JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - usavalg16c

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.11.16.

Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident

Rigmanden og republikaneren Donald Trump vandt formelt præsidentvalget i går tirsdag den 8. november, og det var en overraskelse for mange i såvel USA som i Europa, fordi meningsmålingerne hældede til en sejr for demokraten Hillary Clinton og såvel flertallet af kommentatorerne som flertallet af de to partiers etablerede politikere gjorde det samme. Godt nok var der regnet med relativt tæt løb, men først og fremmest om meget stor usikkerhed, og denne usikkerhed lå i forhold som stemmeprocenten for de forskellige etniske, sociale og økonomiske lag. Men det blev altså Trump der - med manglende resultat fra 3 stater og deres 30 valgmænd - fik 289 valgmænd mod Clintons 218 i det specielle valgsystem som USA har, og som indebærer at det parti der får størst tilslutning i de enkelte stater med få undtagelser får alle statens valgmænd. Stemmeprocenten for de to partier er altså en anden end fordelingen mellem valgmænd, men begge kandidater fik omkring 48 % af stemmerne, så ingen kan af den grund se skævt til det system vi herhjemme finder tåbeligere end vores eget system med tillægsmandater. [Endnu den 14.11. mangler det endelige resultat fra staten Michigan, hvis 14 valgmænd sandsynligvis går til Trump; men der er åbenbart gået kludder i optællingen på et enkelt optællingssted. - Valgets slutresultat er derfor Hillary Clinton 232 valgmænd mod Donald Trumps 290 + evt. 14. - Tilføjelse 29.11.: Først nu foreligger det officielle resultat fra Michigan, Trump vandt alle 16 valgmænd og har følgelig totalt 306 mod Clintons 232.]

Det er interessant at se at Trump fik rundt regnet 53 % af de mandlige vælgere og kun 41 % af de kvindelige vælgere, mens det var omvendt for Hillary Clinton. Med hensyn til aldersfordelingen kunne Trump trække 53 % af vælgerne over 45 år, men Clinton kunne trække 55 % af vælgerne mellem 18 og 29 - og 50 % af vælgerne mellem 30 og 44. Forskellene m.h.t. etnicitet, religion, indkomst og formue er ikke offentliggjort enddnu, men er uden tvivl også markante.

Trump indsættes om præsident den 20. januar 2017, og det skal blive spændende at se hvem han vælger som ministre. Især posterne som udenrigsminster, forsvarsminister, finansminister og justitsminister er vigtige, men man skal også huske at valget sikrede republikansk flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Og det gør præsidentens muligheder for at komme igennem med sin politik store, og man skal i den forbindelse ikke glemme at mange republikanske medlemmer af Kongressen ikke bryder sig om manden.

Uanset om man kan lide ham eller ej, og uanset hvem der kan lide ham eller ej, så er den amerikanske præsidents magtbeføjelser meget store set i forhold til almindelige regeringschefer i systemer med regeringer der vælges og evt vrages af parlamenterne. Noget af det første Trump skal tage stilling er udnævnelsen af en ny højesteretsdommer. Og da de sidder på livstid, kan denne udnævnelse få betydning langt ud over Trumps regeringsperiode.

I Trumps tale til sine tilhængere på valgcentret i New York i morges dansk tid lød der forsonlige toner over for Hillary Clinton og demokraterne. Trump understregede at han ville være alle amerikanske statsborgeres præsident og arbejde for en forening af landet. Det er kutyme med den slags formildende udtalelser efter endt kamp, men man skal naturligvis ikke glemme at langt de fleste præsidenter i det mindste prøver at fremstå som hævet over den ensidige partiskhed der naturligt nok kendetegner alle valgkampe alle steder, men som især i USA kan forfalde til uhyrligheder fordi gennemslagskraft i de moderne medier desværre kræver grov forenkling af problemerne og grov appel til primitive følelser og fordomme.

Trump er forretningsmand og har lagt stor vægt på det, også i takketalen til vælgerne – men intet land kan ledes efter rent forretningsmæssige ideer og idealer, hverken de mest liberalistiske og individualistisk eller de mest sociale, velfærdsmæssige og solidariske. Barack Obamas store styrke har været hans eminente retoriske gaver der aldrig har gjort det nødvendigt for ham at appellere til det værste i mennesket, men hans store svaghed har været at han ikke har været i stand til at holde hvad han har lovet, eller hvad han havde fået folk til at tro at han havde lovet. Trump er liberalist, ja superliberterianer og appellerer som sådan til decideret flittige og foretagsomme (entreprenante) mennesker, men det er et faktum at han modsat Clinton har forstået at appellere til den type vælgere der har følt sig ramt af moderne teknologi og globalisering. Og her er det vanskeligt at se hvordan han skulle kunne opfylde deres ønsker.

Hillary Clintons eneste styrke - ud over at være kvinde - har været en god begavelse, en sikker optræden og gode erfaringer som udenrigsminister i fire år, men de kunne ikke opveje hendes største svaghed, at hun blev fundet utroværdig og upopulær, fordi hun af overordentligt mange vælgere blev betragtet som en integreret del af lige netop det korrupte establishment i Washington som flertallet i befolkningen vendte sig imod og som også havde en meget stor del af demokraterne imod sig. De stemte ved nomineringen på hendes rival Bernie Sanders. Og her ligger kimen til hendes nederlag: demokraterne undervurderede den enorme vrede mod systemet.

Udslaggivende for valget har uden tvivl været selve det folkelige oprør mod det korrupte og alt for sammenspiste establishment i Washington. Et sådant oprør lykkes ikke med det man foragteligt kalder 'populisme' eller 'nationalkonservatisme', det gøres kun med ægte komplementær helhedsrealisme, og en sådan var der absolut ingen af kandidaterne ved valget der stod for.

Det har været endnu en kim til Clintons nederlag, at hendes alt for snævre humanistiske og moralske ideer - eller hendes politiske korrekthed - har trukket ned, fordi sådanne ideer og idealer generelt er ødelæggende for ethvert fremskridtsvenligt, demokratisk og sekulært land der vil sikre velfærd og kvindefrigørelse. Det gælder både i USA, i Danmark og i hele Europa samt Sydamerika og Mellemøsten. Kulturelle værdier skal naturligvis på ingen måde holdes ude af politikken, for det kan overhovedet ikke lade sig gøre, men hvad der dybest set er brug for kulturelt, moralsk og politisk er helhedsrealistisk konsistens-etik.

Man skal forstå den fulde alvoren i denne etik. Alvoren ligger aldrig i moralismen eller perfektionismen, men i selve den bevidste bestræbelse på at forene udfoldelsen i det praktiske liv (produktion, teknologi og anvendt forskning samt handel og politik) og udfoldelsen i det åndelige liv, som ligger inden for det kreative, kunstneriske, medmenneskelige og religiøse, dvs i det område af tilværelsen der ikke afhænger af ydre succes, karriere, økonomisk vækst eller naturvidenskabelig forskning og rationel tænkning.

USA er et land så splittet som det ikke har været i årtier, og det kommer ikke uden om en dybere selverkendelse, vel at mærke i begge partier – og den kan efter min mening ikke ske i isolation. Et indadvendt og nationalistisk USA eller et indadvendt og nationalistisk Europa kan ikke skaffe sig denne dybere erkendelse. Det er en meget bredere, dybere og kompleks erkendelsesproces der er brug for, nemlig forståelsen for komplementariteten mellem frihedsprincippet og tryghedsprincippet (eller mellem det liberale princip og det sociale princip). Og denne komplementaritet findes efter min mening kun i den tredje vejs bevidste midterpolitik.

Trump vil sandsynligvis i sin udenrigspolitik ændre ganske betydeligt på USA's forhold til EU, Rusland og Mellemøsten. Derfor er gårsdagens præsidentvalg i USA vigtigt. Det ændrer ikke selve det amerikanske samfund, for dette har allerede været under forvandling i lang tid. Men det bekræfter at denne ændring er uigenkaldelig og i højere og højere grad vil ændre USA's forhold til den øvrige verden.

Ejvind Riisgård

Links:

Det Hvide Hus
State Department
Repræsentanternes Hus
Senatet

CNN
BBC
Washington Post
New York Times

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Femte September - drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15. (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25)

Ungdom og Galskab - drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer. (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.)

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi og Jes Bertelsens etik

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: