JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - syrien13b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 1.9.13.

Obama udstiller USA's afmagt

Med sin korte erklæring i går lørdag den 31. august om det forestående militære angreb på Syrien har præsident Barack Obama udskudt den straffeaktion mod Syriens præsident Assad han faktisk har besluttet sig for - med den begrundelse at han vil give kongressen mulighed for først at debattere denne helt igennem kontroversielle og splittende aktion, også selvom det vil kunne forsinke aktionen nogle dage, en uge eller en måned.

Tilsyneladende er det en fornuftig beslutning, fordi præsidenten derved har chance for at få kongressen til at dele ansvaret for beslutningen som han selv har ret til at træffe på egen hånd. Men for det første kan han ikke være fuldstændig sikker på at han får den ønskede moralske støtte. Det lykkedes jo ikke for premierminister Cameron i det britiske Underhus, hvad der i høj grad kan have medvirket til at gøre Obama betænkelig. Og for det andet vil Obama under alle omstændigheder blive dømt på udfaldet af hvad han selv beslutter og hvordan aktionen kommer til at forløbe. Det er tydeligvis det uheldige udfald af Irak-krigen der spøger. Her blev den daværende præsident Bush bakket fuldstændigt op af kongres og befolkning - og mange allierede - i den resolutte beslutning om at vælte Saddam Hussein med alle midler, men efterfølgende begik Bush, Pentagon og hæren så mange fejl at resultatet blev alt andet end ideelt.

I det aktuelle Syrien-tilfælde har en diktator anvendt kemiske våben mod sin egen befolkning og dermed gjort sig fortjent til fordømmelse af hele det internationale samfund, men reelt er nervegas-ofrenes antal langt færre end ofrene for den ødelæggende borgerkrig med almindelige våben der har stået på i to år og sendt millioner på flugt - uden at omverdenen har grebet ind med andet end humanitær hjælp. USA kan - og har tilsyneladende tænkt sig at ville - destruere så mange af diktatorens militære anlæg og kommmandocentraler, at det muligvis vil forskyde magtbalancen i borgerkrigen mellem diktatoren og oprørerne, men selvom dette i sidste ende vil føre til diktatorens fald, så kan ingen vide hvor længe det vil tage, hvilke omkostninger det vil få eller hvad der følger efter. Dertil er diktatoren for kynisk og oprørerne for mange og for uenige. Nogle af dem ønsker utvivlsomt fred og forsoning, ja ægte 'arabisk forår', men flertallet vil formentlig kæmpe for rå og sandsynligvis ideologisk farvet magt.

Reelt er både USA og hele det internationale samfund havnet i det frygtelige dilemma, at ligegyldigt hvad man foretager sig, vil det få uoverskuelige og utilsigtede følger, som er alt andet end ønskværdige og vil medføre meget alvorlige komplikationer for hele situationen i Mellemøsten mange år frem. Det er derfor meget forståeligt at en i forhold til præsident George W. Bush meget eftertænksom leder som Barack Obama tænker sig grundigt om inden han slår til. Men situationen i dag er en helt anden end i 2002 og 03. Syrien er ikke Irak; præsident Assad er ikke Saddam Hussein (selvom om hans magtbasis er et lille mindretal), og Syrien har ikke generelt medvirket til ustabilitet i regionen, endsige til international terrorisme.

Det der er brug for fra såvel det internationale samfund som fra præsident Obama er derfor ikke blot simpel eftertænksomhed og forståelig nølen, men en tilbundsgående overvejelse over hvad den del af det internationale samfund der ønsker fred, demokratisering, frihed for brug af kemiske våben og atomvåben og frihed for terrorisme skal stille op med diktatorer der åbenlyst prøver at holde sig ved magten med alle midler.

Den nødvendige overvejelse bliver nødt til at konfrontere sig med det nye afmagtspostulat den aktuelle situation i Syrien råt og brutalt har afsløret: Det er ikke muligt for nogen supermagt, nogen koalition eller nogen verdensorganisation at forhindre anvendelsen af kemiske våben i et diktatur der er havnet i en borgerkrig uden løsning og derfor frister diktatoren til desperate handlinger.

Der er ingen grund til at gøre så meget ud af den danske regerings håndtering af sagen. Det har været overraskende at statsminister Helle Thorning-Schmidt så tidligt i forløbet gav sin principielle tilslutning til en aktion mod præsident Assad, og at udenrigsminister Villy Søvndal også har tilsluttet sig, omend lidt mere tøvende og håbende på at FN-sporet kunne holde. En avis giver udtryk for at den ellers tiljublede idealist er endt som en grå teknokrat, jeg ville sige 'grå teknokrat og håbløst naiv moralist'. Helle Thorning vil nok først og fremmest bare stå sig godt med Obama, og det er hende vel undt selvom ingen af parterne kan bruge det til noget. I begge tilfælde må man først og fremmest beklage at ingen i den danske regering finder anledning til at bore dybere i sagen og forsøge at rede dilemmaet ud. - Jf. Vestligt indgreb mod Syrien undgår ikke utilsigtede følger (28.8.13.)

Refleksion er ikke regeringens stærkeste side, og dybe overvejelser og historisk ansvarlighed, der er det modsatte af opportunisme, er en by i Rusland.

Ejvind Riisgård

PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård

Henvisninger:

Links:

Det Hvide Hus
State Department

Relevante artikler på Jernesalt:

Afmagtspostulater (A-postulater - 3.6.02.)
med link til filosoffen Johannes Witt-Hansens synspunkt
og mine egne postulater, opdelt på forskellige kategorier som de sociale, de politiske og de moralske