|
|
PRÆSENTANTION AF E-BOG FRA JERNESALT - 7.11.16.Ungdom og galskab - drama i fire akter Kort beskrivelse Uddrag af 1. akt Uddrag af 2. akt Uddrag af 3. akt Henvisninger Kort beskrivelse Til toppen Næste Ungdom og galskab er et drama i fire akter der handler om den galskab der kendetegner ungdommen gennem puberteten og de nærmestfølgende år. Den er forskellig fra individ til individ, og den er navnlig forskellig for piger og drenge. Puberteten betyder jo netop at kønshormonerne træder i kraft, og dette har ikke alene de rent kønsmæssige virkninger at piger får månedlige blødninger i forbindelse med at der løsnes æg fra æggestokkene, og at drengene danner sædceller i testiklerne som skal udtømmes med passende mellemrum. Nej, kønshormonernes ikrafttræden betyder en voldsom forandring af hvert eneste menneske. For det forlader nu den ansvarsfrie barndom og går ind i en ansvarlighedens krævende og udfordrende verden. Og denne forandring har til alle tider og i alle kulturer været betragtet som et afgørende udviklingstrin der hos mennesket forløber langt mere kompliceret end hos dyrene - ganske enkelt fordi det menneskelige samfund er komplekst. Hos mennesket har forandringen karakter af en decideret livskrise og har derfor også i alle kulturer været forbundet med særlige foranstaltninger som læring, prøver og indvielse. Det er et så afgørende skel i ethvert menneskes eksistens at det fra tidernes morgen har været genstand for mytologiske fortællinger, der ikke har noget med videnskabelig objektivitet at gøre, men til gengæld behandler de eksistentielle problemer på den subjektivistiske måde der er den eneste brugbare i eksistensen. I vores egen kultur er myte om denne for hvert eneste individ og hver eneste generation afgørende krise kendt som 'syndefaldsmyten'. Men desværre misforstår mange denne myte. De fleste tror at det centrale er den guddommelige faderfigurs straf for overtrædelse af et af hans forbud, nemlig forbudet mod at spise af kundskabens træ. Straffen er uddrivelsen af paradisets have. Og den historie er der ikke mange der tror på i vore dage. Men myten handler da også om noget meget mere alment og afgørende, nemlig den bevidsthedsudvidelse som sker i puberteten og som hænger sammen med kønshormonernes ikrafttræden. Ved denne bevidsthedsudvidelse (som i mytisk sprog kaldes "at spise af kundskabens træ") skete og sker der tre fundamentalt afgørende ting: mennesket opdager det andet kønt som et anderledes og attraktivt væsen, det opdager forskellen mellem godt og ondt, og det opdager at dets ophav slet ikke er det fuldkomne og almægtige væsen som børn tror i deres naivitet. Og disse tre opdagelser er naturligvis ensbetydende med at mennesket ved pubertetens indtræden mister sin uskyld eller naitivtet - og i denne forstand bliver smidt ud af barndommens trygge verden og ansvarsfrihed hvor man bliver passet og plejet samt vejledet eller opdraget af sine forældre. De unge mennesker er nu tvunget til på én og samme gang - men naturligvis over flere år - at få styr på forholdet til det andet køn, få styr på forholdet til autoriteterne og at bruge skellet mellem godt og ondt til at foretage det valg i livet som kan sikre den indre psykiske sammenhæng i det lange løb…… Dramaet viser i første akt en flok unge mennesker der tror de kan alt og har lov til alt og altså tror de kan fortsætte den ansvarsfrie tilværelsen. De bruger et sprog der passer til deres naivitet, men som støder de gamle. Anden akt viser hvordan de gamle ungdomsoprørere fra 1968 ophøjede den selv samme slags tro på fantasien og ansvarsfrihed til princip og til dynamo for deres egen magtstræb. Tredje akt er en samtale mellem de unge mennesker og deres forældre i dag - er præget af god vilje fra begge sider til at komme til en forståelse af sammenhængen. Og sidste akt viser et eksempel på en bevidsthedsudvidelse af den art der kan ændre et individ for livet. Men dramaet kommer hele vejen rundt om ungdomsoprør, autoritetskritik og stillingtagen til konfirmationen og uddannelse. Personerne er seks gymnasieelever omkring 18 år, en skoleelev på 15, seks gamle 68'ere på akademisk niveau, to forældrepar (boghandler, forlægger, bagermester, ekspeditionssekretær) samt en ung syrisk flygtning og en ung kvinde med palæstinensiske rødder. Her følger uddrag af de første tre akter. Uddrag af 1. akt Til toppen Næste Personer: Velklædte gymnasieelever på 18 år Drenge: Rasmus, Felix, Frederik Piger: Emma, Laura, Lærke, Videoer af unge mennesker der skejer ud med druk, stoffer, sex, exhibitionisme og nøgenbilleder. Musik: Børnesangen "Der bor en bager i Nørregade" og Rolling Stones: "Sympathy for The Devil" Rasmus: Fuck den skide gade og den skide bager! Laura: Fuck de skøre lærere der tror de véd noget! Frederik: Fuck de gamle skiderikker derhjemme der altid vil rette på os! (hæver glasset) Emma: Fuck systemet der sparer på alting og forbyder alting! Felix: Ja, det er kraftedeme et lortesamfund vi er havnet i. Rasmus: Den er bare en uundgåelig følge af den søde musik der opstår hvor unge mister halvdelen af forstanden. De glemmer sig selv - som det hedder- bare de kigger hinanden i glasøjnene. Emma: Du er altså en mester i at ødelægge al romantik, dit hybride fugleskræmsel. (Laura komme tudbrølende tilbage - sammen med Lærke) Laura: Den lort har lagt nøgenbilleder af mig ud på medierne så hele verden kan glo på mine herligheder! Felix: Ja, jeg har også set dem flere gange, og jeg trykkede hver gang på "like", for jeg synes faktisk du er skide skøn og sej uden en eneste lus på kroppen. Laura: Luk røven, din lort. Billederne var til Emil - og jeg troede jeg kunne stole på ham. Rasmus: Hvordan kan du tro du kan stole på en fyr der har mange affærer om måneden og ikke mener andet med dem end at fisse altid er godt for hans personlige selvværd - ja, for enhver mand med respekt for sig selv. Laura (arrigt): "Enhver mand med respekt for sig selv"! Hvad med selvværdet for en kvinde? Uddrag af Akt II - Presto Til toppen Næste Videoklip fra Ungdomsoprøret 1967-88: Frankrig: Studenteroprøret på Sorbonne 3.5.68. Tyskland: Teufel og Langhans uddeler flyveblade 24.5.67. Studenterdemonstration foran Operaen i Berlin 2.6.67. Benno Ohnesorg bliver offer for en politiaktion (samme dag) Attentatet mod Rudi Dutschke på Kurfürstendamm 11.4.68. Danmark: De psykologistuderende boykotter undervisningen 21.3.68. Besættelsen af rektors kontor på Københavns universitet 9.3.70. Musik: Rolling Stones, Jimi Hendrix Personerne: (gamle 68'ere, født omkring 1940-44): Jesper, biolog Peter, humanist Tor, kaosteoretiker Herbert, filosof Kamma, lærer Eva, psykolog David, jurist. (Muntert sammentræf omkring musik, videoer, mad, vin og øl. På væggene gamle 68-plakater og -slogans samt billeder af Mao, Che Guevara, Castro + The Beatles, Rolling Stones, The Doors, Jimi Hendrix, Black Power) Peter: Vi kan med stolthed sige at 68-oprøret var ungdomsoprøret over alle. Det er simpelthen prototypen på ungdomsoprør der vil noget og kan noget og forandrer noget. Jesper: Det blev effektivt fordi det blev drevet af simpel livsdrift. Det var selve biologien der skabte nyt på trods af omgivelsernes træghed og tendens til forfald. Tor: Den store generation af nye studenter fandt ned til de revolutionære kilder. Ned til selve den følsomhed i mulighederne der blot behøver et udløsende initiativ. Eva: Og vi piger smed først og fremmest bh'en og lod alle bryster blomstre i den friske luft. Herbert: Oprøret var ikke blot en revolte, det var en kulturkamp på liv og død. Borgerligheden blev afsløret som snæversyn og fordækt undertrykkelse. Peter: Fællesskabet gav os en helt ny tænkning og en helt ny social mentalitet. Kamma: P-pillen gjorde os fri af seksualmoralens latterlige begrænsninger. Tor: Og stofferne befriede os fra hele den materialistiske binding til vækst og fremskridt. Peter: Fantasien kom til magten. Vi blev ført direkte ind i frihedens herligheder. Jesper: Beatmusikken frigjorde os fra den fisefornemme klassiske musik og al dens formelle strenghed og mangel på krop og rytme. Herbert: Kunsten befriede os fra indskrænket nyttehensyn og amatøragtig naturefterligning. Peter: Religionen blev gjort til grin som løgn og overtro. Sandheden blev praktisk og håndgribelig og sigtede direkte mod revolution. Kamma: Selv teaterkunsten befriede vi fra forældede småborgerlige illusioner om kærlighed uden lidenskab inden for hjemmenes fire vægge. Eva: Teaterstuernes grimme vægge og tapetmønstre rev vi ned. Vi skabte i stedet det åbne rum og de åbne horisonter. Herbert: Oprøret førte os én gang for alle hinsides realitetsprincippets bånd og direkte ind i lystprincippets uendelige frihed og herlige muligheder. Kamma: … og derfor kunne vi besætte universiteterne og sætte både de reaktionære professorer og de onde ministre på plads. Vi ville kun høre på dem der viste vej til revolutionen. Dét var vores unikke menneskelighed. Herbert: …. Og så måtte ældgamle Fog - frihedsguden fra 45 - finde sig i at vi besatte hans kontor og røg hans fede cigarer. Han måtte lade konsistoriet holde møder på hemmelige steder rundt omkring i byen - som hans Frihedsråd gjorde i de store dage (kommer i tanke om cigarkassenpå bordet og byder rundt). Og cigarerne beholdt vi. Det blev fremover os der stod for al cigarføring i landet. Jesper: Jeg kan endnu grine røven i laser over Fog da han i Festsalen (smager på ordet) "immatrikulerede" en ny årgang studenter første gang efter oprøret. Den gamle nar troede ikke på barrikader og besættelse af institutioner. Han pegede ned på de græske ord der stod under ham og ønskede gudhjælpemig at lærere og studerende bekræftede hinanden i at vi ville være solidariske i vor stræben efter at opfylde katedrets motto: "I ånd og sandhed". (Juristen David komme ind og hilser rundt med løftet knytnæve og et "Rød front!") David: Jeg har hørt det sidste af jeres velsmurte propaganda, men jeg synes I glemmer det allervigtigste. De friskeste af os, de mest stålsatte revolutionære fik lært at styre massernes usikre og kaotiske bevægelser og lede dem ind i de rette ideologiske baner uden at staklerne selv opdagede hvad der skete. Forhandlingstaktik fik vi lært til fuldkommenhed gennem såkaldte forhandlinger med tilbagestående professorer og embedsmænd. Peter: Vi gad ikke høre på hvad de sagde, men tromlede dem ned indtil de gav sig. David: Vi snakkede altid højere end de gjorde. Og det har vi gjort lige siden. Det er ungdommens store styrke, og det er ungdommens naturlige ret i historiens lys. Fremskridtet baner sig altid vej uden stil og værdighed, nemlig støjende, forstyrrende og nedbrydende - som en af Staunings hellige koryfæer docerede. Peter: Og det betød at størstedelen af vores ledere endte som departementschefer og direktører eller lignende ophøjet i det system vi selv bekæmpede og som de gamle ikke formåede at forsvare! Herbert: Ja, både samfundet og sproget blev omformet suverænt frit af os som de vilkårligt formbare konstruktioner de jo vitterligt er. Alle ord og begreber blev konstrueret om så de passede ind i "frigørelsens skønne dialektik", og det vil igen sige ind i vores egen subjektive forståelse og retorik. Eva: Og stofferne gjorde også at vi heldigvis ikke længere var i stand til overhovedet at skelne mellem jordisk utopi og himmelsk herlighed! Alle paradiser er syntetiske eller kunstige, når det kommer til stykket. Herbert: Og det bedste stof af alle hallucinogener åbnede selve erkendelsens døre…… Lsd var bevidsthedsudvidende og euforiserende ud over alle grænser. Det blev stoffet over alle, hippiekulturens stof. Derfor blev det naturligvis forbudt. Det kunne ellers have ført til den definitive udslettelse af det skel mellem fantasi og virkelighed der rider alle idioter som en mare. Tor: Stoffet gjorde al moral overflødig. Selv psykiatrien blev forstået som en blot og bar, meeeen ganske raffineret repression fra borgerskabets side. Først døde familien, og så blev psykiatrien sendt direkte på terminalen. Vi indså at det var de normale der var syge i hovedet. Det var os afvigere og nytænkere der var sunde og raske og havde fremtiden foran os. Tor: Nogle af os ledende skikkelser blev ganske vist til sidst fyret for at vi i vores overmod fik skabt lidt uorden i skattesystemet, men det forhindrer os jo ikke i at se os selv som ungdomsoprørets sande helte. Vi gjorde sex til livets inderste kraft og lykken til det afgørende kriterium for al revolutionær politik! Dét er ægte skattepolitik! Kamma: Mage til historieforfalskning oplever man kun på et forlystelsesteater. (Musik fra The Doors' "Perception" Uddrag af Akt 3 - Andante (mol-agtig) Til toppen Næste Musik: I indledningen lidt Beatles, ved slutningen Kim Larsen. Personerne: Johan, bagermester, 46 år Ellen, ekspeditionssekretær, hans kone, 44 år Lærke, gymnasieelev, deres datter, 18 år Malthe, skoleelev, deres søn, 15 år Ludvig, boghandler, 50 år Lisbeth, forlægger, hans kone, 52 år Felix, gymnasieelev, deres søn, 18 år Laura, gymnasieelev, kæreste med Felix, 18 år Frederik, gymnasieelev, kæreste med Lærke, 18 år Loke, en ubuden gæst, gammel mand på mindst 70 år En hyggelig stue hos bagermesteren med tæpper og magelige stole. Bordet er ved at blive dækket. Levende lys tændes. Malthe: Hvorfor er denne aften anderledes end andre aftener? Lærke: Det er nok fordi du skal konfirmeres. Malthe: Sku' det være noget særligt? Lærke: Nej, ikke for en oprører som dig. Men det plejer at give gaver. Ellen: Gaver og fest, ja, og det skal du bare tage som dét er. Men konfirmation er da også en tradition der bekræfter dit tilhørsforhold til landet og kulturen. Johan: Og dermed også indirekte til kristendommen. Malthe: Det går I da ikke så højt op i, har jeg på fornemmelsen. Johan: Nej, og hvorfor skulle vi det? Vi taler netop blot om et tilhørsforhold, og det er fordi sådanne tilhørsforhold er selvfølgelige for os. Malthe: Men hvorfor så alt det halløj i kirken med ritualer og trosbekendelse? Johan: Tradition, Malthe. Nogen få mennesker tager det meget alvorligt. De tror bogstaveligt på ting vi andre almindelige dødelige ser som noget der skal forstås i overført forstand eller måske som noget der befinder sig i sin egen kategori. Malthe: Men hvorfor skal man ved konfirmationen stå og mumle at man tror på Faderen, Sønnen og Helligånden, når man ikke gør det. Ludvig: Det er en lang historie som begyndte da visse intellektuelle sjovere i 300-tallet udfoldede en satanisk trang til at gøre deres egen tro til en æressag. De lagde hovederne i blød og serverede nøjagtige formuleringer på hvad de troede på - ud over tyngdeloven og fordøjelsessystemet, forstås. Malthe: Had er altså værst når det gælder et folks ret til egen jord eller hvad? Johan: Det er den ene side af sagen. Og den kan man absolut ikke se bort fra. Den anden er at det nationale bliver koblet på de religiøse forestillinger, i lovreligionerne altså på absolutte forestillinger. Det er troen på det absolutte der er ondets rod. Malthe: Religion må altså være årsagen til ulykkerne. Johan: Nej, så enkelt er det desværre ikke. For der er også positive sider ved religionerne. Problemet ligger i at man gør de eksistentielle sandheder til absolutte dogmer og principper og forsvarer dem som videnskabelige. For det kan ikke lade sig gøre. Ludvig: Og her må man trods alt sige at Luther var fremskridtsvenlig, når han gik imod pavekirkens cølibat. Han var selv en mandig personage og havde erfaret at det var komplet umuligt at undertrykke sex-lysten. Derfor opgav hans selvpiskeriet og tog en rask beslutning. Han trådte ud af munkevæsenet og giftede sig og fik mange børn. Med en nonne, forstås! De mistede uskylden på stribe de nonner! Felix: Og børnene fik tæv, fordi de skulle lyde ham som den store guds mand han var, og vi skulle i det hele taget alle sammen lyde øvrigheden fordi den var indsat af Gud! Ludvig: Netop, og dér har vi den forbandede autoritetstro der ødelægger alt. Frederik: Den absolutte tro på ydre autoriteter der kan håndhæve reglerne med magt! Ludvig: Men igen må man tage hatten af for en nyskabelse fra reformatorens side. For det var ham der fandt på det "almindelige præstedømme", det der simpelthen siger at alle har et direkte forhold til gud, og at vi ikke behøver kirken som melleminstans. Det er en revolutionerende tanke der desværre blev undergravet af den anden tanke om øvrigheden som indsat af Gud. Laura: Men hvad skulle et direkte forhold til Gud betyde hvis Gud blot er et vilkårligt begreb man kan fortolke som man vil. Ludvig: Et direkte forhold siger først og fremmest at ingen er afhængige af hvilke sandheder magthaverne tager monopol på og ophøjer til absolutte dogmer og derefter bruger som midler til at kontrollere mennesker med. Frederik: Der var altså ingen ånd i verden da universet blev skabt for 14 mia år siden? Ludvig: Ikke i den betydning vi lægger i ordet ånd og den erfarer vi udelukkende som noget menneskeligt og nutidigt. Fænomenet hænger uden tvivl sammen med selve den fysiske energi, men den kender vi jo netop kun på den målelige måde. Og ånd kan ikke måles. Ånd er her og nu - og kan ikke betragtes som en genstand. Johan (igen tilfreds med at kunne supplere): Og hvad universets skabelse angår, kan naturvidenskaben ikke sige noget som helst afgørende, for man kan ikke få tyngdeloven for massen til at gå i spænd med spredningen af lyset og energien. Tyngden trækker sammen. Men energien spreder. Nøjagtigt som når jeg laver boller. Dejen trækker sammen, men varmen sørger for at bollerne hæver. Elementært, min kære Watson. Selv Hawking kan ikke stille noget op med hvordan tiden skulle have en begyndelse. Han begynder at fable om "imaginær-tid". Men han kan selv være imaginær, kan han! Malthe: Så er jorden måske heller ikke rund? Jeg så forleden Rasmus skælde Holberg ud henne i Fiolstræde, fordi Holberg lod Erasmus Montanus bøje sig for Per Degns og Ridefogdens stokkonservative opfattelse af jorden som flad. Og Holberg brugte vel at mærke det tarvelige trick at lade Ridefoged bruge magt mod Erasmus. Det gjorde Rasmus også, han tog fat i professorens krave og ruskede ham så han tabte parykken. Johan: Hvilken herlig komedie. Og igen af den gode slags der vender op og ned på tingene. Ludvig: Men det allermorsomste er faktisk at begge parter har ret. Jorden er rund og drejer rundt om solen, hvis man ser det fra naturvidenskabens synspunkt, for ellers kan man ikke få planeternes baner til at passe sammen. Men jorden bliver ved at være flad for os mennesker hernede på Nørregade og i Fiolstræde. Og vi ser hver morgen solen gå op i øst og gå ned i vest. Det er simpel hverdagserfaring. …… Johans boller er runde, men pladen i hans ovn er flad! Malthe: Men det er sgu da ikke logisk at begge dele skulle kunne være rigtige. Og Rasmus var i hvert fald meget fortørnet. Laura: Det skal vi ikke tage os af. Han fatter ikke andet end gammeldags logik. Lisbeth: Men bevidsthedens opdukken i biologien, den er noget ganske og aldeles afgø-rende. Den hænger nøje sammen med det man i mytologien kalder "syndefaldet". Mennesket fik pludseligt en form for bevidsthedsudvidelse som vi alle får når kønshormonerne træder i kraft i puberteten og begynder at lave ravage - sådan som I fem håbefulde unge mennesker måske allerede har opdaget eller snart vil erfare. Virkningen er at alting skal nytænkes. Ellen: Bevidsthedsudvidelsen betyder først og fremmest at man opdager det andet køn som mærkeligt og attraktivt. Det var en komplet overraskelse for mig at man pludseligt blev tiltrukket af nogle af de dér mærkelige hankønvæsener med bumser over det hele man gik i klasse med og som man hidtil havde betragtet med største medlidenhed. (Der lyder kraftig banken på døren - a la Stenkommandantens i "Don Juan" - Lærke går ud og kommer tilbage med en forhutlet mand der tilbyder "Hus Forbi") Loke: Undskyld jeg forstyrrer. Mit navn er Loke. Jeg så her boede en bager, og jeg siger aldrig nej til en bid brød eller en dram. Jeg ser at der stadig er rester på bordet. Ellen: Træd nærmere. Du er velkommen. Vi har altid plads til en uventet gæst. (Loke kigger sig lige i det store spejl inden for døren. Retter lidt på håret og siger:) Loke: Var det ikke Paulus der forleden sagde noget om at i dag ser vi uklart, men engang skal vi se klart, og det vil forandre os. Jeg kan se at jeres spejl er uklart ligesom alle andre teater-spejle, men en dag bliver vi måske ædru. Johan: Vel talt, du gamle. Du kan heldigvis skriften godt, kan vi høre. Fortalte ham Paulus dig ikke også noget om kærligheden? Loke: Jo, det kan du tro. Han ævlede om tro, håb og kærlighed og havde den frækhed at påstå at størst af alt var kærligheden. Og den tror jeg ikke på. For min kæreste svigtede mig. Amanda hed hun, det skarn. Og det kom jeg aldrig over….. Jeg var ellers i min ungdom ven med både guder og mennesker og vandrede frit frem og tilbage mellem dem for at kigge nærmere på deres relationer og tossestreger og drille dem lidt med et par ekstra opgaver. Og dét kunne de ikke lide. For så skulle de til at tænke sig om! Ludvig: Men ind i mellem må du have indset forskellen mellem det timelige og det evige? Loke: Det kan du bande på. Og min dybeste erfaring fik jeg netop forleden efter et par glas…. Jeg ser der er mere i flasken. Giver fruen et glas mere? Min læge sige altid, at de gode erkendelser først kommer efter det andet glas. Og min erfaring blev altså forleden denne hersens: Hvis erkendelsens døre for alvor bliver renset, så vil mennesket opdage at vi altid, altid lever i et skabende spil mellem det evige og det timelige. Og dét spil giver dynamik. Balance kommer først i graven!..... Jeg er på vej mod begge dele. Men tak for drammen. Jeg må videre. Godt ord igen! Johan og Ellen: Tak I lige måde. Så blev aftenen igen anderledes end andre. Men igen ikke uden håb! Vi har nemlig taget misteltenen i ed! (Musik: "Der var en lørdag aften" i Kim Larsens udgave fra "Sange fra glemmebogen") (Uddrag slut) Der gøres opmærksom på at der er udførlige noter til e-bogen! Ejvind Riisgård Henvisninger Til toppen Link til oversigten over e-bøger. NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse. Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil. Henvisninger: Relevante artikler på Jernesalt: Jernesalt udgiver nu dramaer af redaktøren (7.11.16.) Femte September - drama (7.11.16.) Christian Lollike og Sort/Hvid får nye muligheder i Kødbyen (7.6.16.) Shakespeare døde for 400 år siden, men er stadig uovertruffen som dramatiker (23.4.16.) Bygmesteren der byggede forkert og faldt (30.11.09.) Jokum Rohdes store Darwin-kompleks (31.10.08.) Lars Noréns specialudgave af "Ordet" på Det kgl. Teater (28.04.08.) Shakespeare-tragedie gjort til ren farce på Det kongelige Teater (6.3.16.) Det kongelige Teater er gledet fatalt ned ad rangstigen (16.1.12.) Hvad skal vi dog med Det kongelige Teater? (18.03.10.) Hamlet, Skuespilhuset og teatrets krise (24.2.08.) Vilh. Grønbechs kulturopgør Grundtvig som mytisk kristen og profet Romantikken ifølge Rüdiger Safranski (23.04.08.) Humormennesket Storm P. Blicher mellem drøm og virkelighed William Blake's univers Nietzsches sjæl H.C. Andersens angst for det kvindelige (2.4.05.) Klaus Rifbjerg en stor digter, men lille tænker (12.4.15.) Per Kirkebys tekstproblem (16.5.11.) Piet Hein - en kreativ, æstetisk og filosoferende idealist Georg Brandes og hans dybt inkonsistente radikalisme Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |