JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - syrien17giftgas

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.4.17.

Assad har brugt giftgas - Trump reagerer på forbrydelsen

USA's præsident Trump har i nat beordret to af de amerikanske krigsskibe i Middelhavet til at bombardere den syriske flybase Shayrat i Homs-provinsen med ialt 59 Tomahawk krydsermissiler. Det sker angiveligt som engangsforanstaltning for at gør Syriens præsident Assad tydeligt opmærksom på at brugen af giftgas mod civile i den syriske by Khan Sheikhoun i Idlib provinsen tirsdag den 4. var en forbrydelse mod menneskeheden, som ikke kunne tolereres.

Angrebet var overraskende, for så vidt det ikke er mange dage siden at Trump og hans stab nærmest udelukkede militær amerikansk intervention i den syriske borgerkrig. Men Trump skiftede mening da han på tv så billeder af grusomhederne i den syriske provinsby, der har kostet mindst 80 mennesker livet, heraf mange børn. Det skal være selve de grufulde billeder af døde børn med tomme øjne og fråde om munden som fik Trump til at skifte holdning til Syrien. "Dette overskred mange, mange af mine linjer"«, sagde han og gjorde det klart, at "noget skulle ske". - Det tyggede iagttagere og kommentatorer lidt på i nogle timer: Var det kun ord?

USA's udenrigsminister Rex Tillerson og USA's FN-amabassadør Nikki Haley havde for kun få dage siden antydet, at det ikke længere var USA's førsteprioritet at få Bashar al-Assad fjernet som Syriens præsident. Men landets forsvarsminister, Jim Mattis, skulle have præsenteret Trump for en række af militære muligheder for at ramme den syriske præsident, og at netop et missilangreb hørte til i den mere begrænsede ende. USA ønsker ikke at optrappe konflikten i Syrien eller skabe problemer med Putin, men at sende det signal til den syriske præsident, at USA er parat til at bruge sin militære styrke, hvis han fortsætter med at anvende kemiske våben. Mindst fire syriske soldater skal være blevet dræbt ved USA's angreb, og den syriske luftbase er »nærmest komplet ødelagt«, oplyser det engelsk baserede informationskontor Syrian Observatory ifølge Reuters.

Brugen af kemiske våben mod civile den 7. april benægtes af såvel den syriske som den russiske regering, der først og fremmest har gjort gældende at spredningen af giftgassen var resultat af den syriske regerings bombardementer af nogle oprørsbaser i området. Det er der ingen eksperter eller vestlige diplomater der tror på. Men da der ikke er fri adgang til området for pressen, er det svært at bevise noget som helst. Påstand står mod påstand. Men hverken de vestlige eksperter og de humanitære internationale organisationer er i tvivl om at den syriske præsident i sidste ende må bære ansvaret for grusomhederne.

Den britiske regering kalder ifølge BBC derfor USA's missilangreb for et "passende svar på det barbariske kemiske våbenangreb". Den franske udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, siger, at russerne og iranerne er nødt til at forstå, at det ikke giver nogen mening at støtte den syriske præsident. Og Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at Ruslands støtte til det syriske regime under præsident Bashar al-Assad er fuldstændig forkert.

Men Rusland siger naturligvis, at angrebet må ses som en aggressiv handling fra USA's side mod en FN-nation, og har derfor indkaldt til møde i FN's Sikkerhedsråd. Præsident Putin mener ifølge Kreml, at USA's angreb i Syrien er en krænkelse af folkeretten, og at det amerikanske angreb blev udført på baggrund af en "opdigtet sammenhæng". Ifølge russerne har den syriske hær slet ikke kemiske våben. Kreml citerer også Putin for, at de amerikanske angreb har til formål at bortlede verdens opmærksomhed fra de mange civile dræbte i Mosul i Irak.

Rusland vil indkalde til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd, oplyser lederen af det russiske overhus' forsvarskomité, Viktor Ozerov, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Og den russiske parlamentariker siger desuden, at det amerikanske angreb i Syrien meget vel kan have undergravet bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme i Syrien. Den russiske reaktion på USA's angreb tæller også varsler om, at det kan bringe koalitionen i Syrien mellem flere lande i fare.

For Donald Trump er forholdene lige omvendt. Han kommer endda med et indirekte angreb på sin forgænger, Barack Obama, for ikke at have gjort nok for på et tidligere tidspunkt at have bremset den syriske præsident. "Flere års tidligere forsøg på at ændre Assads opførsel har alle slået fejl og er mislykkedes meget dramatisk. Som et resultat fortsætter flygtningekrisen, og regionen fortsætter med at være destabiliseret og dermed true USA og dets allierede. Derfor opfordrer jeg i aften alle civiliserede nationer til at søge mod et ophør af blodbadet i Syrien og også til at stoppe terror i alle dens afskygninger", sagde Trump.

Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet noterer at Donald Trump har markeret en klar afstand til sin forgænger med missil-angrebet mod Syrien. Men, tilføjer han: de militære konsekvenser er til at overse. - Om angrebet får andre konsekvenser kommer dog i høj grad an på udviklingen de nærmeste dage. For en risiko for optrapning er trods alt til stede - ikke mindst fordi det er udelukket at FN's sikkerhedsråd kan blive enige om nogen som helst sanktioner mod præsident Assad. Han bliver siddende som Syriens præsident. Rusland og Iran forbliver hans støtter. Og bogerkrigen fortsætter, fordi de syriske oprørere ikke har en chance.

Alle normale mennesker i den vestlige verden chokeres over at se de grusomheder borgerkrigene medfører i både Syrien og Irak. Og vi fordømmer skarpt de ansvarlige. Ja, de fleste af os kan endog bifalde resolutte handlinger af den art som Donald Trump har nu eksekveret. For vi synes passiviteten i længden er det værste. Men vi kan jo så også straks notere, at Trump næppe har tænkt sig at gå ind i Syrien-konflikten med det formål at få fjernet Assad. Han vil gerne gøre en ende på Assads værste grusomheder - og han vil gerne gøre en ende på al islamistisk terror, men det er bare ikke så let gjort som det er at udtale ønskerne.

Sagen ser faktisk ud til i løbet af nogle få år at have udviklet sig på en så fatal måde at ingen af diktatorerne i Mellemøsten vil blive fjernet foreløbigt, og at det er diktaturstater som Rusland, Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet som bestemmer hvad der videre skal ske.

Vesten er blevet afmægtig. Dels fordi borgerkrigene er langt mere komplicerede end godt er, dels fordi USA under præsident Bush førte en forkert politik i Irak efter sejren over Saddam Husseins regime, og endelig fordi Vestens stærkeste militærmagt USA under Barack Obama valgte at trække sig ud af området (først og fremmest Afghanistan), fordi man ikke ville ofre flere amerikanske liv.

Resultatet har været opløsning i Syrien og uafklarethed i Irak. Men stærke diktaturer andre steder. Dilemmaet er derfor at Vesten blot kan se til, mens forholdene i de muslimske lande bliver værre og værre og lidelserne for de civile er helt uhyrlige. Både USA og Europa er blevet svækket og splittet. EU er blevet hårdt ramt af flygtningestømmen fra Syrien og andre muslimske land, fordi kansler Merkel af ren og skær barmhjertighed i september 2015 åbnede EU's ydre grænser - uden at kere sig om konsekvenserne. EU har i stor stil fejret sin 60-årsdag i Rom, men er dybt splittet om flygtningekrisen og integrationspolitikken. Og den almindelige befolkning har ikke længere nogen tiltro til at EU's top kan løse problemerne.

Det betyder krise og afmagt. Og trækker de to ting for længe ud, risikerer man et decideret forfald. Symptomerne er tydelige, men endnu formår lederne at lade som om de har styr på tingene. Vigtige valg er forestående i Frankrig og Tyskland - og kan måske ændre noget. Brexit er skudt i gang og vil ændre meget. Uroen i såvel Ukraine som dele af Balkanlandene er markant. Og Vladimir Putin kan grine i skægget.

Vesten mangler lederskab og tro på sin egen kraft og overlevelse.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt:

Vestmagterne kan ikke stille noget op med Assad  (16.4.18.)

Aleppo er faldet, og det samme er den vestlige alliance  (17.12.16.)
Syrien: Folkeret og retfærdighed i politik  (13.9.13.)
Syrien: Vestligt indgreb på Syrien undgår ikke utilsigtede følger  (28.8.13.)
Syrien nærmer sig borgerkrigen  (7.2.12.)
Syrien også i oprørets tegn  (26.4.11.)