Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - spd17schulz

ARTIKEL FRA JERNESALT - 30.1.17.

Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?

Året 2017 bliver under alle omstændigheder et år fuld af store politiske og kulturelle ændringer, måske ikke i Danmark, men ellers. I det dybt splittede USA sørger Donald Trump for en ændring så stor og pludselig at forudsigelser er gætværk. I Storbritannien vil Brexit nu begynde at tage fart og føre det stadigt forenede kongedømme gennem store trængsler mod en ny status der meget vel kan blive bedre end den bestående. I det splittede Frankrig venter et præsidentvalg der vil give regeringspartiet Socialisterne et sviende nederlag, men Front National en stærk placering i forhold til det konservative parti, alt afhængig af om dettes partis kandidat Fillon rider stormen af efter anklager for at have sikret sin hustru stor sekretærgage for ikke at lave noget. Og valget i Holland kan give Frihedspartiets Geert Wilders en flot fremgang.

I Tyskland er den nye store ændring at kansler Merkel ikke længere kan regne med sikkert genvalg, efter at koalitionspartneren SPD i løbet af en uge har skiftet både partiformand og kanslerkandidat ud med EU-parlamentets formand 2012-16, der hverken sidder i regeringen eller i forbundsdagen, men har sat sig som erklæret mål at blive kansler. Martin Schulz hedder den 61-årige mand, der i går under stor bevågenhed blev officielt kåret som partiformand i Willy Brandt-huset i Berlin, efter at den siddende formand (siden 2009) Sigmar Gabriel overraskende meldte ud at han trak sig fra formandsposten og kandidatposten i erkendelse af at han ikke ville kunne vende partiets tilbagegang (visse meningsmålinger giver partiet helt ned til 20 % mod 25,7 ved valget i 2013). Gabriel er faktisk fire år yngre end Schulz, men han er en tung skikkelse der som vicekansler har "spillet anden violin" i forhold til kansleren i en sådan grad at han har virket som indforstået med placeringen og dermed uden drømme om en ændring. Partiledelsen har meget fornuftigt valgt at sige nej til en ny stor koalition med CDU/CSU hvis den bliver mulig efter valget til september. Gabriel har nu overtaget posten som udenrigsminister efter Frank Walter Steinmeier der bliver ny forbundspræsident efter Joachim Gauck.

Martin Schulz har været en indflydelsesrig formand for EU-parlamentet de sidste frem år, men har været medlem siden 1994 og blev tidligt kendt i offentligheden som en meget aggressiv, intolerant og moraliserende modstander til nationalistiske parlamentarikere fra især Østrig og Italien. Bl.a. huskes en polemik i parlamentet med Silvio Berlusconi der med et stort smil postulerede at Schulz ville være perfekt som 'Kapo' i en ny italiensk film om de tyske koncentrationslejre. Og det tog Schulz og den tyske presse meget ilde op, for de opfattede det som en beskyldning om at Schulz var nazist. Men kapoer var fanger der blev udvalgt til som såkaldt 'Kameradschaftspolizei' at holde orden i lejrene med råb og skældsord, spark og pisk! - Jf. Fænomenet Berlusconi og hans dyst med Martin Schulz.

Men som formand for parlamentet fik Schulz faktisk placeret sig på niveau med kommissionsformanden (Juncker) og sås altid ved store forhandlinger ved siden af denne. Ja, der var faktisk en aftale om at når kommissionsformanden var konservativ (som Juncker), skulle formandsposten i parlamentet tilfalde en socialdemokrat. Men aftalen faldt da Schulz gik af, for hans efterfølger blev en konservativ italiensk politiker fra Berlusconis parti! Under alle omstændigheder har Schulz solide politiske erfaringer fra tiden i EU-parlamentet. Og da han i sine yngre år har været borgmester i en lille tyske provinsby gennem ni år, har han også solid indsigt i kommunalpolitik.



Hans karriere er imidlertid på alle måder atypisk for nutidens politikere. Han fik aldrig taget studentereksamen, men blev boghandler (efter at have opgivet drengedrømmen om at blive professionel fodboldspiller). Han meldte sig tidligt ind i socialdemokratiet, men levede en periode af ungdommen så stærkt at han fik alkoholproblemer. Misbruget kom han ud af. Men han betoner gang på gang at han kender livet på bunden af det sociale system. Og at han anser kampen for sociale fremskridt og for mere retfærdighed som væsentlige opgaver for partiet. Det bliver sådanne mål han selv og partiet nu vil gå til valg på.

De nye meningsmålinger har allerede vist at Schulz selv er rykket til tops som Merkels udfordrer, og at partiet har vendt sin tilbagegang. Og der er ikke megen tvivl om at kansler Merkel må kæmpe for sit genvalg. Hun har endnu et klart forspring i meningsmålingerne med omkring 32 % (mod 41,5 i 2013). Hun har været kansler i 12 år - og så melder trætheden sig meget naturligt hos vælgerne. Oplever de situationen som stagneret, er der ikke noget at sige til at de ønsker forandring. Spørgsmålet er om Schulz kan indfri sådanne forventninger, når han på flere punkter, også væsentlige spørgsmål, er meget enig med Merkel. Det gælder ikke mindst det springende punkt om flygtningepolikken, her står han hundrede procent bag Merkels linje og altså imod såvel CSU-lederen Seehovers som den ungarnske premierminister Viktor Orbáns holdninger. Og her er han klar i mælet: Det er ham selv der repræsenterer den ægte socialdemokratisme i Tyskland, og det er Seehover der er Merkels største problem. Schulz går som Merkel ind for europæisk solidaritet i fordelingen af flygtninge, men det har han ikke større chancer for at få virkeliggjort end Merkel har haft. Og i spørgsmålene om Trump og Putin er Schulz også på linje med Merkel.

Når hans chancer ikke desto mindre må betegnes som bemærkelsesværdigt bedre end Gabriels, så ligger det i selve engagementet for sagen. Schulz er en fighternatur - og han brænder for det han går ind for. Så allerede her har han vundet ind på Merkel. Han regnes allerede af vælgerne for lige så kompetent som Merkel, og er endda foran hende med hensyn til troværdighed, og det er givet her hans største fordel ligger i og med at han er uden personligt ansvar for den siddende koalitionsregerings politik og manglende popularitet. Merkel tror hun kan klare sig alene på at man er sikre på hvor man har hende, hvorimod Schulz jo først skal til at bevise hvad han kan få igennem. Han lover intet på forhånd, for han véd at hans parti ikke får absolut flertal, men selv i bedste fald bliver afhængige af samarbejdspartnere. Men han appellerede i en udmærket tv-udsendelse søndag aften hos Anne Will på ARD netop om at vælgere, der tidligere har stemt på SPD, men føler sig skuffet over partiets politik gennem de sidste fem år, til efteråret vil vove at give ham "forskudstillid", for uden den vinder partiet ikke.



Med den klare socialdemokratiske og klare sociale profil han vil give SPD i valgkampen, kan han muligvis trække vælgere fra Die Linke og Die Grüne, som bliver de nærmeste samarbejdsmuligheder, og muligvis også tiltrække vælgere fra CDU som bare gerne vil af med Merkel; det er der vælgere i partier der gerne vil, men ingen partifolk med samme mening tør sige det højt. Men stadigvæk er der langt op til 35 %, og med den flygtningepolitik Schulz holder på, kan han ikke regne med en reducering af tilslutningen til AFD (Alternativet für Deutschland). Dette parti har dummet sig gevaldigt med en talsmand der er kommet med utilsløret kritik af det store Holocaust-monument i Berlin. Det ligger stadig pænt over 12 %, men er sat totalt uden for indflydelse. En regeringsduelig koalition kan altså dannes med ca. 45 % procents tilslutning.

Schulz kommer vi til at høre mere til de næste fem-ti år. Han skal nok nå kanslerembedet, senest om fire år. Det vigtigste i første omgang er at han som engageret politiker og moralistisk provokatør får rusket gevaldigt op i den tyske andedam. Hverken flygtningepolitikken, EU-centraliseringen eller Nato-paradokserne bliver ændret med ham ved roret. Men den store CDU-SPD-koalitions dage er forbi for denne gang, og det er sundt for demokratiet. For flertalsregeringer ødelægger på forhånd mulighederne for en forandring.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Femte September - eksistentielt drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15.  (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25)

Ungdom og Galskab - eksistentielt drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer.   (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Status over året 2016  (29.12.31.)
EU's politikere vil ikke være ved at krisen er dødsens alvorlig  (19.9.16.)
Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik  (30.8.16.)
Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal  (7.8.16.)
Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Theresa May agter at føre Storbritannien ud af EU som vinder   (17.7.16.)
Brexit giver foreløbig stor usikkerhed både i og udenfor EU  (30.6.16.)

Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi   (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)

Dette latterligt moralistiske parlament  (27.10.04.)
Fænomenet Berlusconi og hans dyst med Martin Schulz  (juli 2003)
Kansler Schüssels valgsejr  (november 2002)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal