|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.9.14.Svenskernes illusioner brastValget i Sverige i søndags fældede den borgerlige regering med Moderaternes Frederik Reinfeldt i spidsen. Hans parti måtte indkassere en tilbagegang på næsten 7 procent og kom dermed langt under socialdemokraterne, der med den nye formand Stefan Löfven dog ikke var i stand til at vinde mere end ½ % af vælgere og havne på 31,2 %. Reinfeldts nederlag kom ikke overraskende, da meningsmålingerne længe havde vist tendensen. Han har siddet som regeringsleder i otte år og har været både nationalt og internationalt højt respekteret, men har ikke kunnet modvirke den almindelige vælgertræthed eller udvikling. Det politiske billede er blevet totalt ændret. Ingen af blokkene har flertallet bag sig. 'Rød blok' (incl. Miljøpartiet) fik 158 af Riksdagens 349 mandater, mens de fire partier i 'Alliansen' fik 142. De resterende 49 mandater gik til de uglesete Sverigesdemokraterne, der er borgerlige, men ikke accepteres som samarbejdspartner af nogen af blokkene. Den tidligere LO-formand, ikke-akademikeren Stefan Löfven bliver nu statsminister, men udelukkede straks Vänsterpartiet (det gamle kommunistparti) som regeringspartner. De blev dybt skuffede, men Löfven har ikke noget valg. At tage Vänsterpartiet med i regeringen, ville svare til at socialdemokraterne herhjemme tog Enhedslisten med - det ville udelukke forhandling med andre. Og andre skal inddrages af Socialdemokraterne - for første gang siden 1957. Löfven har forsøgt med tilbud til Folkpartiet (svarende til de radikale i gamle dage) og Kristdemokraterne, men de har begge betakket sig. Han må derfor nøjes med Miljøpartiet (der minder meget om SF), men som gik lidt tilbage. Der forestår derfor allerede i de nærmeste uger meget hårde forhandlinger om finansloven. Socialdemokraterne genvandt langt fra deres gamle regeringsmonopol og må se frem til store kompromisser, hvad der betyder brudte valgløfter og risiko for nyvalg i utide. Sverigesdemokraterne med den provokerende Jimmy Åkesson i spidsen blev med 12,9 % af stemmerne landets tredjestørste parti og hentede en tredjedel af stemmerne fra Moderaterna og en fjerdedel fra Socialdemokraterne. Og de blev mandatmæssigt den tunge på vægtsskålen, der ville kunne have sikret Reinfeldt en periode mere, hvis han ikke på forhånd havde afvist ethvert samarbejde. Han forsøgte samme taktik som socialdemokraten Poul Nyrup i Danmark i 1998 og 2001, og som iøvrigt hele det officielle Sverige med medierne i spidsen følger blindt. Alle lukker øjnene for de problemer indvandringen og den voldsomt øgede tilstrømning af flygtninge fra bl.a. Syrien giver for 'Folkhemmet Sverige'. Reinfeldt der skabte 'det nye Moderaterna' ved at trække det gamle konservative parti ind mod midten mistede i realiteten følingen med folket og gav sig til i højere og højere grad at anbefale vælgerne at følge deres hjerter, hvormed han ikke mente at følge deres umiddelbare og sunde folkelige fornemmelser, men de abstrakte humanistiske idealer som hele det officielle svenske establishment hylder. Det var dét han tabte på. Og hans personlige reaktion, som var nøje forberedt, men kun kendt af en lille inderkreds, bestod i at han ved 23-tiden om aftenen meddelte sine fremmødte partifæller at han ikke blot ville træde tilbage som regeringschef, men også som partileder. Det kom naturligvis fuldstændigt bag på forsamlingen - og demonstrerede en sjældent set kynisk flugt fra en regeringsleders hovedansvar for udviklingen. Det svenske folk har mistet sine illusioner. Socialdemokraterne kommer til fadet uden at kunne få sin politik igennem - og Moderaterne sidder tilbage med udsigten til en højst usikker fremtid som et parti med forældet politik. Endog Reinfeldts naturlige efterfølger, finansminister Anders Borg, har meddelt at han helt forlader politik!For otte år siden fik Moderaterne det bedste valg nogensinde. Deres gevinst på ikke mindre end 11 % siden valget i 2002 blev ny rekord for hele landet. Den tidligere havde Folkpartiets store socialliberale leder i efterkrigsårene, Bertil Ohlin. Socialdemokraterne fik det dårligste valg i 90 år, dvs siden deres opgangsperiode for alvor begyndte under legendariske Hjalmar Branting, partiets første Riksdagsman (1887) og første statsminister (1920). Grunden til valgets udfald dengang var ikke mindst den kun 41-årige Fredrik Reinfeldts selvsikre fremtræden som en ung og moderne ledertype der angiveligt ville sikre både opsvinget og velfærden i Sverige i samarbejde Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterna. Moderaterne forlod med Reinfeldt såvel en ekstrem nyliberalisme som en ekstrem konservatisme og slog ind på en moderat og pragmatisk linje der accepterede velfærdssamfundets gode sider uden at benægte eller frede de dårlige sider, men ville forny det ved at skabe plads til initiativ. Reinfeldt appellerede altså dengang som Anders Fogh Rasmussen i Danmark i 2001 til middelklassen og midten i det politiske spektrum. 'Folkhemmet' skulle ikke nedlægges, men gøres rummeligere, så også moderne, veluddannede svenskere skulle kunne føle sig hjemme i det. Var moderniseringspolitikken lykkedes, ville Sverige have taget den fulde konsekvens af den udvikling der betyder informationssamfundets afløsning af industrisamfundet og dermed den såkaldt kreative klasses langt større betydning for samfundsudviklingen. Det gamle højre-venstre-skel ville dermed blive overflødiggjort - som i Danmark. Men den internationale økonomiske krise kom imellem, og Fredrik Reinfeldt klarede ikke opgaven på trods af sin passende alder, energi og viljefasthed. Hans regering åbnede tværtimod for en indvandring og tilstrømning af flygtninge som hverken økonomien eller det sociale system kunne holde til. Men der skulle en nyt og fremstormende nationalistisk parti med en betydelig understrøm af fremmedangst til at vække det svenske folk af slummeren. De øvrige partier og alle medierne har forsøgt at mane spøgelset i jorden ved primitive metoder som fortielse, boykot og hadefuld propaganda, men uden held. Den svenske livsløgn bliver aldrig levedygtig igen. Svenskerne har erfaret virkelighedens barske kendsgerninger på den hårde måde - og kommer til at vænne sig til dem. Med nye politiske ledere ved roret. Ejvind Riisgård Link til Sveriges Televisions dækning af Val 14 Link til Riksdagen Link til Socialdemokraternas hjemmeside Link til Moderaternas hjemmeside Link til Sverigedemokraternas hjemmeside Relevante artikler på Jernesalt: Borgerlig valgsejr i Sverige (19.9.06.) Kampen om indvandring og homogenitet (4.5.12.) Indvandrerdebatten: Breivik-sagen giver skæv debat om indvandring (5.8.11.) Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV (14.3.11.) Indvandringens fataliteter (1.4.12.) Individ og samfund som komplementære fænomener Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener 'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens (23.7.12.) 'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair (27.7.12.) 'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre (30.7.12.) Den tredje vej og Labours nye formand (27.9.10.) Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |