Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - spd17a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.6.17.

De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation

SPD er med valget af den tidligere EU-parlamentsformand Martin Schulz til ny partiformand kommet i den højst ejendommelige situation at det dermed har fået en formand der mener han kan tillade sig på sit partis kongres at fælde en usædvanlig hård dom over kansler Merkel, selvom partiet fortsat er i koalition med denne. Det ville den foregående partiformand, udenrigsminister og vicekansler Sigmar Gabriel ikke have kunnet tillade sig - eller overhovedet have fundet på at overveje. Ministre i en koalitionsregering må selvfølgelig ikke gå ud i offentligheden og kritisere deres chef. En vicekansler må vælge mellem at være loyal over for kansleren eller at træde ud af regeringen.

Da SPD under Schulz desuden har valgt allerede nu at fremsætte et forslag om "Ægteskab for alle" frem for at gemme det til efter valget, gør ikke sagen bedre, for det kan vedtages med så sikkert flertal uden om CDU/CSU at kansler Merkel har valgt at fritstille sine medlemmer. De må stemme efter deres samvittighed og behøver ikke tage hensyn til at kansleren så sent som i marts måned erklærede sig lodret imod ideen. Hun skal være kommet på bedre tanker ved samtaler med lesbiske partimedlemmer der har registreret partnerskab, men ønsker fuld ligestilling. Det er naturligvis de religiøse dogmer der driller. CDU og CSU står for kristendommen og har mange medlemmer og vælgere der er imod at decideret ægteskab skulle være for alle. Men de bliver sikkert færre og færre. Så Merkels kovending er fornuftig nok.

Men Schulz har valgt provokationen nu og ikke efter valget, og det kan faktisk ikke udlægges som andet end en illoyal handling af så grov karakter at den burde medføre SPD's udtræden af regeringen. Det gør den imidlertid ikke, for Gabriel er glad for sin ministerpost og er som opportunist uden generende æresfølelse - modsat moralisten Schulz der vil have orden i sagerne. Men rigtignok ligner denne ordensmani i situationen allermest desperation. For partiet har efter den kortvarige medvind lige efter Schulz' valg og Gabriels fravalg haft vigende meningsmålinger samt tabt tre delstatsvalg. SPD er nu 15 % efter CDU, har definitivt afskrevet en ny koalition med CDU - og ser ikke ud til at kunne skrabe tilstrækkelige mandater sammen til et regeringssamarbejde med De Grønne og Die Linke. De Frie Demokrater (FDP) vinder nemlig frem og vil sandsynligvis igen blive stærke nok til at kunne danne flertalsregering med CDU. Og Alternativet für Deutschland (AfD) står nu så svagt at det ikke ser ud til at kunne blive tungen på vægtskålen.



På partikongressen i Dortmund holdt Schulz en lang og opildnende tale på 1½ time og sagde om kansler Merkel bl.a.: "Hun afviser systematisk at debattere vores lands fremtid. Hendens taktik er at holde sine meninger tilbage, snarere end at engagere og anspore debatten - på den måde får hun folk til at tabe interessen for politik... Det er et anslag mod demokratiet."

At hun ofte holder sine meninger tilbage, er ikke urigtigt, men hun lader så sine ministre og talsmænd gøre rede for meninger og beslutninger, herunder den fremtrædende indenrigsminister Thomas de Maizièr, så man er ikke uvidende om hvad hun vil, heller ikke i forhold til USA, Donald Trump og klimapolitikken. Men det er helt i skoven at tale om et anslag mod demokratiet fra hendes side. Valgdeltagelsen i Tyskland er ikke noget problem. Hendes taktik er ganske klart et udtryk for hendes forsigtige væsen. Hun fremstår ikke som en stærk kansler a la Kohl (der nærmest foragtede hende), og hun fraskriver sig udtrykkeligt den ære efter valget i USA af Trump at blive kaldt den frie verdens sande leder. Hun er åbenlyst yderst tilfreds med at Frankrigs nye præsident Emmanuel Macron har fået førertrøjen i EU efter den svage Hollande. Og det er præcis alliancen med Macron der har givet Merkel vind i sejlene og frem for alt andet gør hende til den sandsynlige vinder af parlamentsvalget til september.

Og så hjælper det ikke Schulz at han kunne hive altkansler Schröder på talerstolen i Dortmund og få en varm opbakning fra den mand han selv har kritiseret stærkt for den gamle arbejdsmarkedsreform. Schulz er ingen Schröder - og bliver det aldrig. En speciel meningsmåling har vist at det stort set kun er hans egne partifæller der mener at valget af ham til partiformand var rigtigt.

Det hjælper heller ikke for alvor Schulz at gøre 'retfærdighed' til det store slagnummer i valgkampen. Den idé er rettet imod Schröders arbejdsmarkedsreformer, men er naturligvis også normal socialdemokratisk politik. Den mangler blot accepten af sin komplementære modpol: nødvendigheden af vækst, initiativ og kreativitet for at hjælpe på beskæftigelsen, og den er det Macron der har med - i Frankrig.

I forbindelse med det forstående G20-topmøde i Hamborg har Schulz dog skyndt sig at melde ud at han ønsker forbud mod at Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan får lov til at tale direkte til sine tyrkiske venner og tilhængere i Tyskland. "Udenlandske politikere der træder vore værdier under fode i deres egne lande, skal ikke have mulighed for at føre hetztaler her i landet." - Der er bare det ved det, at Merkel er helt enig. Regeringen vil tage sit eget initiativ i sagen.



Martin Schulz står svagt - allerede fordi han er partiformand uden at være medlem af Forbundsdagen og tillader sig illoyalitet over for koalitionspartneren i Berlin. Glansen er gået af ham på få måneder. Det er ikke gået op for ham, hvad valget af Macron til Frankrigs nye præsident betyder for hele Europa.

Det er Macron der nu sætter dagsordenen i EU. Og han er som jeg flere gange har understreget hverken socialist eller liberalist, men komplementær socialliberal, og han er både for folket og for nationerne.

Martin Schulz og det tyske socialdemokrati er bogstaveligt havnet i håbløsheden.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Socialdemokratismens nye illusioner  (23.6.17.)
Altkansler Kohl død og borte  (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?  (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi   (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)
Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne  (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)



Macron får absolut flertal i Frankrig - men med lav stemmeprocent og skæv mediefortolkning  (20.6.17.)
République En Marche! vandt suverænt første runde af det franske parlamentsvalg  (12.6.17.)
Usikre vurderinger af Emmanuel Macron  (26.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (10.5.17.)



Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Ufred i verden er normaliteten  (14.4.17.)
Assad har brugt giftgas - Trump reagerer på forbrydelsen  (7.4.17.)
Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen>  (10.2.17.)
Barack Obama på afskedsvisit i et kriseramt EU  (27.4.16.)



Antidemokraten Erdogan driver gæk med Europa  (14.3.17.)
Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Tyrkisk ungdomsoprør ikke en del af det arabiske forår  (12.6.13.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal