende lande der har styr på deres økonomi er der stadig ingen der kan give et godt bud på sålænge alle sidder fast i sparebestræbelser. Gode ønsker har politikerne mange af. Ideer såmænd også. Men konkrete forslag der kan gå igennem og som vil trodse besparelser og nedskæringer findes tilsyneladende ikke hos andre end fantaster der kan forestille sig enevældige herskere magte opgaven. Ja, det forholder sig i virkeligheden uændret sådan at eurozonen simpelthen ikke har nogen større troværdighed.

Og derfor hjælper det heller ikke det fjerneste på Danmarks aktuelle problemer at Danmark nu accepterer, at EU-domstolen i fremtiden kan idømme os bøder, hvis den danske budgetlov ikke sikrer en 'gældsbremse' på passende vis.

Ralf Pittelkow gør i en kommentar til den nye finanspagt i sin nye netavis, Den korte Avis, opmærksom på at tilslutningen til euro-landenes budgetdisciplin slet ikke er noget Danmark behøvede at gøre. Det er noget, vi selv har valgt at sige ja til. Og det er uklogt. "Vi går dermed langt i retning af at lægge den danske finanspolitik ind under eurozonen. Det er ikke noget, der øger vores økonomiske troværdighed. Når vores troværdighed i dag er høj, skyldes det, at vi alt i alt fører en ansvarlig finanspolitik."

Da Eurozonen vitterligt er fanget i en negativ spiral af lavvækst og gældskrise, bliver vores egen økonomiske anseelse ikke øget af en forstærket integration i Eurozonen, snarest tværtimod. Det er efter Pittelkows mening svært at se gode økonomiske grunde til, at Danmark skulle underlægge sig EU-sanktionerne. "Den reelle begrundelse er snarere politisk. Folketingets ja-partier har villet demonstrere, at vi er gode europæere. Men resultatet kan blive det modsatte. Man skaber oplevelsen af et 'snigende medlemskab' af euroen uden at spørge befolkningen. Det kan skade den i forvejen belastede folkelige tillid til EU. En alt for høj pris at betale. Det hele ligner et tilbagefald i fortidens måde at lave EU-politik på. Dengang rigtige EU-tilhængere mente, at flest mulige beføjelser til EU per definition var et fremskridt. Det har dansk EU-politik ikke brug for. Vi har brug for nøgterne, pragmatiske, velovervejede beslutninger. Sund fornuft frem for halleluja."

Men som en af Politikens kommentatorer har påpeget, så betyder Helle Thornings blanke tilslutning til eu-finanspagten at regeringen nu kan give EU skylden for alle de besparelser den selv skal til at gennemføre. - Det er den slags der i almindelighed kaldes ansvarsforflygtigelse og det er lige det stik modsatte af hvad dansk politik har brug for.

Barrosos og Merkels stabilitets- og finanspagt er den formelle opfølgning af Frankfurtergruppens tidligere kup for overtagelse af styringen i EU-zonen. Den skaber nemmere indblanding i alle EU-landenes finanspolitik fremover, når bortses fra Storbritannien. Men reelt løser den ikke gældskrisen blandt eurolandene eller den manglende vækst i EU som helhed. Den kommer ikke til folkeafstemning i Danmark, og derfor vil den kun øge den i forvejen stigende folkelige modstand mod EU-elitens unionsbestræbelser.

Finanspagten er alt i alt en narresut for EU, regeringen, folketinget og den danske befolkning. Og man kan kun nære det fromme håb at bedrageriet ikke glemmes foreløbigt.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

World Economic Forum Annual Meeting 2012
EU news

Relevante artikler på Jernesalt:

Politisk bedrageri at trumfe tilslutning til Europagten igennem uden folkeafstemning  (19.12.11.)
EU splittes i to - uden at gældskrisen og vækstproblemet løses  (10.12.11.)
Helle Thornings nytårstale  (2.1.12.)
Status over året 2011  (1.1.12.)
Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)

Komplementariteten mellem individ og samfund
Komplementariteten mellem liberalismen og socialismen
Komplementaritetssynspunktet generelt
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme

Den smalle retorik fejler - Naivitet og fordummelse i politik V  (17.3.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)