JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - graeskkrise

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.2.12.

Græsk tragedie uden folkelig forståelse

At få en hjælpepakke mere fra EU og IMF eller gå statsbankerot, det er spørgsmålet i det store græske drama om en statsgæld grækerne ikke selv er i stand til at tilbagebetale, selvom den indsatte teknokratiske interimsregering prøver at få store besparelser på statsbudgettet igennem parlamentet. En gældspost på 14,5 mia euro (eller ca. 108 mia kr) forfalder snart til betaling, men kan kun betales med midler fra den store hjælpepakke på 130 mia euro (970 mia kr) Euro-landene og Den internationale Valutafond har skruet sammen. Men den stilles der selvsagt meget stramme betingelser for at få udbetalt, herunder både flere besparelser og koalitionspartiernes underskrifter på gældsaftalen. Og dette har trukket ud i meget lang tid - i en slags psykologisk kamp der på den ene side skal vise den græske befolkning at regeringen og partierne gør hvad de kan for at få lempet kravene, men på den anden side skal vise det internationale finansmarked at Euro-landene og valutafonden ikke vil pumpe flere penge i græsk økonomi uden solide garantier for at den græske regeringen falder til patten og gør nøjagtigt hvad de bliver pålagt. Der skal være parlamentsvalg til april, og lederen af det konservative parti der ventes at vinde valget har slået sig i tøjret for ikke at fremstå som EU's marionet eller komme på linje med socialdemokraterne.

Tyskland og især kansler Merkel gøres i Grækenland til skydeskive for hele kritikken af EU - og det endda med utiltalende sammenligninger med naziregimets overgreb under 2. verdenskrig. Det skyldes at Tyskland åbenlyst er mest betænkelig ved hjælpepakken, fordi man tvivler på at grækerne mener deres løfter og erklæringer seriøst. Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har i et interview med Südwest Rundfunk (SWR) torsdag lige ud erklæret, at "Når man betragter de interne politiske diskussioner i Grækenland samt meningmålingerne, må man spørge sig selv, hvem der virkelig efter et valg vil garantere.., at Grækenland vil vedstå sig det, som vi nu kan være på vej til at aftale med Grækenland." Og denne tyske tvivl kan betyde, at Grækenland i første omgang kun får udbetalt den begrænsede sum på 14,5 mia. euro, der kan forhindre en umiddelbart statsbankerot den 20. marts, når statsobligationer for netop dette beløb forfalder til betaling.

Torsdag kom det frem, at den store gældsplan ikke som ventet ville bringe den græske gæld ned på acceptable 120 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2020, men kun ville reducere gælden til 129 pct. Det er problematisk, fordi de 120 pct. er et af kravene for udbetaling af hjælpepakken på 130 mia. euro. Det medførte torsdag rygter om, at EU, IMF og Den Europæiske Centralbank (ECB) ville sænken renten yderligere på de nødlån, som Grækenland fik i forbindelse med den første hjælpepakke i 2010. Cheføkonom i den danske FIH Erhvervsbank Christian Tegllund Blaabjerg skriver i en kommentar at "I udgangspunktet var renten 5 pct., hvorefter den blev sat ned til 4 pct. Forventningen er, at den bliver sat yderligere ned af den simple årsag, at Grækenland på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at betale en rente på 4 pct."

En anden forudsætning for gældsplanen er at gælden til Grækenlands private investorer reduceres med 100 mia. euro via en ombytning af gamle statsobligationer til nye obligationer med en lavere værdi. Der ventes ifølge tyske medier en aftale mellem Grækenland og dets private investorer den 22. februar, og derfor kan ombytningen af statsobligationer sættes i gang med 9. marts som slutdato. Ifølge en tysk avis ventes Den Europæiske Centralbank at lave en ombytning fra gamle til nye obligationer hen over weekenden for at undgå den forventede tvungne ombytning fra gamle til nye statsobligationer i næste uge. Men dette sker ifølge Christian Tegllund Blaabjerg kun, hvis Eurozone-gruppen hurtigt indikerer, at man vil godkende den foreliggende aftale med Grækenland.

Efter planen mødes EU's finansministre på mandag, og her kan en endelig aftale omkring redningspakken falde på plads. Hvis det sker, vil det formentlig få en positiv virkning for markederne på det korte sigt. Men de grundliggende problemer er stadig ikke løst. Statsbankerotten er kun undgået i denne omgang. Den er stadig en mulighed i løbet af det næste halve år. For ingen kan se hvordan den græske regering skal få held til at få økonomien vendt og rettet op senest i 2020. Massive besparelser dæmper i sig selv kun væksten og gør dermed en statsbankerot sandsynlig på et senere tidspunkt. EU (Euro-landene) vil nok prøve at finde udveje for at hjælpe i håb om at en statsbankerot undgås, for den vil under alle omstændigheder have negativ effekt på markedet på kort sigt. Men spørgsmålet er om der er nogen udvej på langt sigt. Det store problem er nemlig grækernes egen realitetssans.

Der Spiegel beretter i dag 17.2., at EU-trojkaen med den internationale valutafond og den europæiske centralbank har svindende tillid til Athens krisestyring. Flertallet af Euro-finansministre skal være indstillet på at det vil mislykkes at redde Grækenland på mandag og undgå yderligere statsbankerotter blandt de gældsplagede EU-lande. Bliver finansministrene ikke enige, kan en afgørelse blive udskudt til EU-topmødet i begyndelsen af marts. Det man frygter er at en statsbankerot i Grækenland vil føre andre med sig - med Spanien, Portugal og Italien som udprægede risikolande.

I Tyskland frygter næsten hver anden borger at yderligere hjælp til Grækenland bliver nødvendig. Og 43 % mener man skal lade Grækenland gå konkurs. Det vil sådan set også være det mest logiske, eftersom det vil føre til at Grækenland må forlade euroen, hvor det aldrig burde have været optaget. Man skal bare ikke foregøgle sig, at en græsk statsbankerot kun rammer Grækenland. Den vil selvsagt ramme alle de kreditorer der har penge i klemme og dermed udløse krise andre steder i Europa. Og dette er i parentes bemærket grunden til at også den danske økonomiminister mener at Danmark aktuelt bør bidrage til hjælpekassen, selvom vi ikke selv er medlemmer af euroen.

Det uhyggelige er med andre ord, at Grækenland i årevis - med visse pengeudlåneres alt for ivrige hjælp - har ført en så uansvarlig finanspolitik, at landet nu er havnet i en næsten håbløs gæld, som det ikke er muligt at spare sig ud af. De allerede vedtagne spareplaner vil ramme befolkningen meget hårdt (fx gennem en reduktion af de offentligt ansattes løn med op til en tredjedel). Det gør naturligvis alle de ramte vrede og frustrerede, men det udløser desværre også hos de mest aggressive mennesker en bølge af systematisk hærværk, som kun gør situationen endnu værre. Og tilmed har problemer givet medvind til det mest ekstreme højreparti der kendes på deres marcher med strakte arme og røde faner med sorte symboler, og som nu ser ud til at komme over spærregrænsen. Det hedder 'Chrysi Avyi', der betyder noget så forjættende som 'Gyldent Daggry', og dets succes viser lige præcist at grækernes frustrationer giver god grobund for manglende realitetssans.

Det konservative partis leder Antonis Samaras, der formentlig vinder valget til april, har meget karakteristisk udtalt, at når et land vakler og dets sociale sammenhold er i fare, så kan endnu højere arbejdsløshed og to år mere med recession vel ikke være den eneste kur mod krisen. Men han kan ikke selv komme med et bedre bud, for den vækst der alene vil kunne skabe fremskridt og god økonomi og i sidste ende muliggøre reel gældsnedsættelse kan ikke hentes ud af den blå luft ved knips med fingeren. Væksten savnes som reel mulighed fordi politikkerne i årevis er kommet til magten og har holdt sig ved magten gennem uansvarlig udpumpning af offentlige midler som var lånt i udlandet, og som befolkningen har været blåøjet nok til at forbruge uden tanke på fremtiden - og uden tanker overhovedet. De har letsindigt søgt den kortvarige nydelse - og må derfor sande ordene i det gamle mundheld: "Det bødes der for i lange år, som kun var en stakket glæde". Dette mundheld kender vi bedst i J.P. Jacobsens her brugte formulering, men allerede Æsop havde en fabel der sagde det samme. Den handlede om nogle fluer der tømte en honningkrukke, men til sidst blev så tunge at de ikke kunne flyve ud af den igen! En god moralsk fortælling, der som alle i den genre fortæller at det nødvendigvis går galt når instinkterne får lov at råde over omtanken. Og dette turde i hvert fald være helt galt for menneskets vedkommende, for her burde fornuften jo råde.

Men det er netop kendetegnende for alle finanskriser og recessioner i verden - såvel som borgerkrige og verdenskrige - at det der styrer enhver blåøjet befolkning er udsigten til hurtige gevinster. Intet land kommer i selvskabt uføre uden at befolkningen har været for letsindig og ladet stå til for længe. Og dette burde de to moderne ting markedsøkonomi og demokrati egentlig forebygge, men sådan er det desværre ikke med usvigelig sikkerhed. Markedsøkonomien er nemlig ikke helt fri i det moderne samfund med stor offentlig sektor, for i så fald ville de uansvarlige spekulanter være gået nedenom og hjem, længe før staterne kom i uføre. Og demokratiet har ikke været oplyst nok, for i så fald ville uansvarlige regeringer have været væltet i tide.

Man siger nok at demokratiet har sin rod i Grækenland, men det er en gammel skrøne. Det er kun ordet 'demokrati' der kommer fra Grækenland, og selve ordet betyder rigtignok folkestyre, men dels var styreformen i det antikke Grækenland et styre for de priviligerede borgere og ikke for alle borgere eller klasser/stænder. Dels var det ikke kombineret med det moderne parlamentariske princip som betyder at en regering ikke kan bestå hvis den har flertallet imod sig. Den form for demokrati har Grækenland kun kendt i allernyeste tid, og det er aldrig blevet koordineret med et oplysningsniveau der har gjort befolkningen i stand til at skelne mellem ansvarlighed og uansvarlighed - og dermed heller ikke i stand til at reagere i tide mod korruption eller andre udslag af inkompetent ledelse.

Nu sidder den græske befolkning i suppedasen som den selv har skabt, og som giver uendelige problemer. Først nu begynder den erkendelsesproces der kan lede til sandt demokrati. Og det er en yderst tragisk situation for en befolkning der alt for længe har ladet demagogerne råde. Men man skal huske at tragedie netop ikke er defineret som noget sørgeligt slet og ret, men tværtimod dækker over den modgang der kan give erfaringer der modner og i bedste fald ligefrem bringer visdom. Forudsætningen er naturligvis at befolkningen nu ikke vælger den letsindighed der hedder gold vrede, frustration og ødelæggelse, men vælger den tunge opbygningens og genopbygningens vej fremad.

Jan Jernewicz

Henvisninger:

Links til:

EU's officielle website
EU-kommissionen

Relevante artikler på Jernesalt:

EU's nye finanspagt er en stor narresut  (31.1.12.)
Status over året 2011  (1.1.12.)
Politisk bedrageri at trumfe tilslutning til Europagten igennem uden folkeafstemning  (19.12.11.)
EU splittes i to - uden at gældskrisen og vækstproblemet løses  (10.12.11.)
Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)

Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)

Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)

At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.)