JERNESALT - usavalg12obama
ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.11.12.
Barack Obama genvalgt
USA's præsident Barack Obama blev i går genvalgt til fire år mere i Det hvide Hus, og genvalget var heldigvis klart og sikkert, så alt omtællingskaos undgås. Obama har vundet 8 af de 9 svingstater og har foreløbigt fået 303 valgmandsstemmer mod Mitt Romneys 206, og det betyder at den endnu ikke færdigt optalte svingstat Florida med 29 valgmænd ikke bliver afgørende. Den hælder i skrivende stund til Obama [og dette blev også det endelige resultat]. De to modstandere fik næsten lige mange stemmer på landsplan, men det er nu engang valgmændene der er udslaggivende. - Senatet får fortsat demokratisk flertal og Repræsentanternes Hus fortsat republikansk flertal.
Obama vandt de sorte og latinoamerikanske vælgere samt flertallet af kvindere og de unge. For kvindernes vedkommende gør republikanernes reaktionære holdning til abort udslaget. [Jf. iøvrigt tilføjelsen nederst]. Men det spillede generelt også en stor rolle at Obama havde langt den bedste valgkampagne - bl.a. takket været det forhold at han har sørget for at bevare sin kampagneorganisation fra 2008 intakt og aktiv. Til gengæld var Romney en svag modkandidat - selvom han slog overraskende godt igennem i slutspurten.
Valgresultatet modtages med stor tilfredshed i Danmark og mange europæiske lande. Det skønnes at henimod 85-90 % af den danske befolkning (inklusive undertegnede) foretrækker demokraterne fremfor republikanerne. Og det ligger simpelthen i at demokraterne er mere socialt og liberalt indstillede end republikanerne. Selve ideen med et velfærdssamfund er der som bekendt amerikanere der anser som den rene socialisme. Det er indlysende at man på venstrefløjen føler sig solidarisk med demokraterne, men man glemmer ofte at Venstre betragter Demokraterne som sit søsterparti. Specielt er der ikke mange her i landet der bryder sig om den moralske og religiøse fundamentalisme i USA, og den er voldsomt stor og allerede afgørende for hvem der bliver nomineret som republikansk kandidat. Den betyder at der i USA stadig i 2012 er en afgørende forskel på land og by som vi slet ikke kender fra nyere tid her i landet. Den gør derfor også en kolossal forskel mellem østkysten og midtvesten i USA.
Valgresultatet modtages naturligvis ikke med samme begejstring i Israel eller Mellemøsten. Hverken Obamas forhold til Israel eller palæstinenserne er godt - og heller ikke forholdet til Egypten og Saudi-arabien er det samme som for fem år siden. Mange mener ikke at Obama hidtil har engageret sig tilstrækkeligt i Mellemøstens problemer.
Valget bekræfter i næsten enhver henseende at USA er et helt andet land end Danmark og de øvrige europæiske lande. Befolkningssammensætningen er i allerhøjeste grad præget af at USA siden sin oprindelse har været et indvandrerland. På det sidste er der endog sket det at de hvide er kommet i mindretal i forhold til de sorte og latinoerne. Integrationsproblemer er man ikke sluppet for, eftersom overordentligt mange latinoer taler spansk og ikke amerikansk. Økonomien og de sociale modsætninger er også væsentlig anderledes end i Danmark, præget som de er af den grundliggende amerikanske drøm om økonomisk frihed og mulighederne for at klatre opad i det sociale hierarki. Det efterlader for mange på bunden.
Valgsystemet med et bestemt antal valgmænd fra hver enkelt delstat der afgør hvem der bliver præsident er ejendommeligt i og med at det ikke automatisk afspejler befolkningsflertallets ønsker, men det er tilsyneladende uforanderligt fordi det har været gældende fra starten og tjener det formål at sikre de enkelte stater indflydelse i forhold til befolkningstallet. Ulempen er at det giver 8-10 svingstater, der bliver altafgørende fordi de kan skifte side fra valg til valg. - Der har ved dette præsidentvalg aldrig været brugt så mange økonomiske midler i en valgkamp, bl.a. fordi den republikanske kandidat var stenrig og kunne skyde enorme summer ind i sin kampagne - og gjorde det. Det er stadig betingelsen for en valgsejr at kandidaterne når ud til den størst mulige del af befolkningen gennem tv og reklamer, og det koster mange penge. Men det er trods alt tilfredsstillende at kunne konstatere at valget viser at penge ikke altid er nok.
Denne gang kom også de sociale medier (facebook og twitter) til at spille en afgørende rolle. Som et kuriosum kan nævnes at Obamas personlige tilkendegivelse af at han betragtede sig som valgets vinder faldt på twitter og på dette medium blev massedistribueret på historisk rekordtid. Og hertil kommer de kæmpestore valgmøder der fortsat i USA har karakter af decideret kult. Med hele deres iscenesættelse og fokus på gudelignende helte og ikoner kan de vitterligt bringe deres deltagere i ekstase adskillige gange i forløbet. Det kan give enormt momentum, som det gjorde for Obama i 2008. Men det skaber dermed også store forventninger som det kan være svært for ikke at sige umuligt at leve op til.
Mitt Romney var i nat meget sen til at komme med sin indrømmelse (koncession) af det tabte valg - og det forlød at det bl.a. skyldtes at han slet ikke havde forberedt en tale til denne mulighed. Men den blev selvfølgelig forventeligt høflig da den kom, eftersom Romney er en mand der holder på de gode manerer og ikke taber masken, men indrømmelsen blev uden egentlig selverkendelse. Ikke som meget som én eneste sætning i talen gik på grunden til nederlaget - endsige nogen analyse af republikanernes hovedproblem: selve snæversynet.
Obamas sejrstale var sikker og oratorisk helt på højde med hvad han ellers har præsteret. Han er og bliver en eminent dygtig taler. Og han undlod klogeligt enhver triumf over sin slagne modstander. Han erkendte nødvendigheden af samarbejde med republikanere, og han erklærer også at have lært af de første fire år, og at han i dag er en anden end for fire år siden, mere målrettet og inspireret. I erkendelse af at han ikke havde opnået alt hvad han havde ønsket eller hvad hans tilhængere havde håbet da de valgte ham i 2008, understregede han at USA har det bedste til gode. Og så benyttede han ellers lejligheden til at understrege sin vilje til at samle amerikanerne ved at slå stærkt på den urokkelige amerikanske drøm: Uanset om man er hvid, sort eller latino, rig eller fattig, højtuddannet eller lavtuddannet, homo eller hetero, så kan man blive til noget i USA, hvis man gør en indsats!
Kendsgerningen er dog at Obama ikke som lovet i 2008 har formået at samle USA. Han har tværtimod isoleret sig i Det hvide Hus i Washington med sin egen stab. Han har ikke opbygget det nødvendige netværk med kongressens medlemmer og derfor heller ikke formået at skabe et godt samarbejde med kongressen som helhed. Det bliver udfordringen at gøre dette bedre de næste fire år, for ellers forbliver det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus en fortsat stopklods for løsningen af de økonomiske problemer.
Valget ændrer nemlig ikke landets store problemer. Den fortsat stigende gæld kan betyde ny recession - ikke blot for USA, men for hele den vestlige verden. Finanspolitikken kan forhindre at der bliver sat skub i den økonomiske vækst, fordi det bliver svært at pumpe penge ud i økonomien. Der er loft over gældsmulighederne. Arbejdsløsheden kan fortsat stige. Fattigdommen og de sociale modsætninger kan ikke løses - eller forebygges. Eksperter hævder endog at afstanden mellem de rigeste og de fattigste bliver større og større de næste år. Og Wall Street reagerede omgående på valget med minus på kurserne onsdag morgen.
De belastende krige i Mellemøsten er ved at være et afsluttet kapitel i USA's aktuelle historie. Men krigen mod terrorismen er ikke afsluttet, og supermagten som sådan er ikke hvad den har været. USA fik sin Muhammed-krise på grund af en amerikansk dokumentarfilm der var antiislamistisk. Og for nylig skete et al-Qaeda-inspireret mord på en amerikansk ambassadør i Libyen. Obama kunne i sin sejrstale spøgende kalde sin vicepræsident Joe Biden for en 'glad kriger' (a happy warior), men faktum er at USA's indflydelse i Mellemøsten ikke blot er under forvandling, men synes stærkt forringet. Forholdet til Israel og Netanyahu er ikke godt. Det palæstinensiske problem er gået i hårdknude - og i begge tilfælde har Biden ikke fået udrettet det han var udset til. Forholdet til Iran og dets atomoprustning er helt uafklaret. Forholdet til Egypten og Saudiarabien er kritisk, og selve spørgsmålet om 'det arabiske forår' er problematisk. De store flertal i hele regionen anser USA for fjendtligt indstillet. - Forholdet til EU (Europa) er derimod fortsat godt, men uden engagement fra nogen af siderne. Men forholdet til Kina er rimeligt positivt og pragmatisk og vil formentlig blive afgørende for fremtiden.
Nu er præsidentvalget overstået og der venter Obama fire hårde år i Det hvide Hus. Det momentum han skabte for fire år siden er stille og roligt forsvundet som dug for solen, fordi de store og synlige resultater trods flere reformer er udeblevet og økonomien bliver ved at halte. Men unægteligt er Barack Obama både en stor personlighed og en stor oratoriker. Han er helt på højde med Bill Clinton når det gælder personlighed og medfødt karisma, og han er ikke som denne faldet igennem som følge af en tåbelig og for en præsident helt uacceptabel moralsk brist og ustyrlig seksualdrift. Obama er tværtimod en konsistent person og politiker med meget stor støtte i sin førstedame Michelle. Hans svaghed ligger ikke i holdning, evner eller overblik, men i selve det forhold at USA i dag reelt er mere splittet end det nogensinde før har været, og at økonomien (gælden, væksten, arbejdsløsheden) er i større problemer end nogensinde før.
Til gengæld behøver Obama ikke spekulere på valget i 2016, da han ikke kan genvælges. Han kan koncentrere sig fuldt og helt om at gøre sit arbejde for sit land - og vil utvivlsomt gøre hvad han formår. Men end ikke USA's præsident er almægtig eller fuldkommen.
Jan Jernewicz
Tilføjelse 8.11. vedrørende fordelingen af stemmerne:
Obama fik
50 % af alle stemmer - 60,5 mill. - (mod Romneys 48 - 57,7 mill.)
45 % af mændenes stemmer og 55 af kvindernes.
93 % af de sortes, 73 % af latinoernes og 40 % af de hvides stemmer
60 % af de 18-29-åriges stemmer, 52 % af de 30-44-årige, 47 % af de 45-64-årige og 44 % af de 65+
62 % af storbyboerne (urban), 48 % af forstadsbeboernes (suburban) og 39 % af landdistrikternes (rural)
[kilde: CNN)
Henvisninger:
Links:
Det Hvide Hus
State Department
Repræsentanternes Hus
Senatet
CNN
BBC
Washington Post
New York Times
Relevante artikler på Jernesalt:
USA lider (26.9.12.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige (11.8.11.)
NATO under fortsat forandring med nyt koncept (24.11.10.)
Obama om USA's Mellemøstpolitik (22.5.11.)
Osama bin Laden dræbt af amerikanerne (3.5.11.)
Obama i Afghanistan-krise (24.6.10.)
Obama i oliekrise (18.6.10.)
Obama fik sundhedsreformen igennem (22.3.10.)
Obamas fredstale i Oslo (21.12.09)
Nobels fredspris til håbets ikon 2009 (11.10.09.)
Obama indsat med store forventninger (25.01.09.)
Barack Obamas valgsejr betyder forandring i USA og hele verden (5.11.08.)
Afghanistan-krigens status og perspektiv (31.10.10.)
Obama i Afghanistan-krise (24.6.10.)
USA' nye strategi i Afghanistan (3.12.09.)
Det andet USA - eller Et andet USA? (3.10.08.)
Status over året 2011 (1.1.12.)
Status over året 2010 (31.12.10.)
Status over året 2009 (31.12.09.)
Status over året 2008 - et år der endte i dyb krise (30.12.08.)
Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex
Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)
Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens
Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)
Jernesalts 2009-filosofi
Forord -
Begreber og aksiomer -
Krisen ved årsskiftet 2008/09 -
Verdensbilledet 2009
Livet -
Mennesket -
Sjælen -
Sproget -
Samfundet -
Overordnede politiske parametre
Udfordringen -
Helhedsrealismens advarsler -
Helhedsrealismens anbefalinger -
Efterskrift
Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|