Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - erdogan17a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.3.17.

Antidemokraten Erdogan driver gæk med Europa

Politik i Europa, USA og Mellemøsten er blevet en farce der mageligt kan give fuld erstatning for de jammerlige stykker der sættes op på de ordinære teatre i Europa. De er begge statsfinansierede, men hvilken forskel i spænding og overraskelser.

Tyrkiets islamiske præsident Tayyip Erdogan fik i juli måned vendt et dårligt iscenesat og derfor totalt mislykket kup til en kæmpemæssig personlig sejr. Efterfølgende kunne han systematisk udradere al opposition og kritik, og nu gennemfører han en folkeafsteming om en ny forfatning der definitivt vil afmontere Mustafa Kemal Atatürks sekularisering af landet i 1923. Erdogan vil genindføre et absolut enevælde af ren islamistisk art. Til det formål fører han en ihærdig valgkamp, hvor alle kræfter sættes ind på en sejr ikke blot i Tyrkiet, men også i de dele af EU hvor der bor mange tyrkere med stemmeret i kraft af dobbelt statsborgskab.

Valgkampen indledtes den 25. februar og siden har Erdogan sendt flere ministre af sted til Tyskland og Holland, herunder udenrigsministeren og premierministeren, og han har vundet den enorme gevinst at se disse to lande gå i panik og forsøge at håndhæve deres soleklare ret til som suveræne stater selv at bestemme hvilke fremmede toppolitikere der skal have tilladelse til at drive valgkamp i landene. I første omgang prøvede de blot at henvise til sikkerhedsmangler ved bestemte lokaliteter, men i næste omgang tog de fat om nældens rod og nægtede Erdogans ministre indrejse. En familieminister slap dog igennem og nåede helt frem til den tyrkiske ambassade i Rotterdam, men blev forhindret i at komme ind på ambassaden; i stedet blev hun eskorteret tilbage til grænsen. Og så var fanden løs. Der var simpelthen ingen grænser for hvilke uforskammede skældsord den islamiske pungdjævel i Ankara kunne finde i propagandaskuffen og smide i hovedet på især den hollandske regering. Holland var en bananrepublik der tyede til nazistiske og fascistiske metoder for at forhindre Tyrkiet i at udfolde sit demokrati. Erdogan hjemkaldte ambassadøren i Rotterdam og truede Holland med alvorlige repressalier. Det fascistiske Holland skulle kommer til at bøde for blokaden. - Erdogan bruger præcis det trick de værste propagandister ofte tyer til, nemlig at bruge skældsord der giver totalt misvisende associationer. Intet land i Europa er mindre fascistisk end Holland, og landet tyer ikke til nazistiske og fascistiske metoder, fordi det gør hvad det kan for at forhindre diktatoriske regimer som Tyrkiet i at vinde indpas.

Forinden havde Tyskland fået problemer, fordi forskellige instanser i landet fik afværget at den tyrkiske udenrigsminister holdt stormøder for de mange tyrkere der bor i Tyskland (ialt 1,3 mio). Angela Merkel og udenrigsminister Gabriel har påtalt Tyrkiets forsøg på at føre valgkamp i Tyskland, men taler for døve øren. Erdogan er udmærket klar over at påtalerne kun er ord. Han véd at de ikke fører til handling, da hverken Tyskland eller Holland kan undvære Tyrkiets uldne hjælp i flygtningekrisen.

Under et møde med Tyrkiets daværende ministerpræsident Ahmet Davutoglu gav Angela Merkel og hendes hollandske kollega Mark Rutte tilsagn om, at EU ville være klar til at tage imod 250.000 syriske flygtninge som led i flygtningeaftalen med Tyrkiet. Efter planen skulle flygtningene fordeles efter en frivillig ordning med en række EU-lande. Men både den tyske kansler og den hollandske ministerpræsident undlod at informere de europæiske stats- og regeringschefer om det konkrete antal syriske flygtninge, som EU ifølge aftalen havde forpligtet sig til at tage imod. Ifølge en bog af Welt-journalisten Robin Alexander var der tale om en mundtlig aftale, men Merkel, Rutte og den tyrkiske ministerpræsident præsenterede på et møde i EU-rådet aftalen som et »overraskende forslag« fra Tyrkiet. Stats- og regeringscheferne blev ikke informeret om det konkrete tal på 250.000 asylansøgere eller de milliardudgifter de ville medføre. Merkel er heller ikke kommet igennem med en frivillig fordeling af 160.000 asylansøgere inden september 2017. Reelt har EU-landene kun taget imod i alt 13.546 omfordelte flygtninge fra Italien og Grækenland. Forbundsdagens Wissenschaftliche Dienst har i en analyse af omkostningerne i forbindelse med forplejning, logi og rådgivning af asylansøgere i delstaterne Bayern, Slesvig-Holsten, Hessen og Berlin konkluderer, at Tysklands samlede udgifter til migranter og flygtninge i 2016 vil udgøre 23 mia. euro (177 mia. kr.).

Det er netop i dag kommet frem at Tyrkiets minister for EU-anliggender, Omer Celik, der tidligere har tjent som politisk rådgiver for Erdogan, på et pressemøde i Ankara har understreget af »Tyrkiet har på dette tidspunkt ingen forpligtelse til at fortsætte med aftalen, eftersom EU ikke har efterlevet den«. Ifølge Omer Celik har Tyrkiet holdt fast i aftalen af humanitære grunde. Antallet af flygtninge og migranter, der drukner i Ægæerhavet mellem Tyrkiet og Grækenland, er faldet markant efter aftalen med EU, påpeger EU-ministeren. »Men Tyrkiet bør genoverveje denne sag især med hensyn til folk, der krydser landegrænsen,« sagde ministeren på et pressemøde, der faldt sammen med, at EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, og EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, gik ud med en fælles erklæring, hvor de opfordrer Tyrkiet til at skrue ned for retorikken i den aktuelle strid med Holland.



Presset mod EU er stort, fordi Erdogan har brug for de tyrkiske stemmer i de europæiske lande for at få folkeafstemningen den 16. april hjem. Han véd hvor svagt kansler Merkel og andre regeringschefer i EU står. Han kan med stor effekt hævde at EU-landene viser dobbeltmoral i spørgsmålet om ytringsfrihed, for flertallet af tyrkere hopper på forestillingen om at demokrati betyder fuld ytringsret til demokratiets modstandere og undergravere, selvom Erdogan selv undertrykker al ytringsfrihed i Tyrkiet. Sandheden er jo at EU-landene ikke forhindrer de herboende tyrkere i at holde møder om valget, men kun bruger deres suveræne ret til at forhindre Tyrkiets diktatoriske og islamistiske præsident og hans ministre i at overfører deres antidemokratiske propaganda til EU. Dermed vil han jo stærkt påvirke de tyrkiske indvandrere til at gå aktivt ind kampen for islamistisk diktatur og gå imod hele den grundliggende frihed og sekularisering Europa har opnået, bl.a. ved i 1900-tallet at overvinde såvel nazismen som sovjetkommunismen.

Erdogan er - som jeg tidligere har understreget - hverken tilhænger af demokrati eller oplysning. Han er en islamist der ønsker absolut enevælde i sit land. Han fører med fuldt overlæg og fuld kraft landet væk fra Atatürks modernisering og sekularisering af Tyrkiet. Og han undertrykker systematisk journalister og andre der kritiserer ham. Han sørger for pålidelig støtte fra hele den øverste militære ledelse, fordi han under ingen omstændigheder vil risikere at blive udsat for et militærkup a la det egyptiske sommeren 2013. Erdogan vil af med hele sekulariseringen i Tyrkiet, én gang for alle. Og han vil af med demokratiet.

Advarslerne mod ham fra EU og USA er ikke alvorligt ment. De er blot auto-diplomatiske tilkendegivelser der skal gøre den vestlige offentlighed opmærksom på at man officielt hylder nogle demokratiske principper, selvom man i praksis ser gennem fingrene med at de lande man samarbejder med i bekæmpelse af andre stater og bevægelser blæser på principperne. USA har først og fremmest brug for Incirlik-basen tæt ved byen Adana i det sydlige Tyrkiet nær grænsen til Syrien, der dels tjener som basis for bombeflyene mod IS-stillinger i Syrien, dels rummer Nato's taktiske atomarsenal. Men Tyrkiet som militær stormagt fortsætter som en yderst vigtig del af Nato-organisationen, på trods af Tyrkiets forrædei mod alliancens demokrati.

EU deler ikke Tyrkiets syn på kurderne eller på islamismen som sådan. Ej heller bryder man sig om at Tyrkiet fra at være tæt allieret med Israel er gået mere og mere over på den palæstinensiske side. Men officelt er EU partner med Tyrkiet i kampen mod IS og præsident Assad i Syrien. Reelt er det frygteligste dilemma for EU derfor at skulle samarbejde med Tyrkiet om flygtningeproblemet. EU under Merkel og Juncker ser ingen anden udvej, men sandheden er at udvejen i høj grad er med til at undergrave det EU der i forvejen er blevet dybt splittet af indvandrere og flygtninge. EU-toppen forsøger at berolige europæerne med at Tyrkiet ikke kan gør sig forhåbninger om at komme i EU, hvis man ikke respekterer menneskerettighederne, men fx genindfører dødsstraffen, som Erdogan udtrykkeligt nævner som et krav fra folket. Men både Tyrkiets ledelse og folk véd udmærket godt at Tyrkiet aldrig bliver medlem af EU. Beroligelsen fra EU er altså igen tom snak.



Erdogan véd hvad han vil - og han er fuldstændigt kynisk i sin kamp for at nå sit mål: Det islamiske diktatur i det land der i snart hundrede år ellers er blevet betragtet som en brobygger mellem den muslimske og den europæiske kultur, men nu ønsker den europæiske kultur ødelagt. Det tysike tidsskrift "Der Spiegel" rammer derfor plet når det med sædvanlig opfindsomhed bringer en flot forside der viser en halvmåne i et mørkt landskab og kalder billedet "Halbmondfinsternis" (Halvmånemørket). For det er et sådant der er ved at sænke sig over et Europa der under Merkels mangel på førerskab ikke længere er i stand til at forsvare sine territorier mod fremmede undergravere, men i godhedens navn lader fjendens femte kolonner forlyste sig som de bedst kan. Erdogan har kun hån tilovers for Merkel og EU. Han hævder at de huser et utal af terrorister som er til fare for både europæerne og tyrkerne!

Det hører med til billedet at statsminister Lars Løkke Rasmussen har været så fornuftig at udskyde et møde med den tyrkiske premierminister som skulle være holdt i weekenden. Og det hører med at mange herboende tyrkere med dobbelt statsborgerskab har vist god og rettidig bekymring for Erdogans offensiv uden for Tyrkiet. De forstår at det er helt i orden at følge med i hvad der foregår i ens oprindelsesland, men at loyaliteten primært må følge det land man er kommet til og bør lade sig integrere i.

Læren af hele balladen er i hvert fald klar: Dobbelt statsborgerskab kan i visse tilfælde været godt, men det bliver noget rod når der kan herske tvivl om loyaliteten mod det land man bor i og hvis rettigheder man nyder.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel og Co. sælger EU's sjæl og frihed til Tyrkiets islamister  (8.3.16.)
Tyrkiets nyvalgte præsident satser på magt og dominans  (18.8.14.)
Tyrkisk ungdomsoprør ikke en del af det arabiske forår  (12.6.13.)
Fogh Rasmussen dæmper den tyrkiske larm i Istanbul  (7.4.09.)
Tyrkiet: valget, religionen og fremtiden  (24.7.07.)
Tyrkiet og EU-traktaten lagt på hylden  (29.9.05.)
EU, Østudvidelsen og Tyrkiet  (18.12.04.)
Tyrkisk storoffensiv  (16.12.02.)



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal