|
|
ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.8.14.Tyrkiets nyvalgte præsident satser på magt og dominansPræsidentvalget i Tyrkiet den 10. august endte med en klar sejr til Reccep Tayyip Erdogan der har været landets premierminsiter siden 2002. Han fik 51,7 % af stemmerne mod Ekmeleddin Ihsanoglus 38,6 % og skulle således ikke ud i en valgrunde mere. Den tredje kandidat var kurderen Selahattin Demirtas der som mindretalsrepræsentant ikke havde nogen chance, men dog mønstrede 9,8 %. Det mest bemærkelsesværdige var at den 71-årige, stilfærdige og moderate Ihsanoglu overhovedet kunne samle så mange stemmer, da han indtil for nylig var ukendt for de fleste almindelige tyrkere og stillede op mod den farverige, oratorisk begavede premierminister der med alle midler havde sikret sig pressens og mediernes præference. Den internationalt orienterede, konservative Ihsanoglu betegnes som en brobygger der ønskede at samle landet, men splitteren Erdogan sikrede sig den store popularitet gennem sin aggressive og polariserende stil. Resultatet er således et eklatant eksempel på virkningen af de to forskellige psykiske grundprocesser. Det er de forenklede, følelsesladede og stærkt subjektive primærprocesser der appellerer stærkest til jævne mennesker der ikke har forudsætninger for eller overskud til at holde kritisk distance til en leders hensynløse og korrumperede magtkamp. Resultatet lover derfor ikke godt for Tyrkiets placering i det internationale spil, slet ikke for forholdet til EU som Tyrkiet stadig er ansøger til, selvom det ikke er det fjerneste europæisk. Men heller ikke til Mellemøst-problemtatikken, hvor de to nabolande mod syd - Irak og Syrien - er direkte truet af de militante muslimer i IS (Islamisk Stat) der har udråbt et kalifat og forlængst fremstår som den nye, yderst alvorlige terrortrussel mod både Vesten, Israel og anderledes tænkende mennesker i Mellemøsten. Det eneste positive der kan siges om Erdogans sejr synes at være at den kan muliggøre en politisk løsning af kurdernes kamp for en selvstændig stat. En sådan synes Erdogan indstillet på - og den er yderligere blevet aktualiseret af kurdernes vilje til kamp mod Islamisk Stat. De gamle, uhensigtsmæssige grænsedragninger i Mellemøsten fra 1. verdenskrigs afslutning er i det hele taget nu kommet til debat.Erdogans uhyggelige side er hans åbenlyse magtarrogance, der er blevet voldsomt forstærket gennem hans år som premierminister. Han slår hårdt ned på kritik både i offentligheden og i sit eget parti. Sociale medier risikerer lukning - og redaktører fyring. Og sidste år standsede han hensynsløst de store miljøaktivistiske protester i Gezi Parken i Istanbul. Han beskyldes for at omgive sig med spytslikkere og at have mistet jordforbindelsen. Han (og en søn) har viklet sig ind i korruption. Han har besluttet at gennemføre en kæmpemæssig udrensning af politiske modstandere i politi, retsvæsen, militær og administration. Og hvad selve præsidentembedet angår er det hans hensigt gennem en forfatningsændring at give det rang af den mest magtfulde politiske post i landet - i lighed med præsidentembederne i USA og Frankrig. Den eneste effektive modstand synes at komme fra forfatningsdomstolen. Den tyrkiske økonomi har under Erdogan været i stor vækst og er nu verdens 17. største, men det skyldes primært satsning på investeringer i infrastruktur, lufthavne, hospitaler og universiteter. Den udenlandske gæld er vokset - og den udenlandske investeringslyst er ikke sikret. Men præsidenten har planer om en tredje bro over Bosperus og en ny lufthavn i Istanbul. Og hans mål for økonomien kender ingen grænser. Hans mål for 2023 - 100-året for republikkens oprettelse under Kemal Atatürk - er at gøre Tyrkiet til verdens 10. største økonomi. Men demokratiet og sekulariseringen har ikke gode udsigter. Et af Erdogans oftest citerede udsagn er: "Demokratiet er ligesom en sporvogn. Man kører med, indtil man når endestationen, og så stiger man af." - Og intet kan være mere forkert eller foruroligende. Sandt demokrati har absolut ingen endestation. Det er vedvarende eksistentiel tilblivelse for hele samfundet. Ganske som sandt menneskeliv er for ethvert enkelt individ. Det modsatte synspunkt fører til forfald og enevælde Ejvind Riisgård Relevante artikler på Jernesalt: Tyrkisk ungdomsoprør ikke en del af det arabiske forår (12.6.13.) Tyrkiet: valget, religionen og fremtiden (24.7.07.) Tyrkiet og EU-traktaten lagt på hylden (29.9.05.) EU, Østudvidelsen og Tyrkiet (18.12.04.) Tyrkisk storoffensiv (16.12.02.) Folkeret og retfærdighed i politik (13.9.13.) Obama udstiller USA's afmagt (1.9.13.) Vestligt indgreb på Syrien undgår ikke utilsigtede følger (28.8.13.) Afghanistan-krigen skal ses i et meget stort perspektiv (24.7.13.) Mellemøstens krise synes uden ende (14.07.14.) Mellemøst-udfordringen 2013 (1.11.13.) Mellemøsten i fortsat opbrud (29.3.13.) Mellemøsten lider (15.09.12.) Hindringer for fred og forår i Mellemøsten (30.11.12.) Er 'Det arabiske forår' ved at løbe ud i blind vold? (24.11.11.) Artikler om EU og Europa Artikler om Mellemøsten Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |
|
|
Komplementær helhedsrealisme som ebog i opdateret udgave |
|
|
Vilh. Grønbech Kulturopgør? |
|
|
Niels Bohr komplementær filosof? |
|
|
Erling Jacobsen - moralbegrunder? |
|
|
Konrad Lorenz - Kulturopgør? |
|
|
Isaac Newton Geni eller gal? |
|
|
E-bog om Newton og eksistensen |
|
|
Storm P. et sandt humormenneske? |
|
|
Romantikken nu som ebog? |
|
|
J.S. Bach musikalsk helhedsrealist? |
|
|
Ingmar Bergman 100 års drama? |
|
|
Virkelighed som ebog? |
|
|
Mozart skønhed eller dybde? |
|
|
Mozart - Mahler nu som ebog? |
|
|
Tidssvarende bud på eksistensen som e-bog |
|
|
Blake skør eller genial? |
|
|
Niels K. Jerne eksistens eller filosofi? |
|
|
Kulturopgør som ebog? |
|
|
Nihilisme eller romantik? |
|
|
Grundtvig profet eller fantast? |
|
|
Peer Sendemand - enfoldig tale? |
|
|
Hjælp! Hvordan læse Jernesalt? |
|
|
Konsistensetik nu som e-bog |
|
|
Carl Nielsen - fortsat modernist? |
|
|
Blicher en drømmer? |
|
|
Blicher og Grundtvig nu som ebog? |
|
|
H.C. Ørsted holistisk naturfilosof? |
|
|
Ugler i mosen eller guider til Jernesalt? |
|
|
R. Wagner en folkeforfører? |
|
|
Grim ælling eller geni i svøb? |
|
|
Skabelsen sandhed eller myte? |
.jpg)
|
|
Frans en hellig mand? |
|
|
Johannes Paul II - reaktionær? |
|
|
Bohrs filosofi nu som ebog? |
|
|
Filmskabere nu som ebog? |
|
|
Blake og Chagall nu som e-bog |
|
|
Gustav Mahler - skabelsesberetter? |
|
|
Livskvalitet nu som ebog? |
|
|
Storm P. og anden humor nu som e-bog |
|
|
Dragekamp - kollektivt ubevidst? |
|
|
begrebsleg eller livskvalitet? |
|
|
Troldtøj - blot overtro? |
|
|
Politiken højeste oplysning? |
|
|
1Q84 - løgn eller virkelighed? |
|
|
|
Bolde i luften - latterligt? |
|
|
Helios - myte eller sandhed? |