JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - usavalg08d

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.6.08.

Endelig veg Hillary Clinton pladsen for Barack Obama

Hillary Clinton måtte tirsdag aften erkende at slaget om at blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat i 2008 var tabt, eftersom Barack Obama efter de to sidste primærvalg og navnlig efter de sidste hidtil uafklarede superdelegeredes afklaring havde fået flertallet af delegerede på sin side, men hun ville ikke straks trække sig definitivt fra kampen. Det gjorde hun først et par dage senere med en e-mail til sine støtter, hvor hun bebudede at hun lørdag ville lykønske Obama og give ham sin støtte til hans kandidatur. "På lørdag vil jeg tale om hvordan vi i fællesskab kan samle partiet bag senator Obama. Der er for meget på spil, og opgaven foran er for vigtig til at vi kan gøre andet."

Lørdag holdt hun så sin tale i National Building Museum i Washington i overværelsen af sin mor, sin datter og sin mand. Hun ville kaste hele sin støtte ind bag Obama, ja, ledsage ham hele vejen ind i Det Ovale Kontor, hed det. Men hun understregede også at de næsten 18 mio mennesker der havde stemt på hende i fremtiden ville være synlige og ville blive hørt. Og det lyder umiddelbart godt for Barack Obama, men skal alligevel tages med en portion skepsis. For Hillary Clinton har så stærkt et tag i de latinamerikanske vælgere og arbejdervælgerne, at det kan blive afgørende for det endelige udfald til november, hvor helhjertet støtten bliver.

Sagen er nemlig at Clinton ikke på nogen måde har skrinlagt sine personlige ambitioner og derfor næppe hjælper Obama uden at få noget igen. Spørgsmålet er hvad? Vicepræsident bliver hun næppe. Så tåbelig kan Obama ikke være, for hendes netværk i Washington er stærkt og intakt. Hendes trang til at dominere er blevet mere og mere udtalt - og Bill Clinton vil i denne sammenhæng være at betragte som et løst missil, er det blevet sagt. Stiler hun da efter at blive demokraternes leder i Senatet eller at blive højesteretsdommer? Ingen ved det uden for den snævreste kreds. Det er end ikke kommet frem, om hun har orienteret Obama selv om sine ønsker eller krav på det hemmelige møde hun havde med ham fredag.

Ét er dog sikkert, og det er at Clinton-familien ikke har opnået hvad den gerne ville. Nederlaget til Hillary Clinton er også et nederlag til Bill Clinton, efterom han har været energisk i kampen for hendes kandidatur, men hverken har undgået konkrete fejl på flere felter eller den generelle fejlvurdering at tro at hans åbne aktive støtte til hende ville være en utvetydig fordel for hende. Det modsatte er snarere tilfældet, fordi der er mange vælgere i begge lejre der har fået nok af ham.

I dagene mellem Hillary Clintons faktiske nederlag og hendes definitive tilbagetrækning haglede kritikken da også ned over hende. Således kaldte den populære kommentator Andrew Sullivan fra magasinet The Atlantic ifølge Berlingske Tidende Hillary Clintons tale natten til onsdag for “uden klasse, ynde, skam og formildelse. En ren Clinton.” Sullivan rasede især imod, at Hillary stjal al opmærksomhed fra Obama i den historiske stund, hvor USA for første gang nogensinde og mindre end et halvt århundrede efter borgerrettighedskampene i 1960erne havde fået nomineret en sort præsidentkandidat. “Hendes narcissisme kræver, at hun fratager sin modstander en aften, eller blot et sekund, af glæde eller opmærksomhed,” skrev han og fortsatte:

“Hun er helt klart ude på at få Obama besejret i efteråret, hvis ikke hun får tilbudt vicepræsidentposten. Og hvis hun får posten, vil den måde, hun har fået den på, gøre det muligt for hende at argumentere for, at et nederlag i november ikke er hendes nederlag, og så vil hun stille op igen i 2012. Hun vil ikke forsvinde. Clintonparret vil aldrig forsvinde. Og de vil gøre alt for at forkrøble enhver demokrat, der forsøger at udskifte dem. For dem handler alt om dem selv, og de er ikke længere rivaler til Obama; de er trusler.”

En anden af USAs respekterede reportere, James Fallows, var rystet over Hillary Clintons opfordring til sine vælgere om at skrive til hendes website og komme med råd til, hvad hun nu skal foretage sig. “Du har tabt nomineringen. Der er ikke flere primærvalg. Alligevel opfordrer du dine supportere til at pleje dine bitre følelser på din hjemmeside og til at sælge deres cykler, så de kan give dig penge, du vil bruge på...hvad?” spørger han. “Det upassende - og ja, destruktive - i dette er så åbenlyst, at det ikke tjener at blive nævnt, omend ikke åbenlyst nok til at være gået op for dig. Dette er et nyt lavpunkt,” fastslår han.

Tydeligere kan det ikke siges, at Hillary Clinton er blottet for ydmyghed i en grad som ikke er set fra nogen anden vraget kandidat på nogen af siderne i mands minde. Det er besynderligt at være vidne til. Og det synes ikke at love alt for godt for Barack Obama, så meget mindre som mange af Hillary Clintons vælgere skal overvinde sig selv for at give deres stemme til Obama til november.

Det endelige resultat er langt fra givet, selvom Obama har det gode kort på hånden at være den virkelige fornyelse - aldersmæssigt og netværksmæssigt såvel som politisk. Det er ham der kan trække unge vælgere og andre vælgere der frem for alt ønsker den 'forandring' eller 'change' som har været hans store slagord under den hidtidige kamp. Men man skal ikke undervurdere republikanerne eller John McCain der fortsat ligger på linje med Obama i meningsmålingerne og jo slet ikke for alvor er gået i gang med den valgkamp der under alle omstændigheder bliver hård og beskidt. Den kommer først i gang efter sommerferien. McCain har alderen imod sig, men kan spille på både erfaringen og kontinuiteten.

At stemme på Obama bliver et klart og selvfølgeligt protestvalg for de unge, men unægteligt lidt af et eksperiment for de midaldrende og ældre. Dette er der blot ikke noget nyt i. De fleste af USA's præsidenter gennem tiderne - og iøvrigt også i mange andre lande - har været et eksperiment og må nødvendigvis være det, al den stund erfaring i selve embedet ikke kommer før posten er erobret. Men det står klart at Obamas fornyelse i givet fald vil blive særligt stor, fordi hele hans stab vil være ny og han direkte har lovet forandring. Derfor bliver det allerede spændende til sin tid at se hvem han udpeger som videpræsidentkandidat.

Afgjort er imidlertid nu hvem der skal slås om præsidentposten. Og dermed kan begge partier nu koncentrere sig fuldt og helt om at vinde valget til november i stedet for at bruge tid, kræfter og penge på at finde deres kandidat. Republikanerne har kunnet sunde sig i fred og ro i nogen tid, men har af samme grund også fået mindre opmærksomhed end demokraterne. Men om disse kan komme helt til hægterne og læge sårene efter den regulære splittelse og opslidende konkurrence mellem kandidaterne, får stå hen til den endelige valgkamp starter i august.

Der bliver gode grunde til at følge kampen og udviklingen i staterne nærmere til den tid.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til amerikanske websites:

CNN
New York Times
Washington Post
Hillary Clinton
Barack Obama
John McCain

Artikler om prædidentvalget 2008:

Demokraterne strides videre efter Hillary Clintons delsejre  (5.3.08.)
USA' Super Tirsdag 2008  (7.2.08.)
Overraskelse i New Hampshire  (9.1.08.)

Artikler om præsidentvalg og midtvejsvalg 2002-2006: