JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - thorning02

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.1.12.

Helle Thornings nytårstale

En statsministers første nytårstale efter sin overtagelse af regeringsmagten er særligt vigtig, fordi den skal markere skiftet som andet end en blot og bar formalitet. Den skal vise om det politiske format er stort nok til opgaven, og i et tilfælde som den nye socialdemokratiske regeringschefs skal den endda også rette op på det uheldige indtryk mange vælgere har fået af en leder uden visioner og ambitioner.

Helle Thorning-Schmidts tale til hele den danske befolkning nytårsdag - man regner med at der er omkring to millioner der ser på - var retorisk set en forventeligt smuk præstation, men indholdsmæssigt så tynd at den hverken kunne fjerne hendes egne vælgeres frustrationer eller afkræfte udenforstående tvivlere på hendes format som statschef.

Helt bortset fra en lidt distraherende gestikulation næsten uafbrudt, der kunne se ud til ligefrem at få stearinlyset i vinduet bagved til at blafre betænkeligt, så var talen i og for sig velskrevet nok, og den blev også afleveret uden generende støtte i manuskriptet. Det havde været en fordel om fotografen havde skåret hænder og manuskript fra, men det får være hvad det er. Indholdsmæssigt gav talen intet bud på konkrete tiltag eller store planer. Den virkede så glat og upersonlig at det ikke er for meget sagt, at den ikke var en sand statsleder værdig.

Thorning lagde ikke skjul på at landet befinder sig i en krisetid, og hun understregede selvfølgeligt at det var regeringens mål at bringe Danmark gennem krisen. Dette var imidlertid ikke nogen nem opgave. Tværtimod måtte vi se i øjnene, at det nye år ikke ville blive året hvor vi kommer fri af problemerne, men at det med fælles hjælp kan blive året, hvor vi med seje skridt vender udviklingen.

Senere i talen hed det, at de fede år ligger bag os, og at vi skal forberede os på nogle magre år. Og endnu senere blev det sagt lige ud at den ene af de store udfordringer er at vi skal have styr på de offentlige underskud. I budgettet for i år bliver der strammet op på udgifterne og prioriteret skarpt. Vi kommer til at endevende alt og spørge om vi kan gøre det bedre.... Og ja, vi vil opleve nedskæringer og besparelser. I den kommende tid skal vi tage beslutninger, der kan måle sig med de sværeste i vores historie. Men vi gør det, fordi det er nødvendigt, og fordi vi netop stadig tror på solidariteten og vil fastholde det Danmark vi holder af....

Realisme kan altså bestemt ikke påstås at være fraværende, som den heller ikke er hos finansministeren eller økonomiministeren, men konkretisering af hvad stramningen vil komme til at betyde udeblev, skønt det netop turde være her regeringens vælgere frygter mest. Og optimismen svarer bestemt heller ikke til erhvervslivets topchefer, som taler om at vi først kommer igennem krisen i 2014. Den anden af de to store udfordringer statsministeren udtrykkeligt nævnte var igen at gøre vores virksomheder blandt de mest konkurrencedygtige i verden. Og her var manglen på konkretiseringer endnu tydeligere. Hvad statsministeren brugte af tid på hvordan konkurrenceevnen kunne forbedres var stort set nul, hvorimod hun brugte megen tid på at fortælle hvor godt vi har fået det i den danske velfærdsstat, og hvor mange kræfter der skal bruges på at opretholde velfærden.

Jo, Helle Thorning understregede da at balancen mellem tryghed for den enkelte og forpligtelsen til at bidrage til fællesskabet er selve grundlaget for vores velfærdssamfund. Og denne balance er truet, når unge, raske mennesker kan være på offentlig forsørgelse år efter år, og den er truet når nogen får bygget garage ved sort arbejde... Alle skal bidrage. Der er ingen fribilletter.... Det er ulykkeligt at der er tusinder arbejdsløse, som oven i købet vil få følgeskab af flere i det nye år. Og der er nogle der ikke kan arbejde, og det må respekteres. Men velfærdssamfundet er bygget af hårdtarbejdende mænd og kvinder.

Det lyder altsammen tilforladeligt, men den afgørende dynamiske komplementaritet mellem frihedsprincippet og tryghedsprincippet kommer Helle Thorning ikke ind på, formentlig fordi hun slet ikke kender den. Derfor bruger hun mange, mange ord på at fortælle hvor god velfærden er for de syge, de gamle, de unge og børnene. Men siger intetsomhelst konkret om hvordan man får forbedret de private virksomheders muligheder for at konkurrere, investere og tjene penge, det der ellers er forudsætningen for landets rigdom og velfærd.

Udlandet og konjunkturerne spiller her en afgørende rolle, og derfor er det ikke ligegyldigt hvordan det går EU som det store økonomiske fællesprojekt mellem 27 europæiske lande. Helle Thorning nøjedes med at pege på muligheden for at skubbe Europa et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning, når Danmark nu overtager formandsskabet. Hun understregede at regeringen vil yde sit til at de europæiske lande sammen får styr på økonomien og gang i væksten, men hun sagde intetsomhelst konkret herom, og det på trods af at alle ved, at de planer topledelsen i euro-klubben, som Danmark ikke er med i, udelukkende handler om at sikre euroen som fælles stabil valuta fremover ved at stramme reglerne, men ikke drejer sig om det helt centrale problem at få genskabt væksten.

At der skulle være store forventninger til det danske formandsskab, må stå for Thornings egen regning. Den franske præsident har absolut ingen forventninger, briterne heller ikke - og en svensk avis siger ligeud at Danmark bliver statist i dramaet det næste halve år. Helle Thorning går langt uden om kerneproblemet i forhold til EU-eliten: Skal Danmark tillade Barroso og Merkel at marginalisere de EU-lande der ikke er eller vil være medlem af euroklubben.

Indledningsvis trak Helle Thorning-Schmidt det vigtige historiske perspektiv frem, at Danmark gennem godt og vel 100 år er blevet et fantastisk land at leve i, fordi der generation efter generation er skabt fremskridt for almindelige mennesker, herunder ikke mindst kvinderne. Hendes egen mormor fik stemmeret i 1915, og da hun selv blev født i 1966 var kvindernes tilstrømning til arbejdsmarkedet allerede godt i gang. Alle har fået større frihed til selv at vælge end nogen generation før os. Danmark er år for år blevet et bedre land at leve i - og det kan vi være stolte af.

Undertegnede er helt enig, men når en kommentator nærmest ser Helle Thorning-Schmidts ophøjelse til Danmarks første kvindelige statsminister som trumfen i dette forløb, så må jeg indrømme at jeg ser noget helt andet, nemlig en farlig tvetydighed i det. For ingen vil bestride at det er flot klaret af Helle Thorning at nå så langt. Det gjorde Ritt Bjerregård jo ikke, og det gjorde heller ikke de radikales Marianne Jelved eller Margrethe Vestager, selvom ambitionerne var der. Og jeg er endda temmelig sikker på at mange kvinder kan spejle sig i Thornings succeshistorie. Men medaljens bagside er lige præcis, at hvis Helle Thorning kun viser sig at være en smuk gallionsfigur på et skib andre styrer i stedet for en ægte statsleder der selv bestemmer farten og lægger kursen, så vil det let kunne tages som en bekræftelse på at kvinder kun i meget sjældne tilfælde (som fx den tyske kansler Merkels) kan hamle op med mænd når det gælder at være ambitiøse og visionære på den politiske substans. Det har intet med intelligens eller social kompeternce at gøre. Det har simpelthen med kønshormoner at gøre, selv om de færreste kvinder vil være ved det. For mig blev Helle Thornings nytårstale derfor en sørgelig bekræftelse på alle mine bange anelser om et manglende format, og jeg kan på dagens kommentarer i de andre medier se, at dette indtryk er jeg ikke ene om.

Mette Østergaard skriver i Politiken at statsministeren leverede flotte ord uden indhold. - Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, finder intet nyt i statsministerens ord om kickstarten. - FOA-formanden Dennis Kristensen, mener talen var et skuffende svar på de seneste tre måneders rodede siksaksejlads... Der lød intet om hvordan regeringen vil skabe den vækst som er forudsætningen for at vi får råd til velfærden og den offentlige service. - Berlingskes kommentator Thomas Larsen kalder nytårstalen nytteløs. Netop hendes bagland havde desperat håbet at Thorning ville springe ud som en fuldblodspolitiker og ikke blot som en usynlig teknokrat, men hendes tilhængere må sidde skuffede tilbage. - Jyllandspostens leder taler om en spildt chance. Statsministeren havde muligheden for at lancere et politisk projekt og gå i offensiven, men hun greb den ikke.

Og værst af alle lyder næsten kritiken fra retorikeren Heidi Jønch-Clausen. Hun kalder Helle Thorning en utroligt dygtig, ja, professionel retoriker, men næsten for professionel, for sikker. Hun holdt nemlig en tale man har glemt i morgen. Hendes sprog er for poleret, og for klichéagtig. Helle Thorning er den perfekte pige i klassen!

Tillad mig at vende tilbage til betragtningen i min Status over året 2011 i forbindelsen med ministrenes stigende brug af spindoktorer: det er i Helle Thorning-Schmidts tilfælde en uhyggelig tanke at al hendes veltalenhed, store smil og glatte fremtræden bare skulle være et simpelt produkt af spindoktorers højt betalte præstationer.

Retorik der alene går på hvordan man sælger sit budskab bedst muligt i en verden der lettest bedrages med selvfølgeligheder, smil og flosker samt gyldne løfter, den er dødsens farlig for politik i krisetider. Den kan i værste fald reducere selv en statsminister til en slags parfumesælger, sådan som erhvervsmanden Steen Danø i sin tid - i mine øjne lidt uretfærdigt - stemplede Poul Schlüter. Og det er det sidste der er brug for. Også for en regering og et socialdemokrati der er bagud i autoritativ ledelse og folkelig opbakning.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

Statsministeriet (med links til øvrige ministerier)
Økonomiministeriet
Finansministeriet

Socialdemokraterne
Det radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti

Relevante artikler på Jernesalt:

Status over året 2011  (1.1.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  04.10.11.
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
SF's top frustrerer medlemmer og vælgere  (9.10.11.)

Valget, udfordringerne og partierne  (13.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Kulturen, eliten og folket  (7.9.11.)
Farcen om dansk politik giver endeligt valg  (28.8.11.)

De radikales 2020-plan  (7.6.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig  (12.5.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)

Helle Thorning går nu lysere tider imøde (1.10.10.)
Ny formand for socialdemokraterne (13.4.05.)

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)