JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - sverige14b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.12.14.

Moderaternas nye leder fastholder Reinfeldts naive flygtningepolitik

Moderaterna har nu som ventet valgt Anna Kinberg Batra som nye formand efter Frederik Reinfeldt der tabte valget i september stort og som straks meldte ud at han gik som formand. Han forholdt sig fuldstændig tavs til valgets udfald, men efter at statsminister Stefan Löfven for en uges tid siden ikke fik sit finanslovsforslag vedtaget og udskrev valg til afholdelse den 22. marts, så fik Reinfeldt mælet igen. Ikke for at kommentere valget som sådant eller i det hele taget blande sig i indenrigspolitikken, men for i et eksklusivt interview til Politiken at give fuldstændigt ren besked om sit uændrede syn på svensk flygtningepolitik. Sverige skal fortsætte sin åbne dørs politik for flygtninge fra Mellemøsten og Afrika, selvom strømmen er rekordstor og problemfyldt og ved valget førte til Moderaternas tilbagegang og Sverigedemokraternas fremgang. En eventuel borgerlig regering skal ikke indbefatte Sverigedemokraterna, lyder budskabet klokkeklart.

Reinfeldts nederlag har ikke ført ham til ringeste selverkendelse. Han er lige så blind eller naiv som han hidtil har været på flygtningepolitikken, men hans begrundelse for at holde fast i den åbne politik er dog alligevel noget af det mest besynderlige man har hørt fra borgerlig kant. "Er Sverige fyldt op? Er Norden fyldt op? Er vi for mange mennesker? Vi er 25 mio mennesker som bor i Norden. Jeg flyver ofte rundt over det svenske landskab. Det vil jeg anbefale andre at gøre. Der er uendelige marker og skove. Der er så meget plads, man kan tænke sig. De der hævder at landet er fyldt op, må jo vise, hvor det er fyldt." - Man tager sig til hovedet. Er manden blevet bindegal af at sidde på magten i otte år? Tror han selv på, at uendelige marker og skove i tyndtbefolkede områder af Sverige skulle kunne give menneskelige levevilkår for et ubegrænset antal fremmede? Eller er han i virkeligheden en teknokrat der måler alting kvantativt og derfor blæser folkelige og nationale fornemmelser et langt stykke - og dermed også undsiger den folkelige modstand mod yderligere tilstrømning af flygtninge som kun vil gøre integrationen vanskeligere år for år og til sidst gøre det ellers højt besungne svenske 'Folkhemmet' til en saga blot?

At Sverigedemokraterne ryster på hovedet er indlysende. De kan kun godte sig over at hverken Frederik Reinfeldt eller Anna Kinberg Batra er blevet klogere. For så kan de selv se frem til yderligere fremgang ved valget. Sagen er nemlig at mange af de moderate politikere der sidder som kommunalråd eller borgmestre ude omkring i svenske byer er helt uenige med Reinfeldt. De nøjes ikke med at flyve rundt over Sverige i så stor højde, at man kun ser uendelige skove og marker; de slås dagligt med de alvorlige lokale integrationsproblemer. Og de er derfor ikke blinde. Men til gengæld kan de berette at partiets ledere i Stockholm ikke lytter til dem. Fuldstændigt som de socialdemokratiske ledere på Christiansborg heller ikke lyttede til socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen i København i Poul Nyrups tid.

Frederik Reinfeldt er - på trods af de tåbelige retoriske spørgsmål han stillede som afvisning af de folkelige bekymringer - naturligvis ikke uvidende om de faktiske problemer den store flygtningestrøm til Sverige giver lokalsamfundene på det praktiske og kortsigtede niveau, nærmere bestemt problemer med at skaffe job, boliger og skoler samt penge. Men det er ifølge interviewet hans overbevisning at det bedste samfund man kan skabe er et samfund der bygger på mangfoldighed. For dér får man et spændende, innovativt og godt liv. Og derfor tager han også udtrykkeligt afstand til dem som synes at trygheden ligger i at vi er ens og skal være homogene.

Hans synspunkter er der naturligvis delte meninger om. Expressens lederskribent Anna Dahlberg beskyldte fornylig Riksdagens udlændingepolitiske flertal for at skabe et parallelsamfund i landet og sove sig væk fra migrationsudfordringerne. Og tilsvarende gjorde Svenska Dagbladets politiske redaktør Tove Lifvendahl opmærksom på at Sverige ville være bedre tjent med at de politisk valgte ledere formulerede en gennemtænkt holdning til spørgsmålet. Men fra de traditionelt regeringsbærende partier, Moderaterna og Socialdemokraterna, er der pinefuld tavshed, konstaterer hun.

Og ser man Reinfeldts argumentation efter i sømmene, så forekommer den overfladisk, floskelpræget og skævvridende. Mangfoldighed er nok generelt en god ting, men den mangfoldighed der giver kreativitet, spænding og innovation kommer absolut ikke ved bare at lukke fremmede mennesker ind uanset deres kvalifikationer og indstilling, endsige antal. Og omvendt gælder også at den tryghed de fleste ønsker sig slet ikke ligger i at alle skal være ens, men i at alle er integrerede og bidrager positivt til fællesskabets velfærd. Og derfor er der i alle samfund en helt naturlig grænse for det antal indvandrere og flytninge man er i stand til at integrere i betydning inddrage i det eksisterende fællesskab. Ser politikerne bort fra denne naturlige grænse, er de blevet verdensfjerne idealister - og/eller 'statshumanister'. De er slet ikke i stand til at levere en gennemtænkt holdning til det store problemkompleks. De ser slet ikke at den åbenhed de går ind for automatisk giver problemer. Og når Reinfeldt gjoder den generøse udlændingepolitik til et politisk profilspørgsmål lige fra starten af forrige valgperiode, så viser det at hans dømmekraft ikke længere er sund, men anløben. Den ser totalt bort fra at spørgsmålet om åbenhed contra forbeholdenhed dybest set er selve den komplementære modsætning mellem frihed og /tryghed/lighed og derfor principielt et uløseligt, men altid nærværende og dynamisk problem.

Det forstod Frederik Reinfeldt ikke og derfor kom han i løbet af sommerens valgkamp med en historisk set enestående og og yderst risikabel appel til det svenske folk om at åbne hjerterne for EU's mest generøse og dyreste flygtningpolitik. Det kom til at koste ham selv og hans parti dyrt. Det svier til hele Alliancen af de gamle borgerlige partier og den nye leder, og det svier til Socialdemokraterna. Og på den baggrund er det morsomt at dagbladet Politiken offentliggjorde det flere uger gamle interview netop efter at den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven havde udskrevet valgt - og oven i købet gjorde det under et megastort billede af Reinfeldt og overskriften "De åbne hjerters far"!

Politiken deler naturligvis Reinfeldts uansvarlige naivitet. Men at kalde nederlagets mand for "de åbne hjerters far", er dog alligevel et nummer for tykt. Åbne hjerter har eksisteret i menneskets kultur fra tidernes morgen. Dem lever vi alle sammen højt på. Men at profilere sig med grænseløs åbenhed over for flygtninge som det bliver vanskeligere og vanskeligere at få integreret, er billig statshumanistisk politik på Folkhemmets og de svenske skatteyderes regning. Og den fører intet godt med sig.

Ejvind Riisgård

Relevante artikler på Jernesalt:

Sverigedemokraterna fældede Löfven og skærpede det store dilemma hinsidan  (6.12.14.)
Svenskernes illusioner brast  (18.9.14)
Græsk tragedie uden folkelig forståelse  (17.2.12.)
Borgerlig valgsejr i Sverige  (19.9.06.)
Valget i Østrig  (26.11.02.)

Folket: Kulturen, eliten og folket (7.9.11.)
Böss' vægtige forsvar for nationalstaten (7.9.06.)