Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - eukrise16qalment

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.9.16.

EU's politikere vil ikke være ved at krisen er dødsens alvorlig

Endnu engang gik de to store tyske folkepartier tilbage ved et delstatsvalg, nemlig ved gårsdagens valg i Berlin. Det regerende SPD (Socialdemokratiet) mistede 6,7 % af stemmerne og CDU (Kristdemokraterne) 5,7 % - vel at mærke på trods af en øget vælgerdeltagelse på 66,9 % mod 60,2 & i 2011. Det betyder at de to store koalitionspartier har mistet deres flertal i Berlin. De får tilsammen kun 69 af de ialt 160 mandater, og da hverken Die Linke eller de Grønne vil være i regering med CDU, må SPD forhandle en koalition på plads med disse to vanskelige partier - eller eventuelt med CDU og FDP, det tidligere så mægtige Frie Demokrater der kom ind igen, men står svagt på forbundsplan. Den store vinder blev AfD (Alternativet für Deutschland) der kom ind med 25 mandater (14,2 %), men dog ikke kunne gentage triumfen i Mecklenburg-Vorpommern for et par uger siden, og som heller ikke i Berlin vil blive taget med i egentlige regeringsforhandlinger.

Det samlede valgresultatet blev: SPD: 21,6 % (38 mandater), CDU: 17,6 % (31), Linke: 15,6 % (27), Grüne: 15,2 % (27), AfD (Alternativet) 14,2 % (25), FDP: 6,7 % (12) og Piraterne: 1,7 % (0), der ikke denne gang kom over spærregrænsen på 5 %. - En tysk avis taler om at den store koalition i Berlin er "abgewirtschaftet", hvilket betyder at den har måttet afvikle sin statsforvaltning. Og det betyder igen stor usikkerhed i hovedstaden.

For CDU er resultatet det ringeste i Berlin nogensinde, men kansler Merkel har hurtigt været ude at frasige sig ansvaret for nederlaget. Det må den lokale CDU-leder stå for. Men ikke desto mindre er stort set alle kommentatorer enige om at nederlaget er signifikant for partiets situation i hele Forbundsrepublikken. Det hænger uløseligt sammen med den stigende utilfredshed med kanslerens håndtering af flygtningesituationen og ikke mindst med det forhold at hun fastholder sin grundholdning om at det er tyskernes pligt at hjælpe flygtningene og at det er muligt at løse opgaven.



Merkel ser ikke i øjnene at den politiske situation er blevet totalt ændret på et enkelt år i kraft af hendes egen egenrådige beslutning af 5.9.15. og at landet er spaltet ned gennem begge de store partier - kun et år forud for næste forbundsdagsvalg. Hun vil ikke røbe om hun stiller op som sit partis kanslerkandidat før omkring årsskiftet. Og det kan ingen tvinge hende til, heller ikke søsterpartiet i Bayern. Men det burde dog vække nogle tanker i hende, at et af de store Berliner-dagblade taler om at den siddende socialdemokratiske regeringsleder Müller klarede skærene og vil kunne danne ny regering, men at de store folkepartiers dage er talte. Det er nok en overdrivelse eller unøjagtig formulering, for det der er forbi turde være de to gamle partiers magtmonopol i Tyskland.

Det helt nye i situationen siden 5.9.15. er ubestrideligt at både CDU og SPD er blevet dybt svækket, og at det er det nye parti Alternativet der samler de skuffede vælgere op (og endda får flere nye vælgere hen til stemmeurnerne). Men at de gamle partiers magtmonopol siden 1949 er brudt kan man da kalde et sundhedstegn, fordi de som i andre europæiske lande, herunder de nordiske er blevet for gamle og for korrumperede. Det giver plads til nye partier der i virkeligheden er regulære folkepartier - som Dansk Folkeparti herhjemme, Front National i Frankrig og altså Alternativet i Tyskland. Hverken i Frankrig eller Tyskland anerkendes de endnu som ægte folkepartier, men det er som som bekendt sket i Danmark foruden i Norge og Østrig - og det vil formentlig også ske i Sverige næste gang der skal være valg til rigsdagen, for ellers har de borgerlige ikke en chance for at danne regering. Og i Frankrig er det ikke udelukket at Front National kan vinde præsidentvalget næste år.

Der er et stykke til anerkendelsen i Tyskland, fordi landets fortid gør det svært for et nationaltsindet parti at gøre sig fuldt gældende, eftersom man stadig må slås med nazisternes misbrug af begrebet "völkisch". I alle vestlige lande har venstrefløjen også fortsat held til at stemple disse folkelige og nationale partier som racistiske - ud fra en abstrakt universel teori om at alle lande i princippet er for alle mennesker! Men det er kun et spørgsmål om tid inden folk bliver klogere.

Det for Angela Merkel uforståelige problem er at hun ikke fatter at man ikke kan regere et stort demokratisk land med ædle principper fra troens verden.



Juncker fatter ikke centralismens endeligt

29. juni 2016 mødtes de 27 stats- og regeringschefer uformelt for at drøfte de politiske og praktiske konsekvenser af "Brexit", den britiske beslutning om at forlade EU, når de praktiske problemer for Storbritannien er kommet af vejen, så en formel udmeldelsesansøgning kan sendes til Bruxelles.

De 27 ledere (dvs de 28 medlemslande minus medlemslandet Storbritannien) indledte en debat om Den Europæiske Unions fremtid. "Vi er fast besluttet på fortsat at stå sammen og arbejde inden for rammerne af EU for at håndtere det 21. århundredes udfordringer og finde løsninger, der er i vores nationers og befolkningers interesse. Vi er parat til at tage hånd om ethvert problem, der måtte opstå som følge af den aktuelle situation", hed det inden mødet.

EU-præsident Donald Tusk understregede i sin indbydelse til topmødet i Bratislava at mødet også bør resultere i en køreplan for andre vigtige bestræbelser, som f.eks. den økonomiske og sociale udvikling, job og muligheder for de unge, det indre marked, den digitale dagsorden og investeringer.

"Nøglen til en sund balance mellem prioriteterne i medlemsstaterne og i Unionen ligger i de nationale hovedstæder," skrev Donald Tusk. Og han tilføjede: "Institutionerne bør støtte de prioriteter, der er aftalt mellem medlemsstaterne, og ikke påtvinge deres egne".



Ved ankomsten til det uformelle topmøde udtalte kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at det for mødet drejede sig om at overvinde forskelle. "Vi har brug for enighed for at Europa kan fungerer".

Ifølge formand Juncker er prioriteterne for den kommende tid:
at sikre EU's ydre grænser
at bekæmpe terrortruslen i Europa og andre steder
at få styr på globaliseringen igen, finde en vej til at værne om EU-borgernes økonomiske og sociale interesser og samtidig forblive åbne over for omverdenen.

Som man ser lutter pæne ord og glatte formuleringer, som stort set alle kan være enige i.



Indledningen til den vedtagne Bratislava-erklæring forblev da også på samme niveau:

"I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været helliget en fælles vurdering af den aktuelle situation i Den Europæiske Union og drøftelse af vores fælles fremtid. Vi er alle sammen enige om følgende generelle principper.

Selv om et land har besluttet at forlade EU, er EU fortsat uundværligt for resten af os. I efterdønningerne af krigene og dybe splittelser på vores kontinent sikrede EU fred og demokrati og gav vores lande mulighed for at trives. Mange lande og regioner udenfor kæmper stadig for at opnå sådanne resultater. Vi er fast besluttet på at gøre EU med 27 medlemsstater til en succes, hvor vi bygger på denne fælles historie.

EU er ikke perfekt, men det er det bedste instrument, vi har, til at tackle de nye udfordringer, vi står over for. Vi behøver EU, ikke kun for at garantere freden og demokratiet, men også vores folks sikkerhed. Vi behøver EU for bedre at kunne imødekomme deres behov og deres ønsker om frit at leve, studere, arbejde, rejse og trives på hele vores kontinent og nyde godt af den rige europæiske kulturarv.

Vi må forbedre vores indbyrdes kommunikation - blandt medlemsstaterne, med EU-institutionerne, men vigtigst af alt med borgerne. Vi skal være tydeligere i vores beslutninger. Bruge et klart og ærligt sprog. Fokusere på borgernes forventninger og med stort mod udfordre overforenklede løsninger fra ekstreme eller populistiske politiske kræfter.

Vi forpligtede os i Bratislava til i de kommende måneder at tilbyde vores borgere en vision om et attraktivt EU, som de kan have tillid til og støtte. Vi er overbevist om, at vi har viljen og evnen til at gennemføre det.

Vi udtrykte tilfredshed med talen [i EU-parlamentet] om Unionens tilstand fra formanden for Kommissionen. Vi drøftede indgående de vigtigste prioriteter for de kommende måneder. På dette grundlag foreslog formanden for Det Europæiske Råd, formandskabet for Rådet og Kommissionen det følgende arbejdsprogram ("Bratislavakøreplanen")." (Citat slut)



Og erklæringen må da siges at være værd at læse, hvis man ellers vil vide detaljer. Men hovedindtrykket af Bratislava-mødet er at EU ikke er kommet et eneste skridt videre i henseende til at løse de problemer om flygtninge som har givet krisen og splittet EU for alvor. Juncker er igen pr. mails blevet drillet med at han nok drikker mere end godt er, hvis han vil se nøgternt på problemerne. Men i princippet er det ligegyldigt hvor nøgtern manden bliver, for han er som inkarneret centralist simpelthen ude af stand til at forstå de både folkelige og regeringspolitiske protester mod topstyringen af flygtningekrisen. Ganske som Angela Merkel vil han ikke lade sig påvirke af at dennes åbning af EU's ydre grænser den 5. september sidste år lige præcis afstedkom en flygtningetilstrømning hverken hun eller bureaukratiet i Bruxelles har været i stand til at klare, men som tværtimod har skabt stadig flere uløste og uløselige problemer og dermed for alvor spaltet EU på en måde ingen smukke hensigtserklæringer kan ændre ved.

Juncker er personligt den mest uegnede kommissionsformand som tænkes kan i den anspændte situation EU befinder sig i. Men han har hverken tænkt sig at gå af eller at lave sin politik om.



I den hjemlige politik på Christiansborg er situationen ikke meget bedre. Regeringen er som bekendt kommet i store vanskeligheder med at få finansloven på plads fordi Liberal Alliance har meldt så ultimativt ud med et krav om 5 % lettelser af topskatten at Dansk Folkeparti har sagt klart og definitivt nej. Også De konservative har annonceret en særstilling med hensyn til boligskatterne som gør et forlig umuligt. Søren Pape har foreslået et 'fredsmøde' på Marienborg, men det faldt ikke i god jord hos statsministeren, for han har lige fra starten af sin regeringsdannelse meget bevidst valgt at forhandle med støtte-partierne enkeltvis for at kunne spille dem ud mod hinanden ved enhver given lejlighed, hvilket vil sige lade det være op til de enkelte partier at træffe beslutning om at vælte regeringen på utilfredshed med enkelt-elementer i de af denne fremlagte love og langsigtede planer.

Alle kommentatorer har de sidste fire-fem uger spået valg, men Lars Løkke er en mand der er så stolt over at være i besiddelse af nøglen til statsministeriet at han ikke agter at give den frivilligt fra sig. Han har hele tiden været klar over at denne nøgle i demokrati som det danske altid kun er til låns, men skønt hans parti fik et elendigt valg i juni sidste år og alle meningsmålinger har vist stort set samme status, så vil han ikke se i øjnene at "blå blok" ikke længere tilhører realiteternes verden, men fiktionens, og at han altså personligt ikke længere har et reelt brugbart flertal bag sig, men kun et virtuelt af den slags der vil afsløre sig som fantasi i samme øjeblik det skal testes ved en virkelig afstemning i folketinget.

Det store problem i dansk politik er det samme som i al vesteuropæisk og amerikansk politik, nemlig den stigende politikerlede der kommer af at det store flertal af politikerne er opportunistiske levebrødspolitikere der til hver en tid vil ofre deres partiers politiske holdninger for magtens skyld. Politik er blevet mere form og underholdning end indhold og substans. Lars Løkke Rasmussen er i nøjagtigt samme kategori som Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal. Han skulle aldrig have været statsminister, og det var da også kun hans frækhed med regeringsdannelsen i sommeren 2015 der gjorde det muligt for ham at vende tilbage til den eftertragtede post. Allerede dengang var det klart at hverken Dansk Folkeparti under Thulesen Dahl eller Liberal Alliance under Anders Samuelsen trækker samme vej.

Siden er det desuden blevet klart at der er sket en tilnærmelse mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet der gør et magtskifte både muligt og sandsynligt, og som - uanset hvad man måtte mene om konstellationen - vil betyde et farvel til den ulyksalige blokpolitik som Anders Fogh Rasmussen faktisk sagde officielt farvel til i 2001, men trods god vilje ikke havde held til at gøre reelt op med. Dansk Folkeparti har været længe om at opdage at Lars Løkke Rasmussen aldrig har været tilhænger af den tredje vej, midterpolitikkens vej, men er liberalist. Men hemmelige samtaler mellem Thulesen Dahl og Mette Frederiksen skal have båret frugt. Og det betyder at Lars Løkke Rasmussens dage som statsminister er talte.

Vi går et forandringens år i møde både i Europa og i USA - og det er kun godt.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik  (30.8.16.)
Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal  (7.8.16.)
Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Theresa May agter at føre Storbritannien ud af EU som vinder   (17.7.16.)
Brexit giver foreløbig stor usikkerhed både i og udenfor EU  (30.6.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Tolerance forudsætter både frihed og værn af frihed   (30.4.16.)
Barack Obama på afskedsvisit i et kriseramt EU  (27.4.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)

EU's aktuelle krise er selve den europæiske humanismes krise   (28.3.16.)
Terrorangreb mod EU's vildt pompøse, men reelt svage og kriseramte centralmagt  (23.3.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Fri os fra fortsat religiøs forvirring  (16.3.16.)
Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
EU ændres uundgåeligt, uanset Storbritanniens exit eller forbliven  (21.2.16.)
EU trækker magtesløsheden ud  (10.2.16.)
Godhed som princip bliver altid utopisk ideologi  (21.1.16.)



Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering  (29.6.15.)
Thulesen Dahls store dilemma  (23.6.15.)
Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne  (19.6.15.)
SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
Thorning bekender kulør med borgerlig politik  (1.3.13.)
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Arme Helle Thorning  (6.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Dansk Folkeparti synes bange for magten  (13.6.15.)
Lars Løkkes exit kun et spørgsmål om tid  (29.5.14.)
Lars Løkke lukrerer på regeringens svaghed, men afklarer ikke Venstres vej  (19.11.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Lars Løkke gik i mediefælden og skabte mistanke  (6.12.11.)
Lars Løkke glemmer den tredje vej  (29.9.10.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal