JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - hoejrenationalismen

ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.2.17.

Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen

USA's nye præsident Donald Trump har på få dage skabt den største usikkerhed om hvad USA står for og vil komme til at stå for de næste fire år. Personligt er han en hovedrig patriarkalsk forretningsmand der er vant til at give alle sine medarbejdere klar besked om hvad de skal gøre, hvis de vil forblive i hans virksomhed, og den slags minder mest om forholdene i simple diktaturstater, men har ikke meget med normale demokratiske samfund at gøre, for her har de folkevalgte politikere relativt stor magt, lovgivning og administration er adskilte, medier og domstole er uafhængige og kirken spiller en underordnet rolle med hovedsagelig indirekte inddlydelse.

En mand som Trump har kun kunnet vinde præsidentvalget i 2016, fordi demokraterne valgte en helt forkert modkandidat, og fordi landet som helhed siden 11.9.01 som følge af de store demografiske forskydninger er blevet splittet mere og mere op i konservativt sindede nationalister på den ene side og multikulturelt indstillede globalister på den anden side.

Den hidtidige dominerende kultur har været tegnet af de hvide angelsaksiske indvandrere, som var præget af en grundliggende protestantisk ånd med udtalt personlig ansvarlighed, frihedstro og tro på høj arbejdsmoral og privat initiativ samt en selvfølgelig ret til at værne liv og ejendom.

De angelsaksiske traditioner betød vægt på britisk retsopfattelse, sprog, litteratur og liberaldemokratiske ideer som repræsentative ledelsesformer og privat initiativ. Men intet af dette er længere selvfølgeligt på grund af den demografiske forskydning der først og fremmest betyder voldsom indvandring af latino-amerikanere.

Det lykkede for otte år siden Barack Obama at vinde præsidentvalget ved hjælp af stemmerne fra latinoerne. Og det mærkelige er at Trump i 2016 kunne vinde valget på trods af latinoerne. Han lagde aldrig skjul på at han ville standse indvandringen fra Mexico ved at bygge den berømte Mur - et fra den kolde krig kendte symbol på at man beskytter sig effektivt mod fremmede af enhver art - og ophører med at være et åbent eller bare nogenlunde normalt samfund.

Trump har efter valget mødt massiv modstand mod sine dekreter. Så valget lader sig næppe gentage om fire år. Trump er derfor efter al sandsynlighed den sidste amerikanske præsident der er blevet valgt på grund af sine anglo-protestantiske grundholdninger, og USA er og bliver dermed dybt splittet - etnisk, demokratisk og kulturelt. Latinoerne vil sørge for skredet i folkedybet og den akademiske elite med stærke bastioner i Californien vil sørge for den systematiske intellektuelle dekonstruktion af den gamle anglo-protestantiske identitet og fremkomsten af den nye, æstetiske multikulturalisme der sætter den individuelle kreativitet over al kollektiv mening og sammenhæng.

Politologen Samuel P. Huntingson (1927-2008) udgav i 1996 en bog om civilisationernes sammenstød, hvor han forudsagde at de store internationale konflikter i det nye årtusinde ville dreje sig om kultursammenstød og ikke om gamle nationale modsætninger. Men i 2004 udgav han bogen "Hvem er vi?" om indvandringens negative indflydelse på amerikanernes identitet - i lyset af den stigende indvandring fra Mexico. Og her påpegede han netop de ovenfor anførte bestemmelser af den anglosaksiske protestantisme som den sammenhængskraft der hidtil har være bærende, men nu undergraves af indvandringen.

Huntington definerede simpelthen ikke - som det oftest sker - det gamle USA som et indvandrerland, men som et nybyggerland. Og det karakteristiske for dette var at det overvejende flertal var anglosaksiske protestanter der næsten af sig selv sørgede for fuld assimilation. Den opringelige indianske befolkning blev råt og brutalt fejet væk, mens alle nybyggere levede efter samme grundværdier og i den forstand blev lig hinanden.

Huntington bruger en sjov sammenligning af kultur med billeder af hhv. tomatsuppen, smeltediglen og salatskålen. Fuld assimilation giver en ensartet suppe. Smeltediglen smelter forskellige kulturer sammen til noget fælles nyt (integration), medens salatskålen er det multikulturelle samfund hvor de forskellige kulturer eksisterer side om side som selvstændige identiteter (parallelsamfund) - uden assimilation eller integration.

Den slags analogier kan være ganske sjove, men Huntingtons er temmelig misvisende, fordi han ser totalt bort fra at kultur og sammenhæng er noget selvgroet og selvfølgeligt fordi det grundlæggende bygger på sammenhængende fælles værdier. Et samfund er ikke en genstand, og et levende samfund er ikke nogen "konstruktion", der skyldes menneskets bevidste vilje og målsætning; det er derimod udtryk for at folk under gunstige og tillokkende ydre omstændigheder finder sammen som følge af en lang række ubevidste faktorer og en helt selvfølgelig instinktiv vilje til overlevelse.

Når Trump nu i 2016/17 har haft held til at tiltrække alle de hvide angelsaksiske protestanter langt fra såvel det etablerede system i Washington som det elitære akademiker- og kunstnermiljø i Californien, er det udtryk for konservatisme og bagstræb i en helt specifik demografisk situation. Uanset hvad der sker i "Cirkus Trump" fortsætter den demografiske forskydning, så de hvide protestanter inden for overskuelig tid kommer i mindretal og latinoerne i flertal. USA vil blive endnu dybere splittet og vil ikke være i stand til at opretholde sin internationale supermagtstatus, og amerikanerne vil ikke længere være i stand til at svare entydigt på hvem de overhovedet er. Trump's "Make America Great Again" bliver ensbetydende med "Make Egoism Great Again": Gør den snævre og hvide nationalistiske protestantisme stor igen. Og dette vil kun forstærke splittelsen og isolere landet. USA bliver hverken en homogen suppe, en uhomogen salat eller en smeltedigel, men en stor heksekedel, hvor man kommer alting i - og får et uforudsigeligt produkt.

Globalisterne tror måske de vil vinde i den sidste ende, fordi det er dem der i øjeblikket mobiliserer de højest råbende i protesterne mod Trumps udskejelser. Men sagen er jo at det aldrig ville fremme en sand integrationsproces at gøre multikulturalismens salatskål endnu større. Tværtimod vil multikulturalisme og globalisme - trods drømmen om international solidaritet, åbenhed og godhed - altid føre til ringere integration, fordi de samspillende etniciteter, racer, religoner, ideologier, holdninger og fantasier kun leger på overfladen og forbliver æstetiske og selskabelige. Alt sker på intellektuelt og til dels juridisk niveau. Der er intet selvgroet eller ægte nærvær, ingen kreativitet der udgår fra de kollektive, folkelige kræfter. Og derfor er globalismen lige så reaktionær som nationalismen.

Ideen om den globale landsby er et forskønnende udtryk for den kendsgerning at informationsteknologien gør det muligt for alle at kommunikere med hinanden på tværs af alle gamle landegrænser og kulturskel. Men den abstraherer fra at det kun er et lille mindretal der har store økonomiske fordele af den uhæmmede kommunikationen og dens manglende gennemskuelighed. Flertallet af befolkningerne i alle nationalstater udbyttes i stor målestok på lokalt plan. Men de har det åbenbart fornøjeligt ved at være på de selskabelige mediebobler, hvor de oven i købet uhæmmet kan sende hademails til hinanden, mens eliten koncentrerer sig om deres lyssky transaktioner. Ungdommen narres til at tro at kommunikation er lig med indflydelse - og opdager ikke at de derved forsømmer lige netop det hårde, fælles arbejde på lokalt plan der alene kan opretholde den fælles mening med tilværelsen der beror på tillid.

Globalister kan deles i to slags: de liberale globalister eller højreglobalister der tror penge, teknologi, frie markeder og uhæmmet økonomisk vækst fører til alles lykke - og de sociale globalister eller venstreglobalister der tror at lighed, ligestilling og solidaritet fører til paradiset. Men begge er reaktionære i og med at de hverken forstår eller fremmer det store fællesskab der beror på en grundliggende tillid og fælles forståelse og derfor i ordets bedste forstand kan være åbne samfund der ikke står stille, men udvikler sig ved at tage udfordringerne op.

Det virkeligt progressive i en foranderlig verden med levende samfund der hænger sammen nede i folkedybet skabes hverken af liberalister på højrefløjen eller socialister på venstrefløjen, men af de folk på midten der værner om det kollektivt ubevidstes lokale udtryk og spontanitet og samtidigt fastholder den gensidige og umiddelbare tillid der er forudsætningen for alt fredeligt samfundsliv. Dette demokratiske og sekulære samfund kan ikke forblive ubevidst om situationens alvor og store udfordring, når den står over for en massiv trussel som fri indvandring af fremmedarbejdere eller flygtninge der alene drømmer om at komme ind i et slaraffenland, men er ude af stand til at blive assimileret eller integreret i sand forstand og derfor ender i parallelsamfund, hvoraf nogle ligger på bunden i systemet og andre i toppen - og resten river hinanden i stykker. USA går onde tider i møde.

For Europas vedkommende er truslen meget anderledes fordi den ligger i en massiv muslimsk flygtningestrøm der skyldes krigene og undertrykkelsen i Melllemøsten og Afrika, og som den tyske kansler Merkel med EU's billigelse åbnede grænserne for og har vist sig både uvillig til og ude af stand til at holde i ave. Flygtningestrømmen rummer et utal af undergravende islamistiske terrorister, der er blevet et stort selvstændigt problem i problemet, men grundliggende er antallet af flygtninge så voldsomt at det undergraver selve den gensidige tillid mellem Europas borgere der er forudsætningen for den europæiske kulturs beståen, åbenhed og sekulære udvikling.

Højrekræfterne i Europa er ikke progressive, bare fordi de er populistiske, for populisme er ikke det samme som folkelighed. De ligger alle for langt fra midten i og med at de slet ikke forstår den ægte folkeligheds forankring i det kollektivt ubevidstes stærke kreative kraft. Gert Wilders Frihedsparti i Holland slår på frihedsrettighederne, skønt rettigheder er et juridisk begreb man kan slå hinanden med. Front National i Frankrig har opnået stor bredde, men slås stadig med en indvandrerfjendskhed som ikke er uforståelig i et land med så massiv indvandring og så mange ghettoagtige parallelsamfund, men som stadig ligger for tæt på xenofobi og racisme. Det er usandsynligt at Marine le Pen kan hamle op med den nu sandsynlige borgerlige, men uafhængige kandidat Emmanuel Macron. Og Alternativet für Deutschland slås stadig med intern racisme og og har for nylig haft en sag der har sat dem tilbage i meningsmålingerne. De er ydermere sat noget ud på sidesporet som følge af at SPD har fået en aggressiv Martin Schulz som formand og spidskandidat. Og han vinder overraskende frem. Men i Tyskland er der først parlamentsvalg til september.

Der mangler de fleste steder et erklæret midterparti der både forstår de egentlige folkelige kræfters forankring i det kollektivt ubevidste og samtidigt forstår nødvendigheden af en udtalt komplementaritet mellem de socialistiske og de liberalistiske ideer.

Hovedsagen vil fremover blive erkendelsen af at tilliden i samfundet er betingelsen for dets evne til nationalt at sørge for overvægt af det gode i det lange løb.

Peer Sendemand

Peer Sendemands rubrik

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Femte September - eksistentielt drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15. (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25)

Ungdom og Galskab - eksistentielt drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer. (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Donald Trump indsat som USA's nye præsident - med stor usikkerhed om følgerne  (21.1.17.)
Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (15.11.16.)
Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)
Valget mellem Clinton og Trump er blevet en farce der vil cementere ændringen af verden  (31.10.16.)
Valget mellem Hillary Clinton og Donald Trump er trist for både USA og Europa   (31.7.16.)