|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.5.11.S og SF fremlægger deres 2020-planSocialdemokraterne og SF fremlagde på en pressemøde i går mandag den 16.5. en samlet plan for Danmark, som har som mål at få styr på økonomien igen, skabe nye job og udvikle vores velfærd. Den går under navnet 'Fair Løsning 2020' og kan ses (og downloades) på en særskilt hjemmeside der hedder Sammen om Danmark. Med Fair Løsning 2020 fremskriver de to partier deres et år gamle 2015-plan. Angiveligt kommer der balance i budgettet frem til 2020. Men udfordringen rækker længere end til at lukke hullet i statskassen, hedder det. "Vi skal også skabe ny vækst og fremtidssikre velfærden. Det gør vi med denne helhedsplan i fire trin: 1. Først sætter vi gang i væksten2. Så får vi styr på indtægterne 3. Så sikrer vi en effektiv offentlig sektor 4. Og så skal vi alle arbejde mere og uddanne os bedre. Vores plan lukker hullet i statskassen og sikrer finansiering til at styrke velfærdssamfundet." De to partiers udspil har været ventet længe, men fremlæggelsen er med vilje blevet udskudt til efter at VK-regeringen havde fået skabt forlig med Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre om en tilbagetrækningsreform, hvad der som bekendt skete i fredags. S og SF ville ikke risikere at elementer af deres egen plan blev brugt i regeringens reformpakke. De ønsker tværtimod at fastholde den forenklede forestilling om en enten-eller-løsning. Som udgangspunkt erkender de ligesom regeringen at Danmark står med en stor økonomisk udfordring, men de stiller planerne op som et alternativ mellem 'sparevejen' og 'arbejdsvejen'. "Det bliver et stort arbejde at få gang i væksten igen og få styr på indtægter og udgifter. Der skal findes 47 mia. kr. frem mod 2020 for at få balance i det offentlige budget. Regeringen ønsker, at Danmark skal gå sparevejen for at komme gennem krisen. Det er en vej, der vil betyde balance på budgettet. Men prisen er en svækkelse af det danske velfærdssamfund. Socialdemokraterne og SF vil gå en anden vej. Vi skal arbejde, investere og uddanne os til et nyt opsving. På den måde finder vi både de 47 mia. kr., og vi sikrer bedre velfærd. Med Fair Løsning 2020 viser vi, hvordan det kan lade sig gøre i praksis – og hvordan vores økonomiske plan vil virke på langt sigt. Mens VK-regeringen vil skaffe de 47 mia gennem en genopretningspakke der omfatter dagpenge-ændring og lettelser i topskatten (ialt 24 mia), tilbagetrækningsreformen omfattende efterløn og folkepension (18 mia) samt besparelser på forsvar, reform af fleksjob og SU m.m. (ialt 5 mia), så vil S og SF skaffe 11 mia gennem fremrykket pensionsbeskatning, 15 mia gennem trepartsaftale med fagbevægelsen om forøgelse af arbejdstiden, 10 mia gennem ændrede skattegrænser, knap 5 mia gennem hurtigere uddannelse og opkvalificering af 40.000 ledige samt 6-7 mia ved at skaffe 10.000 indvandrere i arbejde og bringe den strukturelle arbejdsløshed ned på 90.000. Forskellen er i og for sig tydelig nok og egnet til en valgkamp mellem to blokke, men det er en ret afgørende del af totalbilledet, at de radikale ved at indgå forlig med VK og O om tilbagetrækningsreformen reelt har blødt blokpolitikken op på en sådan måde, at S-SF-planen nødvendigvis vil skulle justeres ret markant, hvis valget fører til en S-SF-regering. Vil der efter et valg være 90 mandater til gennemførelse af den nuværende regerings tilbagetrækningsplan med ændring af efterløn og pensionsalder, så må S-SF bøje sig for det, men får til gengæld forærende de 18 mia denne reform skønnes at ville give. Det kan overflødiggøre det næsten umulige besvær med at få en aftale igennem om øget arbejdstid. Befolkningen skal jo ikke betale de 18 mia to gange, som det hedder. Og netop S-SF-punktet om at vi skal arbejde mere har været det mest usikre i hele planen, fordi den forudsætter en aftale med såvel fagbevægelse som arbejdsgivere. Og ingen kan på forhånd sige om en sådan vil kunne komme i stand eller hvad den i givet fald vil betyde. Det andet meget usikre punkt er opkvalificeringen af de 40.000 ledige og nedbringelsen af den strukturelle arbejdsløshed. Her ser det ud til at kun fremrykkelsen af de offentlige investeringer vil kunne sikre effekten, men en sådan kickstart af økonomien betyder øjeblikkelig gældssætning: Man udvider den offentlige sektor og skal før eller siden have flere skatteindtægter. Dermed bekræftes de borgerlige partiers standardindvending mod socialdemokratisk politik: Den betyder altid en udvidelse af den offentlige sektor og skattetrykket (og stemmes altid hjem af offentligt ansatte). Og dermed negligeres en fundamental økonomisk lov: det er den private sektor der skaber den produktion vi alle i sidste ende skal leve af. Det kan derfor ikke undre at såvel finansministeren som vicestatsministeren og borgerlige ordførere straks har været ude med advarsler. Men også de radikale leders Margrethe Vestager har gentaget, at S-SF-planen ikke hænger ordentlig sammen, selvom den iøvrigt indeholder elementer hun kan støtte. Økonomiske eksperter siger noget tilsvarende. En af dem, Nina Smith, har endda benyttet lejligheden til at sige, at det ideelle ville være at slå de to foreliggende planer sammmen! Sådan bliver det bare ikke. Vi er på vej mod et valg, og hvad enten det kommer her i foråret eller først til efteråret, så vil fronterne desværre bliver trukket hårdere og hårdere op, fordi den største del af vælgerne nu engang tænker i enten-eller-baner og tilsyneladende har meget svært ved at forstå nuanceret argumentation når det gælder økonomien. De fremlagte planer og de indgåede forlig synes at have skabt forvirring. Regeringen har haft held til at skaffe sig et vist momentum ved hjælp af forliget med DF og R, der i det mindste har vist handlekraft, men de to sidstnævnte partier har skabt en vis usikkerhed i bedømmelsen i og med at de har indvilliget i forlig med hinanden, og for SF gælder ydermere at partiet er ramt af en vis lammelse fordi Villy Søvndal-effekten er blevet markant svækket. Søvndal har om nogen behov for gammel dogmatisk retorik. Hertil hjælper det at stille alternativet op som et forsimplet valg mellem 'sparevejen' og 'arbejdsvejen'. Begge betegnelser er falske - og lægger kun op til primitiv valgkamp. Et valg inden sommer vil give en afklaring af mange ting (herunder ikke mindst efterlønsreformens skæbne), og den vil have den fordel at vi kommer af med både en lang række løsgængere og en lang række gamle politikere. Nogle vælgere vil formentlig også glæde sig over at en besynderlig opkomling som Liberal Alliance under alle omstændigheder vil miste indflydelse. Men statsministeren har endnu ikke fået de sidste brikker i regeringens plan færdigforhandlet. Det gælder bl.a. en tryghedspakke som Dansk Folkeparti ønsker og som skal øge straffen for hjemmerøveri, og det gælder en aftale om akutfunktioner for sygehuse i yderområderne, som Per Ørum Jørgensen har krævet. Lars Løkke Rasmussen vil formentlig også gerne se nogle flere meningsmålinger, men skal omvendt også beslutte sig hurtigt hvis han vil fastholde den aktuelle medvind. Udskriver han valg til 14. juni kan han vente til den 24. i næste uge. Han får næppe bedre lejlighed - og landet trænger til en snarlig afgørelse. Men på det netop afholdte ugentlige pressemøde i statsministeriet afviste han spekulationer om valg. Jan Jernewicz Henvisninger: Links til: Sammen om Danmark eller S-SF's 2020-plan Folketinget - med links til medlemmer og partier Finansministeriet Venstre Socialdemokraterne Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Det konservative Folkeparti Det radikale Venstre Enhedslisten Liberal Alliance Relevante artikler på Jernesalt: Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform (14.5.11.) Øget grænsekontrol som led i politisk forlig (12.5.11.) Valget nærmer sig (19.4.11.) Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV (14.3.11.) Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III (10.3.11.) Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II (8.3.11.) Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik) (4.3.11.) Efterløn og politisk afmagt (4.1.11.) Status over året 2010 (31.12.10..) Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand? (13.11.10.) Lystigt valg mellem Helle og Løkke (7.10.10.) Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme (23.7.10.) Arbejdsmarkedsreformer udskudt (23.8.09.) Velfærden og partiernes konkurrence (8.7.07.) Nedskæringer og prioriteringer i det offentlige (27.9.06.) Velfærdsforliget i hus (21.6.06.) Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener. Afmagtspostulater Politiske parametre (6.2.05.) Værdimanifestet i forkortet udgave Værdimanifest i komplet udgave Hvad skal vi med værdikamp (31.3.11.) At være vælger og politiker (24.1.11.) Status over året 2010 (31.12.10.) Partipolitik og sprogforvirring (9.9.10.) Menneskesyn og politik (13.8.10.) Er populismen elitær? (30.3.10.) Artikler om Danmar Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler: Oversigter over artikler om Samfund (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Oversigter over artikler om Eksistens (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Oversigter over artikler om Sekularisering (se iøvrigt linkene i venstre ramme) Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |