JERNESALT - valg11h
ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.5.11.
S og SF fremlægger deres 2020-plan
Socialdemokraterne og SF fremlagde på en pressemøde i går mandag den 16.5. en samlet plan for Danmark, som har som mål at få styr på økonomien igen, skabe nye job og udvikle vores velfærd. Den går under navnet 'Fair Løsning 2020' og kan ses (og downloades) på en særskilt hjemmeside der hedder Sammen om Danmark.
Med Fair Løsning 2020 fremskriver de to partier deres et år gamle 2015-plan. Angiveligt kommer der balance i budgettet frem til 2020. Men udfordringen rækker længere end til at lukke hullet i statskassen, hedder det.
"Vi skal også skabe ny vækst og fremtidssikre velfærden. Det gør vi med denne helhedsplan i fire trin:
1. Først sætter vi gang i væksten
2. Så får vi styr på indtægterne
3. Så sikrer vi en effektiv offentlig sektor
4. Og så skal vi alle arbejde mere og uddanne os bedre.
Vores plan lukker hullet i statskassen og sikrer finansiering til at styrke velfærdssamfundet."
De to partiers udspil har været ventet længe, men fremlæggelsen er med vilje blevet udskudt til efter at VK-regeringen havde fået skabt forlig med Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre om en tilbagetrækningsreform, hvad der som bekendt skete i fredags. S og SF ville ikke risikere at elementer af deres egen plan blev brugt i regeringens reformpakke. De ønsker tværtimod at fastholde den forenklede forestilling om en enten-eller-løsning. Som udgangspunkt erkender de ligesom regeringen at Danmark står med en stor økonomisk udfordring, men de stiller planerne op som et alternativ mellem 'sparevejen' og 'arbejdsvejen'.
"Det bliver et stort arbejde at få gang i væksten igen og få styr på indtægter og udgifter. Der skal findes 47 mia. kr. frem mod 2020 for at få balance i det offentlige budget. Regeringen ønsker, at Danmark skal gå sparevejen for at komme gennem krisen. Det er en vej, der vil betyde balance på budgettet. Men prisen er en svækkelse af det danske velfærdssamfund. Socialdemokraterne og SF vil gå en anden vej. Vi skal arbejde, investere og uddanne os til et nyt opsving. På den måde finder vi både de 47 mia. kr., og vi sikrer bedre velfærd. Med Fair Løsning 2020 viser vi, hvordan det kan lade sig gøre i praksis – og hvordan vores økonomiske plan vil virke på langt sigt.
Mens VK-regeringen vil skaffe de 47 mia gennem en genopretningspakke der omfatter dagpenge-ændring og lettelser i topskatten (ialt 24 mia), tilbagetrækningsreformen omfattende efterløn og folkepension (18 mia) samt besparelser på forsvar, reform af fleksjob og SU m.m. (ialt 5 mia), så vil S og SF skaffe 11 mia gennem fremrykket pensionsbeskatning, 15 mia gennem trepartsaftale med fagbevægelsen om forøgelse af arbejdstiden, 10 mia gennem ændrede skattegrænser, knap 5 mia gennem hurtigere uddannelse og opkvalificering af 40.000 ledige samt 6-7 mia ved at skaffe 10.000 indvandrere i arbejde og bringe den strukturelle arbejdsløshed ned på 90.000.
Forskellen er i og for sig tydelig nok og egnet til en valgkamp mellem to blokke, men det er en ret afgørende del af totalbilledet, at de radikale ved at indgå forlig med VK og O om tilbagetrækningsreformen reelt har blødt blokpolitikken op på en sådan måde, at S-SF-planen nødvendigvis vil skulle justeres ret markant, hvis valget fører til en S-SF-regering. Vil der efter et valg være 90 mandater til gennemførelse af den nuværende regerings tilbagetrækningsplan med ændring af efterløn og pensionsalder, så må S-SF bøje sig for det, men får til gengæld forærende de 18 mia denne reform skønnes at ville give. Det kan overflødiggøre det næsten umulige besvær med at få en aftale igennem om øget arbejdstid. Befolkningen skal jo ikke betale de 18 mia to gange, som det hedder.
Og netop S-SF-punktet om at vi skal arbejde mere har været det mest usikre i hele planen, fordi den forudsætter en aftale med såvel fagbevægelse som arbejdsgivere. Og ingen kan på forhånd sige om en sådan vil kunne komme i stand eller hvad den i givet fald vil betyde.
Det andet meget usikre punkt er opkvalificeringen af de 40.000 ledige og nedbringelsen af den strukturelle arbejdsløshed. Her ser det ud til at kun fremrykkelsen af de offentlige investeringer vil kunne sikre effekten, men en sådan kickstart af økonomien betyder øjeblikkelig gældssætning: Man udvider den offentlige sektor og skal før eller siden have flere skatteindtægter. Dermed bekræftes de borgerlige partiers standardindvending mod socialdemokratisk politik: Den betyder altid en udvidelse af den offentlige sektor og skattetrykket (og stemmes altid hjem af offentligt ansatte). Og dermed negligeres en fundamental økonomisk lov: det er den private sektor der skaber den produktion vi alle i sidste ende skal leve af.
Det kan derfor ikke undre at såvel finansministeren som vicestatsministeren og borgerlige ordførere straks har været ude med advarsler. Men også de radikale leders Margrethe Vestager har gentaget, at S-SF-planen ikke hænger ordentlig sammen, selvom den iøvrigt indeholder elementer hun kan støtte.
Økonomiske eksperter siger noget tilsvarende. En af dem, Nina Smith, har endda benyttet lejligheden til at sige, at det ideelle ville være at slå de to foreliggende planer sammmen!
Sådan bliver det bare ikke. Vi er på vej mod et valg, og hvad enten det kommer her i foråret eller først til efteråret, så vil fronterne desværre bliver trukket hårdere og hårdere op, fordi den største del af vælgerne nu engang tænker i enten-eller-baner og
tilsyneladende har meget svært ved at forstå nuanceret argumentation når det gælder økonomien. De fremlagte planer og de indgåede forlig synes at have skabt forvirring. Regeringen har haft held til at skaffe sig et vist momentum ved hjælp af forliget med DF og R, der i det mindste har vist handlekraft, men de to sidstnævnte partier har skabt en vis usikkerhed i bedømmelsen i og med at de har indvilliget i forlig med hinanden, og for SF gælder ydermere at partiet er ramt af en vis lammelse fordi Villy Søvndal-effekten er blevet markant svækket. Søvndal har om nogen behov for gammel dogmatisk retorik. Hertil hjælper det at stille alternativet op som et forsimplet valg mellem 'sparevejen' og 'arbejdsvejen'. Begge betegnelser er falske - og lægger kun op til primitiv valgkamp.
Et valg inden sommer vil give en afklaring af mange ting (herunder ikke mindst efterlønsreformens skæbne), og den vil have den fordel at vi kommer af med både en lang række løsgængere og en lang række gamle politikere. Nogle vælgere vil formentlig også glæde sig over at en besynderlig opkomling som Liberal Alliance under alle omstændigheder vil miste indflydelse. Men statsministeren har endnu ikke fået de sidste brikker i regeringens plan færdigforhandlet. Det gælder bl.a. en tryghedspakke som Dansk Folkeparti ønsker og som skal øge straffen for hjemmerøveri, og det gælder en aftale om akutfunktioner for sygehuse i yderområderne, som Per Ørum Jørgensen har krævet.
Lars Løkke Rasmussen vil formentlig også gerne se nogle flere meningsmålinger, men skal omvendt også beslutte sig hurtigt hvis han vil fastholde den aktuelle medvind. Udskriver han valg til 14. juni kan han vente til den 24. i næste uge. Han får næppe bedre lejlighed - og landet trænger til en snarlig afgørelse. Men på det netop afholdte ugentlige pressemøde i statsministeriet afviste han spekulationer om valg.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Links til:
Sammen om Danmark eller S-SF's 2020-plan
Folketinget - med links til medlemmer og partier
Finansministeriet
Venstre
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det konservative Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance
Relevante artikler på Jernesalt:
Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform (14.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig (12.5.11.)
Valget nærmer sig (19.4.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik) (4.3.11.)
Efterløn og politisk afmagt (4.1.11.)
Status over året 2010 (31.12.10..)
Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand? (13.11.10.)
Lystigt valg mellem Helle og Løkke (7.10.10.)
Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme (23.7.10.)
Arbejdsmarkedsreformer udskudt (23.8.09.)
Velfærden og partiernes konkurrence (8.7.07.)
Nedskæringer og prioriteringer i det offentlige (27.9.06.)
Velfærdsforliget i hus (21.6.06.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener.
Afmagtspostulater
Politiske parametre (6.2.05.)
Værdimanifestet i forkortet udgave
Værdimanifest i komplet udgave
Hvad skal vi med værdikamp (31.3.11.)
At være vælger og politiker (24.1.11.)
Status over året 2010 (31.12.10.)
Partipolitik og sprogforvirring (9.9.10.)
Menneskesyn og politik (13.8.10.)
Er populismen elitær? (30.3.10.)
Artikler om Danmar
Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:
Oversigter over artikler om Samfund (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|