Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Syrien16aAleppo

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.12.16.

Aleppo er faldet, og det samme er den vestlige alliance

Storbyen Aleppos fald er enden på den borgerkrig der har raset i Syrien siden 2011, forstået på den måde at kampe mellem oprørere og Assad-regimet kan og vil fortsætte andre steder - bl.a. i byen Idlib - men de vil ikke længere kunne true Assad.

Det er uhyggeligt at se billederne fra byen - og navnlig af de titusinder af civile indbyggere der prøver at komme ud til fods eller med de utallige busser som de internationale hjælpeorganisationer har sendt derind. Byen har ca. 5 millioner indbyggere og er den største by i Syrien, og den er en af verdens ældste fortsat beboede byer. Den menes at have være beboet fra det 6. årtusinde f.Kr. Det er ikke alle bydele der er smadrede, så faktisk er der indbyggere der ikke ønsker at komme væk fra deres huse og ejendele. Men selv i bedste fald vil det tage år at genopbygge byen.

Det er en humanitær katastrofe af værste slags - men det er også en katastrofe for de oprørsstyrker der har kæmpet en heroisk kamp mod Assad-styret, men er blevet sønderbombet af Assads og Ruslands militære apparater i forening, mens USA og Vesten har set afmægtige til. FN og Vestmagterne protesterer energisk mod overgrebene i moralistisk fordømmelse. Men det kan Assad-styret være ligeglad med, for det skelner ikke mellem oprørsstyrkerne der ønsker frihed og demokrati og og islamistiske terrorister der går efter diktatur og undertrykkelse. Hovedsagen for Assad og Vladimir Putin er at sikre sig magten. Og det er lykkedes, så det er uopretteligt i årtier. Det betyder jo igen, at situationen i Mellemøsten er totalt forandret på de to år hvor USAs præsident Barack Obama har droppet alle planer om at komme af med Syriens præsident. I stedet er han gået over til en diplomatisk forhandlingsstrategi med udenrigsminister John Kerry som venlig forhandler og sig selv som god retoriker - og den slags løser intet.

Uhyrlighederne mod civilbefolkningen har taget til i Aleppo i takt med at oprørerene blev udkæmpet. FN kan melde om henrettelser i gaderne - og har kun møjsommeligt fået en midlertidig og skrøbelig våbenhvile i stand, så buskonvojer under stor risiko har kunnet køre ind og hente civile. Men Vestens rolle i Syrien er ellers udspillet. Nu er det Assads regime og Rusland der diktererer krigens, opbygningens og fredens betingelser. Assad og Putin vil fortsætte krigen præcis lige så længe det vil tage at overvinde de sidste oprørere og de sidste islamister. Det internationale samfund har ikke haft vilje til at gribe ind og forhindre udskejelser, eftersom omkostningerne ville have været for store. Kun Putin kunne se nogen fordel ved at gribe ind med ensidig støtte til præsident Assad: Rusland er derfor nu den stormagt der har størst indflydelse på udviklingen i Mellemøsten.



Chefforhandleren for oppositionen mod Assad ved Geneve-møderne, Riyad Hijab, afviser at Assad skal ses som sejrherre. Hijab repræsenterer HNC, der er en paraplyorganisation for over 30 politiske og militære grupper, som har haft som mål at fjerne præsident Bashar al-Assad, og han vil fortsat have Assad fjernet. Hijab er i Danmark for at mødes udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Og han vil da få nogle sympatitilkendegivelser, men heller ikke stort andet. Danmark kan ikke gøre noget der rykker magtbalancen. EU kan ikke gøre noget. FN kan ikke gøre. Og USA vil ikke gøre noget.

Alle, men først og fremmest Assad og Putin, har vidst at Obama ikke ville slås militært for noget som helst i Syrien der kunne koste amerikanske soldaters liv, og derfor har Weekendavisens Martin Krasnik ret i at Aleppos fald ikke bare handler om Syriens tragedie, men om USA's og Barack Obamas forfejlede udenrigspolitik. Vigtige dele af denne vil vel at mærke fortsætte når Donald Trump tager over om en måneds tid. Ja, efter min egen vurdering vil den nærmest blive fortsat i renkultur. For Trump er ligeglad med demokrati, frihed og menneskerettigheder i verden. Han vil udnævne den 64-årige chef for oliegiganten ExxonMobil Rex Tillerson til ny udenrigsminister, og denne kommer godt ud af det med Putin og har økonomiske interesser i et godt forhold til denne. Trump vil altså lade økonomi og pragmatisme råde og lade USA's handel og forretning afgøre udenrigspolitikken. USA vil efter 20.1.17. gå isolationismens vej hvad angår alt der har med universelle ideer, principper og etik i højere forstand at gøre. Trump tager bare konsekvensen af det der har stået på i otte år med Obama: multikulturalismen har taget over, og det kan rigmanden Trump ikke rulle tilbage.



For EU og Europa besegler den syriske tragedie derfor en helt ny, men radikal kløft i den vestlige verden mellem USA og EU. Endnu består samarbejdet i Nato-alliancen, men det er formentligt kun en stakket tid. I forvejen er Nato belastet af den antidemokratiske udvikling i Tyrkiet. Dette lands forbliven i Nato gør organisationen dybt inkonsistent. Fremover vil ikke være nogen konsistent samordning mellem USA og EU i udenrigspolitisk sammenhæng, og Europa vil derfor heller ikke kunne fortsætte sin blinde sanktionspolitik mod Rusland. Man vil før eller siden blive tvunget til at komme på talefod med Vladimir Putin - således som især tyskerne tidligere har været. Rusland er en del af Europa og af den europæiske kristenhed. Den europæiske del af Rusland er et relativt homogent land, så der er ingen uoverstigelige barrierer for et nøgternt og fornuftigt samarbejde, kun indbildte ideologiske barrierer.

Men den helt afgørende faktor for udviklingen i EU bliver om man kan få flygtningekrisen væk fra den opgivende defaitisme til noget der ligner et forsvar for europæisk kultur. Genvalg at kansler Merkel til september vil være en ren katastrofe. Hun har reelt forrådt den europæiske kultur med sin egenhændige ophævelse af EU's ydre grænser den 5. september 2015. Den blev baseret på noget så politisk letsindigt og uansvarligt som hendes personlige godhed og kristne barmhjertighed. Hun er komplet inkompetent til at rette op på ulykken. Og da hverken CDU eller CSU har nogen anden kandidat, bliver det en koalition mellem SPD, Die Linke og die Grüne samt AfD (Alternativet für Deutschland) der i givet fald skal redde landet - om det så må blive med den fanatiske moralist fra EU-parlamentet Martin Schulze ved roret.

Efterhånden står det lysende klart for undertegnede, at den eneste udvej af den europæiske kulturkrise er et effektivt opgør med Merkels fatale politik - og hele den bundnaive tro på humanististiske principper og menneskerettigheder. Man skal tage tyren ved hornene og se i øjnene at der er en uoverstigelige kløft mellem islamisk og europæisk kultur, og at denne ikke bare drejer sig om formelle frihedsprincipper, men om grundliggende eksistentielle værdier og kræfter. I virkeligheden er flygtningekrisen nu kommet til at dreje sig om den europæiske kulturs inderste drivkraft - og denne er faktisk af "religiøs karakter", og forstår man dette på helhedsrealistisk vis, så vil man også indse at der er en grundliggende modsætning mellem islam og kristendommen som ingen europæere længere kan se bort fra. Dette må naturligvis forklares nærmere, da religion stadig for mange mennesker identificeres med dogmatiske systemer der er både unaturlige og ufornuftige.



Det er her i landet - og i mange andre europæiske lande - blevet almen opfattelse at religion er og bør være en privatsag. Det prøvede statsminister Fogh Rasmussen at holde fast i under Muhammed-krisen - uden hensyn til at et frit åndsliv er grundbetingelsen for virksom kritik af magthaverne. Alle parter glemte og glemmer den fundamentale kendsgerning at Menneskesønnen for et par tusind år siden vandrede rundt i Galilæa og påpegede at ingen kommer ind i Guds Rige uden at blive som børn påny. Det betyder simpelthen at man tillidsfuldt kan folde sig ud og gøre sine erfaringer som et elsket menneske. Det er heldigvis stadig en om ikke simpel, så dog normal sag for langt de fleste børn indtil pubertetens indtræden. De lever i kærlighedens umiddelbarhed. Nyttehensyn og præstationsangst holdes i ave - omend det bliver sværere og sværere på grund af vækstfilosofi, karriereræs og mobil-teknologi.

Menneskesønnens påpegning var genial og skrev verdenshistorie, fordi den definitivt undsagde al lovreligions hidtil altdominerende dogme om at det enkelte menneske i gudsfrygt skulle stræbe efter at gøre netop de handlinger der fandt nåde for de fædrene autoriteter og den øverste fadergud. Det nye budskab hed: Frygt ikke!

'Gudsriget' er det samme som "det evige liv", der altså ikke er noget hinsidigt eller utopisk, men noget højst dennesidigt og nærværende. Det går ikke tabt med bevidsthedsudvidelsen i puberteten, for det kører på "de psykiske primærprocesser", og disse fortsætter uantastet deres virksomhed nedenunder al skoling, oplæring, arbejde og nytte. Det evige liv - og kun dette - sikrer den afgørende erfaring af helhed, tillid, kærlighed og sammenhæng i livet. Men umiddelbarhedens processer må nødvendigvis veksle med middelbarhedens kritiske og rationelle processer, som er betingelsen for det praktiske arbejde som skal give os føden, klæderne, boligerne osv. og som også giver os de magtmæssige og politiske kampe.

I dag kan vi forstå, hvad de først kristne mennesker ikke forstod, at vi ikke må undsige det verdslige; arbejdet og nytten er nødvendig. Vi skal derimod altid sørge for at åndslivet overordnes det praktiske liv og hele den magtkamp det omfatter. For helheden og meningen er vort inderste jeg. Og det er dette vort århundrede nu bør indse.

Uden at fastholde grunderfaringen af evigheden som noget nutidigt der foregår uafbrudt (også i søvne) er det nemlig slet ikke muligt for nogen europæisk kultur at værne sig mod lovreligionernes direkte eller indirekte skader og trusler. Heller ikke mod den undertrykkelse af kvinder der er nært forbundet med mandsdominans og autoritetstro og derfor en stadig trussel fra muslimsk side. Her ligger den folkelige frigørelses kerne. Og her ligger følgelig også folkekirkens nutidige hovedopgave, hvis den ellers ville forstå det. Men det forudsætter at alle dogmatiske skranker nedbrydes i folkekirken. Den må gøres almen for alle danskere gennem statsborgerskabet, forudsat at dette ikke uddeles i blinde.

Åndslivet i en stat er betinget af en betydelig grad af homogenitet. Det kan ikke fungere i multikulturalistiske nationer. Bl.a. derfor er det nu truet på livet i USA (og til dels også Storbritannien).

Religion i betydning direkte føling med den umiddelbare realitet af helhed og mening, som alle mennesker fødes ind i, kan ikke undværes i kulturen eller samfundslivet. Religion eller helhedsrealisme (i komplementær, dvs antiholistisk forstand) kan ikke undværes i folkelivet uden at al sammenhæng gør fløjten.

Politikere der velmenende gør barmhjertigheden til et politisk våben i den nutidige flygtningekrise og den nuværende Mellemøst-krise forråder såvel nationalstaternes suverænitet og homogenitet som den europæiske kulturs dybe forankring i den guddommelige forståelse af Gudsrigets art: det er denne dybe eksistentielle indsigt der er saltet i kulturen.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Femte September - eksistentielt drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15.  (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Syrien: Folkeret og retfærdighed i politik  (13.9.13.)
Syrien: Vestligt indgreb på Syrien undgår ikke utilsigtede følger  (28.8.13.)
Syrien nærmer sig borgerkrigen  (7.2.12.)
Syrien også i oprørets tegn  (26.4.11.)

Trumps valgsejr torpederede Vestens ulidelige politiske korrekthed  (14.11.16.)
Donald Trump trodsede meningsmålingerne og bliver USA's næste præsident  (9.11.16.)



De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi



Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Religion, eksistens og sekularisering -   eller Religion, Politiken - og Europas fremtid
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Hvad skal vi med religion?     (14.2.07.)
Er religion en privatsag?  eller er det på tide at se den som et offentlig anliggende?
Religion på dagsordenen  (24.2.06.)
Hvad skal vi med myte, kult og religion?  (10.4.11.)



Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal