JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - usavalg14

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.11.14.

Midtvejsvalget en bét til Obama - og demokratiet

Uden personligt at være på valg led præsident Barack Obama ved midtvejsvalget i tirsdag et sviende nederlag ved at demokraterne mistede flertallet i Senatet, så begge Kongressens kamre nu er på republikanernes hænder. I Senatet fik republikanerne 54 pladser mod demokraternes 44 + 2 uafhængige, og i Repræsentanternes hus øgede republikanere deres flertal fra 234 pladser til 243, mens demokraterne gik tilbage fra 201 til 180 pladser (med 12 endnu uafklarede). Og dertil kommer at republikanere vandt guvernørposten i 24 af de 36 stater hvor der var valg, mens demokraterne kun fik 11 og staten Alaska gik til en uafhængig kandidat.

Senatets hidtidige mindretalsleder republikanern Mitch McConnell vandt overbevisende sin plads i Kentucky og bliver nu flertalsleder. Hans slogan i valgkampen var det simple, men sigende 'Kul. Våben. Frihed', men han er først og fremmest kendt for at gå efter magten uden at pukke på principper. Onde tunger påstår at han slet ikke har nogen meninger selv. Han har dog udtrykkeligt understreget at flertallet ikke vil blive brugt til at 'lukke regeringen' eller gennemføre betalingsstandsning på USA's statsgæld. Tværtimod vil flertallet søge aftaler om sænkelse af selskabsskatter og sikre en ny handelsaftale, herunder øget samhandel med Europa. Flertallet vil dog fortsat modarbejde Obamas sundhedsreform, energipolitik og immigrationsreform.

Præsident Obama kommenterede valgresultat med en kontant trussel om at han "ville gøre nogle ting som Kongressen ikke bryder sig om". Det kan jo lade sig gøre gennem administrative dekreter og vetoer mod flertalsbeslutninger. Men han inviterede naturligvis straks flertalslederen til frokost i Det Hvide Hus. De sidste to år på præsidentposten bliver imidlertid op ad bakke for den retoriker der i 2008 vandt præsidentvalget som triumfator på sine store løfter om forandring og nyt håb. Han blev genvalgt i 2012, men har skuffet tusindvis af sine egne vælgere og oveni måttet lide den tort at demokraternes kandidater har vendt ham ryggen og fx flere steder udtrykkeligt frabedt sig hans assistance under valgkampen i år.

Specielt dummede Obama sig i en tale i Illinois hvor han pointerede at det var hans politik der var på stemmesedlen, uanset hvilke navne der stod på den. Men når et stigende antal af hans egne vælgere er trætte af hans politik og manglende resultater, så bliver følgen af den besked, at de bliver hjemme fra stemmelokalerne. Stemmeprocenten blev lav, og det er generelt til fordel for republikanerne. Hans kommentar til kendsgerningen var da også den meget nøgterne, at et overvældende flertal af det amerikanske folk mener at Washington ikke fungerer, og at de holder præsidenten selv ansvarlig for at få det til at fungere bedre.

Om det nu faktisk vil komme til at fungere bedre eller dårligere, afhænger helt og holdent af om præsidenten kommer til rette med republikanernes flertalsleder. Og her peger alting på at begge partier vil skele mere til strategien omkring præsidentvalget i 2016 end på politiske resultater i mellemtiden. Det kan ikke direkte ødelægge Obamas muligheder, men til gengæld afgøre om demokraternes kommende præsidentkandidat - der formentligt kommer til at hedde Hillary Clinton - får større chancer end republikanernes, der endnu ikke er sat navn på. Men republikanerne skal finde en modkandidat der kan hamle op med Clinton.

Midtvejsvalget i USA gør de sidste år i Det Hvide Hus temmelig sure for præsident Obama, men kan måske hjælpe Hillary Clinton til valg. For man skal ikke glemme at republikanerne er endnu mere splittede end demokraterne. USA er i det hele taget i dag et langt mere splittet land end det har været længe - og det er udenrigspolitisk svækket ganske betydeligt under Obama. Økonomien kører efterhånden rimeligt godt, men til gengæld er immigrationsproblemerne og uligheden vokset.

Det mest foruroligende er dog at splittelsen i befolkningen stadig kan føres tilbage til den markante forskel mellem moderne sekulære borgere og konservative religiøse borgere, som det bl.a. kan ses på spørgsmålet om holdningen til abort. Den religiøse fundamentalisme er fortsat en væsentlig politisk faktor i USA, og det vil igen sige at landet faktisk ikke reelt er blevet sekulariseret, selvom vi i den vestlige verden i stigende grad er blevet bevidste om at sandt demokrati og sand kvindefrigørelse kræver adskillelse mellem politisk magt og religiøs magt - med hele vægten på fritagelse fra religiøs magt. En sådan er nemlig altid ensbetydende med magtmisbrug. Ulykken i USA som i resten af den vestlige verden er at befolkningen ikke helt har gjort sig klart at denne adskillelse ikke udelukker at folk inddrager deres religiøse holdninger i deres politiske og moralske tænkning, hvis man ved religiøse holdninger primært forstår hensyntagen til overpersonlige instanser i den åndelige, ikke-materielle livssfære, men at denne hensyntagen blot skal ske på en udogmatisk måde, det vil sige en måde der hverken opererer med eksplicite eller implicite fundamentalistiske principper der betragtes om urokkelige. Man skal gøre sig fuldstændigt klart at de nævnte overpersonlige instanser aldrig nogensinde kan knyttes til snævre personlige dogmer uden at miste deres overordnede status.

Sekularisering og ægte demokrati forudsætter med andre ord et opgør med enhver skråsikkerhed i trossager og ethvert principrytteri i moralske sager. Befolkningen er under sådanne forhold overvejende indstillet på skøn, rummelighed, samtale, debat og kompromis, hvad der igen svarer til at den har opgivet den evige pukken på absolutte sandheder og absolutte magtbeføjelser. Det kaldes også 'relativisering af jegerne' - og er faktisk slet ikke nogen vanskelig kunst, når man først forstår forskellen mellem 'jeget' og 'selvet', det vil sige mellem det snævre jeg der altid kæmper for at få sin vilje og sin ret, og det større selv der tager vidtgående hensyn til helheden, fremtiden og fællesskabet - og accepterer selve usikkerheden som vilkår.

Men alligevel er det som om det kniber med at nå dette stadium af sekularisering - og en generel årsag hertil er den simple at hverken folk i almindelighed eller politikerne, journalisterne og videnskabsmændene i særdeleshed kender ret meget til den psykologi der omhandler disse fænomener. De går faktisk med fuldt overlæg uden om dybdepsykologien, skønt den nu er over 100 år gammel og slet ikke kan undværes i moderne refleksion. Dette viser sig på katastrofal vis i den politiske elendighed og dårskab der råder næsten overalt i den vestlige verdens parlamentariske systemer. Men det viser sig også på fatal vis i den magtesløshed over for den islamistiske trussel som den vestlige verden er havnet i og som gør den enormt usikker over for et fænomen som Islamisk Stat. Og det viser sig endeligt også på fatal vis i den manglende evne såvel vore politikere som medier og skolevæsen udviser når det gælder at imødegå det omsiggribende uvæsen som udfolder sig på de sociale medier i henseende til systematisk og skånselsløs tilsvining af anderledes tænkende mennesker.

De sidste to fænomener vender vi tilbage til i næste uge, men her skal understreges at det USA der hidtil har gået i forreste linje i forsvaret for frihed og demokrati nu er kommet meget langt væk fra sand folkeoplysning og sand sekularisering - på trods af eller måske snarere som følge af en præsident der vandt sin magt på store løfter og forhåbningerne, men har vist sig ikke at slå til.

Ejvind Riisgård

Link til Repræsentanterens Hus i USA
Link til Senatet i USA

Relevante artikler på Jernesalt:

Sekulariserings-synspunktet (aksiom)
Sekulariseringen må opdateres (29.11.04.)
sekularisering, sprog, gud og religionsskifte
'Den komplementære helhedsrealisme' (e-bog)

Barack Obama genvalgt  (7.11.12.)
USA lider  (26.9.12.)
Obama om USA's Mellemøstpolitik   (22.5.11.)
Midtvejsvalget i USA med hug til Obama  (4.11.10.)

De psykiske fundamentalkræfter (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi

Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)