Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - haidt

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.8.16.

Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal

Den amerikanske professor i politisk psykologi Jonathan Haidt har fremsat nogle ganske spændende teorier om den politiske venstrefløjs ansvar for at der er fremkommet så megen populistisk højredrejning i den vestlige verden. Det skete i en bog med den sigende titel "The Righteous Mind: Why Good People are Divided by Politics and Religion" (Det retfærdige sind: Hvorfor gode mennesker splittes af politik og religion) fra 2012 og nu også i et interview i Weekendavisen (29.7.). Og Haidt giver netop en analyse af forskellen mellem venstrefløj og højrefløj i moralsk henseende.

Haidts udgangspunkt er det ret selvfølgelige at der sker en ændring i et kapitalistisk lands værdier når det via markedsmekanismerne når et vist niveau af velstand og tryghed og samtidigt et vist niveau af offenligt ansatte. Folk bliver mere fokuserede på rettigheder og universalisme. Specielt er venstrefløjen i de vestlige lande blevet mere og mere fokuseret på politik der omhandler køn, race og miljø. Haidts pointe er nu at venstrefløjen fremturer med disse fokuseringer på en måde der skaber dyb lede blandt andre mere 'borgerlige' mennnesker og simpelthen fremkalder en reaktion af konservatisme og autorititetstro. Især er det efter Haidts mening venstrefløjens udtalte tendens til politik korrekthed der skaber den reaktive opbakning til de højreorienterede, populistiske partier. Moral og psykologi er kommet til at spille en stor rolle i politik, men dette har den venstreorienterede, globale elite simpelthen svært ved at forstå!

Denne udvikling er ifølge Haidt særlig tydelig i forhold til indvandrere og flygtninge, fordi der ofte viser sig tilbøjeligheder i de højrepopulistiske bevægelser som venstrefløjen ikke kan lide og som de rask væk stempler som racistiske, men, hævder Haidt, racisme er ikke forklaringen på hadet mod eller angsten for de fremmede, for angsten og hadet er ofte blot udslag af moralsk fordømmelse af de fremmedes adfærd. Men for venstrefløjen er racisme blevet et skældsord de bruger mod enhver der så meget som nævner nationale synspunkter, og den bruger specielt ordet 'racisme' som et skældsord om ethvert ønske eller krav om assimilation eller begrænset indvandring - med det klare formål at standse debatten.

Venstrefløjen er udpræget antinationalistisk. Globalister anser nationalisme og populisme som dårlige ting, og for disse mennesker er selve det at være stolt over sit eget land noget negativt. Og med hensyn til indvandring går globalister og internationalister i princippet ind for ubegrænset indvandring. Man går imod alle krav om "assimilation", dvs imod en bevidst integrationspolitik der sigter mod at gøre indvandrerne "lig med de indfødte" og altså efterhånden få dem til at opgive deres egne særlige kendetegn, således at kulturforskellene i sidste ende ophæves.



Alt dette er der i og for sig ikke noget nyt i, det har tværtimod været kendetegnende for modsætningen mellem venstrefløjen og højrefløjen i alle de år de vestlige lande har haft øget indvandring af arbejdskraft fra fremmede kulturer, især af muslimer (hovedparten af 'gæstearbejderne' i 1950'erne og 1960'erne var tyrkere). Og venstrefløjen, der jo navnlig efter ungdomsoprøret 1968 har været styret af sin intellektuelle, akademisk uddannede avantgarde, har også principielt anset internationalismen, globalismen og multikulturalismen som udtryk for fremskridt og derfor opfattet sig selv som progressiv i forhold til en mere eller mindre konservativ og nationaltsindet højrefløj.

Det ser imidlertid ud til at Haidt uden videre accepterer at venstrefløjen så at sige pr. definition skulle være progressiv (og dens modstandere følgeligt reaktionære). Og specielt synes han slet ikke at have fået fat på at ungdomsoprøret i 1968 på få år forårsagede en helt naturlig reaktion fra almindelige mennesker, dvs helt almindelige faglærte og ufaglærte arbejdere og funktionærer. Flertallet kunne udmærket gennemskue at venstrefløjen ikke længere repræsenterede den oprindelige, fremskridtsvenlige arbejderklasse, men tværtimod en elitær intellektualisme der til fuldkommenhed forstod at udnytte arbejderklassens gamle visioner og begreber til sine egne magtmæssige formål. Det gav i alle vestlige samfund en stigende kløft mellem venstrefløj og almindelige mennesker, og ved folketingsvalget i Danmark i 1973 gav det sig helt specifikt også udslag i et decideret jordskredsnederlag til alle de gamle partier, inkl. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, og en modsvarende jordskredssejr til skattenægteren Mogens Glistrups Fremskridtsparti og den socialdemokratiske borgmester Erhard Jakobsens midtsøgende Centrumdemokrater. Begge personer og partier var vendt mod den "nye herskende klasse" der var opstået i landet som simpel følge af den offentlige sektors kolossale udvidelse i løbet af fire-fem år (finansieret af store skattereformer og voldsomme skattestigninger).

Denne nye herskende klasse af offentlig ansatte splintrede - som Jørgen S. Dich mesterligt skildrede det - al gammeldags socialpolitik og skabte en helt ny 'socialpolitik' der gjorde omsorg og forsorg til en decideret humanistisk ideologi - og det er i virkeligheden denne nye ideologi der gik igen i den meget åbne indvandrerpolitik. Man forstår simpelthen ikke den problematik der dukkede op med indvandrere og siden flygtninge, hvis ikke man forstår at venstrefløjen mellem 1968 og 1973 havde fået skabt en helt ny herskerideologi der vakte stor modstand i befolkningen.



Det oprindelige krav om assimilation blev hurtigt droppet til fordel for en stiltiende accept af at indvandrerne dannede deres egne parallelsamfund til den bestående danske samfundsorden og kulturorden, men i længden kunne vanskelighederne ikke skjules. Flertallet af befolkningen kunne med egne øjne i stigende grad se at integrationspolitikken stik imod elitens hensigter og påståede resultater i virkeligheden havde forfejlet sin målsætning. Alt for mange indvandrere forblev desintegrerede. De isolerede sig i deres egne ghettoer og drev deres egne unge mænd og drenge ud i ledighed, kedsomhed, kvindeforagt, bandemiljøer og -kriminalitet. Allerede i slutningen af 1990'erne var problemet så stort og synligt at den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen tabte et valg på at benægte problemet og tro at han kunne mane Pia Kjærsgårds nye parti Dansk Folkeparti i jorden igen med sin rent moralistiske fordømmelse af dem som værende ikke-stuerene.

Og med den pludselige flygtningetilstrømning i 2015 gik det helt galt. Selv venstrefløjen måtte erkende at der i virkelighedens verden var grænser for hvor mange muslimer samfundet kunne indoptage uden fatale konsekvenser, når overordentligt mange af dem ligefrem nægtede at accceptere de forhold de blev anvist og nægtede at leve op til de helt normale og rimelige krav om simpel tilpasning til de vestlige landes love og regler de blev mødt med, herunder ikke mindst accept af den vidtgående frigørelse vestlige kvinder har opnået og som kræver en respekt for selve kvindekønnet som er fremmed for muslimsk kultur.



Gennem sine studier i Skandinavien måtte Jonathan Haidt konstatere en kolossal forskel mellem det indvandringsbegejstrede Sverige og det langt mere forbeholdne Danmark.

Hele spørgsmålet om islams placering i det svenske samfund bliver stadig mere giftig i Sverige, mens omvendt støtten til velfærdssamfundet (det svenskerne kalder "Folkhemmet") risikerer at styrtdykke. Haidt går så vidt at han kalder Sverige "det mest feministiske land i menneskehedens historie", og det er egentlig meget rammende. Svenskerne er ekstremt gavmilde og bekymrer sig meget om ofrene for krigene og udviklingen i andre dele af verden. Desværre kalder Haidt også svenskerne "ekstremt progressive", men det er jo at falde for venstrefløjens egen eufemistiske terminologi. Alle vil gerne være fremskridtsvenlige, men venstrefløjen i almindelighed og svenskerne i særdeleshed er jo reelt reaktionære, hvis man vover en helhedsrealistisk vurdering i stedet for den gammeldags højre-venstre-fløjs forenkling.

Men det er værd at notere at Haidt simpelthen frygter at Sverige nu med sin overordentligt liberale og imødekommende flygtningepolitik har taget deres første skridt mod at etablere en permanent etnisk underklasse, altså at de mod deres officielle hensigter og ædle motiver vil få en ikke-integrerbar underklasse af muslimske flygtninge der totalt vil undergrave velfærdssamfundets opretholdelse. - Jf. artiklen Svenskernes illusioner brast  (18.9.14).



Danmark er ifølge Haidt - og undertegnede - ikke kommet så langt ud (endnu). Debatten om flygtninge er her i landet langt mere realistisk end i Sverige. Dansk Folkeparti er i dag inddraget på lige fod med andre i såvel debatten som indflydelsen på Christiansborg. Den borgerlige regering prøver mere eller mindre vellykket at begrænse indvandringen, og den får hjælp hertil af Socialdemokratiet. Man kan endog konstatere at Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen gerne vil samarbejde med Dansk Folkeparti om flere forskellige politiske emner.

Haidt peger også på at de skandinaviske velfærdssamfund kun eksisterer fordi vi her har en utrolig høj grad af tillid i samfundet. Sverige risikerer i disse år at gå fra at være et samfund med et højt niveau af tillid til et middelmådigt niveau, mens Danmark ikke er i samme risiko. Han kommer ikke ind på de dybere årsager til forskellen i udvikling. Men det er ikke svært at se den af venstrefløjen højt beundrede Olof Palme (myrdet i 1986) som en af årsagerne. Det var ham der brød den gamle folkehems-socialdemokratisme fra Branting til Tage Erlander med et engagement i verdenspolitikken (Vietnamkrigen, Palæstina-konflikten, menneskerettighederne m.m.) som ikke alene var nyt, men internationalistisk i decideret intellektuel og ideologisk forstand og derfor lodret imod folkhemmets idé.

Jonathan Haidt er ikke et sekund i tvivl om at der for et velfungerende moderne samfund ikke er nogetsomhelst alternativ til assimileringen af indvandrerne: "Enhver europæisk nation der prøver at lade store grupper af muslimske kulturer eksistere side om side med en meget progressiv europæisk civilisation, beder blot om en usammenhængede politik, problemer og intern konflikt".

Interviewet i Weekendavisen har fået overskriften "Babelstårnets kollaps", og det er der faktisk en god idé med, men mærkeligt nok nævnes begrebet slet ikke i artiklen. Om overskriften er redaktørens påfund eller den kommer fra Haidt, er ikke godt at vide, men det er værd at minde om, at begrebet i sidste ende stammer fra 1. Mosebog i Det gamle Testamente og herfra er blevet indbegrebet på umuligheden af at bygge en by med "et tårn der når op til himlen". Overmodet straffes af guderne med en sprogforvirring der ødelægger menneskets indbyrdes kommunikation. En sådan beretning er en myte, dvs ikke en historisk skildring, men en fortælling der siger noget centralt om grundvilkåret for menneskelivet: det er ikke muligt at bygge et verdenssamfund på komplet enighed om alt muligt mellem alle jordens indbyggere. Mennesket kan ene og alene bygge gode og menneskelige samfund i mindre enklaver på jorden, og forudsætningen er - med mine ord - at menneskene i disse enklaver respekterer deres egenart og forskellighed og ikke mindst kønsmodsætningen!

Undertegnede finder det også nødvendigt i forhold til Haidt at understrege at vore progressive vestlige og nordiske velfærdssamfund og vores høje europæiske kultursyn ikke kan opretholdes hvis vi ikke fortsat hævder vores egenart og fulde suverænitet - og altså forhindrer dannelsen af modarbejdende parallelsamfund af enhver art. Vi skal bygge videre på det vi har opnået ud fra de dybe indsigter og høje idealer vi er kommet i besiddelse af - og som vi skal være stolte af.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'J.O. Krag, Helle Thorning og SF' (kr. 25) indeholder bl.a. artikler om Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.), Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.), Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.), S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.), Helle Thornings nye hold  (19.4.05.), Ny formand for socialdemokraterne  (13.4.05.), Frank eller Helle?  (11.3.05.), Endelig gik han, Nyrup!   (19.11.02.), Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet samt artikler om SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.), SF's nye formand og muligheder  (17.10.12.), Farcen om betalingsringen  (23.2.12.), Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.), Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.) ogSøvndal ny formand for SF  (28.4.05.)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Den herskende klasse efter 1970  (19.2.03.)
Anker Jørgensen og folkeligheden  (21.3.16.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Henrik Dahls store politiske desillusionering  (13.6.11.)
Hvad skal vi med værdikamp  (31.3.11.)
Hvad der er danskhed afgøres alene af etniske danskere  (9.7.13.)
Kulturelitens ulidelige foragt for folket
- eller 'kampen om sandhederne' ifølge Rune Lykkeberg
  (21.11.08.)
Kulturalismen kontra oplysningsidé  (11.10.08.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Første maj er blevet en tvetydig affære  (3.5.13.)
Hverdagssproget er blevet tømt for eksistentiel substans  (24.12.14.)
Et nyt ungdomsoprør står over for samme risici som det gamle   (22.4.15.)
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)



Moderaternas nye leder fastholder Rejnfeldts naive flygtningepolitik  (11.12.14.)
Sverigedemokraterna fældede Löfven og skærpede det store dilemma hinsidan  (6.12.14.)
Svenskernes illusioner brast  (18.9.14)



Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Universalismen et alt for tvetydigt begreb i dag  (29.2.16.)
EU trækker magtesløsheden ud  (10.2.16.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (24.1.16.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Status over året 2015  (31.12.15.)
Flygtningestrøm ændrer på få dage Danmark og hele Vesteuropa  (9.9.15.)
Flygtningestrømmen truer Europa og deler europæerne  (2.8.15.)
Bådflygtningene er en stor etisk udfordring  (27.4.15.)



Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europa
Artikler om Flygtningekrisen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal